C.E.13.2.2 Skattemæssige konsekvenser - afkald omfattet af BAL § 5, stk. 1 og længstlevende ægtefælle bliver eneste arving efter loven

Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige konsekvenser af, at alle livsarvinger giver arveafkald, så den længstlevende ægtefælle bliver eneste arving efter loven. Det er forudsat, at arveafkaldet er omfattet af BAL (boafgiftsloven) § 5, stk. 1.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af livsarving.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Undtagelse
• Regler for dødsfald før 1. juli 2008
• Skattemæssig sammenhæng med skifterettens afgørelse
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter længstlevende ægtefæller til personer afgået ved døden.

Hovedregel

Når den længstlevende ægtefælle er eller bliver eneste arving efter loven på grund af arveafkald fra afdødes livsarvinger, skal den længstlevende ægtefælle beskattes efter de skattemæssige regler om uskiftet bo. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 1, nr. 4.

Reglen bruges, selv om skifteretten har oplyst skifteformen til

• privat skifte - herunder forenklet privat skifte efter DBL § 33, eller
• bobestyrerbo, hvor der samtidig er andre arvinger efter et testamente. Disse andre arvinger må ikke være livsarvinger til afdøde.

Hvis afkaldsgiver får vederlag for et arveafkald, beregner skifteretten boafgift af vederlaget. Vederlaget er derfor ikke indkomstskattepligtigt for modtageren. Se SL (statsskatteloven) § 5, litra b.

Bemærk

Hvis andre personer end den længstlevende ægtefælle får beløb som følge af dødsfaldet, er det ofte vanskeligt at vurdere, om beløbet modtages som arv, legat eller gave fra den længstlevende ægtefælle.

Der er forskel på den skattemæssige behandling af den længstlevende ægtefælle og dødsboet, og

• om afkaldsgiver får vederlag for sit afkald uden om dødsboet, eller
• om arveafkaldet ikke er givet fuldstændigt, eller kun for et beløb eller en brøkdel af arven, således at den resterende del af arven udbetales. Skifteretten kan dog gøre en arving til legatar, hvis pågældende kun skal arve ubetydelige dele af dødsboet. Se DSL (dødsboskifteloven) § 13, stk. 3.

Det er skifterettens afgørelse, om afkaldsgiver har deltaget i skiftet eller ikke.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af legatar.

Undtagelse

Den længstlevende ægtefælle, der er eneste arving efter loven, har mulighed for at vælge beskatning efter reglerne for skiftede dødsboer (DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II.). Se DBSL (dødsboskatteloven) § 58, stk. 5.

Se også

Se afsnit

• C.E.4 om de almindelige regler for beskatning ved uskiftet bo
• C.E.3 om de almindelige regler for beskatning af skiftet dødsbo

Regler for dødsfald før 1. juli 2008

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, hvis dødsfaldet er sket før 1. juli 2008:

Skattemæssig sammenhæng med skifterettens afgørelser

Det er skifteretten, der afgør,

• om et arveafkald er omfattet af de afgiftsmæssige konsekvenser for et rettidigt og korrekt afkald
• om afkaldsgiver (livsarving) i kraft af et modtaget vederlag har deltaget i skiftet eller ikke og
• om den længstlevende ægtefælle dermed bliver eneste legale arving i dødsboet.

Skifteretten har oplysningspligt over for Skattestyrelsen, hvis den længstlevende ægtefælle er eller fx på grund af arveafkald bliver eneste arving, når der ses bort fra testamentsarvinger.

Se § 47 i BEK nr. 927 af 26. juni 2018, om skatteindberetning mv.

Hvis

• skifteretten ikke har givet meddelelse om, at den længstlevende ægtefælle er eneste legale arving, og
• der opstår tvivl om dødsboets skattemæssige behandling

skal skifterettens spørges, om ægtefællen er eneste legale arving i dødsboet.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: