G.A.3.1.1.1.5 Afdragsordninger for lavindkomstgruppen

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte en afdragsordning for kontanthjælpsmodtagere og andre, hvis nettoindkomst ligger under den nederste grænse i tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel 
• Undtagelse
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hovedregel

Der er med afsæt i SKM2007.136.SKAT blevet fastsat en nedre nettoindkomstgrænse for, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden normalt skal iværksætte inddrivelse. Denne nettogrænse reguleres hvert år, og tager udgangspunkt i 

• kontanthjælpsniveauet i en gennemsnitlig kommune efter skat, og 
• uden særlige fradrag for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn

Dette skema viser den nedre nettoindkomstgrænse for 2020:

Se SKM2019.597.GÆLDST.

Hvis en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre nettoindkomstgrænse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden som hovedregel ikke iværksætte inddrivelse overfor denne skyldner, hverken ved fastsættelse af en afdragsordning i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1, eller ved at træffe afgørelse om lønindeholdelse i henhold til gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 4.

Overstiger nettoindkomsten derimod den nedre nettoindkomstgrænse, kan restanceinddrivelsesmyndigheden fastsætte en afdrags- eller lønindeholdelsesprocent med udgangspunkt i tabeltrækket.

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.1.1.3.3 om tabeltræk efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 10, stk. 1.

Undtagelse

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte en afdragsordning efter en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 7 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, når skyldner indsender et budgetskema. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 6.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan, når særlige forhold forligger, bede en skyldner om at indsende oplysninger til brug for betalingsevnevurderingen efter kapitel 7 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen. Særlige forhold i relation til kontanthjælpsmodtagerne m.fl. antages alene at foreligge, hvor

• en persons faktiske udgifter, f.eks. til husleje, er lave eller er lig nul, således at personens betalingsevne i realiteten er højere end betalingsevnen i henhold til de skematiserede regler i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 10.

Særlige forhold antages derimod ikke at foreligge, hvor en person ikke opfylder pålagte forpligtelser eller ikke betaler sine faktiske udgifter og derved oparbejder restancer til inddrivelse. Det kan fx være:

• En person modtager forhøjet kontanthjælp som bidragsforpligtet men undlader at betale bidraget til det bidragsberettigede barn og oparbejder således en xbidragsgældx. Selvom kontanthjælpen er fastsat sådan, at der er plads til betaling af bidragsforpligtelsen, foreligger der ikke sådanne særlige forhold ved manglende betaling af forpligtelsen, at det kan begrunde en afdragsordning eller lønindeholdelse hos den pågældende.
• En person, der modtager kontanthjælp og hvis nettoindkomst er under den nedre grænse i tabellen, betaler ikke sin licens, eller bliver pålagt at betale kontrolafgifter i bus eller tog - måske gentagne gange - fordi den pågældende ikke har en gyldig billet, eller oparbejder på anden måde gæld til det offentlige. Selvom kontanthjælpen er fastsat således, at der må antages at være plads til betaling af licens og transport mv. vil der heller ikke i denne situation foreligge særlige forhold, der kan begrunde en afdragsordning eller lønindeholdelse hos den pågældende.

Se SKM2007.136.SKAT.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: