C.H.4.7.1 Klage over de videreførte vurderinger og omvurderinger

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for og betydningen af klager over de videreførte vurderinger og omvurderinger i relation til tilbagebetalingsordningen.

Afsnittet indeholder

• Generelt om de videreførte vurderinger og omvurderinger
• Betydning af klage over videreførte vurderinger og omvurderinger for tilbagebetalingsordningen
• Klageberettigede
• Afvisning af klage.

Generelt om de videreførte vurderinger og omvurderinger

Siden 2011 for ejerboliger og 2012 for andre ejendomme, er 2011-/2012-vurderingerne videreført med forskellige rabatordninger til henholdsvis 2018 og 2019 medmindre der har foreligget en omvurderingsgrund. Se § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014, § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, og EVL §§ 87 og 88. Disse videreførte vurderinger har siden 2011/2012 været de vurderingsmæssige beskatningsgrundlag for ejendomsskatterne, medmindre der er foretaget en omvurdering. "Ejendomsskatter" er i denne sammenhæng en samlebetegnelse for ejendomsværdiskat og grundskyld.

Samtidig med at 2011-/2012-vurderingerne blev videreført, blev adgangen til at klage over de videreførte vurderinger tilsvarende udskudt. Klagefristen for 2011-/2012-vurderingerne er udløbet, men de efterfølgende vurderinger, som er foretaget i form af en videreførelse af 2011-/2012-vurderingerne vil kunne påklages, når klageadgangen åbnes. Det vil sige, at der kan klages over vurderingerne fra og med den videreførte 2013-vurdering for ejerboliger, og den videreførte 2014-vurdering for andre ejendomme. Der kan også klages over omvurderinger for så vidt angår prisniveauet. Se EVL § 89, stk. 1 og 2.

Klagefristen for både de videreførte vurderinger og omvurderinger er 90 dage fra dateringen af meddelelsen om igangsættelse af klagefrister som nævnt i EVL § 89, stk. 8. Se EVL § 89, stk. 1 og 2.

Betydning af klage over videreførte vurderinger og omvurderinger for tilbagebetalingsordningen

Der udbetales ikke kompensation på grundlag af de almindelige vurderinger eller omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2013 eller senere eller vurderinger foretaget efter EVL §§ 87 eller 88, hvis en sådan vurdering påklages. Se EVL § 77, stk. 1. Disse vurderinger kan påklages af alle klageberettigede, og således ikke kun af den nuværende ejendomsejer. Se afsnittet nedenfor om klageberettigede.

Eksempel: en klageberettiget klager over 2013-vurderingen for en ejerbolig omfattet af tilbagebetalingsordningen. Herved bortfalder kompensation for ejendomsværdiskat i 2013 og 2014 samt grundskyld i 2015 og 2016 for samtlige ejendomsejere i denne periode. Se også eksemplet under "klageberettigede".

Fristen for at klage er 90 dage fra dateringen af meddelelsen om igangsættelse af klagefrister som nævnt i EVL § 89, stk. 8. Se EVL § 89, stk. 1 og 2.

Tilbagebetalingsordningen har til formål at kompensere de boligejere, der er blevet opkrævet for meget ejendomsværdiskat og/eller grundskyld på baggrund af de videreførte vurderinger og omvurderinger. Det er muligt, at de videreførte vurderinger og omvurderinger kan have været for høje, og at ejendomsejerne dermed har betalt for meget i ejendomsskatter. Ejendomsejere omfattet af tilbagebetalingsordningen har to muligheder. De kan enten klage over de videreførte vurderinger eller eventuelle omvurderinger, eller de kan acceptere kompensationstilbuddet i tilbagebetalingsordningen. Tilbagebetalingsordningen er derved et alternativ til klagebehandling af de videreførte vurderinger og omvurderinger.

Vurderingen af, hvornår en afgørelse er påklaget, og hvornår en klagesag er afsluttet, foretages på samme måde, som når en klagesag kan siges at være påklaget henholdsvis endeligt afsluttet efter reglerne i EVL §§ 75 og 77.

Det er uden betydning, om samtlige ansættelser i en af disse vurderinger er påklaget, eller det kun er en af dem. Der foretages ikke udbetaling af kompensation på grundlag af de nævnte vurderinger, hvis der som et eksempel er klaget over grundværdien, men ikke over ejendomsværdien for den pågældende vurdering. Det er også uden betydning, om klagesagen er endeligt afsluttet eller ej.

En klage over vurderingerne vil følge de almindelige regler for klage over ejendomsvurderinger. Se afsnit H.D.12 om klage over ejendomsvurderinger.

En klage over videreførte vurderinger eller omvurderinger medfører, at disse falder ud af tilbagebetalingsordningen. Tilbagebetalingsordningen er herved et alternativ til klagebehandling af vurderingerne fra 2013/2014 og fremefter.

Resultatet af klagesagsbehandlingen kan være en nedsættelse af vurderingen med deraf følgende eventuel tilbagebetaling af erlagt ejendomsværdiskat og kommunal grundskyld, hvis grundlaget herfor er til stede. Eventuel tilbagebetaling af for meget betalte ejendomsskatter vil i dette tilfælde ske efter de almindelige regler om klage over ejendomsvurderinger, og således ikke efter reglerne om tilbagebetalingsordningen i kapitel 13 i ejendomsvurderingsloven. Se afsnit H.D.12 om klage over ejendomsvurderinger.

Klageberettigede

Der kan være flere ejendomsejere, der er berettiget til at klage over de videreførte vurderinger og omvurderinger foretaget efter lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 med senere ændringer samt efter EVL §§ 87 eller 88. Den hidtil gældende afgrænsning af klageberettigede i SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 2, vil finde anvendelse ved afgrænsningen af kredsen af klageberettigede i forhold til klage over de videreførte vurderinger og omvurderinger. En klageberettiget efter den hidtidige afgrænsning i SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 2, er defineret som "ejeren af den faste ejendom og af andre, der har en væsentlig, direkte og retlig interesse i vurderingens resultat".

I relation til tilbagebetalingsordningen betyder det, at der kan være både nuværende og tidligere ejendomsejere fra 2011-2020, som er klageberettigede i forhold til den samme videreførte vurdering eller omvurdering.

Eksempel: ejendomsejer A har ejet en ejendom fra 2011 til medio 2015. I medio 2015 blev ejendommen solgt til B, og B ejer fortsat ejendommen. I 2015 betaler både A og B ejendomsværdiskat at samme ejendom. B betaler også grundskyld af 2013-vurderingen i 2015 og 2016. A og B er således begge klageberettigede over både 2013- og 2015-vurderingen.

Hvis en af de videreførte vurderinger eller omvurderinger påklages, tages den pågældende vurdering ikke i betragtning ved tilbagebetalingsordningen, uanset hvem af de klageberettigede der har klaget. Det vil sige, at kompensationstilbuddet til én ejendomsejer kan blive påvirket af en anden ejers klage over en af de videreførte vurderinger eller omvurderinger. I eksemplet ovenfor betyder det eksempelvis, at såfremt A klager over 2015-vurderingen, da vil 2015-vurderingen ikke blive omfattet af kompensationstilbuddet til hverken A eller B.

Afvisning af klage

Hvis en klage over en videreført vurdering eller omvurdering, som er rettidigt indgivet, afvises af klagemyndigheden, dvs. Landsskatteretten, et vurderingsankenævn eller Skatteankestyrelsen, udbetales kompensation på grundlag af den påklagede vurdering. Se EVL § 77, stk. 1, 2.-4. pkt. Krav på kompensation vil indtræde på det tidspunkt, hvor afgørelsen om afvisning er truffet. Se EVL § 75, stk. 1, 3. og 4. pkt.

Indbringes afgørelsen om afvisning for domstolene, vil krav på kompensation indtræde på tidspunktet for endelig afgørelse af spørgsmålet om afvisning, medmindre den nuværende eller tidligere ejendomsejer får medhold i, at der skal ske realitetsbehandling hos klagemyndigheden. Får ejendomsejeren medhold, bortfalder retten til kompensation vedrørende den eller de påklagede vurderinger efter EVL § 77, stk. 1, 1. pkt. Herved vil en ejendomsejer, som klager over en videreført vurdering eller en omvurdering uden eksempelvis at angive, hvilken vurdering der klages over, og som ikke efterfølgende inden for en frist givet af Skatteankestyrelsen udbedrer en sådan mangel, ikke fortaber retten til kompensation for ejendomsskatter betalt af en for høj ejendomsvurdering.

Tilsvarende er det muligt for en ejendomsejer, der har klaget inden for fristen på 90 dage fra dateringen af meddelelsen om igangsættelse af klagefrister, men hvor klagemyndigheden har afvist klagen, at indbringe denne afgørelse og dermed få prøvet afvisningen.

EVL § 77, stk. 1, 2.-4. pkt., ændrer ikke ved, at krav på kompensation tidligst indtræder ved udløbet af klagefristen, også i tilfælde, hvor en klage afvises inden dette tidspunkt. Bestemmelsen har derved alene betydning for klager, der afvises efter udløbet af fristen på 90 dage fra dateringen af meddelelsen om igangsættelse af klagefrister efter reglen i EVL § 89, stk. 8.