Hvornår er der fradrag for udgifter til formueforvaltning?

C.C.2.2.1.5 Formueforvaltning

Indhold

Dette afsnit beskriver regler og praksis om fradrag for udgifter til formueforvaltning.

Afsnittet indeholder:

• Fradrag for udgifter til formueforvaltning
• Begrænsning, LL (ligningsloven) § 17 C, ikke fradrag for udgifter for kapitalindkomst
• Afgrænsning over for udgifter til etablering og udvidelse af virksomheden
• Begrænsning, LL (ligningsloven) § 8 J om ventureselskaber m.fl.
• Formueforvaltning, praksis efter den tidligere bestemmelse i LL (ligningsloven) § 8 J.
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

• C.B.1.7.8 om låne- og handelsomkostninger, når den erhvervsdrivende påtager sig gæld, bl.a. om stempelafgifter, stiftelsesprovision, tinglysningsafgift, advokat- og revisorudgifter, vekselomkostninger og kurtage
• C.A.11.2.3.1 om provisioner, låneafgifter og kautionsforsikringer.

Fradrag for udgifter til formueforvaltning

Udgifter til formueadministration kan fradrages, hvis udgiften har direkte sammenhæng med erhvervelsen af skattepligtig indkomst. Se SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

Fradragsretten for formueudgifter blev fastslået ved Højesterets dom af 20. januar 1942, offentliggjort som UfR 1942.278 H.

Fradrag nægtes, hvis dele af udgifterne ikke har den nødvendige sammenhæng med indkomsterhvervelsen, men nærmere tjener til at sikre den del af selskabets formue, som kan afhændes skattefrit. Se dog SKM2012.13.HR, hvor det forhold, at nogle af et selskabs indtægter ved afståelse af aktier var skattefrie, ikke hindrede, at der var tale om fradragsberettigede driftsomkostninger efter § 6, stk. 1, litra a. Dommen omtales nærmere nedenfor under Formueforvaltning, praksis efter den tidligere bestemmelse i LL (ligningsloven) § 8 J.

Begrænsning, LL (ligningsloven) § 17 C, ikke fradrag for udgifter vedrørende kapitalindkomst

Der er ikke fradragsret for udgifter til formueadministration, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst, der er kapitalindkomst, jf. PSL (personskatteloven) § 4. Se LL § 17 C og SKM2006.409.LSR.

Der er derfor kun fradragsret for udgifter, som er afholdt enten

• af selskaber og skattepligtige fonde eller foreninger eller
• som led i driften af en personligt ejet virksomhed, som beskattes efter virksomhedsskattelovens regler.

I disse tilfælde er indkomsten ikke kapitalindkomst, og der er derfor fortsat fradrag efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

Eksempel fra praksis

Et holdingselskab kunne fratrække hele udgiften til ekstern formueforvaltning af aktieportefølje, som bestod af "andre værdipapirer og kapitalandele". Landsskatteretten henviste til, at det ved UfR 1942.278 H, blev statueret, at en skatteyder kan trække de udgifter fra, der er forbundet med bestyrelsen af hans formue. Se SKM2006.409.LSR.

Landsskatteretten henviste desuden til, at der efter LL § 17 C ikke er fradragsret for udgifter til formueadministration, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst, der anses for kapitalindkomst efter PSL (personskatteloven) § 4. Hvis de nævnte udgifter er afholdt af et selskab, en skattepligtig fond, eller forening, eller afholdt som led i driften af en personligt ejet virksomhed, som beskattes efter virksomhedsskattelovens regler, er der ikke tale om udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst. I disse tilfælde er der derfor fortsat fradragsret. Afgørelsen er omtalt i SKM2008.486.DEP.

Afgrænsning over for udgifter til etablering og udvidelse af virksomheden

Hvis udgifterne er etableringsudgifter, kan de ikke trækkes fra. Se eksemplet nedenfor om afgrænsningen over for etableringsudgifter.

Eksempel på etableringsudgifter

Skatteyderen - en telekommunikationsvirksomhed - havde afholdt udgifter til rådgivere i forbindelse med dels faktiske køb af aktier, dels ikke gennemførte køb af aktier. Skatteyderen købte og forsøgte at købe både majoritetsaktieposter og minoritetsaktieposter i de undersøgte selskaber.

(Efter SKM2007.773.HR og SKM2007.775.HR havde Skatteministeriet taget delvist bekræftende til genmæle for så vidt angår advokat- og revisorudgifter ved gennemførte køb efter den dagældende bestemmelse i LL (ligningsloven) § 8 J, om udgifter i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomhed. Bestemmelsen forudsatte, at udvidelsen var gennemført.)

Skatteyderen gjorde gældende, at der forelå formueforvaltning, og at de udgifter, der var knyttet til formueforvaltningen, derfor var fradragsberettigede efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.

Det var landsretten ikke enig i. Retten lagde til grund, at skatteyderen havde afholdt udgifterne som et led i skatteyderens ønske om at fastholde og udbygge sin position på telemarkedet og skabe fortsat vækst i form af opbygning af en international forretning. Videre fandt landsretten, at en del af udgifterne var anvendt til advokat- og revisorbistand og ikke til fx investeringsrådgivning. Efter forklaringerne lagde landsretten til grund, at virksomheden ved opkøbene ikke havde fokuseret på, hvordan man kunne komme ud af selskaberne igen. Investeringerne var derfor ikke alene et led i kapitalanbringelse, men udtryk for langsigtede investeringer med henblik på udvidelse af skatteyderens virksomhed, herunder i form af etablering af udenlandske aktiviteter.

Derfor var udgifterne ikke formueforvaltningsudgifter som led i en aktiv kapitalforvaltning i form af venture-investeringer, men derimod afholdt som led i udvidelse af skatteyderens bestående virksomhed. Der var derfor ikke fradragsret efter SL (statsskatteloven) § 6 a. Tilsvarende gjorde sig gældende for skatteyderens udgifter til egne medarbejderes rejser og ophold i forbindelse med gennemførte og ikke gennemførte køb. Se SKM2008.719.ØLR.

Begrænsning, LL (ligningsloven) § 8 J om ventureselskaber m.fl.

Fradragsretten er efterfølgende begrænset, idet LL (ligningsloven) § 8 J er ændret med virkning fra og med indkomståret 2010. Dette fremgår af lov nr. 525 af 12. juni 2009 om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love, §§ 12, nr. 3, og 22, stk. 2 og 19. (Bestemmelsen har tidligere vedrørt advokat- og revisorudgifter, der var afholdt som led i etablering eller udvidelse af erhvervsvirksomhed.)

Det fremgår nu af LL (ligningsloven) 8 J, at udgifter til rådgivning vedrørende investering i aktier mv. med henblik på helt eller delvist at erhverve et eller flere selskaber mv. med henblik på driften af disse ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter bemærkningerne til LL (ligningsloven) § 8 J, finder bestemmelsen anvendelse uanset, hvor stor en andel af aktiekapitalen, der erhverves af det pågældende selskab, og uanset, om investoren kun indtræder i ledelsen og driften i et underliggende selskab.

Det fremgår også af bemærkningerne, at ændringen især vil være relevant i relation til ventureselskabers (kapitalfondes) omkostninger i forbindelse med aktieinvesteringer, som for dem er formueforvaltningsudgifter. Der ville ofte være tale om samme type omkostninger (til due diligence, til udarbejdelse af kontrakter, forhandlinger mv.), som for en "almindelig" industriel koncern har karakter af (ikke fradragsberettigede) etableringsudgifter.

Formueforvaltning, praksis efter den tidligere bestemmelse i LL (ligningsloven) § 8 J.

Om den praksis, der gjaldt for indkomstår til og med 2009, dvs. før den nugældende bestemmelse LL (ligningsloven) § 8 J, se Ligningsvejledningen 2009-2, afsnit E.A.2.1.3 under Formueforvaltning.

Efterfølgende har Højesteret afsagt dom i SKM2012.13.HR (tidligere instans SKM2010.76.ØLR) vedrørende denne retstilstand. Dommen angik et ventureselskab, som investerede i meget tidlige virksomheder. Ventureselskabet havde betalt et managementselskab et management fee for at administrere ventureselskabet og dets investeringer. Spørgsmålet var, om ventureselskabet kunne trække udgiften til management fee fra. Højesteret fastslog, at der ved ordet "indkomsten" i SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, forstås den skattepligtige indkomst. Udgifter kan derfor trækkes fra i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst. Højesteret fandt, at ventureselskabet kunne trække udgiften fra, idet selskabet havde til formål at drive og rent faktisk havde drevet virksomhed, der havde givet selskabet indtægter i form af dels løbende afkast ved renter og udbytter i porteføljeinvesteringerne, dels avance ved afståelse af aktier i porteføljeselskaberne. Indtægterne havde været skattepligtige - både for så vidt angår det løbende afkast og avance med afståelsen inden for 3 år - og skattefri for så vidt angår avance ved afståelse efter 3 år. Det forhold, at nogle af afståelsesavancerne var skattefrie, hindrede ikke, at der var tale om fradragsberettigede driftsomkostninger efter § 6, stk. 1, litra a.

Højesteret fandt, at udgifterne til management fee i deres helhed måtte anses for afholdt for at sikre og vedligeholde ventureselskabets indtægter fra porteføljeselskaberne.

Skatteministeriet havde nedlagt en subsidiær påstand, hvorefter 3/4 af management fee'et ikke var fradragsberettiget, fordi ventureselskabet efter ministeriets opfattelse havde udført driftsopgaver for porteføljeselskaberne, som ventureselskabet ikke havde fået vederlag for. Højesteret flertal afviste dette, idet også selskabets opgaver i forbindelse med opbygning og udvikling af porteføljeselskabernes virksomheder var afholdt for at sikre og vedligeholde ventureselskabets indtægter fra porteføljeselskaberne. Flertallet henviste til, at ventureselskabets virksomhed bestod i at udvikle disse selskaber for at opnå indtægter fra investeringerne i dem. Flertallet bemærkede i den forbindelse, at ventureselskabet ikke var koncernforbundet med porteføljeselskaberne, idet ventureselskabet i alle tilfælde, bortset fra to, alene ejede minoritetsposter.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: