C.D.6.1.4.7 Uenighed i aktionærkredsen

Indhold

Dette afsnit beskriver praksis for skattefri spaltning ved uenighed i aktionærkredsen.

Afsnittet indeholder:

• Den ledende afgørelse om uenighed i aktionærkredsen
• Skattestyrelsens kommentar til den ledende afgørelse
• Nyere afgørelser
• Skattestyrelsens kommentar til de nyere afgørelser
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Den ledende afgørelse om uenighed i aktionærkredsen

Skattemyndighederne har gennem årene jævnligt fået forelagt ansøgninger om tilladelse til skattefri spaltning begrundet i uenighed mellem aktionærerne, som altså er søgt løst ved en skattefri spaltning. Spørgsmålet om uenighed i aktionærkredsen har dog oftest blot været én af de forretningsmæssige begrundelser i de forelagte sager.

I SKM2005.429.TSS tog den daværende Told- og Skattestyrelse stilling til en sag, hvor den eneste forretningsmæssige begrundelse i sagen reelt var en opstået uenighed i aktionærkredsen.

Hovedpunkterne i denne sag bliver omtalt her. Se den offentliggjorte tekst for en mere detaljeret gennemgang af sagen.

To brødre ejede X Holding, som igen ejede det helejede datterselskab X og 60 pct. af Z Holding. De to brødre var tredje generation i X, hvorimod Z Holding var erhvervet inden for de seneste par år. Både X og Z-koncernen drev vognmandsvirksomhed.

Bror A var direktør i X, og fungerede som eneste daglige ledelse, hvorimod Bror B var direktør i Z Holding, hvor han lagde sin væsentligste arbejdsindsats.

X Holding var ønsket ophørsspaltet til to nye modtagende selskaber, således at de to brødre skulle vederlægges med hver sit respektive holdingselskab. Bror A's holdingselskab skulle således besidde alle aktierne i X; Bror B's holdingselskab skulle derimod besidde aktieposten i Z Holding.

Forholdet mellem de to brødre var nu så anspændt, at de alene kommunikerede via deres respektive advokater. Parterne førte eksempelvis således i månedsvis forhandlinger om værdiansættelsen af de to aktieposter i X og Z Holding, før de nåede til enighed.

Denne værdiansættelse medførte, at Bror B's holdingselskab ved spaltningen ville modtage ca. 17 mio. kr. i likvider ud af en balancesum på 20 mio. kr. Likviderne var finansieret dels ved ekstern låneoptagelse og dels via kassebeholdningen.

Uoverensstemmelsen mellem brødrene nødvendiggjorde en opsplitning af ejerskabet af selskaberne. I forbindelse med forhandlingerne om, hvordan denne opsplitning skulle gennemføres, skulle parterne tage højde for aktionæroverenskomsten, som indeholdt en bestemmelse om, at de to brødre "forpligter sig til og har ret til at deltage i X og X Holdings ledelse som medlem af bestyrelse og/eller direktion."

Brødrene var herefter blevet enige om, at Bror B ikke længere skulle havde del af ejerskabet til X Holding.

Uoverensstemmelsen opstod oprindeligt ved, at Bror B anvendte ulovlige udenlandske chauffører i vognmandsvirksomheden i Z-koncernen. Dette påvirkede på flere måder Bror A, som ligeledes drev vognmandsforretning - blot i den anden del af koncernen, nemlig i X. Det kan eksempelvis nævnes, at dét, at de to selskaber (X og Z Holding) er en del af samme koncern medførte, at også Bror A's virksomhed (X) i pressen blev beskyldt for at anvende illegale chauffører, hvilket gav både X og Bror A en betydelig badwill i markedet.

Disse konflikter mellem aktionærerne betød, at ledelsen i Z Holding reelt var handlingslammet. Dette gav sig bl.a. udslag i dårlige driftsresultater gennem de seneste 1 ½ år, dvs. i hele den periode, hvor X Holding havde haft medejerskab af Z Holding. Driftsresultaterne var så dårlige, at der var behov for at skabe ro om ejerskabet og ledelsen af koncernen, således at ledelsen kunne koncentrere sig om at drive virksomheden; ligesom det blev forventet, at Z-koncernen skulle tilføres yderligere kapital inden for den nærmeste fremtid.

Det blev forventet, at Bror B måtte udtræde af ledelsen i Z-koncernen, såfremt der blev indskudt ny kapital i denne. Som følge af aktionæroverenskomsten ville Bror B herefter gøre krav på at indtræde i direktionen for X. Som følge af bruddet på tilliden parterne imellem, ville aktionæroverenskomstens bestemmelser ikke kunne efterleves i praksis, uden at man risikerede, at det ellers velfungerende X Holding med et betydeligt antal arbejdspladser ville blive udsat for og mærket af en opslidende uoverensstemmelse mellem aktionærerne, der samtidig udgjorde selskabets ledelse.

Som dokumentation havde rådgiver i øvrigt vedlagt en artikel fra et stort toneangivende dagblad om situationen i X Holding, hvoraf bl.a. fremgik, at Bror A udtalte sig i særdeles negative vendinger om Bror B.

Told- og Skattestyrelsen gav - efter en konkret samlet vurdering - tilladelse til spaltningen.

Efterfølgende blev styrelsen spurgt, om Bror B's nye holdingselskab måtte afstå 11 pct. af aktierne i Z Holding i forbindelse med, at en ekstern investor erhvervede aktiemajoriteten i Z Holding. Det havde således vist sig umuligt at skaffe en investor i Z Holding, som var villig til at skyde kapital i selskabet uden samtidig at erhverve aktiemajoriteten.

Dette gav Told- og Skattestyrelsen - efter en samlet konkret vurdering - ligeledes tilladelse til.

Skattestyrelsens kommentarer til den ledende afgørelse

Som anført ovenfor har SKAT (tidligere Told- og Skattestyrelsen) gennem årene behandlet flere sager, hvori uenighed i aktionærkredsen har været én af begrundelserne for spaltningen. Som en følge heraf findes der således også sager, hvori der er givet afslag på disse anmodninger, og der var i visse kredse en vis usikkerhed over, hvorvidt uoverensstemmelser blandt aktionærerne var en anerkendt forretningsmæssig begrundelse for spaltning.

Forarbejderne til lov nr. 313 af 21. maj 2002 gør op med denne usikkerhed. Der står således, at "formålet med pro rata-kravet synes ikke i alle tilfælde beskyttelsesværdigt. Bevæggrundene for to eller flere aktionærers ønske om at dele et selskab mellem sig kan være mange og forskellige, eksempelvis generationsskifte, løsning på samarbejdsvanskeligheder og driftsmæssige årsager".

Skattestyrelsen ser dog stadig forholdsvis sjældent, at en anmodning alene er begrundet med uoverensstemmelser imellem aktionærerne.

At Told- og Skattestyrelsen gav tilladelse til det ansøgte skyldes naturligvis flere forhold.

De to brødre var grundlæggende helt fundamentalt uenige om basale principper for drift af vognmandsvirksomheden, såsom valg af vognmænd, brug af ulovlige chauffører mv. Det afgørende er her, at de er uenige om selve driften af virksomheden. Denne situation adskiller sig således fra mange sager, hvori uenigheden består i aktionærrelaterede forhold, såsom udbyttepolitik. I disse situationer vil der således ikke blive givet tilladelse til skattefri spaltning, såfremt der i øvrigt ikke er andre forhold i sagen.

Udtrædelsessituationer medfører ofte, at Skattestyrelsen giver afslag på anmodning om tilladelse til skattefri spaltning, da man herved typisk kan konvertere en skattepligtig afståelse til en skattefri afståelse. I denne sag er der imidlertid ikke tale om en udtrædelsessituation - snarere tværtimod. Begge parter ønsker jo netop at fortsætte med at være aktive i driften, hvilket til dels er ét af problemerne for de to brødre. Der sker altså ingen udtræden for én af parternes vedkommende, men der sker derimod en opsplitning af den underliggende drift imellem de to brødre i forbindelse med spaltningen. Brødrene deler med andre ord selve driften imellem sig.

Som anført ovenfor modtager den ene brors nye holdingselskab en ganske betydelig mængde likvider ved spaltningen, nemlig 17 mio. kr. ud af en samlet balancesum på 20 mio. kr. Dette kunne give anledning til overvejelser om, hvorvidt der er tale om, at denne bror vederlægges med en såkaldt pengetank - hvilket skærper kravene til den forretningsmæssige begrundelse for spaltningen.

Det er imidlertid ikke tilfældet i denne sag. Brødrenes intensive forhandlinger om værdiansættelsen af bl.a. aktierne i de underliggende datterselskaber (driftsselskaberne) medfører, at den ene brors selskab skal modtage disse likvider for derved at sikre, at begge aktionærer vederlægges "i samme forhold som hidtil". At det driftsselskab, som han har overtaget, alene figurerer i holdingselskabets balance med et mindre beløb var ikke udtryk for, at det overtagne datterselskab ikke var et reelt driftsselskab. Det var således oplyst, at det pågældende datterselskab beskæftigede ca. 90 medarbejdere. Den pågældende bror overtog således et reelt driftsselskab, hvilket medfører, at der ikke er tale om en såkaldt pengetank.

Man kan i øvrigt af afgørelsen se, at selv dét forhold, at denne bror - via sit holdingselskab - afgav majoriteten i det underliggende driftsselskab, ikke gav anledning til at give afslag på det ansøgte. Der blev herved lagt vægt på de specielle forhold i denne sag, herunder bl.a. rådgivers oplysninger om, at det ikke var muligt at finde en investor, uden at denne samtidig opnåede aktiemajoriteten i selskabet.

Derudover henså styrelsen også til aktionæroverenskomstens bestemmelse om brødrenes ret/pligt til at indgå i X og X Holdings bestyrelse og/eller direktion. Denne bestemmelse fastlåser situationen yderligere for parterne.

I relation til oplysningerne i sagen om, at rådgiver havde vedlagt en journalistisk artikel fra et stort toneangivende dagblad, skal det bemærkes, at styrelsen alene betragtede artiklen som en "bevismæssig" underbygning af begrundelsen. Artiklen og dens meget negative ordlyd vidner om, at forholdene mellem parterne var særdeles tilspidsede, samt at det var almindelig kendt i omverdenen, at der var alvorlige problemer i koncernen.

Sammenfattende kan det siges, at selskaberne var handlingslammede som følge af den fundamentale uenighed i aktionærkredsen. SKM2005.429.TSS er således båret af virksomhedens driftsmæssige forhold, som underbygges af de forhold, der i øvrigt er oplyst i sagen.

Nyere afgørelser

Efter offentliggørelsen af SKM2007.807.DEP har Landsskatteretten truffet følgende afgørelser, hvor uenighed blandt aktionærerne har været en del af begrundelsen for en ønsket skattefri spaltning:

• SKM2008.134.LSR
• SKM2008.256.LSR
• SKM2008.335.LSR
• SKM2008.347.LSR

I SKM2008.134.LSR og i SKM2008.335.LSR fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at anse hovedformålet eller et af hovedformålene med de ønskede omstruktureringer for skatteunddragelse eller skatteundgåelse.

I SKM2008.347.LSR anså Landsskatteretten hovedformålet eller et af hovedformålene med spaltningen for at være skatteundgåelse eller udskydelse af udbyttebeskatning/aktieavancebeskatning med deraf følgende skattebesparelse.

I SKM2008.256.LSR anså Landsskatteretten det ikke for godtgjort, at hovedformålet eller et af hovedformålene med spaltningen ikke var skatteundgåelse eller udskydelse af udbyttebeskatning/aktieavancebeskatning med deraf følgende skattebesparelse.

Se også

Se afsnit C.D.6.1.4.2 Samlet undersøgelse af den konkrete transaktion og C.D.6.3.4 Subjektive betingelser for en skattefri aktieombytning for en beskrivelse af SKM2007.807.DEP.

Skattestyrelsens kommentar til de nyere afgørelser

SKM2008.134.LSR er udtryk for en lempelse af praksis, da der her blev givet tilladelse til en skattefri spaltning, der var begrundet i aktionærernes forskellige udbytteønsker og risikoafgrænsning. I SKM2008.347.LSR,  hvor en skattefri spaltning også var begrundet i aktionærernes forskellige udbytteønsker og risikoafgrænsning, blev der dog givet afslag.  I SKM2008.347.LSR  var forskellene i aktionærernes ønsker ikke relateret til driften i selskabet.

I SKM2008.256.LSR var ønsket om skattefri spaltning begrundet i aktionærernes forskellige investeringsønsker og et generationsskifte. Landsskatteretten stadfæstede et afslag. I SKM2008.335.LSR var ønsket om en skattefri spaltning begrundet i risikobegrænsning, aktionærernes forskellige investeringsønsker og et generationsskifte. Her blev der givet tilladelse. Hvor begrundelsen om aktionærernes forskellige investeringsønsker i SKM2008.256.LSR ikke var relateret til driften, var aktionærernes ønsker i SKM2008.335.LSR konkrete og relaterede til driften.

Sammenfattende er det Skattestyrelsens opfattelse, at SKM2007.807.DEP har haft en vis lempende effekt på kravet til den forretningsmæssige begrundelse i praksis, uden at kravet om en forretningsmæssig begrundelse er bortfaldet. Hvis uenighed mellem aktionærer skal kunne begrunde en tilladelse til skattefri spaltning må der således stadig stilles krav om, at uenigheden er konkretiseret, og at den påvirker driften af selskabet.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: