Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

Hvordan beskattes løn, som forældre betaler til deres børn? Hvordan beskattes børn under 15 år, hvis de arbejder i forældrenes virksomhed?

C.A.9.4 Forældres løn til deres børn

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af løn, som forældre giver til deres børn.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hovedaktionærer mv.
  • Krydsende lønaftale
  • Kost og logi
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit

  • C.A.9.2 om diverse indtægtsarter
  • C.A.9.3 om gaver fra forældre
  • C.A.6.2 om afgiftspligtige gaver.

Regel

Et barn, der ikke er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, beskattes ikke af løn for arbejde i forældrenes erhvervsvirksomhed. Tilsvarende har forældrene ikke fradrag for lønudgiften. Se KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 3. Dette gælder også ved beskæftigelse for stedforældre, plejeforældre samt adoptivforældres erhvervsvirksomhed.  

Reglen gælder også, hvis barnet arbejder for den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden.

Løn til en samlevers barn er derimod ikke omfattet af bestemmelsen.

Er barnet fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, skal lønnen regnes med i den skattepligtige indkomst hos barnet. Forældrene kan på sædvanlig måde foretage fradrag for lønudgiften, hvis barnet har udført arbejde, der svarer til lønnen. Der skal indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i lønnen.

Forældre, der arbejder som avisuddelere, kan fratrække lønudgifter til børn, der arbejder som hjælpebude, fordi der her er tale om deling af A-indkomst. Her er det uden betydning, om børnene er over eller under 15 år. Se skd.1970.14.149. Der skal ikke indeholdes A-skat og AM-bidrag ved udbetaling af barnets andel. Se også afsnit C.A.4.3.2 Fradrag for særlige persongrupper om fradrag for særlige persongrupper.

Det er barnets indkomstår, der er afgørende for, om reglerne i KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 3, gælder. Det er derfor uden betydning, om forældrene har et andet indkomstår end barnet.

Børn, der ikke er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, skal kun indsende selvangivelse, hvis de har haft skattepligtig indkomst i indkomståret. Se SKL § 3, stk. 1, nr. 1.

Eksempel på beskatning hos forælder

En 11-årigs indtægter ved mekanikerarbejde og handel med biler blev beskattet hos faren, der ejede et autoværksted og som handlede med biler. Se LSRM 1973,72 LSR.

Eksempel 1 på arbejde for forælder, der ikke havde forældremyndigheden

Et barns forældre var separeret eller skilt, og barnet havde arbejde i farens erhvervsvirksomhed. Faren havde ikke forældremyndigheden. Skattedepartementet udtalte, at  KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 3, gjaldt, og at faren derfor ikke kunne fradrage lønnen til barnet som en driftsudgift. Se skd.1971.17.111.

Eksempel 2 på arbejde for forælder, der ikke havde forældremyndigheden

En far, der var automekaniker, var fraskilt og havde ikke forældremyndigheden over sin søn, der ved indkomstårets begyndelse ikke var fyldt 15 år. Landsskatteretten afgjorde, at han ikke kunne fradrage udgifter til løn til sin søn. Se LSRM 1980,30 LSR.

Eksempel på løn til samlevers barn

En sygekasseassistent drev en minkfarm som bierhverv. Samleverens søn på syv år udførte ifølge sygekasseassistenten arbejde på minkfarmen ved at vande dyrene, lægge halm i rederne samt at gøre rent i øvrigt. Landsskatteretten fandt, at det arbejde drengen havde udført måtte anses for udført for en fremmed og ikke i familieforhold. Fradrag blev dog nægtet, fordi det ikke var sandsynliggjort, at barnet havde udført arbejde for beløbet. Se LSRM 1976,69 LSR.

Eksempel på indkomstårets betydning

En landmand anmodede om dispensation fra  KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 3, så han kunne få fradrag for løn udbetalt til sin søn, der fyldte 15 år i marts måned i indkomståret. Skattedepartementet udtalte, at det udelukkende er barnets indkomstår, der er afgørende for beskatning efter bestemmelsen, uanset om forældrene eventuelt har et indkomstår, der afviger herfra. Der var derfor ikke hjemmel til dispensation. Se skd.1976.37.130.

Hovedaktionærer mv.

Er barnet ansat af en virksomhed, som barnets forældre ejer sammen med andre eller af et selskab, hvor forældrene er hovedaktionærer, er lønindtægten ikke omfattet af  KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 3, når lønnen udbetales af interessentskabet eller af selskabet. Udbetales lønnen derimod af forældrenes andel i overskud, er lønindtægten omfattet af KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 3.

Beløb, som et selskab udbetaler som løn til hovedaktionærers børn, skal stå i rimeligt forhold til den præstation, børnene kan forventes at yde for selskabet. Se afsnit C.B.3.5.2.2 Maskeret udbytte i ansættelsesforhold om maskeret udbytte og løn til børn.

Eksempel på at lønnen bliver udbetalt af et selskabs samlede overskud

En mølleriejer var indehaver af 50 pct. i et mølleri, og mølleriejerens 13-årige søn havde i skoleferien arbejdet i selskabet. Sønnens løn var udbetalt af interessentskabets samlede overskud og ikke blot af farens andel i overskuddet. Landsskatteretten fandt herefter, at  KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 3 ikke gjaldt. Lønnen skulle derfor ikke beskattes hos faren, og sønnen skulle beskattes selvstændigt af indtægten. Se LSRM 1974,74 LSR.

Krydsende lønaftale

Fradragsretten for løn udbetalt til naboens børn kan bortfalde, hvis der er tale om interessesammenfald som fx krydsende lønaftale.

Eksempel

En landmand lønnede to børn fra naboejendommen, mens hans egen søn og datter blev lønnet af naboerne. Arbejdets omfang eller udførelse var ikke blevet registreret. Da der forelå interessesammenfald, blev fradrag for lønudgift nægtet. Se TfS 1996, 87 LSR.

Kost og logi

Et barn, der bor hjemme, er uanset barnets alder ikke skattepligtigt af kost og logi eller af almindelige leveomkostninger, der betales af forældrene. Se KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 4. Det gælder også værdi af kost og logi, som en forælder yder til sit barn uden for ægteskab.

Det gælder dog ikke, hvis ydelserne betragtes som vederlag i forældrenes erhvervsvirksomhed.

Pengebeløb, der ydes til et barn over 18 år, der ikke bor hjemme, er omfattet af gaveafgiftsreglerne. Se afsnit C.A.6.2 Afgiftspligtige gaver om afgiftspligtige gaver.

Eksempel 1

En datter havde arbejdet som husassistent hos sin far, der var landmand. Som vederlag havde hun modtaget et pengebeløb samt fri kost og logi. Faren havde ved opgørelsen af sin indkomst betragtet halvdelen af hendes kontantløn mv. som værdi af privat hushjælp. Ved beregningen af datterens skattepligtige indkomst skulle der derfor kun tages hensyn til den del af vederlaget, der vedrørte hendes deltagelse i den daglige bedrift, og som faren derfor kunne trække fra ved opgørelsen af sin indkomst. Se LSRM 1957,84 LSR.  

Eksempel 2

En faglærerinde var ikke skattepligtig af løn og frit ophold som husbestyrerinde for sin far, fordi børn ikke beskattes af, hvad forældrene yder til helt eller delvist underhold, medmindre underholdet er vederlag for arbejde i forældrenes erhvervsvirksomhed. Se LSRM 1971,128 LSR.

Eksempel 3

En arbejdsmand og dennes hustru havde aftalt med arbejdsmandens far, at de fik ophold og i et vist omfang forplejning på farens gård mod at yde den sygdomssvækkede far fornøden pleje og pasning uden kontant vederlag herfor. Landsskatteretten fandt, at sønnen ikke skulle beskattes heraf. Se også LSRM 1973,117 LSR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS 1996, 87 LSR.

En landmand lønnede to børn fra naboejendommen, mens hans egen søn og datter blev lønnet af naboerne. Arbejdets omfang eller udførelse var ikke blevet registreret. Da der forelå interessesammenfald, blev fradrag for lønudgift nægtet. Ikke fradrag for løn.

 

LSRM 1980,30 LSR

En automekaniker var fraskilt og havde ikke forældremyndigheden over sin søn, der ved indkomstårets begyndelse ikke var fyldt 15 år. Landsskatteretten afgjorde, at han ikke kunne fradrage udgifter til løn til sin søn. Ikke fradrag for løn.

 

LSRM 1976,69 LSR

En sygekasseassistent drev en minkfarm som bierhverv. Samleverens søn på syv år udførte ifølge sygekasseassistenten arbejde på minkfarmen ved at vande dyrene, lægge halm i rederne samt at gøre rent i øvrigt. Landsskatteretten fandt, at det arbejde drengen havde udført måtte anses for udført for en fremmed og ikke i familieforhold. Fradrag blev dog nægtet, fordi det ikke var sandsynliggjort, at barnet havde udført arbejde for beløbet. Fradrag for løn - arbejde dog ikke udført.

 

LSRM 1974,74 LSR

En mølleriejer var indehaver af 50 pct. i et mølleri, og mølleriejerens 13-årige søn havde i skoleferien arbejdet i selskabet. Sønnens løn var udbetalt af interessentskabets samlede overskud og ikke blot af farens andel i overskuddet. Landsskatteretten fandt herefter, at KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 3 ikke gjaldt. Lønnen skulle derfor ikke beskattes hos faren, og sønnen skulle beskattes selvstændigt af indtægten. Beskatning barn.

 

LSRM 1973,117 LSR

En arbejdsmand og dennes hustru havde aftalt med arbejdsmandens far, at de fik ophold og i et vist omfang forplejning på farens gård mod at yde den sygdomssvækkede far fornøden pleje og pasning uden kontant vederlag herfor. Landsskatteretten fandt, at sønnen ikke skulle beskattes heraf. Barn ikke skattepligt.

 

LSRM 1973,72 LSR

En 11-årigs indtægter ved mekanikerarbejde og handel med biler blev beskattet hos faren, der ejede et autoværksted, og som handlede med biler. Beskatning forælder.

 

LSRM 1971,128 LSR

En faglærerinde var ikke skattepligtig af løn og frit ophold som husbestyrerinde for sin far, fordi børn ikke beskattes af, hvad forældrene yder til helt eller delvist underhold, medmindre underholdet er vederlag for arbejde i forældrenes erhvervsvirksomhed. Barn ikke skattepligt.

 

LSRM 1957,84 LSR.  

En datter havde arbejdet som husassistent hos sin far, der var landmand. Som vederlag havde hun modtaget et pengebeløb samt fri kost og logi. Faren havde ved opgørelsen af sin indkomst betragtet halvdelen af hendes kontantløn mv. som værdi af privat hushjælp. Ved beregningen af datterens skattepligtige indkomst skulle der derfor kun tages hensyn til den del af vederlaget, der vedrørte hendes deltagelse i den daglige bedrift, og som faren derfor kunne trække fra ved opgørelsen af sin indkomst. Barn skattepligt af løn.

 

Skatterådet

skd.1976.37.130

En landmand anmodede om dispensation fra KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 3, så han kunne få fradrag for løn udbetalt til sin søn, der fyldte 15 år i marts måned i indkomståret. Skattedepartementet udtalte, at det udelukkende er barnets indkomstår, der er afgørende for beskatning efter bestemmelsen, uanset om forældrene eventuelt har et indkomstår, der afviger herfra. Der var derfor ikke hjemmel til dispensation. Ikke fradrag for løn.

 

skd.1971.17.111

Et barns forældre var separeret eller skilt og barnet havde arbejde i farens erhvervsvirksomhed. Faren havde ikke forældremyndigheden. Skattedepartementet udtalte, at KSL (kildeskatteloven) § 5, stk. 3, gjaldt, og at faren derfor ikke kunne fradrage lønnen til barnet som en driftsudgift. Ikke fradrag for løn.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.