Hvornår kan selvstændige få fradrag for udgifter til et kursus? Kan en selvstændig fradrage udgifter til et kursus? Hvornår er der tale om grunduddannelse? Hvornår er der tale om videreuddannelse?
C.C.2.2.2.3 Selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til kursus
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for den skattemæssige behandling af udgifter til kurser.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Eksempel - generel og almen karakter
- Eksempler - videreuddannelse/etablering
- Kurser afholdt af brancheforeninger mv.
- Kurser afholdt i udlandet
- Tilskud til kurser
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Udgifter til kurser kan fratrækkes som driftsomkostninger efter SL (statsskatteloven) § 6, stk.1, litra a, hvis der er en konkret og direkte sammenhæng mellem det kursus, der ønskes fradrag for, og den pågældendes aktuelle indkomsterhvervelse. Formålet med at deltage i kurset skal være at vedligeholde og ajourføre sin faglige viden og uddannelse.
Det betyder, at et kursus ikke må være af for generel og almen karakter. I så fald kan kurset ikke anses for tilstrækkeligt tæt relateret til den pågældende persons indkomsterhvervelse.
Et kursus må heller ikke have karakter af videreuddannelse. I så fald kan udgiften ikke fratrækkes, fordi den vedrører virksomhedens indkomstgrundlag eller etablering af et nyt.
Udgifter ved deltagelse i faglige kurser er derfor fradragsberettigede, når der er tale om kurser, der har til formål at vedligeholde og ajourføre deltagernes faglige viden og uddannelse, mens udgifter til kurser med videreuddannelsesformål ikke kan fratrækkes.
Udgifter til kurser af privat karakter kan ikke fratrækkes. Se SKM2006.411.LSR.
Skatteyderen har som udgangspunkt bevisbyrden for, at kurset opfylder betingelserne for fradragsret, det vil sige, at der skal være en direkte sammenhæng med indkomsterhvervelsen. Se SKM2009.753.BR.
Konkret vurdering
Når det skal afgøres om kursusudgifter kan fratrækkes, skal den enkelte erhvervsdrivendes forhold vurderes konkret.
Det betyder, at en udgift til et bestemt kursus kan anerkendes som en fradragsberettiget udgift i forhold til én erhvervsdrivende, medens en anden måske nægtes fradrag. Se TfS 1985, 417 SSD.
Se i afsnit C.C.2.2.2.5.2 Fradrag for udgifter til rejser om hvad, der skal indgå i denne vurdering.
Se også i afsnit C.C.2.2.1.3 Afgrænsning over for private udgifter om udgifter til kørekort.
Hvis der deltager både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende i et helt eller delvist fagligt kursus, indrømmes der ud fra et lighedsprincip fradrag for kursusudgiften for den selvstændigt erhvervsdrivende i samme omfang, som kurset anses for forretningsmæssigt begrundet for lønmodtageren.
Eksempel - generel og almen karakter
Et selskab havde afholdt udgifter til kurser, der var baseret på teorier udviklet af L. Ron Hubbard, som grundlagde Scientology. Landsretten fandt, at udgifter til disse kurser ikke kunne fratrækkes efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Landsretten fandt, at kurserne var af generel og "personlighedsudviklende" karakter. Se SKM2001.642.VLR.
Se også
Se også SKM2010.786.BR, SKM2009.753.BR og LSRM 1979, 197 LSR.
Eksempler - videreuddannelse/etablering
Udgiften til et voksenpædagogisk grundkursus kunne ikke fradrages som driftsudgift. Højesteret fandt, at kurset var grund- eller videreuddannelse. Se SKM2007.321.HR.
En psykoterapeut havde deltaget i en række forskellige kurser, bl.a. foredrag, weekendkonference, weekendkursus og en gralsuddannelse, som foregik over 3 år. Landsskatteretten nægtede fradrag for udgifterne til kurserne. Ved afgørelsen var der lagt vægt på kursernes generelle og personlighedsudviklende karakter, samt på, at kurserne indeholdt et væsentlig element af egenterapi. Byretten fandt heller ikke, at der var tale om en fradragsberettiget driftsudgift, og bemærkede, at der var tale om et egentlig uddannelsesforløb, der gik ud over, hvad der med rette kunne medgå til ajourføring og vedligholdelse af tidligere erhvervet viden. Se SKM2013.21.BR.
En uddannet socialpædagog ønskede fradrag for et 3-årigt kursus i oplevelsesorienteret familieterapi på Kempler Instituttet. Kurset løb over 3 år svarende til i alt 810 timer. Hvert år var der 30 kursusdage fordelt på 3 ugekurser, 3 tredages kurser og 3 weekendkurser. Skatteyderen begyndte på kurset umiddelbart inden etablering af sin selvstændige virksomhed. Landsskatteretten fandt, at skatteyder ikke kunne fratrække udgiften til kurset efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten lagde vægt på, at kurset "Oplevelsesorienteret familieterapi" var et længerevarende uddannelsesforløb, der løb over 3 år. Uanset skatteyderens tidligere beskæftigelse blev kurset anset for en videreuddannelse, og udgiften anset for afholdt som led i etableringen af virksomheden. Se SKM2005.435.LSR.
En læge kunne fratrække udgiften til deltagelse i et kursus arrangeret af Lægeforeningens uddannelseskomité inden for området almen medicin, "Lægen som underviser". Kurset indeholdt ikke videreuddannelse, men alene en opfølgning og ajourføring af den alment praktiserende læges nødvendige viden. Kurset gav heller ingen videregående kompetence eller adgang til særlige honorarer, stillinger eller lignende. Se LSRM 1980, 209 LSR.
Se også
Se også TfS 1999, 371 LSR, TfS 1986, 327 LSR, TfS 1985, 139 LSR, UfR 1982, 494 ØLD.
Kurser afholdt af brancheforeninger mv.
Der er normalt fradrag for udgifter til faglige kurser arrangeret af brancheforeninger, organisationer og lignende.
Det gælder dog ikke, hvis der er tale om videreuddannelse. Se LSRM 1985, 73 LSR.
Det gælder heller ikke, hvis den faglige organisation begynder større uddannelsesforløb, der sigter imod omskoling eller ny kompetencegivende uddannelse. Se TfS 1987, 467 LR.
Eksempler
Der var fradrag for udgifter til deltagelse i et brancherettet kursusforløb inden for håndværk og mindre industri, der blev afholdt af Dansk Arbejdsgiverforening. Kursusforløbet var specielt rettet mod små håndværkere med henblik på ajourføring og løsning af en række af dagligdagens problemer. Kursusdeltagerne erhvervede ikke særskilt ny kompetence, hvorimod kursernes formål var at sætte deltagerne i stand til bedre at kunne bestride deres hidtidige arbejde. Se TfS 1992, 469 TSS.
En privat praktiserende tandlæge ønskede fradrag for udgifter til kurser i socialodontologi.
Tandlægeforeningens kursusnævn udtalte, at kurserne handlede om spørgsmål om fx samarbejde på klinikker med patienter og offentlige myndigheder inden for social- og sundhedssektoren. Efter kursusnævnets opfattelse faldt disse kurser klart ind under begrebet efteruddannelse. Ved efteruddannelse forstod kursusnævnet uddannelse, der lå på samme niveau som grunduddannelsen og havde som mål at bevare grunduddannelsens funktionelle værdi, så tandlægen undgik at sakke bagud i forhold til andre tandlæger. Landsskatteretten fandt, at det væsentligste resultat af kurset var en ajourføring af grunduddannelsen som tandlæge. Skatteyderen kunne derfor få fradrag for udgifterne til kurset, jf. SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Se LSRM 1984, 176 LSR.
En autoriseret gas- og vandmester havde deltaget i et kursus om naturgasprojekter, afholdt af Teknologisk Institut. Kurset havde omfattet 168 timer i arbejdstiden. Gas- og vandmesteren var fuldt uddannet på det pågældende område. Bl.a. havde han i ca. 10 år sejlet som maskinchef på gastankere og i 9 år været driftsleder på et gasværk. Grunden til, at han havde deltaget i det nævnte kursus var alene, at "Dansk Olie- og Naturgas" stillede krav herom for at overlade ham arbejder med naturgasprojekter. Skatteyders autorisation var ikke ændret eller udvidet som følge af kurset, der alene var tænkt som en ajourføring. Landsskatteretten fandt, at der efter det oplyste ikke var sket nogen ændring/udvidelse af hans autorisation som gas- og vandmester. Han kunne derfor fratrække udgiften til kurset efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Se LSRM 1983, 162 LSR.
Se også
Se også LSRM 1980, 209 LSR, LSRM 1969, 151 LSR, LSRM 1964, 62 LSR, LSRM 1963, 43 LSR, LSRM 1961, 51 LSR, LSRM 1958, 139 LSR.
Tilskud til kurser
Tilskud til kurser er skattepligtige. Se TfS 1985, 417 SSD, hvor det meddeltes, at eventuelle tilskud til kursusdeltagelse var skattepligtige.
Kurser afholdt i udlandet
Se afsnittet "Særligt for rejser til udlandet" i afsnit C.C.2.2.2.5.2 Fradrag for udgifter til rejser om "Fradrag for udgifter til rejser".
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme |
||
SKM2007.321.HR |
Højesteret fandt, at det almene, voksenpædagogiske grundkursus, som skatteyderen havde deltaget i, ikke kunne anses for ajourførende efteruddannelse, der var nødvendig for at sikre sagsøgerens løbende indkomst. Kurset skulle derimod anses for grund- eller videreuddannelse. Skatteyderen kunne derfor ikke fratrække udgifterne til grundkursus i almen voksenpædagogik efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
|
Landsretsdomme |
||
SKM2001.642.VLR |
Skatteyderen var direktør og hovedanpartshaver i et revisionsanpartsselskab. Skatteyderen deltog i to kommunikationskurser, baseret på L. Ron Hubbards managementteorier. Kurserne var møntet på virksomhedsledere, men ikke på nogen bestemt kategori af virksomheder. Landsretten udtalte, at det er en betingelse for fradragsret efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, at der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. De to kurser var ikke målrettet mod revisorer. Kursernes generelle og "personlighedsudviklende" karakter medførte, at der ikke var fradragsret for kursusudgiften på 22.900 kr. efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Det oplyste om skatteyderens funktion og status i virksomheden ændrede ikke på denne vurdering. Landsretten fandt heller ikke, at kursusdeltagelsen kunne betegnes som vedligeholdelse eller ajourføring af skatteyderens uddannelse. Skatteyderen kunne derfor ikke fratrække udgifterne til kurser efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
Se også LSRM 1979, 197 LSR. |
UfR 1982, 494 ØLD |
Skatteyderen, som var læge, havde læst en del bøger om akupunkturbehandling. Skatteyder opholdt sig i 1972 i ca. 1 måned i Marseilles, hvor han på en vietnamesisk læges klinik havde lejlighed til at følge behandling af patienter med indførelse af akupunkturnåle. I slutningen af 1972 åbnede skatteyder akupunkturklinik. Skatteyder havde ingen anden praktisk uddannelse i denne behandlingsmetode, før han åbnede klinikken. I 1973 deltog skatteyder i nogle kurser om akupunktur i Hong Kong, Monte Carlo, Paris og Gøteborg. Landsretten fandt, at formålet med skatteyders deltagelse i kurserne havde været at opnå en sådan videreuddannelse i den omhandlede specielle behandlingsteknik (akupunktur), at han blev i stand til at drive den nyligt åbnede klinik. Skatteyderen kunne derfor ikke fratrække udgifterne til kurserne efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
|
Byretsdomme |
||
SKM2013.21.BR | A drev virksomhed med sekretær- og administrationsarbejde og som psykoterapeut.
I indkomstårene 2000-2002 (begge inkl.) afholdt hun en lang række mindre udgifter til kurser, kørsel, faglitteratur og rejser. Byretten gav Skatteministeriet medhold i, at hun ikke havde godtgjort, at de omstridte udgifter var fradragsberettigede i medfør af SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Skatteministeriet blev derfor frifundet. |
|
SKM2010.786.BR |
Skatteyderen arbejdede dels som selvstændig komponist og violinist, dels som kommunalansat violinunderviser. Skatteyderen ønskede fradrag for deltagelse i kurser i Alexanderteknik. Skatteyder oplyste, at teknikken var særlig relevant for scenens folk og i høj grad for violinister, bl.a. fordi instrumentet ikke blev holdt og spillet på en ergonomisk hensigtsmæssig måde, hvilket var til fysisk gene og forøgede risikoen for fejl. Byretten lagde til grund, at teknikken havde til formål at lære kursisten at anvende sin krop rigtigt, at alle kunne få gavn af teknikken, men også at teknikken var særdeles gavnlig for personer med specielle krav, herunder ved optræden. Byretten fandt det ikke godtgjort, at kurset havde til formål at vedligeholde eller ajourføre sagsøgerens faglige viden, ligesom retten fandt, at kurset havde en sådan generel og almen karakter, at der ikke forelå tilstrækkelig forbindelse til sagsøgerens indkomst. Skatteyderen kunne derfor ikke fratrække udgiften til kursus i Alexanderteknik efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
|
SKM2009.753.BR |
Skatteyderen afholdt bl.a. en række forskellige udgifter til kurser i sin virksomhed med psykoterapi. Byretten bemærkede, at det som udgangspunkt påhvilede skatteyderen at dokumentere at være berettiget til skattemæssige fradrag. Byretten fandt, at kurserne havde haft en almen, generel og personlighedsudviklende karakter, og at skatteyderen derfor ikke havde dokumenteret den tilstrækkelige konkrete og direkte sammenhæng mellem kurserne og indkomsterhvervelsen, der kunne berettige til fradrag for udgifterne. Skatteyderen kunne derfor ikke fratrække udgifterne til kurser efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
|
SKM2008.459.BR |
Skatteyder ønskede fradrag for udgifter til generelle personlighedsudviklende kurser ved G1 University. Skatteyder havde startet selvstændig coaching-virksomhed op i august 2004. Aktiviteterne i virksomheden blev indtægtsgivende fra foråret 2005. I efteråret 2005 havde skatteyder deltaget i et 15 dages kursusforløb afholdt i USA og i Storbritannien. Byretten fandt, at kurserne var generelle personlighedsudviklende kurser, som ikke var målrettet mod personer, der drev selvstændig virksomhed med coaching. Byretten fandt også, at der med deltagelsen i kurserne var tale om grund- eller videreuddannelse, idet skatteyderen opnåede nye kompetencer, som han anvendte i sin markedsføring og udvikling af virksomhedens produkt. Byretten fandt derfor, at udgifterne til kurserne var relateret til virksomhedens indkomstgrundlag og dermed ikke fradragsberettiget efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, a. Skatteyderen kunne derfor ikke fratrække udgifterne til generelle personlighedsudviklende kurser efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
|
Landsskatteretskendelser |
||
SKM2006.411.LSR |
En tandlæge ønskede at fratrække udgifter til deltagelse i kursus om NLP Practitioner og kursus i Mensendieck undervisning. Landsskatteretten anså skatteyders deltagelse i NLP Practitioner kurset for at gå ud over rammerne for ajourføring og vedligeholdelse af skatteyderens tidligere erhvervede uddannelse. Landsskatteretten lagde vægt på kursernes generelle og personlighedsudviklende karakter og den brede målgruppe. Kursernes emneområde kunne hverken betragtes som helt eller delvist sammenfaldende med indholdet af skatteyderens oprindelige uddannelse eller som værende af samme karakter, som de senere udbudte kurser i kommunikation, da NLP Practitioner var af meget længere varighed og med langt større intensitet. Landsskatteretten fandt endvidere, at skatteyderens udgifter til Mensendieck undervisning var af privat karakter. Der blev lagt vægt på, at den kropslige vedligeholdelse hører ind under den enkeltes privatsfære. Skatteyderen kunne derfor ikke fratrække udgifterne til kurserne i NLP Practitioner eller Mensendieckefter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
|
SKM2005.435.LSR |
En skatteyder var uddannet socialpædagog. Skatteyderen ønskede fradrag for et 3-årigt kursus i oplevelsesorienteret familieterapi på Kempler Instituttet. Kurset løb over 3 år svarende til i alt 810 timer. Hvert år var der 30 kursusdage fordelt på 3 ugekurser, 3 tredages kurser og 3 weekendkurser. Skatteyderen begyndte på kurset umiddelbart inden etablering af sin selvstændige virksomhed. Landsskatteretten fandt, at skatteyder ikke kunne fratrække udgiften til kurset efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten lagde vægt på, at kurset "Oplevelsesorienteret familieterapi" var et længerevarende uddannelsesforløb, der løb over 3 år. Uanset skatteyderens tidligere beskæftigelse blev kurset anset for en videreuddannelse, og udgiften anset for afholdt som led i etableringen af virksomheden. Skatteyderen kunne derfor ikke fratrække udgifterne til kurset i oplevelsesorienteret familieterapi efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
|
TfS 1999, 371 LSR |
En klinisk psykolog med selvstændig privat praksis havde deltaget i 1. del af et treårigt kursus i systemisk metode, der omfattede psykoterapi, behandling, rådgivning og supervision. Kurset havde en varighed af 160 lektioner. Landsskatteretten fandt, at skatteyderens deltagelse i kurset var et led i et længerevarende og omfattende uddannelsesforløb, der gik ud over rammerne for ajourføring og vedligeholdelse af den tidligere erhvervede uddannelse som psykolog. Landsskatteretten lagde vægt på oplysninger om kursets indhold samt længden af det samlede uddannelsesforløb. Skatteyderen kunne derfor ikke fratrække udgifterne til kurset efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
|
TfS 1986, 327 LSR |
Skatteyderen havde været beskæftiget som chauffør indtil maj 1979, hvorefter han havde arbejdet som maskinsnedker til februar 1984. Skatteyderen havde besluttet at blive selvstændig vognmand, og han havde i januar 1984 gennemgået et vognmandskursus. For at opnå tilladelse til godstransport som selvstændig vognmand, var det obligatorisk at gennemgå vognmandskurset. Kurset henvendte sig til personer, der var fagligt kvalificerede til at udføre godstransport for fremmed regning, men som ikke var i besiddelse af de krævede driftsøkonomiske og teoretisk-faglige kvalifikationer. Landsskatteretten anså udgiften til vognmandskurset som led i videreuddannelse og etablering. Skatteyderen kunne derfor ikke fratrække udgifterne til kurset efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
|
TfS 1986, 182 LSR |
Skatteyderen var alment praktiserende læge og havde tidligere deltaget i danske kurser i akupunktur og anvendte akupunktur i sin praksis. Han ønskede at fratrække udgifter til deltagelse i et akupunkturkursus i Rumænien, der varede én måned. Han havde arbejdet som praktiserende læge fra 1978. Han havde i 1981 deltaget i et begynderkursus i akupunktur, arrangeret af Dansk Selskab for Akupunktur, ligesom han senere havde deltaget i andre af selskabet arrangerede kurser. Han havde herefter anvendt akupunktur i patientbehandlingen som en supplerende eller alternativ behandlingsmetode ved lidelser i bevægeapparatet og ved smerter. Landsskatteretten fandt, at kurset i Rumænien gik ud over en blot ajourføring af lægens hidtidige uddannelse, og det havde dermed karakter af videreuddannelse. Han kunne derfor ikke fratrække udgifterne til kurset efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
Se også TfS 1985, 139 LSR. |
TfS 1985, 139 LSR |
En alment praktiserende læge havde i perioden fra september 1980 til maj 1984 taget uddannelse i akupunktur. Herefter havde han i 4 år anvendt akupunktur som rutinebehandling i den daglige praksis. Han ønskede fradrag for deltagelse i 3 måneders akupunkturkursus for viderekomne i Kina. Efter en gennemgang af bl.a. kursusprogrammer anså Landsskatteretten kurset for at række ud over en blot ajourføring af lægens hidtidige uddannelsesgrundlag. Kurset havde karakter af videreuddannelse, hvorved hans viden udvidedes som grundlag for en yderligere udbygning af hans akupunkturspeciale. Lægen kunne derfor ikke fratrække udgifterne til kurset efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
Se også TfS 1986, 182 LSR. |
LSRM 1985, 73 LSR |
En klinisk tandtekniker havde deltaget i et autorisationskursus for kliniske tandteknikere. Kurset var som følge af en lovændring obligatorisk, for at skatteyderen kunne opnå autorisation og dermed fortsætte som selvstændigt praktiserende klinisk tandtekniker. Der var tale om et 60-timers kursus afholdt over 4 weekender. Der blev ikke gennemgået emner, som skatteyderen ikke i forvejen var bekendt med. Landsskatteretten fandt, at kurset ikke havde karakter af videreuddannelse, fordi der alene var tale om en ajourføring af en allerede erhvervet viden. Landsskatteretten lagde også vægt på, at skatteyderens deltagelse i autorisationskurset skyldtes en ny lov vedrørende kliniske tandteknikere, som gjorde det nødvendigt at deltage i kurset for at fortsætte den hidtil drevne selvstændige virksomhed. Skatteyderen kunne derfor fratrække udgiften til kurset efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
|
LSRM 1984, 176 LSR |
En privat praktiserende tandlæge ønskede fradrag for udgifter til kurser i socialodontologi. Tandlægeforeningens kursusnævn udtalte, at kurserne handlede om spørgsmål om fx samarbejde på klinikker med patienter og offentlige myndigheder inden for social- og sundhedssektoren. Efter kursusnævnets opfattelse faldt disse kurser klart ind under begrebet efteruddannelse. Ved efteruddannelse forstod kursusnævnet uddannelse, der lå på samme niveau som grunduddannelsen og havde som mål at bevare grunduddannelsens funktionelle værdi, så den pågældende undgik at sakke bagud i forhold til andre tandlæger. Landsskatteretten fandt, at det væsentligste resultat af kurset var en ajourføring af grunduddannelsen som tandlæge. Skatteyderen kunne derfor fratrække udgifterne til kurset i socialodontologi/samfundsodontologi efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
Se også: LSRM 1969, 151 LSR, LSRM 1969, 153 LSR og LSRM 1958, 139 LSR. |
LSRM 1983, 162 LSR |
Skatteyderen, der var autoriseret gas- og vandmester, havde deltaget i et kursus om naturgasprojekter, afholdt af Teknologisk Institut. Kurset havde omfattet 168 timer i arbejdstiden. Skatteyderen oplyste, at han var fuldt uddannet på det pågældende område. Bl.a. havde skatteyder i ca. 10 år sejlet som maskinchef på gastankere og i 9 år været driftsleder på et gasværk. Grunden til at skatteyder havde deltaget i det nævnte kursus var alene, at "Dansk Olie- og Naturgas" stillede krav herom for at overlade ham arbejder med naturgasprojekter. Skatteyders autorisation var ikke ændret eller udvidet som følge af kurset, der alene var tænkt som en ajourføring. Landsskatteretten fandt, at der efter det oplyste ikke var sket nogen ændring/udvidelse af skatteyders autorisation som gas- og vandmester. Skatteyderen kunne derfor fratrække udgiften til kurset efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
|
LSRM 1980, 209 LSR |
Skatteyderen, der var læge, havde deltaget i et af Lægeforeningens uddannelseskomite arrangeret kursus. Kurset varede i 5 dage med en forudgående og efterfølgende mødedag. Kurset var arrangeret af foreningen for alment praktiserende læger inden for området almen medicin, "Lægen som underviser". Efter landsoverenskomsten havde alment praktiserende læger ret til fravær ved deltagelse i efteruddannelseskurser - i modsætning til deltagelse i nogen form for videreuddannelse - ligesom der også kun kunne ydes tilskud til efteruddannelseskurser. Kurset var derfor også af foreningens administrationsudvalg godkendt som tilskudsberettiget efteruddannelseskursus. Dette udvalg havde oplyst, at der ikke lå nogen form for videreuddannelse i kurset, men alene en opfølgning og ajourføring af den alment praktiserende læges nødvendige viden. Kurset gav heller ingen videregående kompetence eller adgang til særlige honorarer, stillinger eller lignende. Landsskatteretten fandt, at kurset alene gav en ajourføring, hvorfor udgiften ved deltagelse i kurset blev anset for afholdt til sikring af indkomsten. Skatteyderen kunne derfor fratrække udgiften til kurset efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
|
LSRM 1979, 197 LSR |
Skatteyderen var fabrikant og havde sammen med hustruen startet virksomhed nogle år forinden. De følte behov for at skaffe sig kendskab til moderne virksomhedsledelse og havde sammen deltaget i et managementkursus, arrangeret af Hubbard Scientology Organisation. Landsskatteretten fandt, at kurset ikke havde været specielt orienteret mod udøvere af klagerens erhverv, men havde været af almindelig instruktiv karakter for virksomhedsledere. Landsskatteretten fandt herefter, at udgifterne til kurset havde savnet en tilstrækkelig tilknytning til klagerens indtægtserhvervelse. Skatteyderen kunne derfor ikke fratrække udgifterne til kurset efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
|
LSRM 1969, 151 LSR |
En tandlæge ønskede at få fradrag for udgifter til faglige kongresser i Danmark, Holland og Grækenland. Skatteyder var tandlæge med tandregulering som speciale, og han drev bl.a. privat praksis som specialtandlæge. Skatteyder havde deltaget i en række faglige møder og kurser i Dansk ortodontisk Forening i København. Skatteyder deltog også i et fagligt møde og et arbejdskursus med patientdemonstrationer i Holland. Kurset blev ledet af en amerikansk ekspert, som tidligere pr. korrespondance havde bistået skatteyderen med forskellige tandbehandlinger. Endelig havde klageren deltaget i en årligt tilbagevendende international kongres, arrangeret af European Orthodontic Society. Kongressen afholdtes i Athen og varede ca. 5 dage. Der afholdtes foredrag om emner med tilknytning til skatteyderens speciale samt om sociale spørgsmål, ligesom der var demonstrationer og udstilling af apparater. Under kongressen afholdtes en festbanket, ligesom andre former for selskabelighed var arrangeret. Landsskatteretten fandt, at de udgifter, der var afholdt i forbindelse med møderne i København og Holland, var fradragsberettigede Landsskatteretten fandt ikke, at udgifterne ved deltagelse i kongressen i Athen havde en sådan forbindelse med indtægtserhvervelsen, at fradrag kunne anerkendes. Skatteyderen kunne derfor fratrække udgifterne til møder/kurser i København og Holland efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, men ikke udgifterne til kongressen i Grækenland. |
Se også: LSRM 1984, 176 LSR, LSRM 1969, 153 LSR og LSRM 1958, 139 LSR.
|
LSRM 1969, 153 LSR |
En tandlæge ønskede fradrag for udgifter til et post-graduate course i tandreguleringsteknik (edgewise therapy). Skatteyder oplyste, at der var tale om et kursus til genopfriskning og ajourføring af en teknik, som han 17 år tidligere havde lært på tandlægehøjskolen, og som han havde stort behov for at genopfriske. Gennem de sidste 6-7 år havde skatteyder haft stadig flere patienter, der fik rettet tænder, og han ønskede at behandle disse selv i videre omfang end tidligere. Tandlægeforeningen havde ved sine årlige kurser ikke specielt kunnet tage sig af tandreguleringer. Kurset var det første, der blev afholdt i Europa. Kurset blev afholdt i Frankrig og var arrangeret af et amerikansk dentalfirma i samarbejde med den franske tandlægeforening og europæiske tandlægeorganisationer. Landsskatteretten fandt, at udgifterne til deltagelse i kurset ikke kunne anses for at have haft en sådan forbindelse med skatteyders indkomst, at disse udgifter kunne fratrækkes efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Skatteyderen kunne derfor ikke fratrække udgifterne til kurset i tandreguleringsteknikefter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
Se også: LSRM 1984, 176 LSR, LSRM 1969, 151 LSR og LSRM 1958, 139 LSR. |
LSRM 1964, 62 LSR |
Skattyder - der var danselærerinde - ønskede fradrag for udgifter til et kursus i England. Skatteyderen drev en danseskole, og kurset i England var et kursus for danselærere, hvor skatteyderen bl.a. havde lært nye danse, som endnu ikke havde været vist her i landet. Kurset varede 10 dage, og skatteyderen fik instruktion, dels som deltager på større hold, og dels ved enetimer. Landsskatteretten fandt, at udgiften var fradragsberettiget. Skatteyderen kunne derfor fratrække udgiften til kurset efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
|
LSRM 1963,43 LSR |
Skatteyderen - der var frisørmester - ønskede fradrag for kurser i København, Hamborg, Ollerup og Aalborg. Skatteyderen oplyste, at frisørbranchen var stærkt modepræget. Som ejer af en førende frisørforretning i X og som lærer ved den tekniske skole fandt skatteyderen det nødvendigt at deltage i de nævnte kurser for at få viden om de nyeste metoder indenfor området. Samt at skaffe sig kendskab til benyttelsen af de moderne præparater, der var fremkommet til brug ved hårfarvning og permanentbehandling. Landsskatteretten lagde vægt på skatteyderens oplysninger og fandt, at udgifterne til kurserne var fradragsberettigede. Skatteyderen kunne derfor fradrage udgiften til kurset efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
|
LSRM 1961, 51 LSR |
Skatteyder, der var uddannet fysioterapeut, deltog i et kursus afholdt af foreningen "Danske Fysioterapeuter". Foreningen oplyste, at kurset blev afholdt hvert år og havde til formål at supplere og ajourføre deltagernes viden inden for fysioterapien. Landsskatteretten fandt, at deltagelsen i kurset kun havde haft til formål at vedligeholde skatteyderens faglige kundskaber, og at udgiften til kurset var fradragsberettiget, fordi skatteyderen havde virket inden for sit fag - selvom det kun var i beskedent omfang. Skatteyderen kunne derfor fratrække udgifterne til kurset efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
|
LSRM 1958, 139 LSR |
Skatteyderen og hans hustru, der begge var tandlæger, drev tandlægevirksomhed sammen. Skatteyderen ønskede bl.a. at fratrække udgifterne til sin kursusdeltagelse i forskellige kurser i ortodonti. Såvel klageren som hustruen havde deltaget i de kurser. Kurserne var arrangeret af Dansk Tandlægeforening og stod åbne for alle praktiserende tandlæger, uanset om de søgte specialistuddannelse. Skatteyderens hustru havde deltaget i visse specialistkurser i ortodonti. Udgifterne hertil var holdt uden for opgørelsen af den selvangivne indkomst. Landsskatteretten fandt det betænkeligt at fastslå, at kurserne i ortodonti havde karakter af egentlig videreuddannelse, fordi der var tale om en rimelig ajourføring af allerede erhvervede kundskaber. Skatteyderen kunne derfor fratrække udgifterne til kurser efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
Se også: LSRM 1969, 151 LSR og LSRM 1984, 176 LSR. |
Ligningsrådet |
||
TfS 1999, 306 LR |
Ligningsrådet har afgivet bindende forhåndsbesked om, at udgifter til kursus, der er påkrævet for at opnå hyrevognsbevilling nr. 2, anses for en ikke fradragsberettiget udgift. Ligningsrådet fandt, at kursusudgiften for personer, der deltog i kurset med henblik på erhvervelsen af deres første bevilling, var at anse for en ikke fradragsberettiget etableringsudgift, jf. TfS 1986, 327 LSR vedrørende et vognmandskursus. Ligningsrådet fandt yderligere, at de samme betragtninger gjaldt for kursusudgifter i forbindelse med ansøgning om yderligere en bevilling, idet der eksisterede en formodning for, at ansøgeren hermed prøvede at udvide sin igangværende virksomhed, fordi han som betingelse for bevilling forpligtede sig til at anskaffe endnu en hyrevogn, som skulle tjene som grundlag for at forøge indkomsten fra vognmandsvirksomheden. I øvrigt gav kurset adgang til at søge endnu yderligere bevillinger med deraf følgende mulighed for også i fremtiden at udvide virksomhedens indkomstgrundlag i form af ekstra hyrevogne, svarende til antallet af bevillinger. Skatteyderen kunne derfor ikke fratrække udgifterne til kurset efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
|
TfS 1987, 469 LR |
Ligningsrådet udtalte, at der i almindelighed er fradrag for udgifter til de kurser, der afholdes af de forskellige faglige foreninger, læger, tandlæger mv. Ligningsrådet var af den opfattelse, at praksis på området gav plads for en arbejdsregel, hvorefter der som altovervejende hovedregel er fradragsret for udgifter til faglige kurser (der foregår i Danmark), arrangeret af Foreningen af Registrerede Revisorer. En tilsvarende arbejdsregel gjaldt efter Ligningsrådets opfattelse også andre faglige organisationers kurser. En undtagelse fra en sådan regel kunne fx tænkes, hvis den faglige organisation begynder større uddannelsesforløb, der sigter imod omskoling eller ny kompetencegivende uddannelse. Ligningsrådet var herefter af den opfattelse, at udgifter til kurset, der var arrangeret af Foreningen af Registrerede Revisorer, var fradragsberettigede, fordi kurset ansås for at have til formål at vedligeholde og ajourføre en moderne revisors faglige viden og uddannelse. Skatteyderen kunne derfor fratrække udgifterne til kurset efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. |
Det anførte "der foregår i Danmark" gælder som følge af EU-regler ikke. |
Andet |
||
TfS 1992, 469 TSS (Told- og Skattestyrelsen) |
Et kursus inden for håndværk og mindre industri, afholdt af Dansk Arbejdsgiverforening, kunne fratrækkes. Kursernes formål var at sætte enelederen i stand til bedre at kunne bestride sit hidtidige arbejde. Kursusforløbet var specielt rettet mod små håndværksvirksomheder blandt andet med henblik på klargøring af og løsning af en række af dagligdagens problemstillinger. Eksempelvis enelederens arbejdssituation, tidsplanlægning, forretningsgrundlag, salgsplanlægning, markedsføring, det personlige salg, entreprisestyring, tilbudsgivning osv. Kurset forløb over 4 weekendkurser og ugentlige lektioner à 5 timer, i alt 35 gange. Told- og Skattestyrelsen fandt, at udgifter til det skitserede kursusforløb kunne fratrækkes, fordi mange af elementerne i kurset havde speciel tilknytning til mindre erhvervsdrivendes sikring og vedligeholdelse af indkomsten. Der blev ikke erhvervet særskilt ny kompetence, hvorimod kursernes formål var at sætte enelederen i stand til bedre at kunne bestride sit hidtidige arbejde. |
|
TfS 1985, 417 SSD (Statsskattedirektoratet) |
En landmandskone havde deltaget i kurset Økonomi for Landmandskoner, der var arrangeret af Landbrugets Informationskontor. Ifølge programmet var kursets formål at gøre deltagerne bedre i stand til at medvirke i arbejdet med gårdens regnskab og til at forstå aktuelle regnskabsmæssige og økonomiske forhold vedrørende driften. Det var forudsat, at deltagerne havde praktisk kendskab til landbrugsbedriftens regnskab og økonomi. Kun udgiften ved deltagelse i faglige kurser, der havde til formål at vedligeholde og ajourføre deltagernes faglige viden og uddannelse, var fradragsberettigede. Bedømmelsen skulle foretages konkret for den enkelte deltager på baggrund af dennes forhold, kvalifikationer, faglige viden og beskæftigelse sammenholdt med kursets indhold. Selv om deltageren ikke havde en egentlig formaliseret uddannelse inden for landbrug mv., fx den nævnte landmandskone - kunne kurserne efter en konkret vurdering betragtes som vedligeholdelse og ajourføring og var dermed fradragsberettigede. Desuden var der i almindelighed fradragsret for udgifter til deltagelse i kurser, der var arrangeret af Landbrugets Informationskontor under betegnelsen "En uge på landbrugsskole". Eventuelle tilskud til udgifterne til deltagelse i kursus var skattepligtige. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil