Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

C.A.5.17.2.2.1.4 Beskatning, hvis køberetter afstås ved differenceafregning

Indhold

Dette afsnit handler om beskatningen, hvis køberetter afstås ved differenceafregning.

Afsnittet indeholder:

  • Generelt om køberetter
  • Differenceafregning
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Generelt om køberetter

En køberet kan udnyttes til køb af aktier (levering), men køberetten kan også sælges, afvikles ved differenceafregning eller udløbe uudnyttet.

Differenceafregning

Hvis køberetterne sælges eller, hvis de afstås ved differenceafregning, bliver de omfattet af reglerne i kursgevinstloven. Gevinst eller tab beskattes efter lagerprincippet.

Hvis køberetter, der ikke tidligere er blevet beskattet efter kursgevinstlovens lagerprincip, faktisk bliver afviklet ved differenceafregning, betyder det, at medarbejderens skatteansættelse skal genoptages fra og med retserhvervelsestidspunktet. Det er uden betydning, om køberetterne tidligere har opfyldt betingelserne for at være undtaget fra reglerne i kursgevinstloven. Beskatning sker efter lagerprincippet.

I SKM2010.293.ØLR nåede Østre Landsret frem til, at der var tale om differenceafregning af køberetter, og fastslog, at der ikke på noget tidspunkt var reelt ejerskab af aktierne. Ved vurderingen af spørgsmålet blev der særligt lagt vægt på, at salget af aktier tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af udnyttelse af køberetterne. Det betød, at udnyttelsen og salget blev anset som en samlet transaktion, der ikke kunne afbrydes efter udnyttelsen. 

Der forelå ikke differenceafregning i tilfælde, hvor aktiesalget ved udnyttelse af køberetterne var sket til tredjemand på NASDAQ-børsen via en børsmægler, der afregnede nettoprovenuet direkte til medarbejderen. Selv om salget af aktierne tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af køberetterne og var sket som led i én samlet transaktion, var salget på børsen sket på medarbejdernes vegne og regning. Salget forudsatte, at medarbejderne forinden var blevet ejere af aktierne.

Derimod kunne udnyttelse af købe- og tegningsretter, hvor medarbejderne straks efter erhvervelsen af anparterne tilbagesolgte anparterne til et koncernbundet selskab uden medvirken af udenforstående og med en meget begrænset kursrisiko for medarbejderne, sidestilles med en differenceafregning. Medarbejderne betalte ikke udnyttelsesbeløbet til sagsøgeren, men modtog nettoprovenuet svarende til differencen mellem udnyttelseskursen og markedskursen for anparterne. Se SKM2013.132.ØLR.

 

Se også

Se også afsnit

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2013.132.ØLR

Der forelå ikke differenceafregning i tilfælde, hvor aktiesalget ved udnyttelse af køberetterne var sket til tredjemand på NASDAQ-børsen via en børsmægler, der afregnede nettoprovenuet direkte til medarbejderen. Selv om salget af aktierne tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af køberetterne og var sket som led i én samlet transaktion, var salget på børsen sket på medarbejdernes vegne og regning. Salget forudsatte, at medarbejderne forinden var blevet ejere af aktierne.

Derimod kunne udnyttelse af købe- og tegningsretter, hvor medarbejderne straks efter erhvervelsen af anparterne tilbagesolgte anparterne til et koncernbundet selskab uden medvirken af udenforstående og med en meget begrænset kursrisiko for medarbejderne, sidestilles med en differenceafregning. Medarbejderne betalte ikke udnyttelsesbeløbet til sagsøgeren, men modtog nettoprovenuet svarende til differencen mellem udnyttelseskursen og markedskursen for anparterne. 

SKM2010.293.ØLR

I forbindelse med sin ansættelse blev sagsøgeren tildelt en række aktieoptioner i et amerikansk selskab. Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgerens udnyttelse af disse aktieoptioner ved såkaldt "Exercise and Sell" var at anse for sket ved differenceafregning i kursgevinstlovens forstand. I så fald var betingelsen om "levering" i KGL (kursgevinstloven) § 30, stk. 1, nr. 5, ikke opfyldt. Derfor skulle sagsøgerens gevinst ved udnyttelsen beskattes efter KGL (kursgevinstloven) § 29 om finansielle kontrakter og ikke efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Landsretten lagde til grund, at salget af aktier tidsmæssigt lå i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af aktieoptionerne, så der var tale om en samlet transaktion, der ikke kunne afbrydes efter udnyttelsen, men inden salget.

Landsretten lagde også vægt på, at sagsøgeren ikke skulle finansiere udnyttelsen af aktieoptionerne, fordi udnyttelsesprisen var gået fra i salgssummen for aktierne, hvorefter sagsøgeren havde fået udbetalt nettoprovenuet. Der var derfor sket en samlet kontant afregning af dispositionen.

Landsretten fandt det herefter ikke godtgjort, at sagsøgeren på noget tidspunkt havde været reel ejer af de omhandlede aktier. Udnyttelsen måtte derimod anses for sket ved differenceafregning, hvorfor gevinsten skulle beskattes efter KGL (kursgevinstloven) § 29 om finansielle kontrakter.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.