Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

Hvornår kan indskudskontoen reguleres?

C.C.5.2.5.5 Årlige reguleringer af indskudskontoen

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for årlige reguleringer af indskudskontoen, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Reguleringer af indskudskontoen
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv..

Regel

Indskudskontoen skal reguleres ved udløbet af indkomståret. Ved disse årlige reguleringer tillægges årets indskud, mens hævninger på indskudskontoen trækkes fra. Se VSL § 3, stk. 6.

Reguleringer af indskudskontoen

Enhver overførsel af værdier fra privatøkonomien til virksomheden er et indskud. Se VSL § 3, stk. 1. Det gælder dog ikke, hvis beløbet er bogført på mellemregningskontoen. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 4 a.

Det betyder bl.a., at den selvstændige eller en eventuel ægtefælle ikke kan yde "lån" til virksomheden, som derefter ville kunne tilbageføres uden om hæverækkefølgen.

Se også

Se også afsnit

  • C.C.5.2.6 om mellemregningskontoen
  • C.C.5.2.7 om hæverækkefølgen.

Urealiserede og realiserede kapitalgevinster og -tab

Det påvirker ikke indskudskontoen, at værdierne af aktiver og passiver i virksomheden, som fx en ændring af ejendomsværdi eller ændret kontantværdiansættelse af aktiver og gæld, bliver reguleret. Det er uden betydning, om reguleringerne er skattepligtige eller fradragsberettigede. Det er også uden betydning, om fortjenesten eller tabet er realiseret eller urealiseret. Disse bevægelser er posteringer inden for virksomhedens bogføring, som ikke medfører transaktioner mellem virksomheden og privatdelen. De påvirker derfor ikke indskudskontoen.

Hvis den selvstændige overfører et aktiv med en urealiseret fortjeneste fra virksomhedsordningen til privatøkonomien, skal det ske i hæverækkefølgen. Der er vil kun blive tale om en hævning på indskudskontoen, hvis overførslen sammen med andre overførsler overstiger virksomhedens overskud og eventuelle opsparede overskud. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 5, stk. 1.

Belåner den selvstændige et aktiv i virksomhedsordningen, hvorpå der er en urealiseret fortjeneste, og bliver lånet placeret i virksomheden, skal låneprovenu også indgå i virksomhedsordningen. Overfører den selvstændige låneprovenuet til privatøkonomien, er der tale om en hævning i hæverækkefølgen. Sammen med andre overførsler kan det eventuelt påvirke indskudskontoen. Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 5, stk. 1. Hvis låneprovenuet anvendes inden for virksomhedsordningen, vil der være tale om interne posteringer inden for virksomhedens bogføring, som ikke medfører transaktioner mellem virksomheden og privatøkonomien. Der vil ikke i denne situation ske nogen påvirkning af indskudskontoen.

Belåner den selvstændige et aktiv i virksomhedsordningen, hvorpå der er en urealiseret fortjeneste, og bliver lånet placeret uden for virksomheden, vil låneprovenu heller ikke indgå i virksomhedsordningen. Vælger den selvstændige at indskyde låneprovenuet i virksomheden, er der tale om enten et indskud på indskudskontoen eller på mellemregningskonto. Sikkerhedsstillelser med virksomhedsaktiver for private lån vil i øvrigt udløse beskatning efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 4 b, stk. 1.

Realiserede kapitalgevinster i virksomheden forøger ikke indskudskontoen. De kan kun tages ud til private formål i hæverækkefølgen.

Indskud af ejendomme og prioritetsgæld

Når en ejendom med prioritetsgæld bliver overført fra privatøkonomien til virksomheden, er der tale om både et indskud og en hævning. Ejendommen skal anses for indskudt i virksomheden, mens overførslen af prioritetsgælden er en hævning i hæverækkefølgen. Prioritetsgælden anses for hævet uden hensyntagen til, om den må anses for privat eller erhvervsmæssig. Hvis mellemregningskontoens indestående er tilstrækkeligt stort, kan prioritetsgælden dog hæves helt eller delvist uden skattemæssige konsekvenser på mellemregningskontoen.

Indskuddet af ejendommen kan ikke ske til nettoværdien af ejendommens værdi reduceret med prioritetsgælden. Der er tale om to transaktioner bestående af et indskud og en hævning, også benævnt bruttoprincippet. Se SKM2005.537.LSR og SKM2006.721.SR.

Den selvstændige kan frit vælge, om prioritetsgælden skal overføres til virksomheden. Vælger den selvstændige at overføre gælden til virksomheden, skal det ske med virkning fra indkomstårets udløb. Bliver prioritetsgælden i privatøkonomien, sker der ingen hævninger i hæverækkefølgen i forbindelse med indskuddet af ejendommen. Da ejendommen sædvanligvis er stillet til sikkerhed for prioritetsgælden, vil dette udløse beskatning efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 4 b, stk. 1 (som en hævning). Se også VSL § 4 b, stk. 4 om efterfølgende overførsel af prioritetsgælden. Til gengæld kan renteudgifterne kun trækkes fra i kapitalindkomst uden for virksomhedsordningen.

Bruttoprincippet finder ikke anvendelse, når der er tale om en virksomhed erhvervet ved arv, der skal tilføres en eksisterende virksomhedsordning, og hvor de arvede aktiver ikke har været anvendt privat af arvingen. I dette tilfælde kan tilgangen på indskudskontoen opgøres som et nettobeløb, således at den til ejendommene knyttede gæld kan modregnes i tilgangen på indskudskontoen. Se SKM2019.346.SR.

Overførsel af beløb til mellemregningskontoen ved delvis afståelse eller ophør

Ved delvis afståelse og delvist ophør er der mulighed for at overføre beløb til mellemregningskontoen. Hvis den selvstændige vælger at overføre beløb fra indskudskontoen til mellemregningskontoen i disse situationer, skal indskudskontoen reduceres med det overførte beløb.

Ved en delvis skattefri omdannelse af virksomheden skal der ske overførsel af beløb til mellemregningskontoen. Der skal overføres et beløb, da de aktier eller anparter, den selvstændige modtager i forbindelse med omdannelsen, ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Der skal overføres et beløb, der udgør kontantværdien af vederlaget for den omdannede del af virksomheden. Indskudskontoen skal reduceres med det overførte beløb.

Se VSL (virksomhedsskatteloven) § 15 a, stk. 1-2 om delvis afståelse, VSL (virksomhedsskatteloven) § 15 a, stk. 3, om delvist ophør, og VSL (virksomhedsskatteloven) § 16 a, stk. 2, om delvis skattefri virksomhedsomdannelse.

Se også

Se også afsnit

  • C.C.5.2.13.2 om delvis afståelse
  • C.C.5.2.13.3 om delvist ophør
  • C.C.5.2.14.3 om delvis skattefri virksomhedsomdannelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2005.537.LSR

En selvstændig drev virksomhed ved landbrug og som vognmand og anvendte virksomhedsordningen. I 2000 flyttede klageren fra stuehuset på landbrugsejendommen, og stuehuset blev udlejet. Stuehuset blev indskudt i virksomhedsordningen til et nettobeløb opgjort som ejendomsværdien med fradrag af forholdsmæssig prioritetsgæld. Landsskatteretten fandt ikke, at der kunne foretages fradrag af gæld ved opgørelsen af indskuddet Samtidig overførsel af gæld fra klageren til virksomheden blev efter VSL § 5 anset som en hævning.

 

Skatterådet

SKM2019.346.SR.

Skatterådet fandt, at det bruttoprincip, der gælder ved overførsel af aktiver og gæld til virksomhedsordningen fra den skattepligtiges samlede formue, ikke finder anvendelse, når der som i denne sag er tale om en arvet virksomhed, der skal tilføres en eksisterende virksomhedsordning, og hvor de arvede aktiver ikke har været anvendt privat af arvingen. I dette tilfælde kan tilgangen på indskudskontoen efter Skatterådets opfattelse opgøres som et nettobeløb, således at den til ejendommene knyttede gæld kan modregnes i tilgangen på indskudskontoen. Det beløb, der skal tilgå indskudskontoen (nettobeløbet), kommer dermed i overensstemmelse med det arvede beløb.

SKM2006.721.SR

Der kunne ikke bruges en nettoopgørelse ved overførsel af en privat ejendom med tilhørende gæld til virksomhedsordningen Overførslen skulle behandles som to transaktioner, dvs. dels tilførslen af ejendommens værdi til indskudskontoen, dels hævning af et beløb svarende til prioritetsgældens værdi, jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 5. Den selvstændige kunne vælge mellem at indskyde prioritetsgælden i virksomhedsordningen eller holde gælden udenfor. Hvis gælden blev overført til virksomhedsordningen, skulle overførslen anses for en hævning efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 5.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.