G.A.3.1.6.2.1 Fordringer der kan eftergives

Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af, hvilke fordringer der kan eftergives.

Afsnittet indeholder: 

• Fordringer der kan eftergives
• Eftergivelse af fordringer under opkrævning
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Fordringer der kan eftergives

Bestemmelserne om eftergivelse i gældsinddrivelsesloven, omfatter al gæld til det offentlige, som inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i gældsinddrivelsesloven. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, 1. punkt.

Eftergivelse af gæld til det offentlige kan derfor ske for alle fordringer der opkræves eller inddrives af det offentlige med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger. Se gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 1. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til gældsinddrivelsesloven, at formålet med at skabe mulighed for eftergivelse af alle gældstyper er at sikre, at skyldner kan få en samlet ordning for al gæld til det offentlige.

Hvis der var særlige typer af krav, som ikke var omfattet af en eftergivelsesordning, kunne formålet med eftergivelsen gå til spilde, fordi skyldneren fortsat ville være i en økonomisk trængt situation trods eftergivelse af en del af gælden.

De generelle regler sikrer dog, at eftergivelse som udgangspunkt ikke kan finde sted, hvis en ikke uvæsentlig del af gælden er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, herunder afsoningsomkostninger og sagsomkostninger.

Se mere om hvornår der kan ske eftergivelse af gæld pådraget ved strafbare forhold, herunder bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger og afsoningsomkostninger i afsnit G.A.3.1.6.4 Eftergivelse af gæld opstået ved strafbare forhold.

Muligheden for eftergivelse omfatter fordringer i alle inddrivelsessystemer.

Muligheden for eftergivelse omfatter desuden:

• gæld der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse og
• anden gæld til det offentlige, som kreditor har undladt at overdrage til inddrivelse, fx fordi kreditor har givet tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand på gælden.

Bemærk

Det er en betingelse for eftergivelse, at fordringen er stiftet. For personskatter er det også en betingelse, at årsopgørelsen er udskrevet. Fordringen behøver derimod almindeligvis ikke at være forfalden. Dette følger også af praksis på gældssaneringsområdet, hvor det er stiftelsestidspunktet der er afgørende for, om en fordring er omfattet af saneringen og ikke forfaldstidspunktet. Dette hænger sammen med, at uforfaldne krav kan kræves betalt samtidig med andre fordringer. Se konkurslovens § 216, stk. 2

Særligt om studielån

Det bemærkes i den forbindelse, at Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at et studielån, der ikke var forfaldent, ikke kunne eftergives. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at studielånet på ansøgningstidspunktet om eftergivelse endnu ikke var forfaldent, da tilbagebetalingstidspunktet ikke var indtrådt. Se SKM2010.709.LSR.

Særligt om visse kommunale fordringer

Gældsinddrivelsesloven gælder ikke for opkrævning og inddrivelse af kommunale fordringer, der ved deres stiftelse eller senere hæfter på fast ejendom med fortrinsstillet lovbestemt panteret. Se gældsinddrivelseslovens § 1a.

Eftergivelse af fordringer under opkrævning

Skyldners ansøgning til restanceinddrivelsesmyndigheden om eftergivelse omfatter de fordringer, der efter gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 1, er overgivet til inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden. Kravene overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure er gennemført uden resultat. Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. punkt.

Kreditor eller den, der på vegne af kreditor opkræver fordringen, kan dog tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen, hvis skyldneren anmoder om det. Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 2. punkt. Det kan betyde, at der på tidspunktet for en skyldners ansøgning til restanceinddrivelsesmyndigheden om eftergivelse kan være fordringer mod skyldneren, der ikke er overgivet til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det formodes, at en skyldner, der ansøger om eftergivelse af sin gæld til det offentlige

• ikke har en interesse i at anmode kreditor om afdragsvis betaling eller henstand med betalingen eller at fortsætte sådanne aftaler
• har en saglig og retlig interesse i, at en eventuel eftergivelse omfatter al gæld til det offentlige, uanset om gælden er under inddrivelse eller er omfattet af en afviklingsordning hos kreditor, da skyldneren derved får en ordning, der vedrører skyldnerens samlede offentlige gældsforhold.

Det betyder, at fordringer,

• som er under opkrævning hos kreditor, men som ikke er overgivet til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og
• som er stiftet før den valgte skæringsdato i eftergivelsessagen

skal tages med i restanceinddrivelsesmyndighedens behandling af en skyldners ansøgning om eftergivelse efter reglerne i gældsinddrivelsesloven.

Beboerindskudslån

Landsskatteretten har i en konkret sag forespurgt Socialministeriet om forståelsen af begrebet "boligstøtte".

Det fremgår af Socialministeriets udtalelse, at begrebet "boligstøtte" efter ministeriets opfattelse i almindelighed dækker over samtlige ydelser efter boligstøtteloven, herunder beboerindskudslån. Det er på denne baggrund Socialministeriets opfattelse, at udtrykket "tilbagebetalingskrav", der blev anvendt i boligstøttelovens § 51 (nu ophævet), dækker krav om

• boligsikring
• boligydelse
• beboerindskudslån og
• kaution for beboerindskudslån.

På denne baggrund konkluderede Landsskatteretten, at reglerne om eftergivelse i gældsinddrivelseslovens § 13 også gælder for krav om beboerindskudslån. Se SKM2007.619.LSR.

Efter boligstøttelovens § 58 er beboerindskudslån rente- og afdragsfri i fem år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af en årrække. I den periode, hvor lånet er rente- og afdragsfrit og tilbagebetales efter den fastsatte plan betragtes skyldneren ikke som værende i restance med beløbet. Fordringen skal derfor ikke indgå i behandlingen af en eftergivelsessag.

Nogle kommuner anvender debitorsystemet til at styre beboerindskudslån mv. Det er derfor ikke nødvendigvis udtryk for, at en skyldner er i restance med lånet, blot fordi låneforholdet optræder i debitorsystemet.

Beboerindskud, hvortil der ydes lån efter boligstøtteloven, tilbagebetales normalt af boligorganisationen ved fraflytning af lejemålet. Det gælder dog ikke i det omfang, der skal ske istandsættelse ved fraflytning, som lejeren skal betale for.

Hvis der gives eftergivelse til en skyldner, og eftergivelsen omfatter beboerindskudslån, som skyldneren er i restance med, skal der i de tilfælde, hvor det lejemål, der er ydet beboerindskudslån til, ikke er fraflyttet, tages forbehold for, at eventuelle tilbagebetalingsbeløb fra boligorganisationen kan anvendes til dækning af de restancer, der var på lånet, inden det blev eftergivet.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: