C.C.2.6.8 Uberettiget hævning af indskud efter etableringskontoloven
Indhold
Dette afsnit handler om den skattemæssige behandling efter etableringskontoloven ved uberettiget hævning af indskud.
Afsnittet indeholder:
- Uberettiget hævning
- Efterbeskatningen
- Undgåelse af efterbeskatning
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Uberettiget hævning
Hvis der hæves beløb på en etablerings- eller iværksætterkonto, og det viser sig, at der ikke er
- købt aktiver til forlods afskrivning
- afholdt driftsudgifter
- købt aktier eller anparter til etablering i selskabsform
skal der ske efterbeskatning af de hævede indskud på samme måde, som hvis etablering opgives. Se ETBL (etableringskontoloven) § 11 A, stk. 1.
Årsagen til, at der ikke kan foretages en forlods afskrivning m.m., kan fx være, at den skattepligtige ikke opfylder arbejdsindsatskravet. Se SKM2006.367.ØLR.
Der skal også efterbeskattes, hvis kun en del af det hævede indskud kan forlods afskrives. Det kan fx forekomme, hvis afskrivningsgrundlaget nedsættes ved en afgørelse fra Skattestyrelsen. I sådanne tilfælde er det kun den del af indskuddet, der ikke kan forlods afskrives, som skal efterbeskattes.
Hævede etableringskontomidler, der blev anvendt til opførelse af en bygning, der hovedsageligt var anvendt som hestestald, blev efterbeskattet efter ETBL (etableringskontoloven) § 11 A, stk. 1, da hesteholdet ikke kunne anses for at være erhvervsmæssigt drevet. Se TfS 1998, 257 VLR.
I SKM2008.416.BR skete der efterbeskatning af hævede etableringskontomidler, der var brugt til indkøb af møbler, spisestel mv.
Hævede indskudsmidler til en bil, der ikke blev anvendt erhvervsmæssigt, blev anset for at være uberettiget hævet og blev derfor efterbeskattet. Se SKM2003.256.HR.
Hvis forlods afskrivning derimod er udelukket, fordi virksomheden er ophørt i løbet af indkomståret, finder ETBL (etableringskontoloven) § 11 A ikke anvendelse, fordi denne situation er omfattet af den sædvanlige ophørsregel i ETBL (etableringskontoloven) § 11, stk. 9. Se afsnit C.C.2.6.7 Afhændelse af virksomheden og etableringskontoloven "Afhændelse af virksomheden og etableringskontoloven".
Efterbeskatningen
Etableringskontoordningen
Efterbeskatning sker ved, at indskudsbeløbet efter etableringskontoordningen regnes med i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori indskuddene er hævet. Indskudsbeløbet medregnes med tillæg af 3 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori indskuddene er hævet. Til og med indkomståret 2001 udgør tillægget dog 5 pct.
Beskatningen sker med
- satsen for sundhedsbidrag efter PSL (personskatteloven) § 8 og
- satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat
for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet mv. regnes med i den skattepligtige indkomst.
For indskud fradraget til og med indkomståret 2001 anvendes dog følgende satser:
- satsen for indkomstskat efter PSL (personskatteloven) § 6,
- satsen for sundhedsbidrag efter PSL (personskatteloven) § 8 og
- satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat.
Se ETBL (etableringskontoloven) § 11 A, stk. 1.
For skattepligtige, der svarer skat efter PSL (personskatteloven) § 8 c, anvendes fra og med indkomståret 2007 beskatningsprocenten efter PSL (personskatteloven) § 8 c i stedet for satsen for kommunal indkomstskat.
Iværksætterkontoordningen
Efterbeskatning af uberettiget hævede iværksætterkontomidler sker ved afgiftsberigtigelse med 52,50 pct. af indskudsbeløbet med tillæg af 3 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori indskuddene er hævet. Til og med indkomståret 2009 udgør afgiften dog 60 pct. Se ETBL (etableringskontoloven) § 11 A, stk. 1.
Fristen for betaling af afgift omfattet af ETBL (etableringskontoloven) § 11 A er den 1. maj i året efter indkomståret, hvori indskuddene er hævet, med sidste rettidige betalingsdag den 1. juli i forfaldsåret. Reglerne i skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, inddrivelsesloven, og opkrævningsloven finder tilsvarende anvendelse på afgift omfattet af ETBL (etableringskontoloven) § 11 A. Se ETBL (etableringskontoloven) § 11 d.
Undgåelse af efterbeskatning
Den foran omtalte efterbeskatning kan undgås, hvis den skattepligtige i stedet vælger at overføre beløbet til
- forlods afskrivning på andre aktiver, der berettiger til forlods afskrivning
- dækning af afholdte udgifter
- anskaffelse af aktier eller anparter.
Se ETBL (etableringskontoloven) § 11 A, stk. 2.
Det er en forudsætning, at forlods afskrivning foretages senest i det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet. Etablering skal dog være sket senest ved udgangen af det indkomstår, hvori kontohaveren når folkepensionsalderen.
Hvis en skattepligtig, der har valgt at overføre forlods afskrivninger til andre aktiver, som opfylder betingelserne efter etableringskontoloven, ikke anskaffer sådanne aktiver, skal der ske efterbeskatning efter ETBL (etableringskontoloven) § 11 A, stk. 1. Se ETBL (etableringskontoloven) § 11 A, stk. 3. I sådanne tilfælde skal tillæg dog beregnes til udløbet af det indkomstår, der følger efter det år, hvori beløbet er hævet.
Hvis kontohaveren anskaffer aktiver, der berettiger til forlods afskrivning efter etableringskontoloven, skal indskuddet benyttes til forlods afskrivning på disse aktiver, indtil hele indskuddet er anvendt. Se ETBL (etableringskontoloven) § 11 A.
Ligningsrådet blev anmodet om tilladelse til omgørelse efter den dagældende SSL § 37 C, så hævede etableringskontomidler, herunder renter frem til hævningstidspunktet, med skattemæssig virkning blev ført tilbage til banken. Etableringskontomidlerne skulle anses for aldrig at være hævet. Skatteyder havde i 1998 etableret selvstændig erhvervsvirksomhed. I den forbindelse blev der frigivet etableringskontomidler. Den skatteansættende myndighed fandt, at skatteyderen ikke kunne anses for at have etableret en erhvervsmæssig virksomhed, så de hævede etableringskontomidler blev efterbeskattet. Ligningsrådet fandt, at betingelserne i SSL § 37 C, stk. 1, var opfyldt, og meddelte tilladelse til at omgøre dispositionen, så omgørelsen blev tillagt virkning fra omgørelsestidspunktet (ex nunc). Ligningsrådet fandt, at der ikke var hjemmel i den nu ophævede SSL § 37 C til at begrænse ordningen, heller ikke selvom der i "Processuelle regler på ToldSkats område" var anført, at der ikke skal ske behandling efter omgørelsesreglerne, hvis de skattemæssige virkninger ved indgåelse og ændring af en privatretlig disposition er særskilt reguleret i skattelovgivningen, eksempelvis indskud på etableringskonto. Se SKM2003.476.LR.
De nugældende regler om omgørelse findes i SFL (skatteforvaltningsloven) § 29.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2003.256.HR | Skatteyderen hævede i 1989 indeståender på etablerings- og investeringsfondskonti til brug for forlods afskrivning på en varebil, der skulle anvendes erhvervsmæssigt. Bilen blev købt i Tyskland, og i forbindelse med indregistrering i Danmark blev afgiftsberigtigelse som varebil på gule plader nægtet. Nævnet vedrørende Registreringsafgift af Motorkøretøjer fandt, at bilen ville kunne afgiftsberigtiges på gule plader, hvis det ved forevisning af bilen for told- og skatteregionen kunne dokumenteres, at den opfyldte kravene til indretning af varerum. Bilen blev imidlertid ikke forevist for regionen. I 1992 blev skatteyderen efterbeskattet af investeringsfonds- og etableringskontohenlæggelser i forbindelse med, at bilen ikke blev anvendt erhvervsmæssigt. Skatteyderen gjorde gældende, at det forhold, at varevognen ikke blev anvendt erhvervsmæssigt, udelukkende beroede på sagsøgtes forhold. Højesteret lagde vægt på, at afskrivningslovens almindelige betingelser for skattemæssig afskrivning ikke var opfyldt, da bilen ikke havde været anvendt erhvervsmæssigt. Skatteministeriet blev herefter frifundet. Efterbeskatning |
|
| Landsretsdomme | ||
| SKM2006.367.ØLR | Landsretten fandt det ikke for bevist, at skatteyderen havde etableret selvstændig virksomhed på tidspunktet for hævningen af etableringskontomidler, eller at skatteyderen havde deltaget i virksomhedens drift med en ikke uvæsentlig arbejdsindsats med 50 timer om måneden. Efterbeskatningen af de hævede etableringskontomidler var derfor sket med rette. Efterbeskatning |
|
| TfS 1998, 257 VLR | Sagen drejede sig om, hvorvidt et landbrug med svinehold og hestehold kunne anses for at være erhvervsmæssigt drevet. Skatteyderne, der havde en tekstilvirksomhed (kjolesyning mv.), købte i 1986 en landbrugsejendom på 11 ha og startede i 1988 en produktion af frilandsgrise med køb af 30 slagterigrise og en so. I 1987 var der også købt en travhoppe med avl for øje, og hoppen avlede i de følgende år nogle føl, ligesom der senere blev anskaffet yderligere et par heste. Landsretten lagde til grund, at driften på ejendommen i årene 1986-90 både havde omfattet hestehold af et beskedent omfang, og opformering og forberedelse af sohold. Henset til det beskedne omfang af køb og salg af grise fandtes det ikke godtgjort, at virksomheden havde haft en sådan intensitet, at driften i teknisk-landbrugsfaglig henseende kunne anses for forsvarlig. Det blev også lagt til grund, at der ikke var udsigt til at opnå fortjeneste på hesteholdet. Det var derfor med rette, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag for underskud på driften. Om hævede etablerings- og investeringsfondsmidler lagde Landsretten til grund, at disse var anvendt til at opføre en bygning, som hovedsageligt havde været i funktion som hestestald. Det var berettiget, at skattemyndighederne havde efterbeskattet de hævede midler. Efterbeskatning |
|
| Byretsdomme | ||
| SKM2008.416.BR | En person havde drevet personlig virksomhed fra en ejerlejlighed, der var egnet til beboelse. Han kunne ikke godtgøre, at der fra og i lejligheden havde været udøvet en væsentligt erhvervsmæssig aktivitet. Den omstændighed, at lejligheden ikke var indrettet med soveværelse, godtgjorde ikke, at en række anskaffelser udelukkende var sket med henblik på erhvervsmæssig anvendelse. Det var derfor med rette, at der var sket efterbeskatning af hævede etableringsmidler, der var anvendt til inventar, og at skatteyderen var blevet nægtet fradrag for småanskaffelser. Der kunne heller ikke afskrives på kunstværker, der var anbragt i en beboelsesejendom, efter den dagældende AL (afskrivningsloven) § 44 B. Efterbeskatning |
|
| Ligningsrådsafgørelser | ||
| SKM2003.476.LR | Ligningsrådet blev anmodet om tilladelse til at tilbageføre etableringskontomidler efter den tidligere omgørelsesbestemmelse i SSL § 37 C. Ligningsrådet kunne imødekomme anmodningen om omgørelse, så omgørelsen blev tillagt virkning fra omgørelsestidspunktet (ex nunc). Ligningsrådet fandt, at der ikke var hjemmel i SSL § 37 C til at begrænse ordningen, selvom der i Processuelle regler på ToldSkats område, afsnit O.1 anførtes, at der ikke skal ske behandling efter omgørelsesreglerne, hvis de skattemæssige virkninger ved indgåelse og ændring af en privatretlig disposition er særskilt reguleret i skattelovgivningen, eksempelvis indskud på en etableringskonto. Tilladelse til omgørelse givet |
|
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil