A.A.8.4.1.1 Hvilke vurderinger kan ændres
Indhold
Dette afsnit handler om, hvilke vurderinger Vurderingsstyrelsen kan ændre efter reglerne i Skatteforvaltningsloven.
Afsnittet indeholder:
- Vurderinger foretaget efter reglerne i ejendomsvurderingsloven
- Vurderinger foretaget efter reglerne i vurderingsloven
- Vurderinger, det er muligt at ændre
Vurderinger foretaget efter reglerne i ejendomsvurderingsloven
Der foretages efter ejendomsvurderingsloven, der er trådt i kraft den 1. januar 2018:
- Almindelig vurdering, jf. EVL § 5
- Omvurdering, jf. EVL § 6
Almindelig vurdering foretages pr. 1. september i vurderingsåret. Det fremgår af EVL § 5, stk. 1.
Ejerboliger vurderes i lige år, medmindre ejendommens grundareal udgør 2 hektar eller mere, eller der på ejendommen er registreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse. Det fremgår af EVL § 5, stk. 2.
Andre ejendomme, dvs. ejendomme, der ikke er ejerboliger, ejerboliger med et grundareal på 2 hektar eller mere og ejerboliger, på hvilke der er registreret bygningsarealer til erhvervsmæssig anvendelse, vurderes i ulige år. Det fremgår også af EVL § 5, stk. 2.
Det fremgår i øvrigt af EVL § 4, hvilke ejendomme der er ejerboliger.
Omvurdering foretages pr. 1. september i året efter en almindelig vurdering, hvis forudsætningerne for omvurdering er opfyldt. Forudsætningerne for omvurdering fremgår af EVL § 6.
EVL § 7 regulerer, hvornår forskellige omvurderingsgrunde kan anses for indtruffet.
Landets ejendomme vurderes, indtil de første gang skal vurderes efter reglerne i ejendomsvurderingsloven, ved en videreførelse af den seneste offentlige vurdering, medmindre der er grundlag for at foretage omvurdering efter reglerne i vurderingsloven. Det fremgår af EVL §§ 87 og 88.
Vurderinger foretaget efter reglerne i vurderingsloven
Der blev efter vurderingsloven, som det er tilfældet efter ejendomsvurderingsloven, foretaget ordinær vurdering hvert andet år og omvurdering, når betingelserne herfor i VUL §§ 3 og 4 var opfyldt.
Fra og med 2003 til og med 2006 blev der herudover i året mellem to ordinære vurderinger foretaget en årsregulering, se dagældende VUL § 3A. VUL § 3A blev imidlertid ophævet med virkning fra og med 2007. Efter 2006 er året mellem to ordinære vurderinger således vurderingsfrie år, medmindre der foreligger en omvurderingsgrund, jf. EVL § 6 og tidligere VUL §§ 3 og 4.
Ejendomsvurderingerne blev imidlertid suspenderet i 2013. Landets ejendomme er i perioden herefter blevet vurderet ved en videreførelse af den seneste offentlige vurdering, hvis der ikke i denne periode er foretaget omvurdering efter VUL § 3. Dette vil som ovenfor nævnt gøre sig gældende, indtil disse ejendomme skal vurderes efter ejendomsvurderingsloven. Det fremgår af EVL §§ 87 og 88.
Vurderinger det vil være muligt at ændre
Det vil på baggrund af ovenstående være muligt for Vurderingsstyrelsen at ændre:
- Ordinære vurderinger
- Omvurderinger
- Årsreguleringer efter den nu ophævede VUL § 3A
- Vurderingsfrie år
- Videreførte vurderinger
At årsreguleringer kan genoptages følger af Højesterets dom SKM2011.1.HR.
Efter Vurderingsstyrelsens praksis gælder de hensyn, Højesteret lagde vægt på i nævnte dom, også for vurderingsfrie år, og dermed vil de vurderingsfrie år også kunne genoptages. I den forbindelse kan henvises til SKM2013.755.HR. Det fremgår heraf, at selv om et reguleringsår/vurderingsfrit år kan genoptages, kan vurderingen i dette år ikke ændres, hvis den forudgående almindelige vurdering har været korrekt. Som følge heraf kunne der ikke ske ændring af den pr. 1. januar 2003 fastsatte årsregulering, selv om der var sket forbedringer af ejendommen, idet disse forbedringer først var sket efter 1. januar 2002, som var tidspunktet for den seneste almindelige vurdering.
Det er med de ændringer af SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 33 og 33 a, der er gennemført med lov nr. 688 af 8. juni 2017, ligeledes præciseret, at adgangen til at ændre en vurdering efter bestemmelserne tillige omfatter adgangen til at ændre en del af en vurdering.
Vurderingsstyrelsen vil herudover have mulighed for at foretage vurderinger og dele af vurderinger, der ved en fejl ikke er blevet foretaget. Det følger af SFL (skatteforvaltningsloven) § 33, stk. 2, og det er ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 præciseret, at Vurderingsstyrelsen altid har adgang til at foretage en vurdering eller en del af en vurdering, der ved en fejl ikke er blevet foretaget, eller som efterfølgende viser sig at mangle. F.eks. fordi der efterfølgende er opstået behov for at foretage en vurdering eller en fordeling.
Adgangen til at foretage eller ændre en vurdering eller en del af en vurdering efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 33 omfatter efter Vurderingsstyrelsens opfattelse også adgangen til at foretage eller ændre en yderligere ansættelse, jf. VUL § 33, stk. 16-18, der ved en fejl ikke er blevet foretaget, som efterfølgende viser sig at mangle, eller som viser sig at være fejlbehæftet. Dette kan også udledes af det nu ophævede styresignal SKM2017.388.SKAT, hvorefter yderligere ansættelser, foretaget med hjemmel i VUL § 33, stk. 16-18, kunne ændres på anmodning indgivet inden for reaktionsfristen på 6 måneder fra den 6. juni 2017 og inden den 1. maj i det fjerde kalenderår efter vurderingsårets udløb, hvis der i den yderligere ansættelse ikke alene var taget højde for de ændringer, der følger af det forhold, der har foranlediget genberegningen, jf. VUL § 33, stk. 16-18.
Hvis Vurderingsstyrelsen i sager om vurdering af fast ejendom anvender den særlige deklarationsprocedure, der er lovfæstet i SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 a og beskrevet i afsnit A.A.7.4.10 Særlige sagsbehandlingsregler ved vurdering af fast ejendom, gælder der desuden særlige regler for Vurderingsstyrelsens genbehandling af afgørelsen om ejendomsvurdering, når der er truffet afgørelse uden at oplysninger, der er modtaget i afgørelsesperioden, er indgået i vurderingen. Det følger af SFL (skatteforvaltningsloven) § 20 b, stk. 3, som bestemmelsen er affattet med lov nr. 278 af 17. april 2018. Bestemmelsen er uddybet i afsnit A.A.7.9 Frister ved sagsbehandling og afgørelse - vurdering af fast ejendom.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil