G.A.3.4.1.4.1 Skyldnerens urådighed

Indhold

Afsnittet handler om den konkursramte skyldners manglende ret til at råde over sine aktiver. 

Afsnittet indeholder:

• Skyldners urådighed fra konkursdekretet
• Virkningen i forhold til tredjemand.

Skyldners urådighed fra konkursdekretet

Fra afsigelsen af konkursdekretet mister skyldneren retten til at

• overdrage eller opgive sine ejendele
• modtage betaling eller andre ydelser
• modtage opsigelser
• modtage reklamationer og lignende erklæringer
• stifte forpligtelser eller
• på anden måde råde over sin formue med virkning for boet. 

Se konkurslovens § 29. 

Det følger af formuleringen i konkurslovens § 29, at opregningen ikke er udtømmende. Det følger ligeledes af ordlyden, at urådigheden kun angår dispositioner mv., der har virkning for boet. Det vil sige dispositioner over aktiver, der efter konkurslovens § 32 indgår i bomassen, ligesom det også har virkning for boet, hvis der stiftes ny gæld, som kan gøres gældende mod boet.

Urådighed fra klokkeslættet

Skyldners urådighed indtræder fra det klokkeslæt, hvor konkursdekretet afsiges.

Dispositionens virkningstidspunkt

En disposition, hvor en skyldner overdrager eller opgiver sine ejendele eller pådrager sig forpligtelser, rummer et løfte til tredjemanden. Løfter får virkning, når de er kommet til løftemodtagers kundskab. Det er derfor afgørende, om tredjemanden har fået kundskab om løftet inden det klokkeslæt, hvor konkursdekretet afsiges. 

En reklamation og en opsigelse lægger derimod en byrde på modtageren og rummer derfor et såkaldt påbud. Påbud har virkning fra det tidspunkt, hvor påbuddet kommer frem til adressaten, som derfor ikke behøver at have gjort sig bekendt med indholdet. 

Betaling, der sker med en check, anses for sket, når checken er debiteret udstederens konto. Foretages en prøvelse efter den maskinelle bogføring af beløbet, må prøvelsen dog være gennemført.

Kun i forhold til boet

Urådigheden har kun virkning i forhold til boet. Aftaler, som en fysisk person indgår, binder derfor denne skyldner personligt, og tredjemanden kan søge sig fyldestgjort for sine evt. krav i skyldnerens erhvervelser, der efter konkurslovens § 33 falder uden for boet, eller efter konkursens slutning. 

Virkningen i forhold til tredjemand

Efter udløbet af det døgn, hvori bekendtgørelse i Statstidende om konkursen har fundet sted, har skyldnerens urådighed virkning over for enhver. Indtil dette tidspunkt har urådigheden virkning over for den, som kendte eller burde kende konkursen. Se konkurslovens § 30, stk. 1. 

konkurslovens § 30 omfatter de samme dispositioner mv. som konkurslovens § 29. 

Hvis skyldner til tredjemand har afgivet et løfte, der kommer til tredjemands kundskab inden konkursens bekendtgørelse i Statstidende, vil tredjemand kunne støtte ret på løftet, hvis tredjemand var i god tro om konkursen. En godtroende tredjemand vil derfor kunne gøre en ejendomsret gældende til et aktiv, som inden bekendtgørelsen er solgt til tredjemand, medmindre løftet var ugyldigt eller uvirksomt, eller der kan foretages omstødelse af overdragelsen.

Bevisbyrden for ond tro

Konkursboet har bevisbyrden for tredjemands onde tro om konkursen.

Særlige ekstinktionsregler

Bestemmelsen i konkurslovens § 30, stk. 1, gælder kun, hvis ikke andet følger af reglerne om værdipapirer og om tinglysning eller anden registrering. Se konkurslovens § 30, stk. 2.

Værdipapirer

Hvis skyldneren efter konkursens bekendtgørelse udsteder et omsætningsgældsbrev, en check eller en veksel til en person, vil personen ikke erhverve nogen ret mod konkursboet. Det skyldes, at konkursen må betragtes som en stærk indsigelse. 

Hvis skyldneren efter konkursens bekendtgørelse overdrager et negotiabelt dokument, fx et omsætningsgældsbrev, en check eller en veksel, vinder erhververen trods konkursen ret, hvis erhververen har fået dokumentet i hænde i god tro om konkursen. Se fx gældsbrevslovens § 14, checklovens § 21 og veksellovens § 16. 

Hvis der er tale om en aftale om rettigheder over fondsaktiver, vinder aftaleerhververen ret til fondsaktiverne, hvis aftaleerhververen var i god tro om konkursen, da aftalen blev endeligt registreret i en værdipapircentral (CSD). Se lov om kapitalmarkeder § 186.

Som følge af omsættelighedskarakteren for pengesedler og mønter vil en tredjemand, der i god tro om skyldners konkurs modtager pengebetaling, erhverve ret til pengene. Mindre beløb kan formentlig beholdes, selv om modtageren kendte til konkursen, hvis modtageren måtte regne med, at skyldneren kunne råde over pengene som følge af konkurslovens § 33 eller § 36. 

Hvis der over for en konkursramt skyldner sker indfrielse af en simpel fordring efter konkursens offentliggørelse i Statstidende, er den indfriende tredjemand ikke frigjort for sin forpligtelse og må betale til boet, hvis skyldneren ikke sender pengene videre til boet. Noget andet gælder, hvis indfrielsen efter konkursen vedrører et omsætningsgældsbrev, og tredjemanden var i god tro om konkursen. Se gældsbrevslovens § 19.

Fast ejendom, biler, luftfartøjer og skibe

Skifteretten skal sørge for, at meddelelse om konkursen tinglyses i tingbogen, hvis kurator meddeler skifteretten, at boet omfatter fast ejendom. Se tinglysningslovens § 13, stk. 1, 2. pkt. Den, der inden denne tinglysning i god tro anmelder et skøde eller et pantebrev til tinglysning, vinder ret. Se tinglysningslovens § 1. 

Reglen i tinglysningslovens § 13 gælder også ved retsforfølgning (udlæg, konkurs mv.) mod biler. Se tinglysningslovens § 42 e, stk. 3, 2. pkt. 

Tilsvarende regler gælder også om rettigheder i luftfartøjer og skibe.