Kan en lønmodtager foretage afskrivning? Kan en lønmodtager afskrive på et driftsmiddel, der anvendes både privat og erhvervsmæssigt? Hvad er forskellen på skattemæssig afskrivning og regnskabsmæssig afskrivning?
C.A.4.3.1.10 Afskrivning på driftsmidler
Indhold
Dette afsnit handler om lønmodtageres mulighed for at afskrive på driftsmidler.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Afskrivning på driftsmidler
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Reglerne i afskrivningsloven finder også anvendelse på maskiner, værktøj, computer, inventar og andre driftsmidler som en lønmodtager anskaffer og bruger erhvervsmæssigt.
Lønmodtagere har derfor mulighed for at afskrive på driftsmidler, hvis betingelserne for afskrivning efter afskrivningslovens regler er opfyldte.
Reglerne er nærmere beskrevet i afsnit C.C.2.4.1 Generelle regler for afskrivninger om generelle regler for afskrivninger, og i afsnit C.C.2.4.2 Afskrivninger på driftsmidler og skibe om afskrivning på driftsmidler. Reglerne om afskrivning og beskatning af fortjeneste og tab på delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skiber er nærmere beskrevet i afsnit C.C.2.4.2.5 Afskrivning på driftsmidler og skibe der bruges delvist erhvervsmæssigt om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe.
Fradrag for skattemæssig afskrivning er omfattet af bundgrænsen på 6.300 kr. årligt i 2020. Se mere om bundgrænsen mv. i LL (ligningsloven) § 9, stk. 1 og C.A.4.3.1.1 Om fradrag for lønmodtagere om fradrag for lønmodtagere.
Afskrivning på driftsmidler
Hovedprincippet bag skattemæssige afskrivninger er, at der er fradrag for den værdinedgang der er på et aktiv når det bliver brugt erhvervsmæssigt. Bliver aktivet kun brugt delvist erhvervsmæssigt, er der kun fradrag i forhold til den del, der anvendes erhvervsmæssigt.
Modsat regnskabsmæssig afskrivning skal den skattemæssige afskrivning ikke nødvendigvis afspejle den faktiske værdinedgang. Den årlige skattemæssige afskrivning på et driftsmiddel kan til gengæld højest udgøre op til 25 pct. af den afskrivningsberettigede værdi. Se afsnit C.C.2.4.2.4 Afskrivning på driftsmidler og skibe der bruges udelukkende erhvervsmæssigt om udelukkende erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler og afsnit C.C.2.4.2.5 Afskrivning på driftsmidler og skibe der bruges delvist erhvervsmæssigt om delvist erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler.
I visse tilfælde er der dog mulighed for at afskrive hele anskaffelsessummen straks. Se afsnit C.C.2.4.2.4.2.5 Straksafskrivning om straksafskrivning af udelukkende erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler og afsnit C.C.2.4.2.5 Afskrivning på driftsmidler og skibe der bruges delvist erhvervsmæssigt om straksafskrivning af delvist erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler.
Baggrunden for anskaffelsen og brugen af driftsmidlet
Om en lønmodtager kan afskrive på en computer, en maskine, et musikinstrument eller et andet driftsmiddel afhænger af baggrunden for anskaffelsen af driftsmidlet og hvad driftsmidlet bliver brugt til. Der skal være en særlig eller direkte og umiddelbar forbindelse med indtægtserhvervelsen.
Er grunden til anskaffelse af driftsmidlet privat, er der ikke adgang til at afskrive på driftsmidlet. Det samme gælder, hvor driftsmidlet fx en computer bliver anskaffet af studiemæssige årsager. I så fald bliver udgiften anset for en etableringsudgift til sikring af den fremtidige indtægtserhvervelse. Udgiften er derfor ikke afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. En computer blev ikke anvendt til lønmodtagerens løbende indtægtserhvervelse. Der var derfor ikke adgang til at afskrive på computeren i det omhandlede indkomstår. Se TfS1995, 259 ØLR.
Stiller arbejdsgiveren ikke et driftsmiddel til rådighed, fordi det ikke er nødvendigt for at varetage arbejdsopgaven, er lønmodtageren som udgangspunkt afskåret fra at afskrive på et sådant driftsmiddel, hvis lønmodtageren selv anskaffer det. Det skyldes, at anskaffelsen ikke bliver anset for nødvendig for at erhverve indkomsten og derfor ikke har en tilstrækkelig direkte og umiddelbar forbindelse med indtægtserhvervelsen.
Det har også betydning om det er et krav fra arbejdsgiveren at lønmodtageren selv anskaffer driftsmidlet. En kadet ved hærens officersskole fik ikke godkendt fradrag for afskrivning på edb-udstyr. Der blev i afgørelsen lagt vægt på, at det ikke var et krav i ansættelsesforholdet at kadetten skulle anskaffe sig edb-udstyret. Der var krav om, at sådant udstyr blev anvendt til opgaver på skolen, men det nødvendige udstyr var til rådighed på skolen. Se SKM2006.566.LSR.
Har arbejdsgiveren stillet et driftsmiddel fx en computer til rådighed for arbejdet, er lønmodtageren som udgangspunkt også afskåret fra at afskrive på et tilsvarende driftsmiddel, som lønmodtageren selv anskaffer.
Driftsmidler der også bliver anvendt privat - blandede driftsmidler
Hvis et driftsmiddel er anskaffet for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten og betingelserne for afskrivning efter afskrivningsloven er opfyldte, er det nødvendigt at fastlægge, om et driftsmiddel udelukkende anvendes erhvervsmæssigt eller om det også anvendes privat. Det skyldes, at der efter afskrivningsloven kun er afskrivningsadgang i forhold til den del, der anvendes erhvervsmæssigt.
Det kan være vanskeligt for lønmodtageren at dokumentere omfanget af den erhvervsmæssige anvendelse. Det vil derfor i mange tilfælde være nødvendigt at fastlægge omfanget af den erhvervsmæssige anvendelse på baggrund af et skøn.
I dette skøn kan indgå en række forhold som fx:
- Arbejdets art
- Arbejdets omfang
- Typen af driftsmiddel
- Er driftsmidlet i lønmodtagerens hjem
- Er driftsmidlet i et særskilt arbejdsværelse i lønmodtagerens hjem
- Er der tilsvarende driftsmiddel/driftsmidler til rådighed for privat brug
Et flygel bliver fx efter praksis i almindelighed anset som en delvis privat indbogenstand, og kan derfor som udgangspunkt kun afskrives som et blandet driftsmiddel. En koncertpianist og musikpædagog fik dog medhold i, at hans flygel var udelukkende erhvervsmæssigt anvendt. Se UfR 1983, 164 VLD og afsnit C.A.4.3.2.7 Musikere om afskrivning på musikinstrumenter.
I forhold til lønmodtageres afskrivning på computere, viser afgørelser på området at den erhvervsmæssige andel, afhængig af de konkrete forhold, typisk bliver fastlagt til 25 pct., 50 pct., 75 pct. eller 100 pct. Se TfS 1997, 330 VLR, hvor den erhvervsmæssige andel blev fastsat til 25 pct., TfS 1996, 841 LSR, hvor den erhvervsmæssige andel blev fastsat til 50 pct., TfS 1996, 359 LSR, hvor den erhvervsmæssige andel blev fastsat til 75 % og TfS 1997, 13 LSR, hvor den erhvervsmæssige andel blev fastsat til 100 pct.
Om driftsmidlet befinder sig i lønmodtagerens hjem er også et forhold som indgår i den skønsmæssige vurdering. Befinder driftsmidlet sig hjemme hos lønmodtageren, er der efter praksis en formodning for at driftsmidlet også bliver anvendt privat. Se TfS 1997, 330 VLR. Det har i den forbindelse også betydning om driftsmidlet befinder sig i et særskilt indrettet arbejdsværelse i lønmodtagerens hjem. Se SKM2002.626.HR, hvor Højesteret i forbindelse med fastlæggelsen af omfanget af afskrivningsadgangen, lagde vægt på at et klaver var placeret i stuen og ikke i et særskilt indrettet rum.
Om reglerne vedrørende hjemmearbejdsplads, se afsnit C.A.5.9 Løsøre til rådighed (herunder hjemmearbejdsplads) og om reglerne vedrørende beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse, se afsnit C.A.5.2 Beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse. Om reglerne vedrørende vedvarende energianlæg, fx. solcelleanlæg mv., se afsnit C.C.4.5.5 Afskrivning på vindmøller og andre VE-anlæg.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
|
Højesteretsdomme |
||
|
SKM2002.626.HR |
Den skønsmæssigt fastsatte erhvervsmæssige anvendelse af et klaver blev fastlagt til 75 pct. Klaveret var placeret i stuen og ikke i et særskilt indrettet rum, der var derfor formodning for en vis - ikke helt bagatelagtig - privat anvendelse af klaveret som ikke var afkræftet alene ved de afgivne forklaringer. Musiklærer. Delvis afskrivning |
|
|
Landsretsdomme |
||
|
TfS 1998, 447 VLR |
Landsretten nægtede fradrag for udgifter til søudstyr, selvom landsretten efter bevisførelsen fandt det sandsynliggjort, at skatteyderen havde afholdt nødvendige udgifter til søudstyr. Skatteyderen kunne ikke dokumentere størrelsen af sine udgifter og Landsretten fandt, at risikoen herfor påhvilede skatteyderen selv. |
|
|
TfS 1997, 330 VLR |
Der er formodning for at udstyr, der er opstillet i et hjem, også i et vist omfang bliver anvendt privat. En arkitekts skønsmæssigt fastsatte erhvervsmæssige anvendelse af en computer blev fastlagt til 25 pct. Delvis afskrivning |
|
|
TfS 1995, 259 ØLR |
En læge, der var ansat på forskellige hospitaler, havde anskaffet en computer, som han dels anvendte i sit arbejde med en doktordisputats, dels til ansøgninger til forskellige fonde om støtte, til artikler mv. Lægen var afskåret fra at fradrage skattemæssige afskrivninger, fordi computeren ikke havde været anvendt i den løbende indkomsterhvervelse. Ingen afskrivning |
|
|
TfS 1991, 3 ØLR |
En folkeskolelærer, der også underviste i datalære på en ungdomsskole, kunne afskrive på den erhvervsmæssige del af udgiften til et dataanlæg. Lagt til grund, at det var nødvendigt for læreren at have adgang til et dataanlæg, og at han ikke havde nogen praktisk mulighed for at benytte andre dataanlæg. Sagen hjemvist til behandling hos skattemyndighederne med henblik på fordeling mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse. Delvis afskrivning |
|
|
TfS 1990, 229 VLR |
En gymnasielærer, der underviste i fysik og kemi, underviste også andre gymnasielærere i datalære på kurser betalt af Direktoratet for Gymnasieskolerne. Som følge af baggrunden for anskaffelsen, brugen af en mikrodatamat og forbindelsen med indtægtserhvervelsen var gymnasielæreren berettiget til fradrag for afskrivning på mikrodatamaten. Mikrodatamaten blev anset for et 100 pct. erhvervsmæssigt anvendt driftsmiddel. Fuld afskrivning |
|
|
TfS 1988, 695 ØLR |
Arbejdsgiveren stillede ikke en computer til rådighed for en ingeniør. Ingeniøren anskaffede imidlertid selv en computer, idet arbejdsgiveren tillagde det afgørende betydning, at ingeniøren blev i stand til at udføre flere og hurtigere beregninger. Ingeniørens udgift til køb af computeren havde derfor en sådan direkte sammenhæng med det indtægtsgivende erhverv at der var adgang til fradrag. Sagen blev hjemvist til skattemyndighederne til fornyet behandling heraf. Afskrivning |
|
|
UfR 1983, 164 VLD |
En koncertpianist og musikpædagog kunne afskrive fuldt ud på et flygel der var anbragt i en tilbygning, der var adskilt fra beboelsesrummene, og som kun blev anvendt til undervisning af elever og til andre erhvervsmæssige formål. I tilbygningen var der anbragt endnu et flygel, mens der i beboelsesrummene var anbragt et klaver til brug for datteren Fuld afskrivning |
|
|
Landsskatteretskendelser |
||
|
SKM2006.566.LSR |
En kadet ved hærens officersskole fik ikke godkendt fradrag for afskrivning på edb-udstyr. Der blev lagt vægt på, at det ikke var et krav i ansættelsesforholdet at kadetten skulle anskaffe sig edb-udstyret. Der var krav om, at sådant udstyr blev anvendt til opgaver på skolen, men det var til rådighed på skolen. Ingen afskrivning |
|
|
TfS 1999, 90 LSR |
En universitetslektor, der også havde indtægter ved forfattervirksomhed mv. kunne afskrive på edb-udstyr i hjemmet efter reglerne om blandet benyttede driftsmidler. Den erhvervsmæssige andel blev skønsmæssigt ansat til 75 pct. 3/4 af fradraget for den erhvervsmæssige anvendelse blev henført til forfattervirksomheden, således at denne del af fradraget for afskrivning skulle ske efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a, medens 1/4 blev henført til ansættelsen som lektor, således at fradraget for denne del skulle foretages efter LL (ligningsloven) § 9, stk. 1, med deraf følgende reduktion med bundfradrag. Delvis afskrivning |
|
|
TfS1997, 13 LSR |
En læge der var ansat på et universitetshospital kunne foretage afskrivning på den fulde anskaffelsessum for et edb-anlæg da der blev anset for udelukkende at være anvendt erhvervsmæssigt. Lægen havde købt anlægget, fordi arbejdsgiveren ikke kunne stille et sådant udstyr til rådighed. Anlægget var dels placeret på ambulatoriet, hvor det blev benyttet af personalet til indtastning af data og dels i lægens hjem, hvor han bearbejdede de indsamlede data. Lægen ejede desuden et andet edb-anlæg. Fuld afskrivning |
|
|
TfS 1996, 841 LSR |
En læge ansat på et universitetshospital med hertil knyttede forskningsopgaver, kunne afskrive med 50 pct. på et edb-anlæg placeret i hjemmet. Anlægget blev anset for at have en direkte forbindelse med den løbende indtægtserhvervelse. Delvis afskrivning |
|
|
TfS 1996, 359 LSR |
En gymnasielærer kunne afskrive på edb-udstyr med 75 pct. af de afholdte udgifter. Læreren underviste i fysik, kemi og naturfag. Edb skulle på linje med andre hjælpemidler integreres i undervisningen. Computerudstyret var derfor anskaffet til forberedelse af undervisningen i hjemmet. Der var opstillet 3 computere på gymnasiet til lærernes brug, men gymnasielæreren havde i praksis ikke haft mulighed for at anvende andre dataanlæg til forberedelse og varetagelse af sine opgaver i forbindelse med sin undervisning end sit eget. Delvis afskrivning |
|
|
TfS 1992, 69 LSR |
En musiklærer, kunne afskrive på 50 pct. af udgiften til anskaffelse af et el-piano. Anskaffelsen heraf blev anset for at have en umiddelbar forbindelse med det indtægtsgivende erhverv. Det blev lagt til grund at det havde været nødvendigt for klageren at have adgang til et piano for at forberede sig til undervisningen, og at han ikke havde haft praktisk mulighed for at benytte skolens piano. Delvis afskrivning |
|
|
TfS 1989, 126 LSR |
En handelsskolelærer, der bl.a. underviste i tekstbehandling og kommunikation, kunne ikke afskrive på en computer. Skolen havde ikke pålagt skatteyderen pligt til selv at anskaffe computeren. Arbejdsgiveren stillede computer til rådighed på skolen, men det var ubekvemt at benytte den på grund af andre brugere. Ingen afskrivning |
|
|
LSRM 1982, 175 LSR |
En arbejdsmand havde haft udgifter til værktøj. Han arbejdede for en tømremester, med de samme arbejdsopgaver, som en tømrersvend. Da han ikke var uddannet, fik han dog ikke samme værktøj stillet til rådighed og han var aflønnet som ufaglært. Skatterådet havde ikke godkendt fradraget for værktøjsudgifter og havde henvist til, at klageren ikke var tømrersvend, og at hans mester, hvis han havde været faguddannet og dermed medlem af Tømrernes Fagforening, ville have fået stillet værktøjet til rådighed. Landsskatteretten fandt ikke, at det var en betingelse for at opnå fradrag for udgifter til værktøj, at skatteyderen var medlem af et bestemt fagforbund. Retten fandt derfor, at han havde ret til fradrag for sine værktøjsudgifter. |
Se også TfS 1999, 702 med Skatteministerens svar til Folketingets Skatteudvalg om lønmodtageres mulighed for at fratrække udgifter til nødvendigt værktøj i forbindelse med deres arbejde. |
|
LSRM 1982, 68 LSR |
En adjunkt på et gymnasium kunne afskrive på en regnemaskine til 895 kr. Anskaffelsen af en båndoptager havde derimod ikke en sådan forbindelse med indtægtserhvervelsen, at der var adgang til at afskrive på udgiften. Fuld afskrivning og ingen afskrivning |
|
|
LSRM 1980, 8 LSR |
En gymnasielektor i matematik og fysik kunne afskrive på en elektronisk regnemaskine med indbyggede matematiske funktioner. Undervisningsministeriet havde oplyst at regnemaskinen var en nødvendig anskaffelse for at bestride stillingen, og at lærere i gymnasieskolerne normalt ikke fik undervisningsmateriel som regnemaskine stillet til rådighed, hvorfor en privat anskaffelse var nødvendig, for at arbejdet kunne bestrides. En skrivemaskine var derimod ikke nødvendig for at bestride stillingen. Gymnasielektoren kunne derfor ikke afskrive på skrivemaskinen. Fuld afskrivning og ingen afskrivning |
|
|
Afgørelser fra Statsskattedirektoratet |
||
|
TfS 1985, 627 SD |
En deltidsansat underviser i informatik/datalære ved voksenundervisningen kunne ikke afskrive på dataudstyr. Skolens dataanlæg var til rådighed til forberedelse i weekenderne og det blev ikke krævet at lærerne selv anskaffede sig dataudstyr. Ingen afskrivning. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil