Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

E.A.2.3.3 Chokolade- og sukkervarer omfattet af reglerne

Indhold

Dette afsnit beskriver det afgiftspligtige vareområde, som er omfattet af reglerne i xCHOAL § 1x.

Afsnittet indeholder:

  • Chokolade og kakao m.m.
  • Lakrids
  • Marcipan- og nougatmasser m.m.
  • Konfekt, bolsjer m.m.
  • Tyggegummi
  • Kandiseret frugt
  • Sukkade, marmelade og tilsvarende varer
  • Kager, kiks og lignende
  • Andre varer
  • Oversigt over numrene på de enkelte varekategorier
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

Det afgiftspligtige vareområde i chokoladeafgiftsloven omfatter chokolade- og sukkervarer samt dækningsafgift af disse produkter. Se xCHOAL §§ 1 xog x22x.

Der er udarbejdet et særskilt afsnit om dækningsafgift af visse varer, som ikke i sig selv er chokoladeafgiftspligtige. Se afsnit E.A.2.4 Dækningsafgift.

Chokolade og kakao m.m.

Det afgiftspligtige vareområde omfatter chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af enhver art, som er egnet til menneskeføde. Se xCHOAL § 1x, stk. 1, nr. 1.

Chokolade består i det væsentlige af kakaomasse og sukker eller andre sødemidler, almindeligvis med tilsætning af smagsstoffer og kakaosmør. Kakaomassen kan i nogle tilfælde erstattes af en blanding af kakaopulver og vegetabilske olier. Undertiden tilsættes mælk, kaffe, hasselnødder, mandler, appelsinskaller osv.

Chokolade og chokoladevarer forekommer dels som blokke, plader, stænger, pastiller, korn eller pulver, dels som varer fyldt med creme, frugter, likør osv.

Det afgiftspligtige vareområde omfatter desuden alle slags chokoladevarer, som - uanset mængden - indeholder kakao, chokoladenougat, kakaopulver tilsat sukker eller andre sødemidler, chokoladepulver og chokoladepasta.

Ved vurdering af om et produkt er omfattet af det afgiftspligtige vareområde, lægges der vægt på, om indholdet af chokolade eller kakao er karaktergivende for produktet eller ej. Der må i den forbindelse lægges vægt på bl.a. den relative mængde chokolade eller kakao i varen, hvor fremtrædende chokolade- eller kakaosmagen er, og om varen visuelt fremtræder som værende af chokolade eller kakao.

Varens pris, ernæringsindhold og aftagergrupper indgår derimod ikke i afgrænsningen af, om en vare er omfattet af afgiftspligten i xCHOAL § 1x, stk. 1, nr. 1. Hvis varen har karakter af en "chokoladevare", påvirkes afgiftspligten heller ikke af, at varen også måtte have andre karaktergivende egenskaber. Det påvirker fx ikke vurderingen af afgiftspligt efter CHOAL, at en chokoladeovertrukken proteinbar, hvor chokoladen er karaktergivende, også har karakter af et sportsprodukt.

Bemærk

Produkter, som er helt overtrukket med chokolade, betragtes som en chokoladevare.

Eksempler: Chokolade 

  • >En myslibar (myslibar 1) er omfattet af afgiftspligten. Myslibaren indeholder 24 % chokolade. Se SKM2019.36.LSR.<
  • En chokoladesirup til fremstilling af chokolademilkshake er omfattet af afgiftspligten. Chokoladesiruppen indeholder 6,8 % kakao og 64,14 % sukker. Se SKM2018.532.LSR.
  • Proteinbarer med et ydre lag af chokolade er omfattet af afgiftspligten. Der er lagt vægt på, at chokoladen er karaktergivende for produktet og i den forbindelse bl.a. den relative mængde af chokolade i varen, hvor fremtrædende chokoladesmagen er, og om varen visuelt fremtræder som værende af chokolade. Se SKM2015.654.ØLR.
  • Kakaoholdigt smørepålæg der fremtræder som en chokoladebrun, blød masse. Består af sukker, vegatabilsk fedtstof, hasselnødder, skummetmælkspulver (5 %), kakaopulver (8 %), lecitin og smagsstoffer. Produktet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde.
  • Produktet sælges som slik og fremtræder som små romkugler, 2 cm i diameter og ca. 6,5 g pr. stk., emballeret i gennemsigtig plastdåse, som indeholder 160 stk. beregnet til salg i løs vægt. Produktet er fremstillet uden brug af kageaffald og indeholder sukker, glucose, sirup, dextrose, vegetabilsk fedt, mælkesukker, kakao, mælkepulver, arabigum og jamaica rom. Produktet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde.
  • >En myslibar (myslibar 2 light) benævnt choko-light med et chokoladeindhold på 9 % anses ikke for omfattet af afgiftspligten og dermed ikke afgiftspligtig i sin helhed. Se SKM2019.36.LSR.<
  • En energibar med et chokoladeindhold på 10,9 pct. anses ikke for omfattet af afgiftspligten og dermed ikke afgiftspligtig i sin helhed. Se SKM2018.202.LSR.
  • To proteinbarprodukter med et chokoladeindhold på henholdsvis 2,7 pct. og 13 pct. anses ikke for omfattet af afgiftspligten og dermed ikke afgiftspligtige i deres helhed. Se SKM2018.172.LSR.
  • Tre slags snackbarer er ikke omfattet af afgiftspligten, idet chokoladen/vekaoen i varerne ikke anses for karaktergivende for varerne. Se SKM2017.305.LSR.
  • Produktet sælges som vitaminer i brune tabletglas, der indeholder 225 tabletter og fremtræder som lyse ovale tabletter, der er fremstillet af bl.a. plantefibre, kalciumsulfat, kalciumfosfat, gelatine, glycerin og 5,6 % kakao. Kakao anvendes primært af tekniske årsager i produktionen og giver ikke produktet smag eller lugt af kakao. Produktet er ikke omfattet af det afgiftspligtige vareområde.
  • Produktet sælges som "Luksus småkager" og fremtræder som cirkelformede kager med flad underside og hvælvet overside overtrukket med chokolade. Produktet består bl.a. af marcipan, sukker, mel, cognac, vanilje og chokolade. Kun en ganske ringe del af produktets underside er dækket af chokolade.  Produktet er ikke omfattet af det afgiftspligtige vareområde, men er dækningsafgiftspligtigt. Se E.A.2.4.2 Varer omfattet af reglerne for dækningsafgift.

Lakrids

Det afgiftspligtige vareområde omfatter lakridssaft, lakrids og lakridsvarer af enhver art. Pulveriseret lakridsrod og blandinger af salmiak og lakridsrod og lignende, som er egnet til menneskeføde. Se xCHOAL § 1x, stk. 1, nr. 2.

Eksempel: Lakrids

Produktet anvendes som dessertsauce, og fremtræder som en sort tyktflydende væske med lakridssmag, bestående af vand, saccharose, glucose, fedt, stivelse, lakrids, salmiak, konserveringsmiddel mv. Produktet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde.

Marcipan- og nougatmasser m.m.

Det afgiftspligtige vareområde omfatter marcipan- og nougatmasser og varer heraf. Se xCHOAL § 1x, stk. 1, nr. 3.

Ved marcipan forstås en masse lavet af bl.a. sukker og mandler eller abrikoskerner. Ved vurderingen af om et produkt skal anses for marcipan, er det afgørende, om massen, uanset indholdet af mandler eller abrikoskerner, efter sin beskaffenhed, anvendelse og sit ernæringsindhold, må betragtes som en chokolade- eller sukkervare.

Ved nougat forstås en masse lavet af bl.a. sukker eller honning og nødder. Konsistensen af nougat kan være blød til hård.

Bemærk

Som følge af at råstofafgiften blev nedsat fra og med 1. januar 2018, blev CHOAL tidligere bestemmelse vedrørende masser med forarbejdede nødder ændret, så der fra og med 1. januar 2018 skulle sondres mellem masser, der anses som rene chokolade- og sukkervarer og andre masser helt eller delvis fremstillet af råstofafgiftspligtige varer. Begge typer masser var omfattet af afgiftspligten, men sidstnævnte med en reduceret sats.

Den tidligere bestemmelse i xCHOAL § 1x, stk. 1, nr. 3, blev derfor nyaffattet, så den fra og med 1. januar 2018 omfatter rene chokolade- og sukkervarer i form af marcipan- og nougatmasser og varer heraf. Samtidig blev der fra og med 1. januar 2018 indført en ny bestemmelse i xCHOAL § 1x, stk. 1, nr. 4, som omfattede andre masser helt eller delvis fremstillet af råstofafgiftspligtige varer. Bestemmelsen i xCHOAL § 1x, stk. 1, nr. 4, blev ophævet fra og med 1. januar 2020. 

Konfekt, bolsjer m.m.

Det afgiftspligtige vareområde omfatter konfekt, bolsjer, dragévarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lignende tilsat essenser eller farve, og i øvrigt sukkervarer af enhver art, som er egnet til menneskeføde. Se xCHOAL § 1x, stk. 1, nr. 4.

Bemærk

Det afgiftspligtige vareområde omfatter kun sukrede korn og kornprodukter (fx fremstillet ved ekspandering eller ristning), når disse er tilsat essenser eller farve.

Eksempler: Konfekt, bolsjer, dragévarer m.m.

  • >Produktet er en chokolade/sukkerbar, der indeholder 34 pct. tilsat sukker, har en sød smag og fremtræder som en traditionel slikvare. Produktet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Se SKM2020.113.SR.<
  • Produktet anvendes som kagepynt og består af sukker, glukosesirup, vand, vegetabilsk fedtstof, fugtighedsbevarende middel, fortykker, emulgator og syre, og det kan eventuelt være tilsat farve eller smagsstof. Produktet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Se SKM2017.490.LSR.
  • Produkterne anvendes til overfladepyntning af kager. Der er tale om 29 forskellige produkter, der typisk betegnes fondant-produkter, men som kan have alternative betegnelser afhængigt af deres præcise sammensætning og anvendelse. Se SKM2015.602.SR.
  • Produktet anvendes som glasur. Det betegnes "glasur" men kan også betegnes som "sugar paste", "icing" eller "fondant". Produktet er fremstillet af sukker, glukosesirup, fedtstof, vand, glycerin samt emulgator, farve, smag og konserveringsmiddel. Det indeholder ca 90 % sukker inklusive glukosesirup. Produktet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Se SKM2014.471.SR.
  • Produktet anvendes til dekoration af kager og fremtræder som "krymmel", der består af saccharose, stivelse, mælkefedt samt tilsat naturlige aroma- og farvestoffer. Produktet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde.
  • Produktet anvendes som slik og fremtræder som karameller, der består af popcorn (ekspanderet majs) overtrukket med en blanding af sukker, flydende glucose, smør, salt og vegetabilsk olie. Produktet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde.
  • Produktet anvendes som morgenmad og fremtræder som orangefarvede kugler (1 cm i diameter), der består af formalet majs og havre, som efter extrudering er tørret. Kuglerne er derefter sprøjtet med orange juice (koncentreret) og endelig sprøjtet (douchet) med en sukkeropløsning. Melmassen er tilsat farve. Produktet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde.
  • Produktet anvendes som morgenmad og fremtræder som en brunlig blanding, der består af havregryn, Rice Krispies, kokosmel, farin, hærdet palmekerneolie, 0,94 % kakao, vanilje og ristet johannesbrød. Produktet er ikke omfattet af det afgiftspligtige vareområde, men er dækningsafgiftspligtigt. Se E.A.2.4.2 Varer omfattet af reglerne for dækningsafgift.
  • Produktet anvendes som morgenmad, og fremtræder som søde corn flakes, der er sprøjtet (douchet) med en sukkeropløsning, samt ca. 10 % frysetørrede jordbær. Corn flakesene er ikke tilsat essenser eller lignende. Produktet er ikke omfattet af det afgiftspligtige vareområde.
  • Produktet anvendes som slik, og fremtræder som friske æbler, som er anbragt på pinde og dyppet i en opløsning af sukker, glucose og farve. Æblerne kan være helt eller delvis dækket af sukkeropløsningen og evt. pådrysset lidt kokosmel. Produktet er ikke omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Afgiftsfritagelsen for æbler fuldt overtrukket med sukkerlage er betinget af, at de afsættes fra fremstillingsstedet til direkte forbrug.

Tyggegummi

Det afgiftspligtige vareområde omfatter tyggegummi af enhver art, som er egnet til menneskeføde. Se xCHOAL § 1x, stk. 1, nr. 5.

Eksempler: Tyggegummi

  • Produktet er et tyggegummiprodukt med indhold at tobak. Produktet er ikke et lægemiddel, men et tobaksalternativ til rygere som ønsker at fortsætte med at forbruge tobak og samtidig ønsker at kvitte cigaretterne. Produktet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Se SKM2014.122.SR.
  • Produktet blev anvendt som tyggegummi og fremtrådte som tandhygiejnisk tyggegummi med cariesforebyggende og spytstimulerende egenskaber. Produktet blev solgt gennem apotekerne. Produktet var ikke optaget i det i lægemiddellovens kap. 4 omhandlede specialitetsregister. Produktet var omfattet af det afgiftspligtige vareområde.

Kandiseret frugt

Det afgiftspligtige vareområde omfatter kandiseret frugt og frugtskal og andre kandiserede varer, som er egnet til menneskeføde. Dette gælder dog ikke skaller af citrusfrugter. Se xCHOAL § 1x, stk. 1, nr. 6.

Kandiserede frugter fremstilles ved at gennemtrække varen med en sukkeropløsning, men så denne ved tørring danner krystaller både på overfladen og indvendig i varen.

Sukkade, marmelade og tilsvarende varer

Det afgiftspligtige vareområde omfatter sukkade (kandiserede skaller af citrusfrugter), marmelade og tilsvarende varer, når de er formet i plader, stænger, figurer og lignende, og er egnet til menneskeføde. Se xCHOAL § 1x, stk. 1, nr. 7.

Kager, kiks og lignende

Det afgiftspligtige vareområde omfatter kager, kiks og lignede delvis bestående af skummasse, og som er egnet til menneskeføde, når bagværket ikke udgør mindst to tredjedele af varens rumfang. Se xCHOAL § 1x, stk. 1, nr. 8.

Eksempel: Kager, kiks og lignede

Produktet sælges som "Flødebolle bøf" og består af en cirkelrund kagebund med skumtop, overtrukket med chokolade, der enten indeholder flager af hasselnødder eller er overdrysset med kokosmel. Produktet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde.

Andre varer

Andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og brug og den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de varer, der er nævnt ovenfor, undtagen kager, kiks og lignende. Se xCHOAL § 1x, stk. 1, nr. 9.

Ved vurdering af om et produkt kan betragtes som en efterligning af eller en erstatningsvare for fx chokoladevarer, skal der foretages en samlet bedømmelse af varens beskaffenhed, herunder smag, anvendelse og markedsføring.

Det betyder, at varer, der efter beskaffenhed, herunder smag, anvendelse og markedsføring, samlet set anses som erstatninger for eller efterligninger af afgiftspligtige varer som fx chokoladevarer, som udgangspunkt også er omfattet af afgiften.

Derimod er varer, der hverken indeholder chokolade eller kakao, og i smag afviger fra chokoladevarer, som det meget klare udgangspunkt ikke omfattet af afgiftspligten. Det gælder, selvom varerne har samme form som chokoladevarer, og sælges samme steder som disse. 

En tilsvarende afgrænsning kan som udgangspunkt tillige anvendes for så vidt angår efterligninger af eller erstatninger for varer omfattet af xCHOAL § 1x, stk. 1, nr. 2-7.

Uanset, at varerne ikke er afgiftspligtige i deres helhed, skal der i givet fald betales afgift af den mængde afgiftspligtige ingredienser, som indgår i varerne, ligesom der ved indførsel skal betales dækningsafgift.

Eksempler: Andre varer der betragtes som efterligninger eller erstatningsvarer

  • Produktet er en karamelsovs der sælges til restaurationer, hvor det bruges af konsumisfremstillere som topping på isdessert. Produktet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Se SKM2018.531.LSR.
  • Produktet ligner en chokoladevare og består af firkantede biskuiter, der er forsynet med ca. ½ mm tykt chokoladeovertræk også på bunden. Produktet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Det skal tilføjes, at der er tale om en ældre afgørelse. I dag betragtes en vare, der er helt overtrukket med chokolade, som en chokoladevare.
  • Produktet anvendes som dessertsauce til is og fremtræder som en lys brun tyktflydende væske med karamelsmag, og består af saccharose, vand, fedt, glucose, stivelse, mælkefedt, hasselnødder, konserveringsmiddel m.m. Produktet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde.
  • Produktet sælges som kokosstænger og fremtræder som en chokoladevare, der består af stænger med flad underside og hvælvet overside. Produktet er fremstillet ved ovnbagning af dej og forsynet med overtrækschokolade og kokosdrys, idet den flade underside dog kun er delvis dækket. Produktet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde.
  • Produktet sælges som substitut for kakao og fremtræder som et fint brunt pulver, der består af behandlet johannesbrødmel, som ser ud og smager som chokolade. Produktet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde.
  • Produktet sælges som frugtstang og fremtræder som en karamelstang, der består af bl.a. råsukker eller brun farin, tørrede frugter, skummetmælk og tilsætningsstoffer. Produktet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde.
  • Produktet sælges som smørepålæg og fremtræder som en brun masse, der bl.a. består af sukker, mælketørstof og mælkefedt og desuden tilsat vitaminer og glucose. Produktet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde.
  • Produktet sælges som slik og fremtræder som runde kugler, 3 cm i diameter og 20 g pr. stk., emballeret i pakninger af 50 stk. beregnet til salg i løs vægt i kiosker og lignende. Produktet er fremstillet af kageaffald med tilsætning af marmelade, kakao, romessens og overtrukket med fedtglasur og krymmel. Produktet er omfattet af det afgiftspligtige vareområde.

Eksempler: Andre varer der ikke betragtes som efterligninger eller erstatningsvarer

Selv om nedenstående varer ikke er omfattet af afgiftspligten for chokolade- og sukkervarer, skal der betales afgift af den mængde afgiftspligtige varer, som indgår i færdigvarer, ligesom der ved indførsel af varerne skal betales dækningsafgift.

  • >En myslibar (myslibar 2 light) benævnt choko-light med et chokoladeindhold på 9 % anses ikke for omfattet af afgiftspligten og dermed ikke afgiftspligtig i sin helhed. Se SKM2019.36.LSR.<
  • En energibar med et chokoladeindhold på 10,9 pct. anses ikke for omfattet af afgiftspligten og dermed ikke afgiftspligtig i sin helhed. Se SKM2018.202.LSR.
  • To proteinbarprodukter med et chokoladeindhold på henholdsvis 2,7 pct. og 13 pct. anses ikke for omfattet af afgiftspligten og dermed ikke afgiftspligtige i deres helhed. Se SKM2018.172.LSR.
  • Tre slags snackbarer anses ikke at være erstatningsvarer. Produkterne er ikke omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Se SKM2017.305.LSR.
  • Produktet, en yoghurtovertrukket proteinbar der ikke indeholder chokolade, og som har en sød smag af yoghurt og æble, anses ikke at have karakter af en efterligning eller en erstatningsvare for en chokoladevare. Produktet indeholder bl.a. følgende ingredienser: Mælkeprotein koncentrat, glukosesirup, vegetabilsk hvidt overtræk, sukkersirup, sorbitolsirup og kakaosmør mv.  Produktet er ikke omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Se SKM2015.654.ØLR.
  • Produktet anvendes som dessertsauce til is og fremtræder som en rød sødlig tyktflydende væske med jordbærsmag, der består af vand, saccharose, jordbær, konserveringsmiddel m.m. Produktet er ikke omfattet af det afgiftspligtige vareområde.
  • Produktet sælges som kage og består af to skiver brunligt bagværk med mellemlag af en hvidlig creme. Bagværket har indhold af kakao. Produktet er ikke omfattet af det afgiftspligtige vareområde.
  • Produktet sælges som kage og fremtræder som runde kugler, 4,5 cm i diameter og ca. 65 g pr. stk., emballeret i detailsalgspakninger med 6 stk. i hver. Produktet er fremstillet af kageaffald med tilsætning af marmelade, kakao samt romessens og overtrukket med fedtglasur og krymmel.
  • Produktet sælges som kiks og består af to cirkelrunde, chokoladebrune kiks, ca. 5 cm i diameter med mellemlag af en blød creme i samme farve. Samlet kakaoindhold 7,4 %, heraf 3,8 % i creme. Produktet er ikke omfattet af det afgiftspligtige vareområde.
  • Produktet sælges som smørepålæg og fremtræder som et lysebrunt kunsthonningprodukt bestående af sukker, vand, kaffe, moccaekstrakt og vanilje-essens. Produktet er ikke omfattet af det afgiftspligtige vareområde, medmindre det fremstilles med en mørkebrun farve.

Se også afsnit E.A.2.4.2 Varer omfattet af reglerne for dækningsafgift.

Se også afsnit E.A.2.3.8 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

Bemærk

Afgiftspligten omfatter også chokolade- og sukkervarer, der sælges som dyrefoder, medmindre det godtgøres, at varerne er uegnet til menneskeføde. Se SKM2004.202.VLR.

Oversigt over numrene på de enkelte varekategorier

I de seneste år har der været flere ændringer i nummereringen af de enkelte varekategorier i xCHOAL § 1x, stk. 1, som følge af at kategorier er udgået, og nye er kommet til. I nedenstående oversigt er vist, hvilke numre den enkelte varekategori har haft.

Varekategori

Indtil 31.12.17

1.1.18 - 31.3.19

1.4.19 - 31.12.19

Fra 1.1.20

 

Nummer efter § 1, stk. 1

Chokolade og kakao m.m.

1

1

1

1

Lakrids

2

2

2

2

Masser

3

Ophævet

Marcipan- og nougatmasser m.m.

Fandtes ikke

3

3

3

Andre masser (…)

Fandtes ikke

4

4

Ophævet

Konfekt, bolsjer m.m.

4

5

5

4

Tyggegummi

5

6

6

5

Kandiseret frugt

6

7

7

6

Sukkade, marmelade (…)

7

8

8

7

Vafler

8

9

Ophævet

Kager, kiks og lignende

9

10

9

8

Andre varer

10

11

10

9

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Landsretsdomme

SKM2015.654.ØLR

Sagen handlede bl.a. om, hvorvidt en række proteinbarer var omfattet af afgiftspligt efter CHOAL § 1, stk. 1.

Landsretten udtalte, at CHOAL § 1, stk. 1, nr. 1, er tilsigtet et bredt anvendelsesområde, og at "chokoladevarer" omfatter varer, hvor chokoladen er karaktergivende for produktet. Der må i den forbindelse lægges vægt på bl.a. den relative mængde af chokolade i varen, hvor fremtrædende chokoladesmagen er, og om varen visuelt fremtræder som værende af chokolade. Landsretten udtalte videre, at der ikke er holdepunkter for, at varens pris, ernæringsindhold og aftagergrupper indgår i afgrænsningen af begrebet "chokoladevarer" i CHOAL § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsretten fandt på den baggrund, at proteinbarerne med et ydre lag af chokolade var underlagt afgiftspligt efter CHOAL § 1, stk. 1, nr. 1.

For så vidt angår en yoghurtovertrukket proteinbar, der ikke indeholdt chokolade og som havde en sød smag af yoghurt og æble, fandt landsretten, at denne ikke havde karakter af en efterligning eller en erstatningsvare for en chokoladevare, hvorfor proteinbaren ikke var underlagt afgiftspligt efter CHOAL § 1, stk. 1, nr. 10.

Det fremgår, at Landsretten bl.a. fandt, at en yoghurtovertrukken proteinbar ikke var  afgiftspligtig efter CHOAL § 1, stk. 1, nr. 10 (nr. 9 fra og med 1. januar 2020).

Bemærk, at den yoghurtovertrukne proteinbar bl.a. indeholdt kakaosmør, som ikke er kakaofarvet, og kun havde en meget mild kakaosmag. I forbindelse med landsretssagen blev der vedrørende denne bar alene nedlagt påstand om afgiftspligt efter CHOAL § 1, stk.1, nr. 10 (nr. 9 fra og med 1. januar 2020). Spørgsmålet om afgiftspligt efter CHOAL § 1, stk. 1, nr. 1, er derfor ikke blevet prøvet ved Landsretten for så vidt angår denne bar.

Som følge af SKM2015.654.ØLR skal afgiftspligt efter CHOAL § 1, stk. 1, nr. 1, vurderes ud fra de kriterier, som er nævnt i foranstående kolonne. Det vil sige, at der skal lægges vægt på bl.a. den relative mængde chokolade eller kakao i varen, hvor fremtrædende chokolade- eller kakaosmagen er, og om varen visuelt fremtræder som værende af chokolade eller kakao.

Fra og med 1. januar 2020 er CHOAL § 1, stk. 1, nr. 10, ændret til § 1, stk. 1, nr. 9.

SKM2004.202.VLR

Under henvisning til chokoladeafgiftslovens forarbejder samt ved en modsætningsslutning fra CHOAL § 19, stk. 1, nr. 3, sidste led, fastslog Vestre Landsret, at et produkt ikke er undtaget fra afgiftspligten efter chokoladeafgiftsloven kun fordi, der er tale om dyrefoder.

Afgiftspligten omfatter også chokolade- og sukkervarer, der sælges som dyrefoder, medmindre det godtgøres, at varerne er uegnet til menneskeføde.

Landsskatteretskendelser

>SKM2019.36.LSR<

>Landsskatteretten fandt, at der skulle svares chokoladeafgift af en myslibar (myslibar 1) i henhold til CHOAL § 1, stk. 1, nr. 1. Myslibaren indeholdt 24 % chokolade. Derimod fandt Landsskatteretten, at der hverken skulle svares chokoladeafgift i henhold til CHOAL § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 10, af en myslibar (myslibar 2 light) benævnt choko-light. Myslibaren indeholdt 9 % chokolade.<

>Fra og med 1. januar 2020 er CHOAL § 1, stk. 1, nr. 10, ændret til § 1, stk. 1, nr. 9.<

SKM2018.532.LSR

Landsskatteretten fandt, at der skulle svares chokoladeafgift af chokoladesirup til brug for milkshake i henhold til CHOAL § 1, stk. 1, nr. 1. Chokoladesiruppen indeholdt 6,8 % kakao og 64,14 % sukker.

SKM2018.531.LSR

Landsskatteretten fandt, at der skulle svares chokoladeafgift af karamelsovs i henhold til CHOAL § 1, stk. 1, nr. 10.

Fra og med 1. januar 2020 er CHOAL § 1, stk. 1, nr. 10x,x ændret xtilx § 1, stk. 1, nr. 9.

SKM2018.202.LSR

Landsskatteretten fandt, at en energibar med et chokoladeindhold på 10,9 pct. ikke anses for omfattet af afgiftspligten og dermed ikke afgiftspligtig i sin helhed.

Om en vare kan betragtes som en efterligning eller en erstatning for de varer, der er nævnt under CHOAL § 1, stk. 1, nr. 1-7, skal efter Skattestyrelsens opfattelse ske efter en samlet bedømmelse af varens beskaffenhed herunder smag og anvendelse samt den måde, hvorpå den markedsføres.

SKM2018.172.LSR

Landsskatteretten fandt, at to proteinbarprodukter med et chokoladeindhold på henholdsvis 2,7 pct. og 13 pct. ikke anses for omfattet af afgiftspligten og dermed ikke afgiftspligtige i deres helhed.

Om en vare kan betragtes som en efterligning eller en erstatning for de varer, der er nævnt under CHOAL § 1, stk. 1, nr. 1-7, skal efter Skattestyrelsens opfattelse ske efter en samlet bedømmelse af varens beskaffenhed herunder smag og anvendelse samt den måde, hvorpå den markedsføres.

SKM2017.490.LSR

Landsskatteretten fandt, at produktet Dekorfondant, der anvendes som kagepynt, var omfattet af afgiften efter chokolade- og sukkerafgiftsloven.

SKM2017.305.LSR

Landsskatteretten fandt, at tre slags snackbarer ikke var omfattet af afgiftspligten i CHOAL § 1, stk. 1, nr. 1, idet chokoladen/vekaoen i varerne ikke ansås for karaktergivende for varerne. Endvidere fandtes varerne ikke at være erstatningsvarer omfattet af CHOAL § 1, stk. 1, nr. 10. Der skulle herefter betales chokolade- og sukkerafgift af den mængde af afgiftspligtige bestanddele, der indgik i varerne (dækningsafgift), jf. CHOAL § 22, stk. 1.

Fra og med 1. januar 2020 er CHOAL § 1, stk. 1, nr. 10x,x ændret xtilx § 1, stk. 1, nr. 9.

Skatterådet

>SKM2020.113.SR<

>Skatterådet fandt, at en chokolade/sukkerbar var en sukkervare, omfattet af chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, om sukkervarer, fordi sukker var karaktergivende for varen, henset til indholdet af tilsat sukker på 34 % af varen, den søde smag samt, at varen fremtrådte som en traditionel slikvare.<

SKM2015.602.SR

Skatterådet kan bekræfte, at der skal betales chokoladeafgift af en række varer, der typisk betegnes fondant-produkter, men som kan have alternative betegnelser afhængigt af deres præcise sammensætning og anvendelse.

SKM2014.471.SR

Skatterådet kan bekræfte, at der skal betales chokoladeafgift af en vare, der betegnes som "glasur", men som også kan betegnes som "sugar paste", "icing" eller "fondant".

SKM2014.122.SR

Skatterådet kan bekræfte, at der skal betales chokoladeafgift af et tyggetobaksprodukt (tyggegummi).

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.