Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

Hvordan beskattes foder?

C.C.4.2.2.1.2 Den skattemæssige behandling af foderbeholdninger mv.

Indhold

Dette afsnit handler om den skattemæssige behandling af foderbeholdninger mv.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Undtagelser
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Foderbeholdninger mv. indgår i den faste ejendoms ejendomsværdi ud over selve bygningerne, jorden og øvrigt tilbehør til den faste ejendom, jf. EVL § 16. EVL § 16 er en videreførelse af principperne i den tidligere VUL § 9.

Der skal derfor som udgangspunkt ikke tages hensyn til foderbeholdninger mv. ved indkomstopgørelsen.

Undtagelser

Køb af ejendom med foderbeholdning mv.

I det år, hvor ejendommen bliver købt, kan landmanden vælge, om der skal tages hensyn til foderbeholdninger mv. ved indkomstopgørelsen. Dette følger af praksis.

Hvis landmanden vælger, at der skal tages hensyn til foderbeholdninger mv. ved indkomstopgørelsen, gælder følgende:

  • Købesummen for foderbeholdninger mv., der overtages sammen med ejendommen, kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen i det år, ejendommen bliver købt.
  • Værdien af foderbeholdninger mv. skal indtægtsføres ved årets udgang (ultimo).

Ved at fratrække købesummen og indtægtsføre værdien ved årets udgang, opnås der fradragsret for beholdningsnedgangen fra købstidspunktet til statustidspunktet.

Hvis værdien af foderbeholdninger mv. stiger fra købstidspunktet til udgangen af indkomståret, kan landmanden ikke beskattes af stigningen, medmindre han har valgt at tage hensyn til foderbeholdninger mv. ved indkomstopgørelsen. Se LSRM 1973, 23 LSR.

Landmanden er ikke bundet til at fortsætte med at medregne foderbeholdningerne mv. i sin indkomstopgørelse i de følgende indkomstår. Fører landmanden fuldt beholdningsregnskab, og ikke blot et beholdningsregnskab, der er begrænset til fx foderbeholdningerne mv., kan landmanden dog ikke ophøre med det, uden at Skattestyrelsen godkender det.

Foderbeholdninger mv. skal opgøres forsvarligt, men der er dog eksempler på, at beholdningsopgørelser er godkendt, selv om de til en vis grad hvilede på et skøn.

Selv om indkomsten opgøres indirekte, kan foderbeholdningerne medregnes. Se LSRM 1947, 99 LSR.

Salg af ejendom med foderbeholdninger

Efter SL (statsskatteloven) § 4,  litra a, er den indtægt, landmanden erhverver ved salg af foderbeholdninger mv., skattepligtig indkomst. Det er, fordi foderbeholdninger mv. skattemæssigt overgår til at være solgte salgsbeholdninger ved salget. Se afsnit C.C.4.2.2.2 Salgsbeholdninger.

Bemærk

Hvis der ikke føres regnskab over beholdningerne, kan der tages hensyn til indfortolket primobeholdning. Se under indfortolket primobeholdning.

Indfortolket primobeholdning

Hvis en landmand, der sælger sin ejendom, ikke fører regnskab over foderbeholdninger mv. gælder dog følgende:

  • Det år, hvor ejendommen bliver solgt, kan værdien af foderbeholdninger mv. ved indkomstårets begyndelse (primo), fratrækkes.

Det kaldes fradrag for indfortolket primobeholdning og gælder kun ved salg og ved endeligt ophør af landbrugsvirksomhed. Se LSRM 1945, 107 LSR og LSRM 1953, 16 LSR.

Dette gælder, uanset på hvilket tidspunkt af året ejendommen sælges, og uanset hvor stor indtægten i øvrigt er.

Den primoværdi, der kan fratrækkes i salgsåret, kan ikke efterbeskattes. Fx kan værdien af primobeholdningen ikke fordeles til beskatning over de forudgående år.

Denne praksis anvendes også i tilfælde, hvor der ved salg af ejendommen afstås en foderbeholdning mv., som er mindre end ved regnskabsårets begyndelse. Nedgangen fratrækkes ved indkomstopgørelsen i salgsåret, jf. UfR 1970, 834 V.

Fradraget for indfortolket primobeholdning gælder også for forpagtede arealer. Se TfS 1996, 178 LSR.

Bemærk

Driftsomlægning regnes ikke for ophør, og berettiger dermed ikke til indfortolket primobeholdning. Se LSRM 1973, 24 LSR, LSRM 1975, 121 LSR og LSRM 1979, 70 LSR.

Sælges der beholdninger, fx i forbindelse med bortforpagtning af ejendom, gives der som regel ikke fradrag for indfortolket primobeholdning. Se LSRM 1979, 70 LSR.

Bortforpagtning sidestilles dog med ophør, hvis det anses for overvejende sandsynligt, at landmanden ikke vil overtage landbrugsdriften igen. Se TfS 1994, 885 LSR og LSRM 1986, 51 LSR.

Hvis det i forbindelse med bortforpagtning af en landbrugsejendom aftales, at forpagteren overtager en foderbeholdning mv. mod at aflevere en tilsvarende mængde ved forpagtningens ophør, skal bortforpagteren beskattes af værdien af den overdragne foderbeholdning mv., fordi overdragelsen betragtes som et salg af beholdningen. Bortforpagteren kan ikke få fradrag for indfortolket primobeholdning. Betingelsen om, at det skal anses for overvejende sandsynligt, at landmanden ikke vil overtage landbrugsdriften igen, er ikke opfyldt i dette tilfælde. Se Meddelelser fra Statens Ligningsdirektorat og Ligningsrådet 1965, side 112 (Østre Landsrets dom af 1. maj 1964).

Delvist ophør af landbrugsvirksomhed, ved salg af én af to eller flere landbrugsejendomme, berettiger til fradrag for indfortolket primobeholdning. Se SKM2009.453.LSR og LSRM 1983, 49 LSR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

UfR 1970, 834 V

Landmanden solgte pr. 1. maj 1965 sin landbrugsejendom, som han havde haft siden 1929. Af salgssummen var 23.000 kr. betaling for beholdning af korn og foder mv. I landmandens skatteregnskaber havde foderbeholdningen, som avledes på ejendommen og anvendtes til opfodring, ikke været indtægts- eller udgiftsført, og beholdningerne havde heller ikke været medtaget i statusopgørelserne. Landmanden var berettiget til at fratrække 18.000 kr. i sin indtægt for året 1965 som driftsudgift. Fradraget svarede til værdien af korn fra ejendommens beholdning, som var brugt på ejendommen fra den 1. januar til den 1. maj 1965.

 

Meddelelser fra Statens Ligningsdirektorat og Ligningsrådet 1965, side 112

Landsretten gav skattemyndighederne medhold i, at høstudbyttet for 1958 var solgt til forpagteren for et vederlag af 500 tdr. afhøstet korn til levering ved forpagtningens ophør, og at det stedfundne salg ikke kunne sidestilles med salg af jordbeholdninger som en bestanddel af den faste ejendom ved salg af denne. Sælgeren blev herefter anset indkomst- og formueskattepligtig (formueskattepligten er ophørt fra og med 1997) af værdien af fordringen på 500 tdr. korn til levering ved forpagtningens ophør. Ejeren blev efter de dagældende regler formuebeskattet af fordringens værdi i hele forpagtningsperioden, mens forpagteren kunne fratrække værdien som købesum ved indkomstopgørelsen for det første forpagtningsår og optage beløbet som gæld ved formueopgørelsen.

I afgørelsen er refereret Østre Landsrets dom af 1. maj 1964.

Landsskatteretskendelser

SKM2009.453.LSR

Delsalg. En landmand solgte den ene af sine to ejendomme, som havde været drevet sammen. Grovfoderproduktionen foregik på begge ejendomme, men gik udelukkende til besætningen på den nu solgte ejendom.  Fradrag for indfortolket primobeholdning, svarende til andelen af areal med grovfoderproduktion på den solgte ejendom i forhold til det samlede areal med grovfoderproduktion, blev godkendt, fordi den solgte malkebesætning alene havde været på den solgte ejendom.

 

TfS 1996, 178 LSR

Fradrag for indfortolket primobeholdning godkendt for forpagtet areal. Landsskatteretten bemærkede, at fradraget for indfortolket primobeholdning, der ifølge praksis var hjemlet i de tilfælde, hvor en landbruger ikke førte beholdningsregnskab, delvist var begrundet i, at stigninger og fald i foderbeholdningen ikke påvirkede indkomstgrundlaget. Når der derfor, som i det aktuelle tilfælde, ikke var taget hensyn til forskydninger i foderbeholdningen ved indkomstopgørelsen, medførte det, at der også var adgang til at indfortolke en primobeholdning for foderkorn fra forpagtede arealer. Der var ikke i praksis holdepunkter for at behandle en forpagter anderledes end en ejer med hensyn til indfortolkning af en primobeholdning.

 

TfS 1994, 885 LSR

Landsskatteretten fandt, at en bortforpagtning af en landbrugsejendom til en søn var et endeligt ophør af landbrugsvirksomhed. Derfor blev fradrag for indfortolket primobeholdning af foderkorn godkendt. Landskatteretten lagde vægt på, at forpagtningskontrakten var uopsigelig i 5 år, at skatteyderen var fyldt 63 år og var efterlønsmodtager samt at besætning og maskiner var solgt.

 

LSRM 1986, 51 LSR

Landsskatteretten godkendte fradrag for værdien af indfortolket primobeholdning under hensyn til, at bortforpagtningen var ensbetydende med endeligt ophør af landbrugsvirksomheden.

 

LSRM 1983, 49 LSR

Delsalg. En landmand solgte den ene af sine to ejendomme, som havde været drevet sammen. Der godkendt fradrag for indfortolket primobeholdning på den solgte ejendom. Foderbeholdningerne var opbevaret og anvendt på hver af de to ejendomme, de var produceret på, og kunne derfor umiddelbart henføres til de enkelte ejendomme.

 

LSRM 1979, 70 LSR

En landmand bortforpagtede sin landbrugsejendom i den regnskabsperiode, der hørte til indkomståret 1972. I den efterfølgende regnskabsperiode, der hørte til indkomståret 1973, solgte landmanden foderkornbeholdningen. Landmanden medregnede salgsbeløbet fra foderkornbeholdningen i indkomståret 1973, men fratrak samtidig indfortolket primobeholdning. Landsskatteretten fandt, at landmanden ikke var berettiget til fradrag for indfortolket primobeholdning. Derimod skulle landmanden medregne værdien af foderkornbeholdningen ultimo regnskabsperioden 1972 (pr. 31. maj) ved indkomstopgørelsen for 1972, da kornbeholdningen på dette tidspunkt var overgået til en salgsbeholdning.

 

LSRM 1975, 121 LSR

En landmand solgte sin svinebesætning i 1972 som led i en omlægning af driften. Landmanden havde ikke tidligere ført regnskab over foderbeholdninger (korn). Landmanden var ikke berettiget til at foretage fradrag for indfortolket primobeholdning på 8.000 kr. i 1972. Kendelsen blev begrundet med, at der hverken forelå salg eller ophør af landbrugsdrift.

 

LSRM 1973, 24 LSR

En landmand afhændede i løbet af 1967 stort set hele sin kvægbesætning. I løbet af 1968 opstod der sygdom i hans svinebesætning, hvorfor også denne blev solgt. Som følge af disse ændringer i driften havde han ved udgangen af 1967 og 1968 en salgsbeholdning af korn på 5.000 kr. henholdsvis 21.000 kr. Spørgsmålet var, om disse skulle indgå i hans indkomstopgørelse for de 2 år, eller om de burde nedsættes med et fradrag svarende til den beholdning, han ville have haft til foderbrug, hvis besætningerne ikke var blevet realiseret. Landsskatteretten fandt, at beholdningsværdierne burde medregnes i indkomstopgørelsen, og at der ikke var grundlag for et yderligere fradrag som følge af beholdninger, som landmanden under andre forhold ville have haft.

 

LSRM 1973, 23 LSR

En landmand overtog den 1. juli 1970 en landbrugsejendom med beholdninger på roden. Der indgik også en foderbeholdning til 500 kr. i købet. Landmanden havde ikke ført beholdningsregnskab og havde ikke foretaget fradrag for værdien af foderbeholdningen ved købet i købsåret. Landsskatteretten fandt ikke, at landmanden skulle beskattes af stigningen i værdien af foderbeholdningerne i tiden fra ejendommens overtagelse og indtil den 31. december samme år.

 

LSRM 1953, 16 LSR

Landmanden anvendte normalt sin kornavl som foder i egen bedrift, men havde kontraktmæssigt forpligtet sig til at sælge hele avlen af foderkorn fra høsten i 1950. Landmanden havde ikke foretaget reduktion af besætningen. Landsskatteretten fandt, at landmanden skulle beskattes af fortjenesten ved salg af kornet.

Det kan modsætningsvis sluttes, at der ikke kunne tages fradrag for indfortolket primobeholdning.

LSRM 1947, 99 LSR

En gårdejer fik opgjort sin skattepligtige indkomst ad indirekte vej, og spørgsmålet drejede sig udelukkende om, hvorvidt der ved en sådan indirekte opgørelse skulle tages hensyn til en nedgang i produktionsbeholdningen (foderbeholdning mv.) på 130 kr. Gårdejeren havde i tidligere år taget produktbeholdningen i betragtning ved indkomstopgørelsen, og Landsskatteretten fandt derfor, at skatteyderen skulle lade værdien af produktbeholdningerne indgå i indkomstberegningen.

 

LSRM 1945, 107 LSR

En forpagter solgte 550 tdr. korn af høsten 1943 for 24.000 kr. for at skaffe midler til den kontante udbetaling på en ejendom, som han havde i sinde at købe. På grund af dette betydelige salg af korn i 1943 havde han været nødt til at foretage ret betydelige indkøb af foderstoffer i 1944. Forpagteren havde derfor anset sig for berettiget til at overføre denne indtægt ved salg af korn, 24.000 kr., til næste års regnskab, hvor udgifterne til de foderstoffer, der var købt til erstatning, var opført. Hans samlede kornhøst i det pågældende regnskabsår udgjorde 2.700 tdr., så det solgte kvantum kun udgjorde 20 pct. af den samlede avl. Forpagteren havde ikke hidtil medregnet værdien af beholdninger af udsæd mv. i sine statusopgørelser, og der var derfor ikke i hans indkomstopgørelser taget hensyn til forskydninger i værdien heraf. Landskatteretten anså ikke forpagteren for berettiget til for at formindske sin indkomst for det omhandlede skatteår med den beholdningsnedgang, der skyldtes det nævnte salg af korn for 24.000 kr.

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.