Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

G.A.3.4.4 Tvangsopløsning af selskaber

Indhold

Dette afsnit omhandler reglerne om tvangsopløsning af selskaber. 

Afsnittet indeholder:

  • Regelgrundlag
  • Betingelser for tvangsopløsning
  • Frist til afhjælpning
  • Reglerne om likvidation anvendes
  • Ingen indkaldelse af fordringshaverne
  • Restanceinddrivelsesmyndighedens forholdsregler
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. 

Regelgrundlag

italselskaber kan tvangsopløses på begæring af Erhvervsstyrelsen. Bestemmelserne herom findes i selskabslovens §§ 225-229. Selskabslovens § 230 indeholder en særlig bestemmelse om tvangsopløsning ved domstolene i tilfælde af kapitalejermisbrug. 

Betingelser for tvangsopløsning

Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, om fornødent efter selskabslovens § 226, hvis en af følgende situationer opstår

  • Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget kapitalselskabets godkendte årsrapport i behørig stand efter årsregnskabsloven. Efter årsregnskabsloven § 138, stk. 1, skal årsrapporten være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning. Dog er fristen fire måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, der omhandler statslige aktieselskaber og virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som har pligt til at aflægge årsrapport efter lovens § 3, stk. 1.
  • Kapitalselskabet ikke har den ledelse eller det hjemsted, der er foreskrevet i loven eller i selskabets vedtægter.
  • Kapitalselskabet ikke har anmeldt en revisor, selv om det er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
  • Kapitalselskabet ikke har anmeldt en revisor, selv om generalforsamlingen i øvrigt har besluttet, at selskabets årsrapport skal revideres.
  • Selskabets ledelse ikke har reageret på fordringer på indkaldt selskabskapital, der har vist sig ikke at kunne opfyldes. 

Se selskabslovens § 225, stk. 1. 

Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten på kapitalselskabets hjemsted om at opløse selskabet, hvis 

  • opløsning ikke vedtages af selskabet i tilfælde, hvor
    • dette er påbudt i lovgivningen,
    • dette er påbudt i selskabets vedtægter, eller
    • dette er påbudt af Erhvervsstyrelsen efter reglerne i selskabsloven, se § 217, stk. 2, 2. pkt., eller
  • likvidator ikke bliver valgt. 

Se Selskabslovens § 226, stk. 1. 

Hvis kapitalselskabets opløsning er besluttet af retten efter selskabslovens § 230, gælder reglerne om tvangsopløsning ligeledes. Se selskabslovens § 226, stk. 2. 

Frist til afhjælpning

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist til afhjælpning af en mangel efter selskabslovens § 225, stk. 1. Se selskabslovens § 225, stk. 2. Afhjælpes manglen ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan styrelsen træffe beslutning om tvangsopløsning. Erhvervsstyrelsens frist er efter fast praksis fire uger. 

Reglerne om likvidation anvendes

For en tvangsopløsning gælder reglerne om likvidation, da skifteretten eller den, som retten har bemyndiget hertil, dog træffer afgørelser i selskabets forhold. Se selskabslovens § 227, stk. 3, 2. pkt. 

Ingen indkaldelse af fordringshaverne

Ved tvangsopløsning indkaldes fordringshaverne ikke, men de kan få kendskab til opløsningen gennem Erhvervsstyrelsens system, www.cvr.dk, eller gennem et etableret samarbejde med skifteretterne. 

Restanceinddrivelsesmyndighedens forholdsregler

I det omfang restanceinddrivelsesmyndighedens ikke bliver orienteret om tvangsopløsninger af selskaber, bør restanceinddrivelsesmyndigheden etablere et samarbejde med skifteretterne herom. En orientering fra skifteretten kan fx være en kopi af skifterettens indkaldelsesskrivelse. 

Ved fremmøde i skifteretten kan restanceinddrivelsesmyndigheden hindre, at selskaberne kun opløses som insolvente, hvis de i stedet burde erklæres konkurs, hvorved eventuelle omstødelige dispositioner eller andre uredelige forhold ville kunne blive afdækket. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan gennemføre nedenstående undersøgelser, der tjener til hjælp ved vurderingen af, om selskabet bør tages under konkursbehandling: 

  • Har ejerne tidligere haft selskaber, der er blevet tvangsopløst eller er gået konkurs?
  • Er der p.t. andre selskaber med samme ejerkreds (samme adresse/ejers privatadresse)? Er disse skønsmæssigt ansat for skatter eller foreløbigt fastsat for afgifter for en eller flere perioder?
  • Har selskabet fremlejet, eller fremlejer det arbejdskraft, maskiner mv. til et andet selskab i samme ejerkreds?
  • Er der midler på selskabets konto, der bør inddrages i skifterettens arbejde med opløsningen?
  • Hvilke oplysninger fremgår af restanceinddrivelsesmyndighedens seneste materiale eller eftersynsskema?
  • Er virksomheden afmeldt for afgifter mv., og er der eventuelle oplysninger derfra?
  • Er den hidtil drevne virksomhed fortsat i et nyt selskab med samme ejer(e), og er der eventuelt oplysninger ved afmeldelse?
  • Er der udbetalt overskydende skatter eller afgifter (fx vedrørende større anskaffelser) inden for de sidste tre år, og hvor er aktiverne nu placeret?
  • Hvilke oplysninger foreligger der om kildeskat og redegørelser herom?
  • Hvad fremgår af seneste regnskab med selvangivelse fra skattecenteret?
  • Mangler skatteansættelse for seneste regnskabsperiode?
  • Hvordan er udviklingen på virksomhedens skattekonto?
  • Har Erhvervsstyrelsen modtaget nyere/senere regnskaber end det, der er vedlagt seneste selvangivelse? (Erhvervsstyrelsen sender ofte seneste regnskab til skifteretten med begæring om opløsning).
  • Fremgår ulovlige aktionærlån af det seneste regnskab? (hævet via mellemregning i stedet for løn for at undgå nulstilling af A-skat mv.).
  • Bør de ulovlige aktionærlån beskattes, hvis selskabsejerne erklærer, at de intet ejer?
  • Er der oplysninger fra udlægssager om virksomheden?
  • Bør restanceinddrivelsesmyndighedeneventuelt begære regnskabsmaterialet udleveret ved skifterettens hjælp til afklaring af manglende lønindberetninger?
  • Har restanceinddrivelsesmyndighedenet kendskab fra tidligere til ejerkredsen, som har påført restanceinddrivelsesmyndighedenet tab?
  • Er der en formodning for, at selskabet har været indblandet i kriminelle handlinger? 

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ved hjælp af udtræk fra it-systemerne bidrage med oplysninger i skifteretten om selskabernes økonomi og har mulighed for at stille spørgsmål til de fremmødte.

Bemærk

Likvidation eller tvangsopløsning af et selskab afskærer ikke en fordringshaver fra at indgive konkursbegæring mod selskabet eller foretage udlæg hos dette. Selskabets ledelse vil stadig formelt tegne selskabet, indtil der måtte være udpeget en likvidator, eller indtil selskabet eventuelt opløses efter KL § 143 analogt. Det er en forudsætning for udmeldelse af en likvidator, at der forinden er indkaldt til møde i skifteretten. Se fx UfR 2006.1920 VLK.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser med videre 

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretten

UfR 2006.1920 VLK

Et aktieselskab blev af Erhvervsstyrelsen begæret tvangsopløst af skifteretten som følge af manglende indsendelse af årsregnskab. Uden afholdelse af retsmøde udmeldte skifteretten en likvidator og underrettede selskabets direktør herom. Direktøren kærede afgørelsen til landsretten, der bemærkede, at det følger af fast praksis, at skifteretterne indkalder en repræsentant for selskabet til at møde op, inden der træffes dispositioner ud fra en modtaget tvangsopløsningsbegæring. Da en udmeldelse af likvidator desuden har betydning for selskabets mulighed for genoptagelse, hjemviste landsretten sagen til fornyet behandling hos skifteretten.

Før udpegningen af en likvidator skal en repræsentant for selskabet være indkaldt til at møde i skifteretten

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.