Hvem hæfter for betaling af spiritusafgift?

E.A.1.8.1.2 Hæftelse for afgift

Indhold

Dette afsnit handler om, hvem der hæfter for afgiften og hvor afgiften bliver opkrævet.

Afsnittet indeholder:

• Hvem hæfter for afgiften?
• Eksempler på hvor afgiften vil blive opkrævet
• xOversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.x

Hvem hæfter for afgiften?

Når virksomhederne handler

• vin,
• øl,
• spiritus,
• tobak og
• mineralolieprodukter

med hinanden over EU's grænser, er det som regel afsender, som har ansvaret for varerne under transporten. Afsender hæfter for afgiften, indtil modtager har kvitteret for, at varerne er kommet frem.

Den autoriserede oplagshaver eller registrerede vareafsender hæfter for punktafgiften ved overtrædelser eller uregelmæssigheder i forbindelse med varernes forsendelse. Afgiften opkræves i sådanne tilfælde

• af det EU-land, på hvis område overtrædelsen eller uregelmæssigheden er begået,
• af det EU-land, hvor overtrædelsen eller uregelmæssigheden er konstateret, eller
• af afgangslandet i tilfælde af, at varen ikke er nået frem til bestemmelseslandet.

Vareafsenderen hæfter derfor for punktafgiften af varer, der fx forsvinder undervejs til varemodtageren. Afgiften vil blive opkrævet af det EU-land, hvor mankoen er opstået eller konstateret og med dette lands afgiftssats.

Se også

Se SKM2014.598.HR hvor Højesteret konkluderede, at det reelt var sagsøgeren, som var erhververen af mineralolieprodukter, uanset der var to registrerede selskaber, som stod som varemodtager på ledsagedokumenterne. 

Eksempler på hvor afgiften vil blive opkrævet.

Et parti varer på 1.000 flasker spiritus sendes med lastbil fra Danmark til Frankrig via Tyskland.

Eksempel 1:

200 flasker stjæles fra lastbilen under et rasteophold i Tyskland. Inden transporten fortsætter mod Frankrig, optages der politirapport. Vareafsenderen skal betale tysk spiritusafgift af de 200 flasker til den tyske afgiftsmyndighed.

Eksempel 2:

Ved lastbilens ankomst til den franske varemodtager konstateres en manko på 300 flasker. Flaskerne er blevet stjålet under et eller flere rasteophold undervejs, men stedet for tyveriet kan ikke fastslås. Da mankoen er konstateret i Frankrig, og eftersom stedet for tyveriet ikke kan fastslås, skal vareafsenderen betale fransk spiritusafgift af de 300 flasker til den franske afgiftsmyndighed.

Eksempel 3:

Lastbilen med de 1.000 flasker forsvinder sporløst under transporten til Frankrig, og stedet for varesendingens forsvinden kan ikke fastslås. Vareafsenderen skal betale dansk afgift, medmindre det kan dokumenteres, at forsendelsen enten er foregået forskriftsmæssigt, eller at stedet for varesendingens forsvinden påvises (et andet EU-land, fx Tyskland eller Frankrig). Dokumentationen skal fremlægges inden for en frist på fire måneder fra datoen for varernes afsendelse. Med indførslen af EMCS vil vareafsender blive gjort opmærksom på uafsluttede forsendelser under suspensionsordningen.

Hvis det påvises senest tre år efter datoen for ledsagedokumentets udarbejdelse, i hvilket EU-land varerne rent faktisk er forsvundet, opkræver dette EU-land punktafgiften til den sats, der gjaldt på datoen for varernes afsendelse. Ved at fremlægge dokumentation for at afgiften er betalt, godtgøres den oprindeligt betalte punktafgift.

Vareafsenderens hæftelse betyder også, at afsenderen skal betale afgift af varer, der er sendt eller udleveret til en modtager, som ikke er punktafgiftsregistreret eller ikke har stillet sikkerhed for afgiften inden afsendelsen, og hvor modtageren ikke kan eller ikke vil betale punktafgiften.

Bemærk

EU-domstolen har taget stilling til afgiftspligt mv. efter Rådets direktiv 92/12/EØF i smugleri-situationer (varer indført fra tredjeland). Se C-230/08 og C-175/14. Dommene er nærmere omtalt i afsnit E.A.1.2 Systematik for punktafgiftsområdet om systematik for punktafgiftsområdet.

EU-domstolen har afsagt dom C-64/15 BP Europa SE, som har betydning for fortolkningen af direktiv 2008/118 artikel 10, stk. 2 og stk. 4. Ud fra dommen skal artikel 10, stk. 4, fortolkes således, at den ikke alene finder anvendelse, når den samlede mængde af varer, der bevæges under en afgiftssuspensionsordning, ikke er nået frem til deres bestemmelsessted, men ligeledes i tilfælde, hvor kun en del af disse varer ikke er nået frem til bestemmelsesstedet. 

Se også

Se også afsnit E.A.1.2 Systematik for punktafgiftsområdet om systematik for punktafgiftsområdet.

Oversigt over xdomme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.x