I hvilke sager kan man få omkostningsgodtgørelse? Kan man få omkostningsgodtgørelse ved klage til Landsskatteretten?

A.A.13.5 Godtgørelsesberettigede sagstyper

Indhold

Dette afsnit handler om de godtgørelsesberettigede sagstyper. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 55.

Afsnittet indeholder:

• Klagesager til Skatteankestyrelsen, skatteankenævnet eller til Landsskatteretten
• Sager, som Skatteministeren indbringer for Landsskatteretten
• Genoptagelse af Skatteankestyrelsens, skatteankenævnets eller Landsskatterettens afgørelse
• Sager for EU-Domstolen
• Sager omfattet af EU-Voldgiftskonventionen
• Sager, hvor der ikke gives omkostningsgodtgørelse
• Domstolssager
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Klagesager til Skatteankestyrelsen, skatteankenævn eller Landsskatteretten

Der ydes omkostningsgodtgørelse i sager, hvor et skatteankenævn eller Landsskatteretten kan træffe afgørelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 1, nr. 1. Der ydes også omkostningsgodtgørelse i en sag, hvor skatteankeforvaltningen kan træffe afgørelse efter regler udstedt i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 b, stk. 3. Se dog SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 2.

Ifølge SFL (skatteforvaltningsloven) § 54, stk. 4, 1. pkt. ydes der omkostningsgodtgørelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 54, stk. 3, hvis skattemyndighedens afgørelse påklages eller indbringes for domstolene. Det betyder omvendt, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse for bistand ydet i forbindelse med behandlingen af en sag ved 1. instans.

Eksempel

Landsskatteretten præciserede, at der ikke kunne gives omkostningsgodtgørelse for udgifter afholdt til sagkyndig bistand i perioden efter at klagen for Landsskatteretten var tilbagekaldt. Se SKM2006.116.LSR.

Eksempel

Landsskatteretten udtalte, at udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til et vurderingsankenævn ikke er omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 55. Der var derfor ikke hjemmel til at yde godtgørelse for nogen del af klagerens udgifter til sagkyndig bistand. Se SKM2012.413.LSR.

Eksempel

Klageren ansøgte om omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand i en klagesag vedrørende fradrag for grundforbedringer. Klageren gjorde gældende, at der var blevet indgået en generel aftale med Skatteankestyrelsen om automatisk overflyttelse til Landsskatteretten af de klagesager, der før 1. januar 2014 var påklaget til et vurderingsankenævn, og hvor klageren var indtrådt som repræsentant for grundejerne. Landsskatteretten fandt det ikke bevist, at der var indgået en sådan aftale, som havde omfattet grundejeren, og som var udtryk for, at grundejeren i henhold til den dagældende SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 b, stk. 5, havde valgt, at sagen skulle behandles af Landsskatteretten, og at dette var meddelt til Skatteankestyrelsen. Retten stadfæstede derfor SKATs afgørelse. Da den omhandlede klagesag ikke har verserende ved Landsskatteretten den 1. januar 2017, og således skal afgøres af vurderingsankenævnet, er der ikke adgang til omkostningsgodtgørelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 55 modsætningsvis og SKM2012.413.LSR. Se SKM2019.533.LSR.

Eksempel

Landsskatteretten fandt, at der kan ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag vedrørende fradrag for grundforbedring. Klageren gjorde gældende, at der var blevet indgået en generel aftale med Skatteankestyrelsen om automatisk overflyttelse til Landsskatteretten af de klagesager, der før 1. januar 2014 var påklaget til et vurderingsankenævn. Landsskatteretten fandt, at en mail fra klageren, der var stilet til Landsskatteretten, måtte anses for en tilkendegivelse af, at grundejeren ønskede, at sagen skulle afgøres af Landsskatteretten og ikke vurderingsankenævnet, jf. dagældende SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 b, stk. 5. Landsskatteretten fandt derfor, at grundejeren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand frem til den 1. januar 2017. Se SKM2019.535.LSR.

Klage over skattetillæg

Der gives omkostningsgodtgørelse for klage over afslag på fritagelse for skattetillæg for overskridelse af selvangivelsesfristen.

Eksempel

Eksemplet viser, at klager fik omkostningsgodtgørelse for udgift i forbindelse med klage over afslag på fritagelse for skattetillæg.

Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v., ved påklage af Skatteforvaltningens afgørelse om afslag på fritagelse for skattetillæg for overskridelse af selvangivelsesfristen. Undtagelserne for omkostningsgodtgørelse, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 2, omfatter ikke skattetillæg. Se SKM2008.77.LSR.

Klagesag om henstand

Der ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med klager over afgørelser om henstand.

Klagesag om sikkerhedsstillelse

Der ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med klager over afgørelse om sikkerhedsstillelse efter reglerne i opkrævningsloven. Landsskatteretten har i en afgørelse fundet, at disse sager ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 55, stk. 2 og 52, stk. 7, hvorfor hovedreglen i § 55, stk. 1 fandt anvendelse. Se SKM2018.126.LSR.

Genoptagelse - praksisændring vedrørende godtgørelsesberettigede sagstyper

Landsskatteretten har i afgørelse SKM2018.126.LSR fastslået, at Skattestyrelsens praksis om, at der ikke kan ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved påklage i sager, hvor der var truffet afgørelse uden bemyndigelse fra Skatteministeren, ikke er korrekt. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at SKM2018.126.LSR ændrer praksis for hvilken type klagesager, der er godtgørelsesberettigede. Der ydes således omkostningsgodtgørelse i klagesager efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 55 med undtagelse af de typer af sager, der fremgår af § 55, stk. 2, og § 52, stk. 7. Se SKM2019.228.SKTST.

Der kan ske genoptagelse i tilfælde, hvor Skattestyrelsen har givet afslag på godtgørelse med begrundelsen om, at der ikke ydes godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved påklage af afgørelser, hvor der er truffet afgørelse uden bemyndigelse fra Skatteministeren.

Der kan ansøges om omkostningsgodtgørelse i tilfælde, hvor man har undladt at ansøge om godtgørelse ud fra Skattestyrelsens praksis om, at udgifter til sagkyndig bistand m.v. ikke var godtgørelsesberettigede, da der var tale om påklage af afgørelse, hvor der er truffet afgørelse uden bemyndigelse fra Skatteministeren.

Krav på omkostningsgodtgørelse er omfattet af forældelseslovens 3 års frist, jf. forældelseslovens § 3. Den 3-årige forældelse løber fra Landsskatterettens afgørelse den 6. marts 2018 (SKM2018.126.LSR), hvilket er ensbetydende med, at der kan søges om genoptagelse af afslag, som Skattestyrelsen har givet fra den 6. marts 2015. For anmodninger om omkostningsgodtgørelse løber 3-årsfristen fra det tidspunkt, hvor den godtgørelsesberettigedes sag er endeligt afsluttet.

Sager, som Skatteministeriet indbringer for Landsskatteretten

Skatteministeriet kan indbringe en afgørelse truffet af Skatterådet, som indeholder stillingtagen til et EU-retligt spørgsmål, for Landsskatteretten til prøvelse. Udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med en sådan prøvelse ved Landsskatteretten er godtgørelsesberettiget. Da afgørelsen indbringes af Skatteministeriet, gives der 100 procent omkostningsgodtgørelse. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, stk. 2.

Genoptagelse af Skatteankestyrelsens, skatteankenævnenes eller Landsskatterettens afgørelse

Der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med en anmodning til Skatteankestyrelsen, skatteankenævnene eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 g. Det er dog en forudsætning, at den underliggende sagstype er godtgørelsesberettiget.

>Genoptagelse ved klage

Der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand ved behanding af en klagesag eller en sag ved domstolene m.v., uanset om sagen gennemføres til formel afgørelse eller bliver trukket tilbage. Der gives således også omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand til selve klagesagen m.v., når Skatteforvaltningen i forbindelse med en klagesag ved Skatteankestyrelsen, for skatteankenævnene, eller ved Landsskatteretten på baggrund af klagen vælger at genoptage sagen. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35a, stk. 5. Det er dog en forudsætning, at den underliggende sagstype er godtgørelsesberettiget.

Ved genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 35a, stk. 5, anses klagen for tilbagekaldt.

Der gives alene omkostningsgodtgørelse for den sagkyndige bistand i forbindelse med selve klagesagen. Derimod ydes der ikke omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand i forbindelse med genoptagelse af sagen ved 1. instans, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 1, modsætningsvis.<

Genoptagelse af skatteankeforvaltningens afgørelse i vurderingssager

Der ydes ikke omkostningsgodtgørelse til behandling af anmodninger om genoptagelse af vurderingssager, der er afgjort af skatteankeforvaltningen efter bestemmelsen i SFL § 4 a, stk. 1, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) §§ 6 og 6 b, eller efter § 4 a, stk. 2.

>Dette gælder kun klager og anmodninger om genoptagelse, der afgøres efter den 1. januar 2022.<

Sager for EU- domstolen

Der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i sager vedrørende skat, told og afgifter for EU-domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part. Der kan være tale om udgifter, der er afholdt i forbindelse med følgende:

• Præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen

det sker fx, hvor dansk ret ved en konkret tvist mellem skatte- og afgiftsmyndighederne og en skatte- eller afgiftspligtig vælger at spørge EU-domstolen om, hvordan en eller flere EU- bestemmelser af betydning for sagens afgørelse skal forstås.

• Annullationsspørgsmål

det sker fx, hvor en virksomhed finder, at en retsakt (beslutning/forordning) er ugyldig, fordi den er formuleret så snævert, at den i realiteten har karakter af en beslutning overfor den pågældende virksomhed, fx vedrørende anti-dumpingtold.

• Passivitetsspørgsmål

det sker fx, hvor en skatte- eller afgiftspligtig indbringer en klage til EU-domstolen over, at en EU-institution, fx Kommissionen, i strid med traktaten har undladt at træffe afgørelse i forhold til den godtgørelsesberettigede efter at være blevet opfordret hertil. Se EF-traktaten artikel 232.

• Erstatningsspørgsmål

det sker fx, hvis en godtgørelsesberettiget ikke ønsker at anlægge et annullationsspørgsmål eller et sagsanlæg ved de nationale domstole i en sag om skatter, told eller afgifter, herunder begære præjudiciel forelæggelse for EU- domstolen, men ønsker at anlægge et erstatningssøgsmål mod den EU-institution, der har udstedt den pågældende omtvistede retsakt. Se EF-traktaten artikel 235.

Sager omfattet af mekanismer til bilæggelse af skattetvister i EU

Der ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, når sagen er opstået som følge af en afgørelse truffet af de danske skattemyndigheder. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 1, nr. 6.

Det er en forudsætning, at afgørelsen der giver anledning til sagen, er af en type, som kan påklages til en administrativ klageinstans som nævnt i SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 1, nr. 1 - 4. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 1, nr. 6.

Lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union (lov nr. 1726 af 27. december 2018) omfatter:

• den hidtil gældende EU-voldgiftskonvention om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med forbundne foretagenders overskud (gennemført ved lov nr. 763 af 27. november 1991), og
• Rådets direktiv 2017/1852 af 10. oktober 2017 om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union.

EU-voldgiftskonventionen har til formål at ophæve dobbeltbeskatning i transfer pricing-sager.

Direktivet om skattetvistbilæggelsesmekanismer udvider området for brug af voldgift til også at omfatte andre tvister om fortolkning og anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Lovændringerne vedrørende implementeringen af direktivet og ændringen til SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 1, nr. 6, trådte i kraft 30. juni 2019. Lovændringen, der indfører direktivet, finder ikke anvendelse for klager, der er indgivet før den 1. juli 2019, eller som omhandler tvistspørgsmål vedrørende indkomst eller kapital i et indkomstår, der begynder før 1. januar 2018. Ændringen af SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 1, nr. 6, har virkning for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klager omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i EU, også selv om klagerne er indgivet før den 1. juli 2019. 

EU-voldgiftskonventionen

Eksempler 

En sag efter EU-voldgiftskonventionen, der berører danske interesser, kan være startet på tre måder. Det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at det er de danske skattemyndigheder, der har forhøjet det danske foretagendes skattepligtige indkomst.

Sager hvor der ydes omkostningsgodtgørelse

• De danske skattemyndigheder har gennemført en forhøjelse af et dansk foretagendes skattepligtige indkomst, som det danske foretagende har påklaget. Efterfølgende har det ikke været muligt for de danske skattemyndigheder og skattemyndighederne i den anden stat, hvor det forbundne foretagende er hjemmehørende, at blive enige om en korrektion. Herved opstår en sag efter konventionen.
• De danske skattemyndigheder har gennemført en forhøjelse af et dansk foretagendes skattepligtige indkomst, som dette foretagende umiddelbart har valgt ikke at påklage. I stedet har det koncernforbundne foretagende i en anden stat henvendt sig til skattemyndighederne i den anden stat og anmodet om en korresponderende regulering. Efterfølgende har det ikke været muligt for skattemyndighederne i den anden stat og de danske skattemyndigheder at blive enige om en korrektion. Herved opstår en sag efter konventionen.

Sager hvor der IKKE ydes omkostningsgodtgørelse

• Skattemyndighederne i det land, hvor det koncernforbundne foretagende er hjemhørende, har forhøjet det koncernforbundne foretagendes skattepligtige indkomst med den begrundelse, at armslængdeprincippet ikke er overholdt. Herefter har det danske koncernforbundne foretagende henvendt sig til de danske skattemyndigheder og anmodet om en korresponderende nedsættelse af den danske skattepligtige indkomst, men denne anmodning har de danske skattemyndigheder ikke villet efterkomme. Herved opstår en sag efter konventionen. 

Hvilke udgifter?

Det er kun det danske selskabs egne udgifter, der er godtgørelsesberettigede. Såfremt det koncerninternt er aftalt, at det danske moderselskab skal afholde udgifterne til det udenlandske selskabs sag, kan det danske moderselskab ikke få omkostningsgodtgørelse for de udgifter, der er knyttet til det udenlandske selskab, der er involveret i en EU- voldgiftskonventionssag. 

Sager, hvor der ikke gives omkostningsgodtgørelse

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til visse klager efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 55 stk. 1, nr. 2, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 2.

Det drejer sig om klager, som skal afgøres af Skatteankestyrelsen, vedrørende

• told,
• afgifter,
• arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager og
• sager om registrering af køretøjer.

Klagerne er ikke godtgørelsesberettigede, når den ledende retsformand har fastsat, at sagen skal afgøres af Skatteankestyrelsen. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 b, stk. 3,  og bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen.

Told, afgifter og sager om registrering af køretøjer

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand m.v. i klager vedrørende told, afgifter og sager om registrering af køretøjer, hvor Skatteankestyrelsen træffer afgørelse iht. bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014. Det forekommer i sager, som ikke vedrører selve told- eller afgiftsgrundlaget, og som tidligere ikke kunne påklages til Landsskatteretten men til Told- og Skattestyrelsen. Der er tale om sager om registrering, regnskab, betaling, kontrol og lignende, dvs. sager, der først og fremmest har karakter af at vedrøre en praktisk gennemførelsesforanstaltning. 

Eksempel

En ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag ved Landsskatteretten over Skatteforvaltningens afgørelse om registreringspligt af et køretøj og registreringsafgift efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 1, stk. 1, af køretøjet, var med rette afslået, idet klagesagen blev behandlet uden medvirken af læge retsmedlemmer og således var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 2. Se SKM2012.526.LSR.

Eksempel

I en sag vedrørende afgifter, som var afgjort uden deltagelse af læge retsmedlemmer, udtalte Landsskatteretten, at den undtagelse, der fremgår af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, vedrørende hæftelsessager, alene angår hæftelsesspørgsmål i forbindelse med arbejdsgiverkontrol. Da der var tale om en klage over hæftelse for registreringsafgift, var undtagelsen ikke relevant. Sagen var således ikke godtgørelsesberettiget. Se SKM2012.180.LSR.

Eksempel

En klage over Skatteforvaltningens afgørelse om, at klagerens bil var afgiftspligtig efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 1, stk. 1, var ikke godtgørelsesberettiget, da der hverken før eller efter ikrafttrædelsen af SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 2, blev ydet omkostningsgodtgørelse i sådanne sager. Se SKM2011.665.LSR.

Eksempel

En klage over en motorankenævnsafgørelse vedr. REGAL (registreringsafgiftsloven) § 10, er omfattet af hovedreglen om omkostningsgodtgørelse i SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 1, nr. 1, og er således godtgørelsesberettiget, idet SFL (skatteforvaltningsloven) § 13, stk. 3, 1. pkt. (nugældende SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 b, stk. 3), kun gælder for afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen. Se SKM2011.325.LSR.

Eksempel

Eksemplet viser, at udgiften til sagkyndig bistand ikke kunne godtgøres, når der i klagesagen vedrørende afgifter ikke havde deltaget læge retsmedlemmer.

Landsskatteretten fandt, at da den ikke tidligere havde været klagemyndighed for afgørelser om afregning af afgifter, herunder om en afgiftspligtig var berettiget til rentegodtgørelse af afgifter, der skulle godtgøres efter rentecirkulæret, var forholdet omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 2. Derfor gives der ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. Se SKM2008.667.LSR.

A-skat og arbejdsgiverkontrol

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand m.v. i klager til Skatteankestyrelsen i sager vedrørende arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 2.

Klager vedrørende arbejdsgiverkontrol, dvs. registrering, regnskab, betaling, kontrol og lignende, har først og fremmest karakter af at vedrøre praktiske gennemførelsesforanstaltninger.

Eksempel

En klage over Skatteforvaltningens pålæg om at føre logbog anses for at være omfattet af begrebet "arbejdsgiverkontrol". Se SKM2015.612.SANST.

Eksempel

Nulstilling indebærer, at en person, der i en virksomhed med begrænset ansvar har en væsentlig økonomisk interesse og disponerer enerådigt i denne virksomheds anliggender, i tilfælde af virksomhedens insolvens kan pålægges hæftelse for indeholdt men ikke afregnet A-skat m.v. i fald pågældende ved eller bør vide, at der ikke er økonomisk realitet bag indeholdelserne. Se Inddrivelse afsnit G.A.3.3.8.

Nulstilling gennemføres ved, at skatteforvaltningen tilsidesætter den bogførte A-skat og AM-bidrag m.v. med den virkning, at indkomstmodtageren ikke godskrives beløbene på sin årsopgørelse. Klager over afgørelser om nulstilling anses for hæftelsessager i forbindelse med arbejdsgiverkontrol og er således godtgørelsesberettigede.

Eksempel

Landsskatteretten godkendte en anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag ved Landsskatteretten om nulstilling. Landsskatteretten fandt, at det i den nærværende sammenhæng måtte være mest nærliggende at anse sagen for en hæftelsessag vedrørende arbejdsgiverkontrol. Sagen var derfor omfattet af den i SFL (skatteforvaltningsloven) § 55 fastsatte undtagelse om hæftelsessager vedrørende arbejdsgiverkontrol til bestemmelsens øvrige indhold. SKM2013.467.LSR.

Inddrivelse

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand m.v. i klager til skatteankeforvaltningen over afgørelser efter Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, stk. 7. 

Sager, der inddrives efter Lov om gæld til det offentlige, indbringes efter § 17, og er derfor ikke godtgørelsesberettigede.

Klage over afgørelse om omkostningsgodtgørelse

Der ydes ikke omkostningsgodtgørelse i klagesager om omkostningsgodtgørelse, der påklages til den administrative klageinstans eller indbringes for domstolene den 1. januar 2017 eller senere. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, stk. 7, 1. led.

Sager om refusion af udbytteskat - klage over afgørelse om tilbagekaldelse eller afslag

Der ydes ikke omkostningsgodtgørelse for klager over afgørelser om refusion af udbytteskat eller afslag på anmodninger om refusion af udbytteskat. Dette gælder for udgifter til sagkyndig bistand m.v. udført fra den 1. januar 2020. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 52, stk. 7, 2. pkt.

Afvisning af klage

Der ydes omkostningsgodtgørelse i det omfang, sagen ikke afvises fra realitetsbehandling som følge af oprindelige formelle mangler i forbindelse med klagen eller stævningen, jf. SFL (skatteforvaltningsloven) § 54, stk. 4, 2. pkt. som ændret ved lov nr. 1125 af 19. november 2019.

Det gælder eksempelvis formelle mangler, der knytter sig til klagen eller stævningen, dvs. oprindelige mangler. Det gælder endvidere, hvis sagen afvises på grund af myndighedens manglende kompetence til at afgøre sagen, eller hvis sagen afvises på grund af manglende begrundelse eller en fristoverskridelse.

Hvis kun dele af en klage afvises på grund af formalitetsmangler, ydes der i praksis omkostningsgodtgørelse for udgifterne vedrørende behandlingen af de punkter, der ikke er afvist. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 1122 af 15. november 2019, § 11 om oplysning om hvilke dele af fakturaen, der ikke er godtgørelsesberettiget.

Eksempel

Skatteankestyrelsen finder ikke, at det fremgår klart af hverken de nævnte bemærkninger til SSL § 33 A eller betænkning nr. 1382 fra februar 2000 om omkostningsgodtgørelsesordningen, at det har været lovgivers hensigt, at der ikke er ret til omkostningsgodtgørelse ved afviste domstolssager, hvor afvisning som i den foreliggende sag er sket på et tidspunkt, hvor retssagen verserede, men blev afvist som følge af skatteyders udeblivelse fra hovedforhandlingen på grund af kurators valg om ikke at indtræde i den verserende sag. Skatteankestyrelsen fandt, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand. Se SKM2014.668.SANST. 

Eksempel

Byretten havde ved dom afvist klagerens sag ved byretten med den begrundelse, at søgsmålsfristen var overskredet. Landsretten udtalte, at der ikke var grundlag for at afvise sagen og ophævede dommen og hjemviste sagen til fornyet behandling ved byretten. Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand afholdt i forbindelse med afvisningssagen for byretten. Se SKM2013.108.LSR. 

Eksempel

Landsskatteretten fandt ikke, at der kan gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv. i en sag, som blev afvist, da klagen var indgivet for sent. Se SKM2005.534.LSR.

Eksempel

Skatteankestyrelsen fandt, at der ikke kan gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv. i en sag, som blev afvist, da Skatteankestyrelsen ikke var rette myndighed, idet der reelt var tale om en genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2013. Det forhold, at Skatteankestyrelsen fremgik som klageinstans på klagevejledningen, kunne ikke føre til, at skatteyderen havde en berettiget forventning om at få dækket sine udgifter til sagkyndig bistand. Se SKM2017.111.SANST.

Klage over afvisning

Der gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med en klage over en afvisning, såfremt sagen er en godtgørelsesberettiget sagstype.

Ansøgning om omkostningsgodtgørelse

Der gives ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter afholdt til indgivelse og behandling af anmodning om omkostningsgodtgørelse i første instans ved Skattestyrelsen.

Klage til Skatteankestyrelsen over Skattestyrelsens afgørelse om omkostningsgodtgørelse gives der ligeledes ikke omkostningsgodtgørelse til.

Eksempel

Landsskatteretten fandt ikke, at der kan gives omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. til ansøgning om omkostningsgodtgørelse, idet det anses for bistand i forbindelse med en sags behandling ved første instans. Se SKM2005.526.LSR.

>Klage til motorankenævnene

Klager, der behandles af motorankenævnene, er ikke omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 1. Der ydes derfor ikke omkostningsgodtgørelse til udgifter i disse sager.<

>Klage til Folketingets Ombudsmand

Klager til Folketingets Ombudsmand er ikke omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, stk. 1. Der ydes derfor ikke omkostningsgodtgørelse til udgifter i disse sager.<

Domstolssager

Efter SFL § 55, stk. 4, 1. pkt., ydes der godtgørelse ved domstolsprøvelse af sager, som er godtgørelsesberettigede efter § 55 stk. 1, nr. 1-4. Det er klagesager, hvor et skatteankenævn eller Landsskatteretten kan træffe afgørelse, eller sager hvor Skatteankestyrelsen kan træffe afgørelse efter regler udstedt i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 b, stk. 3. Der henvises til ændringerne til SFL (skatteforvaltningsloven) § 55 samt § 48 i lov nr. 1125 af 19. november 2019. Det er endvidere ved domstolsbehandling af sager, hvor der ydes omkostningsgodtgørelse ved Landsskatterettens behandling af en sag indbragt af Skatteministeriet efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 40, stk. 1, og sager om anmodning til Skatteankeforvaltningen, skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af myndighedens egen tidligere afgørelse.

Endvidere ydes der efter § 55, stk. 4, 3. pkt. godtgørelse ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager, som nævnt i § 55, stk. 2, og stk. 3. Det vil sige domstolssager om told, afgifter, arbejdsgiverkontrol, sager om registrering af køretøjer eller genoptagelse af vurderingssager, hvor skatteankeforvaltningen har truffet afgørelse.

Endvidere ydes der efter § 55, stk. 4, godtgørelse ved domstolsprøvelse af afgørelse i sager, hvor et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har truffet afgørelse.

Det er en forudsætning for godtgørelse, at vurderings- og motorankenævnene samt Skatteankestyrelsen i § 55, stk. 2-sagerne har truffet afgørelse i sagen.

Der ydes således ikke omkostningsgodtgørelse efter § 55, stk. 4, i disse sager, når sagerne indbringes for domstolene efter overspringsreglen, jf. § 48, stk. 1 og 2. Dette gælder for sager, der indbringes for domstolene den 5. oktober 2015 eller senere. >Det gælder endvidere for sager indbragt for domstolene efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 48, stk. 1 og 2, i en periode fra 1. maj 2021 til 31. december 2021. Se lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 8, nr. 7.<

Eksempel

Eksemplet viser, at der ikke gives omkostningsgodtgørelse, fordi sagstypen ikke er berettiget til godtgørelse.

Landsskatteretten fandt ikke, at klager var berettiget til omkostningsgodtgørelse i en landsretssag, idet der ikke var tale om godtgørelsesberettiget sagstype. Klageren blev pålagt at tilbagebetale udbetalt acontogodtgørelse, da Skattestyrelsen havde taget forbehold i forbindelse med udbetalingen. Klager kunne derfor ikke gøre krav på forventning om omkostningsgodtgørelse. Se SKM2009.457.LSR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: