Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

Hvordan beskattes man af en jagtret? Hvordan værdiansættes en jagtret?

C.A.5.16.6 Jagt

Indhold

Afsnittet beskriver reglerne for beskatning af medarbejdere, der som led i deres arbejdsforhold får stillet jagtret til rådighed af arbejdsgiveren.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Personkredsen
  • Værdiansættelsen
  • Praksis
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Hvis en skatteyder modtager adgang til jagt som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde, er der tale om betaling af en privat udgift. Vederlag (goder) i form af sparet privatforbrug skal regnes med, når man opgør den skattepligtige indkomst, hvis den ansatte modtager godet som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 1. Værdien beskattes som B-indkomst, og arbejdsgiveren har indberetningspligt. Se § 9 i BEK nr. 888 af 15. juni 2020.

Personkredsen

Beskatningen gælder for ansatte medarbejdere og hovedaktionærer m.fl. samt øvrige persongrupper anført i LL (ligningsloven) § 16 stk. 1, der som led i ansættelsesforhold eller aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt får stillet jagt til rådighed af arbejdsgiver eller hvervgiver.

Det er imidlertid Skattestyrelsens opfattelse, at det er nødvendigt at gøre en undtagelse for personer, der som en del af deres ansættelsesforhold udfører eller deltager i jagtaktiviteter. Hvis der er tale om, at jagten er en del af de sædvanlige arbejdsfunktioner, der udføres som led i den almindelige instruktionsbeføjelse i et ansættelsesforhold, er adgangen til jagt som udgangspunkt ikke omfattet af reglerne i LL (ligningsloven) § 16, stk. 1. Det samme gælder, hvis sådanne ansatte deltager i jagter, som arbejdsgiveren arrangerer som led i sociale personalearrangementer. Se afsnit C.A.5.6 Firmaarrangementer om firmaarrangementer.

Hvis den ansatte derimod har adgang til jagt på arbejdsgiverens arealer uden for den normale arbejdstid, er et sådant gode som udgangspunkt skattepligtigt. Efter den ansattes ansættelsesvilkår kan en sådan jagtret være omfattet af bagatelgrænsen i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 6. pkt., hvis den ansatte på denne måde opnår jagterfaring, der skal bruges i den aktuelle eller fremtidige stilling. Se afsnit C.A.5.1.3 Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder.

Værdiansættelse

Det modtagne gode værdiansættes til den pris, som modtageren skal betale, hvis modtageren ønsker at købe det i almindelig fri handel (markedsprisen). Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 3.

Desuden skal der betales markedspris for jagtbyttet, hvis dette ikke indgår som en del af jagtretten. Dette gælder også for ansatte, der som led i deres sædvanlige arbejdsfunktion, deltager i jagtaktiviteterne.

Se afsnit C.A.5.1.2 Værdiansættelse af personalegoder om værdiansættelse af personalegoder.

Praksis

Der er kun en beskeden offentliggjort praksis til belysning af forholdene omkring beskatningen af fri jagt. Højesteret tog i TfS1999.877 stilling til beskatningen af to hovedaktionærer i et aktieselskab, far og søn, der som led i deres ansættelse i selskabet havde rådighed over jagtretten i en plantage, som selskabet ejede. Landsretten lagde vægt på, at aktionærerne ikke havde afkræftet en formodning for, at de havde udnyttet jagtretten. Højesteret fastholdt skattepligten for sønnen, mens retten fandt, at faderen havde afkræftet formodningen for udnyttelsen af jagtretten.

I SKM2011.495.ØLR stadfæstede Landsretten byrettens dom, SKM2010.495.BR, hvorefter en ansat i et udenlandsk selskab skulle beskattes af en jagtret betalt af virksomheden. Der forelå i sagen en jagtlejekontrakt, der var udstedt til et jagtkonsortium repræsenteret ved den ansatte. Værdien blev fastsat til det beløb, den udenlandske virksomhed faktisk havde betalt for jagtlejen.

I SKM2017.332.VLR stadfæstede Landsretten byrettens dom, SKM2016.400.BR, hvorefter en hovedanpartshaver skulle beskattes i medfør af LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1, af et beløb svarende til markedsværdien af en jagtret. Vestre Landsret fandt, at jagtretten vederlagsfrit var stillet til rådighed for hovedanpartshaverens ægtefælle i hele indkomståret.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS1999.877.HR

Højesteret lagde til grund, at to aktionærer, der begge var aktive jægere, havde rådighed over det selskab, der ejede jagtretten, og der var derfor en formodning for, at de havde udøvet jagtretten. Højesteret fandt dog, at den ene med begrundelse i ægtefællens helbred havde afkræftet formodningen for sin udnyttelse af jagtretten. Beskatning.

TfS1998.451.VLR

Landsretsdomme

SKM2019.224.VLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en hovedaktionær skulle beskattes af fri helårsbolig, fri sommerbolig og fri jagtret, som selskabet stillede til rådighed.

Jagtretten var tilknyttet selskabets skovejendom, som hovedaktionæren havde rådighed over. Retten fandt derfor som udgangspunkt, at der var en   jagtret med en økonomisk værdi.

Efter Hovedaktionærens forklaring lagde Landsretten imidlertid til grund, at han ophørte med at gå på jagt for mere end 15 år siden; at der på grund af driften i form af naturnær skovdrift ikke blev drevet jagt på ejendommen i indkomstårene 2010-2012, og at der ikke har været behov for vildtregulering. På den baggrund fandt Landsretten efter en samlet vurdering, at hovedaktionæren havde afkræftet formodningen for, at han i privat øjemed havde rådet over jagtretten på ejendommen.

 

Byretten var i forhold til jagtretten nået til det modsatte resultat. Se SKM2018.464.BR

SKM2017.332.VLR

Et selskab havde i hele indkomståret vederlagsfrit stillet selskabets jagtarealer til rådighed for ægtefællen til selskabets eneanpartshaver og et jagtkonsortium, som ægtefællen var deltager i.
Landsretten tiltrådte, at et beløb svarende til markedsværdien af jagtretten reguleret for forskydningerne mellem jagt- og indkomstår måtte anses for udloddet til hovedanpartshaveren, og at dette beløb skulle beskattes i medfør af LL (ligningsloven) § 16 A, stk. 1.

 

SKM2016.400.BR

stadfæstet

 

SKM2011.495.ØLR

Ansat i udenlandsk selskab var i henhold til kontrakt opført som lejer af jagtret, der efter hans oplysninger var udnyttet af selskabet. Retten fandt, at han havde haft adgang til at udnytte jagtretten. Han skulle derfor beskattes.Beskatning.

SKM2010.495.BR

stadfæstet

Byretsdomme

>SKM20202.48.BR<

>En hovedanpartshaver skulle beskattes af værdien af jagtretten på sit selskabs skovejendom. 

Under hensyntagen til at der ikke var oplyst nogen driftsmæssig begrundelse for, at selskabet ikke havde udlejet jagtretten ud over den ene dag, hvor hovedanpartshaveren holdt jagtselskab, og at hovedanpartshaveren var aktiv jæger i den omhandlede periode, fandt retten, at der var en formodning for, at hovedanpartshaveren havde rådet over jagtretten i privat øjemed i hele perioden - uanset omfanget af hans faktiske benyttelse af den. Denne formodning var ikke afkræftet.

Retten fandt videre, at SKATs værdiansættelse af jagtretten til 500 kr. pr. hektar var foretaget på et sagligt grundlag. Det forhold, at en skønsmand var kommet frem til 300-350 kr. pr. hektar, var ikke tilstrækkeligt til at tilsidesætte SKATs skøn over jagtrettens værdi.<

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.