C.D.11.13.1.2.4.1 Beskrivelse af immaterielle aktiver

Indhold

Dette afsnit handler om beskrivelsen af immaterielle aktiver i transfer pricing dokumentationen, samt nogle af de supplerende oplysninger skattemyndighederne kan anmode om i forbindelse med en skattekontrol.

• Oplysninger om immaterielle aktiver TP dokumentationen

• Særligt om dokumentation for foretagne værdiansættelser

• Særligt om dokumentation for foretagne værdiansættelser af immaterielle aktiver, der er svære at værdiansætte (Hard to value intangibles)

Det bemærkes indledningsvist, at immaterielle aktiver i transfer pricing-sammenhæng skal forstås i overensstemmelse med definitionen i TPG kap. VI, under sektion A, der handler om identificering af immaterielle aktiver.

Oplysninger om immaterielle aktiver TP dokumentationen

Som anført i afsnit C.D.11.13.1.1.2 Beskrivelse af koncernens forretningsmæssige aktiviteter og C.D.11.13.1.1.3 Oplysninger om koncernens immaterielle aktiver skal fællesdokumentationen indeholde overordnet information om koncernens immaterielle aktiver, herunder en generel beskrivelse af alle betydelige overførsler af rettigheder til immaterielle aktiver mellem de forbundne parter i løbet af indkomståret med en tilhørende angivelse af, hvilke enheder og lande, der er involveret i overførslerne, samt betalingerne i forbindelse hermed

I fællesdokumentationen skal der også være en liste over betydelige aftaler mellem de forbundne parter vedrørende immaterielle aktiver, herunder primære CCA-aftaler, forsknings- og udviklingsserviceaftaler samt licens- og royaltyaftaler. Og er der sket betydelige omstruktureringer, tilkøb og frasalg i løbet af indkomståret, jf. afsnit C.D.11.13.1.1.2 Beskrivelse af koncernens forretningsmæssige aktiviteter under litra f), så skal der også i beskrivelsen redegøres for, om der i sammenhæng hermed er flyttet immaterielle aktiver. Se TP-dokumentationsbekendtgørelsen § 4, stk. 3.

I den landespecifikke dokumentationen skal det angives, om den skattepligtige har været involveret i eller påvirket af overførsler af immaterielle aktiver (herunder brugsrettigheder heri) i indeværende indkomstår samt indkomståret umiddelbart forud for indeværende indkomstår. Og dokumentationen skal, hvis det er tilfældet, indeholde en forklaring på, hvordan sådanne transaktioner har eller har haft indvirkning på den skattepligtige. Se afsnit C.D.11.13.1.2.1 Detaljeret beskrivelse af virksomheden

Den landespecifikke dokumentation skal også indeholde en udførlig beskrivelse af kontrollerede transaktioner, der indbefatter brug eller overdragelse af immaterielle aktiver, samt dokumentation for, at de fastsatte priser og vilkår er i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Se afsnit C.D.11.13.1.2.2 Informationer og beskrivelser vedrørende de kontrollerede transaktioner.

Særligt om dokumentation for foretagne værdiansættelser

Når immaterielle aktiver overdrages, herunder immaterielle aktiver bestående i brugsrettigheder, stilles der særlige krav til dokumentationen af foretagne værdiansættelser, jf. SKATs værdiansættelsesvejledning.

Ved udarbejdelsen af dokumentationen for en værdiansættelse skal der tage hensyn til, at værdiansættelser kan være baseret på forskellige metoder, der tilsiger behov for forskelligt dokumentationsmateriale. Valg af værdiansættelsesmetode kan bl.a. være bestemt af, hvilke oplysninger, der er tilgængelige, eller kan gøres tilgængelige.

Det er vanskeligt at lave positivliste over specifikke forhold, der altid vil være relevante for dokumentationen af en værdiansættelse. Samtidig er det vanskeligt at udelukke forhold, der aldrig vil kunne være relevante. Den der udarbejder værdiansættelsen, vil ofte have bedre forudsætninger for at vurdere, hvilke oplysninger der er relevante ved den konkrete værdiansættelse.

SKATs konkrete dokumentationsanbefalinger i forhold til værdiansættelser, som er beskrevet i værdiansættelsesvejledningen, afsnit 5.1 til 5.8, skal betragtes som et udgangspunkt, hvor fleksibilitet i forhold til indhold og prioritering af indhold, under henvisning til de konkrete omstændigheder, ofte vil være relevant.

Dokumentationsanbefalingerne er efter værdiansættelsesvejledningen inddelt i følgende hovedområder, som beskrives i vejledningen, pkt. 5.1 - 5.8:

• Identifikation af subjekt og afgrænsning af værdiansættelsespræmisser

• Beskrivelse af virksomheden og den forretningsmæssige aktivitet

• Regnskabsanalyse og opstilling af historiske regnskabstal

• Værdiansættelsesmetode

• Dokumentation for værdiansættelsesgrundlag, herunder budgettal, risikovurdering mv. Se også herom i TPG 6.153 - 6.179.

• Beregninger ved værdiansættelse og følsomhedsanalyse

• Konklusion på værdiansættelsesrapport

• Bilagsmateriale og andet grundlag

Dokumentationsværdien af en værdiansættelsesrapport må vurderes i forhold til, i hvilken grad grundlag og forudsætninger i øvrigt er underbygget med bagvedliggende dokumentationsmateriale.

Eksempelvis har et regneark med fremadrettede budgettal, der hverken er underbygget, dokumenteret eller forklaret, i sagens natur en stærkt begrænset dokumentationsværdi.

Under hensyntagen til den samlede dokumentationsværdi af en værdiansættelsesrapport må det derfor i videst muligt omfang tilstræbes, at alle oplysninger der indgår i værdiansættelsen dokumenteres eller underbygges. Se også herom TPG 6.163 - 6.168.

SKATs konkrete dokumentationsanbefalinger i forhold til værdiansættelser, skal ses i forlængelse af SKATs mulighed for at indhente supplerende oplysninger og materiale i forbindelse med en kontrol, jf. TP dokumentationsbekendtgørelsen § 6. Selvom der er fremlagt dokumentation for en værdiansættelse, så kan SKAT anmode om supplerende oplysninger i forbindelse med en skattekontrol, jf. TP dokumentationsbekendtgørelsen § 6.

Overdrages immaterielle aktiver mellem forbundne parter, og er de immaterielle aktiver tidligere blevet handelt mellem uafhængige parter, eksempelvis i forbindelse med et forudgående virksomhedsopkøb, så kan skattemyndighederne i forbindelse med en skattekontrol anmode om at få udleveret supplerende materiale vedrørende den forudgående handel, jf. TP dokumentationsbekendtgørelsen § 6. Se også TPG 6.147.

Relevant materiale fra et forudgående virksomhedsopkøb kan eksempelvis være "due diligence" rapporter, eller oplysninger fordelingen af købesummen mellem hhv. materielle- og immaterielle aktiver (Purchase price allocation).

Særligt om dokumentation for foretagne værdiansættelser af immaterielle aktiver, der er svære at værdiansætte (Hard to value intangibles)

Overdrages immaterielle aktiver, der er svære at værdiansætte, jf. herom TPG kap. VI, afsnit D.4, og ønsker man ikke at blive omfattet af den særlige vejledning, der gælder i forhold til sådanne overdragelser om efterfølgende korrektioner af overdragelsessummen, når de realiserede resultater afviger fra de budgetterede resultater der blev lagt til grund ved værdiansættelsen med mere end 20 pct., så skal parterne i forbindelse med en efterfølgende kontrol af værdiansættelsen, være i stand til at levere

• detaljerede oplysninger om den oprindelige værdiansættelse, herunder hvilken værdi kendte risici, sandsynlige begivenheder og andre risici var tillagt på overdragelsestidspunktet, samt

• pålidelig dokumentation for, at forskellen mellem de oprindelige budgettal og de faktiske resultater skyldes en helt uforudsigelig udvikling, eller at forudsigelige begivenheder er indtruffet, og at sandsynligheden for at begivenhederne ville indtræffe ikke var over- eller undervurderet på tidspunktet for overdragelsen.

Se herom TPG 6.194 og afsnit C.D.11.6.6 Immaterielle aktiver, der er svære at værdiansætte.

Se også

Værdiansættelsesvejledningen.

TPG kap. VI og særligt 6.153 - 6.180 om brugen af værdiansættelsesmetoder i forhold til overdragelse af immaterielle aktiver mellem forbundne parter.

Afsnit C.D.11.6 Armslængdeprincippet i relation til immaterielle aktiver om immaterielle aktiver.