Hvornår kræver et spil tilladelse? Kræver en konkurrence tilladelse? Er en SMS-konkurrence et spil? Hvornår er der tale om en gevinst?
J.A.2.3 Tilladelsespligtigt spil
Nogle spil kræver tilladelse fra Spillemyndigheden, før de kan udbydes. Disse spil har følgende til fælles:
- deltagerne skal betale en indsats for at deltage i spillet,
- deltagerne kan opnå en chance for at vinde en gevinst, og
- der i aktiviteten indgår et væddemål eller et spil, hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed eller beror på en kombination af færdighed og tilfældighed.
Se SPILL § 3, stk. 1.
Alle tre betingelser skal være opfyldt for, at der er tale om et tilladelsespligtigt spil.
Definition af begrebet "indsats".
En indsats er et vederlag af økonomisk værdi, som betales for at kunne deltage i spillet. Der er typisk tale om penge, men det kan også være andre genstande, gavebeviser mv.
Eksempler
1. Inden for de senere år har en del markedsføringsspil været udbudt via informations- og indholdstjenester med integreret taksering (de tidligere service 900-tjenester) eller via sms. Fælles for tjenesterne er, at deltageren/spilleren, for at benytte sig af disse tjenester, skal betale et gebyr til teleudbyderen. Dette gebyr overstiger de reelle omkostninger der er forbundet med teletransmissionen. Gebyret deles typisk mellem teleudbyderen og arrangøren af spillet. Betaling af et gebyr, som overstiger omkostningerne til teletransmission, postforsendelse mv., anses efter denne lov som en indsats.
2. Modsætningsvist vil en gættekonkurrence, hvor betaling udgør et meget lille deltagergebyr (1-2 kr.), som alene dækker omkostningerne ved forsendelse eller telekommunikation, vil betalingen ikke blive betragtet som indsats i et spil. I de tilfælde, hvor en gættekonkurrence afholdes i en radio- eller tv-udsendelse, og gættekonkurrencen ikke udgør hovedindholdet af udsendelsen, vil en betaling via en informations- og indholdstjeneste med integreret
taksering eller en mobil betalingstjeneste, som ikke overstiger 5 kr. pr. døgn pr telefonnummer, ikke blive betragtet som indsats.
3. Krav om betaling af gebyr for deltagelse i et spilarrangement vil som udgangspunkt sidestilles med betaling af indsats i spillet. Fx vil et kontingent, der skal betales for medlemskab af en klub, forening og lignende, betragtes som indsats i et spil, når et væsentligt formål med klubben er at afholde spil, og at spillerens indsats helt eller delvist dækker omkostningerne med at etablere spillet - herunder finansieringen af gevinsterne. Herudover anses det også for at være indsats i et spil, når der ved deltagelse i et spilarrangement er en betingelse om, at deltageren skal betale udbyderen eller arrangøren for tilknyttede ydelser, fx betaling for undervisning, mad og drikke. Se VLR af 13. marts 2005 (J.nr. SAS-2004-882-0001).
4. Ved salgsfremmende konkurrencer vil en ekstra betaling af et beløb udover betalingen for købet af selve varen eller ydelsen, anses for at være indsats. Det samme gør sig gældende, hvis der skal betales en midlertidig forhøjet pris for en vare eller ydelse.
Fortolkning af reglen om indsats i spil
|
SKM2012.681.SR |
En virksomhed udbød et spil via en app (et program til bl.a. elektronisk kommunikation via internettet), hvor enhver gratis kunne deltage ved at downloade app'en til sin smartphone. Spillet gik ud på at løse nogle simple opgaver, som blev modtaget via sms, og som bestod i indsamling af oplysninger, hvorved den hurtigste deltager vandt. Muligheden for at kunne løse en konkret opgave afhang af deltagerens geografiske opholdssted på et givent tidspunkt, når opgaven blev stillet og var dermed tilfældig. Skatterådet anså spillet for omfattet af spilleafgiftslovens regler om spil uden indsats, idet det blev anset for offentligt tilgængeligt, og udfaldet af spillet eller konkurrencen afhang af tilfældighed. Skatterådet fandt, at konkurrencen kunne afholdes uden tilladelse fra Spillemyndigheden. |
Afgørelsen præciserer området for spil uden indsats, herunder kravet om, at der ikke må være tale om en indsats, at spillet skal være offentligt tilgængeligt, og at det skal indeholde et element af tilfældighed. |
Se også
- Afsnit J.A.2.3.1 Forbud mod at yde kredit til spillere om forbud mod at give kredit.
Definition af begrebet "gevinst"
En gevinst kan være både penge, varer eller andre ydelser af økonomisk værdi. Der behøver ikke være sammenhæng mellem spillerens indskud og den gevinst, der kan vindes. En sponsoreret gevinst vil derfor også være en gevinst.
Derimod vil ekstra liv eller kugler i et spil på en morskabsautomat, fx et arkadespil eller en flippermaskine, ikke betragtes som en gevinst.
Definition af begrebet "tilfældighed"
Med "tilfældighed" i et spil forstås elementer, som spilleren ikke kan påvirke fx lodtrækninger, terningkast og uddeling af spillekort.
Et indbygget tilfældighedselement behøver dog ikke alene være et "mekanisk" tilfældighedselement. Det kan også være et element, der udefra set ligner et færdighedselement, men som på grund af sværhedsgraden bliver til et tilfældighedselement. I sådan en "konkurrence", vil man selv med ekspertviden ikke have mulighed for at gætte det rigtige svar. Hertil er der for mange ubekendte faktorer. Derfor vil de afgivne svar i konkurrencen være tilfældige.
Eksempel
En konkurrence, hvor man skal gætte antallet af riskorn i en krukke eller den præcise vægt på en gris.
Sportskonkurrencer ikke omfattet af loven, selv om eksterne tilfældige faktorer, såsom vejr, banens beskaffenhed og lignende kan påvirke sportskonkurrencens udfald. Loven omfatter således ikke sportsaktiviteter som fodbold, håndbold, bowling, billard m.v. eller behændighedsspil som ringspil, boldkast, dart etc.
Loven omfatter heller ikke quizprogrammer, computerspil, prisopgaver og lignende, såfremt udfaldet af konkurrencen alene beror på deltagerens færdigheder.
Se også
- Afsnit J.A.2.2 Spiltyper om spiltyper
- Afsnit J.A.2.4 Spil ikke omfattet af spillelovene om spil ikke omfattet af spillelovene
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil