Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2006.653.HR

Overdragelsen af et vikarbureau var sket mellem interesseforbundne parter, og beregningen af goodwill efter den vejledende anvisning afveg væsentligt fra det, parterne havde aftalt. Landsretten fandt, at de krav, der under disse omstændigheder måtte stilles til godtgørelsen af, at der var overdraget goodwill, ikke var opfyldte. Sagen var for Højesteret blevet forligt på grundlag af et foretaget syn og skøn, således at en del af forhøjelsen bortfaldt.

SKM2002.310.HR

I forbindelse med datterselskabets køb af en virksomhed købte og betalte moderselskabet for virksomhedens goodwill. Uanset aftalen blev datterselskabet anset for ejer af virksomhedens goodwill, da ejendomsretten til goodwill ikke kan overdrages som et særskilt aktiv løsrevet fra den virksomhed, som denne goodwill er knyttet til. Moderselskabets betaling for virksomhedens goodwill blev derfor beskattet som kapitaltilskud til datterselskabet efter SL (statsskatteloven) § 4.

TfS 1998, 731 HR

En vognmand, der havde kontrakt med et trafikselskab om rutekørsel med busser, solgte 4 busser til et selskab, der skulle fortsætte kontraktskørslen. Salgssummen fordelte sig med 5.000.000 kr. for vognpark og 500.000 kr. for goodwill. Landsretten fandt, at der ikke var tale om overdragelse af en kundekreds og dermed heller ikke goodwill, men om rettigheder og pligter i henhold til kørselsaftalen med trafikselskabet. Højesteret bemærkede, at beløbet måtte anses som vederlag for vognmandens indtjeningsrettigheder ifølge kontrakten og stadfæstede landsrettens dom.

TfS 1997, 224 HR

Højesteret bemærkede, at kundeforhold mellem parter, der ikke har modstridende interesser, også som udgangspunkt kan danne grundlag for skattemæssig ansættelse af goodwill, men kundeforholdet skal have haft en sådan karakter, at der er grundlag for at antage, at en uafhængig køber af virksomheden ville have tillagt det goodwillværdi. Højesteret fandt, at der ikke var oparbejdet en kundekreds, der kunne overdrages som goodwill. Den beregnede goodwillværdi blev herefter nedsat.

TfS 1994, 755 HR

En restauratør havde drevet en bodega i lejede lokaler med fri afståelsesret og fremlejeret, og lejemålet var uopsigeligt indtil 1/12 1987 fra udlejerens side. Den årlige leje blev i 1981 forhøjet til 101.800 kr. På lejerens initiativ blev lejen i forhøjet til 120.000 kr. Samtidig blev uopsigelighedsperioden forlænget til 1/4 1995. Med virkning fra 1/9 1983 blev bodegaen solgt for 800.000 kr. fordelt ifølge aftalen med 50.000 kr. for løsøre og 750.000 kr. for goodwill. Ved erhvervelsen af bodegaen i 1978 udgjorde goodwill 200.000 kr. Der var tale om uafhængige parter, og Landsretten fandt, at overdragelsen også omfattede lejemålet med uopsigeligheden. Det var derfor urigtigt at anse hele retten ifølge aftalen som goodwill. En del af vederlaget måtte være lejemålet. I Højesteret tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle, således at indkomsten blev nedsat til det selvangivne beløb.

Se landsrettens dom i TfS 1991, 471 ØLR samt Skatteministeriets kommentar til forliget i TfS 1994, 757 DEP.

Landsretsdomme

TfS 1998, 459 VLR

Skatteyderen drev en virksomhed fra lejede lokaler. I forbindelse med ejendommens salg ophørte lejemålet, og det blev aftalt, at udlejeren skulle betale 1.536.000 kr. til skatteyderen som godtgørelse, herunder 500.000 kr. for mistet goodwill. Skatteyderen købte herefter en anden ejendom, beliggende ca. 500 m fra den tidligere forretning, og fortsatte sin virksomhed herfra. Da skatteyderen havde fortsat sin virksomhed med uændret navn og varesortiment i relativ kort afstand fra det tidligere lejemål, fandt landsretten, at goodwillerstatningen måtte anses som yderligere erstatning for opgivelse af lejemål.

Se tilsvarende i TfS 1993, 32 VLR og i TfS 1995, 280 VLR

TfS 1993, 32 VLR

Et selskab, der var drevet fra lejede lokaler, modtog fra ejeren af den ene ejendom 250.000 kr. for at afstå lejemålet, benævnt vederlag for overdragelse af lejemål. Det andet lejemål blev overtaget af et firma for 55.000 kr., benævnt goodwill knyttet til lokalerne. Retten fandt, at parterne havde modstridende interesser, og at deres kvalifikation af vederlag normalt ikke kan anfægtes. Da selskabet imidlertid fortsatte virksomheden i nye lokaler i nærheden, og de tidligere lokaler blev benyttet til andre formål, fandt retten, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en selvstændig vurdering. Goodwill knytter sig skattemæssigt til kundekreds, forretningsforbindelser mv., og det fandtes ikke godtgjort, at selskabet ved afståelsen af lejemålet havde mistet sådan goodwill.

TfS 1991, 368 VLR

En slagtermester drev forretning fra lokaler, han havde lejet hos kommunen. Udlejeren ville nedrive bygningen og slagteren modtog en erstatning. Retten fandt, at skattemyndigheden ikke havde været bundet af den i aftalen med kommunen foretagne fordeling af erstatningen, og man fandt det ikke godtgjort, at skatteyderen havde lidt et tab for mistet goodwill, idet han havde fortsat sin virksomhed i nærheden af den hidtidige forretning med samme varesortiment og under samme navn som hidtil. Derimod var der tale om vederlæggelse for afståelse af lejemål.

Landsskatteretskendelser og -afgørelser

SKM2006.692.LSR

Det blev antaget, at der kan ske overdragelse af goodwill ved ind- og udtræden af advokatvirksomheder. Efter en konkret vurdering kunne det i den foreliggende sag dog ikke antages, at der var ydet vederlag for goodwill ved optagelse af en advokat, da en aftalt overskudsfordeling ikke kunne indeholde et vederlag herfor.

SKM2002.380.LSR

Et moderselskab havde udlejet hele virksomheden til to datterselskaber. Skattemyndighederne anså virksomheden for overdraget, inkl. goodwill, og beskattede moderselskabet af avance på goodwill og datterselskaberne af tilskud svarende til værdien af goodwill. Landsskatteretten anså lejeaftalen for reel, således at moderselskabet fortsat havde ejendomsretten og dispositionsretten, og beskatningen blev ophævet.

TfS 1999, 672 LSR

Ved en overdragelse af et revisionsfirma pr. 30/6 1994 til et andet revisionsfirma var det aftalt, at sælgeren ud over et aftalt overdragelsesvederlag skulle have en omsætningsbestemt provision for perioden indtil den 30/6 1996. Denne provision blev ikke anerkendt som en fradragsberettiget løbende ydelse, men ansås for et tillæg til overdragelsesvederlaget.

TfS 1992, 490 LSR

Kort efter starten af en virksomhed blev denne omdannet til et aktieselskab. Der var endnu ikke opnået nogen indtjening i virksomheden. Indehaveren havde udført arbejde for virksomheden i forbindelse med udarbejdelse af idegrundlag mv. Vederlaget for dette blev betegnet som goodwill. Under hensyn til at overdragelsen var sket kort efter virksomhedens start og inden opnåelse af indtjening, fandt Landsskatteretten, at der var tale om et skattepligtigt vederlag for det op til omdannelsen skabte idegrundlag mv.

TfS 1992, 56 LSR

I et revisorinteressentskab med 2 interessenter havde man i kontrakten fastsat bestemmelser om deling af overskud, hvoraf en del skulle fordeles efter arbejdsindsats, og om opgørelse af goodwill. I forbindelse med overdragelse af goodwill til et anpartsselskab, der var ejet af den interessent, der havde ydet den største arbejdsindsats, tiltrådte Landsskatteretten den af interessenterne foretagne skævdeling af goodwill. Man henviste herved til, at parterne havde modstående interesser, og at skævdelingen var hjemlet i kontrakten.