Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

Hvad er en samleverpension? Hvad er en ægtefællepension? Hvad forstås ved en samlever? Hvad forstås ved en børnepension?

C.A.10.2.1.1.3 Ægtefælle-, samlever- og børnepension

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for ægtefælle-, samlever- og ægtefællepension.

Afsnittet indeholder:

  • Ægtefælle- eller samleverpension
  • Samleverpension
  • Børnepension.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Ægtefælle- eller samleverpension

En ægtefælle- eller samleverpension er en pension, der kommer til udbetaling efter den forsikredes død, hvis den medforsikrede er i live. Den medforsikrede skal være en:

  • Ægtefælle
  • Registreret partner
  • Fraskilt eller frasepareret ægtefælle eller registreret partner
  • Samlever.

Ydelsen fra en pensionskasse eller fra en forsikring skal have karakter af pension til en længstlevende ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle eller samlever. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, nr. 4, litra d. Det er et krav, at pensionen udbetales i lige store ydelser. Kravet om lige store løbende ydelser har virkning for pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvor udbetalingen starter den 25. april 2012 eller senere. Se afsnit C.A.10.2.1.1.2.1 Krav til en livsvarig alderspension om kravet om lige store løbende ydelser.

Om definitionen af samlever, se nedenfor under "Hvad forstås ved en samlever".

Der er i modsætning til en alderspension ikke krav til længden af en ægtefælle- eller samleverpension. Udbetalingsperioden for en ægtefælle- eller samleverpension kan være ganske kort, eksempelvis kun to år.

Skatterådet bekræftede, at selvom der i en aftale om ægtefælle-, samlever- og børnepensionen knyttet til en pensionsordning efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, stk. 1 nr. 4 (a), ikke gjaldt nogen minimumsvarighed for udbetaling, kunne pensionsordningen kvalifceres som en pensionsordning med løbende udbetaling jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, stk. 1, nr. 4 (d, e, og f). Se SKM2013.275.SR. 

I lighed med en alderspension er der krav om, at en ægtefælle- eller samleverpension skal være livsbetinget.

Samleverpension

Hvad er en samleverpension?

Der er mulighed for at oprette en særlig samleverpension ved siden af en ægtefælle- eller samleverpension. Samleverpension er en selvstændig pensionsform. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, nr. 4, litra e.

Den særlige samleverpension giver også mulighed for at indrette ordningen, så samlevere ganske vist kan få pension, men en lavere pension end den, der tilkommer en ægtefælle.

En ydelse fra en pensionskasse eller fra en forsikring skal opfylde nærmere fastsatte krav til afgrænsningen af en samlever for at være en samleverpension i pensionsbeskatningslovens forstand.

Hvad forstås ved en samlever?

Der er to definitioner af en samlever.

Efter den første definition er en samlever en person, der

  • kunne have indgået ægteskab eller registreret partnerskab med pensionsopspareren. Det vil sige, at der ikke må være tale om slægtskab i den ret op- og nedstigende linje mellem de to parter (dvs. relationer inden for børn-forældre-bedsteforældre-oldeforældre), og parterne må ikke være hel- eller halvsøskende. Ingen af parterne må leve i et bestående ægteskab/registreret partnerskab. De må derimod gerne sidde i uskiftet bo, selv om det hindrer dem i at indgå ægteskab/registreret partnerskab umiddelbart, og
  • er betænkt i et testamente, som pensionsopspareren har oprettet mindst 3 måneder før sin død med en arvelod af mindst samme størrelse som den tvangsarv, der efter arveloven ville være tilkommet en ægtefælle (dvs. 25 pct. af halvdelen af boet, hvis pensionsopspareren ikke har livsarvinger, og 12,5 pct. af halvdelen af boet, hvis der er livsarvinger). Pensionskasser og forsikringsselskaber bør ved udbetaling sikre sig dokumentation for, at kravene til testamente er opfyldt

Personen skal samtidigt opfylde mindst et af disse kriterier om fælles bopæl med pensionsopspareren: 

  • Personen skal have haft fælles bopæl med pensionsopspareren (afdøde) i de sidste 2 år før dødsfaldet.
  • Personen har tidligere haft fælles bopæl med Pensionsopspareren (afdøde) i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig. 
  • Personen, levede på tidspunktet for dødsfaldet sammen på fælles bopæl med pensionsopspareren (afdøde) eller har tidligere haft fælles bopæl med pensionsopspareren (afdøde), når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, og personen venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde.

 Efter den anden definition er en samlever

  • en navngiven person, derhavde fælles bopæl med pensionsopspareren ved indsættelsen.

De to samleverdefinitioner er ligeværdige alternativer.

Den første definition muliggør indførelse af samleverpension i kollektive pensionsordninger, hvor pensionsinstituttet ikke mener at kunne håndtere individuelle indsættelser, men der er fri adgang til at anvende den anden definition i kollektive ordninger.

Hvad er kravet til fælles bopæl?

I de fleste tilfælde kan fælles bopæl dokumenteres ved en folkeregisterattest. At parterne ikke har fælles folkeregisteradresse på tidspunktet for indsættelsen, udelukker imidlertid ikke, at der i realiteten er fælles bopæl. Dokumentation kan skaffes ved mindst to uvildige personers erklæringer om forholdet, når erklæringerne underbygges af omstændighederne i øvrigt. Da dokumentation vedrører bopælsforholdene på tidspunktet for indsættelsen, kan dokumentationen enten skaffes i forbindelse med indsættelsen af samleveren, eller når pension til samleveren bliver aktuel.

Hvad er konsekvensen, hvis pensionsordningen ikke indeholder en definition af samlever?

Pensionsordningen skal i vilkår, regulativer mv. på samme måde definere, hvad der forstås ved samlevere, som betingelse, for at samlevere kan modtage ydelsen.

Hvis en pensionsordning omfatter pension til samlevere, men den ikke indeholder en af de to mulige definitioner af samlevere, falder pensionsordningen ikke ind under reglerne i PBL (pensionsbeskatningsloven), afsnit I, men den omfattes i stedet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 1, eller PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 3. Se afsnit C.A.10.4.2.3.2.4 Pensionskasseordning, der ikke opfylder betingelserne for fradragsret/bortseelsesret for præmier og bidrag (PBL § 53 A, stk. 1, nr. 3) om pensionskasseordning, der ikke opfylder betingelserne for fradragsret/bortseelsesret for præmier og bidrag.

Hvad skal skattemyndighederne og pensionsinstituttet gøre?

Begge definitioner af samlevere indeholder et bopælskrav. Men hverken Skattestyrelsen eller pensionsinstitutter skal foretage nogen vurdering af samlivsforholdets nærmere karakter.

Der er ikke krav om, at der er tale om et egentligt parforhold, ligesom bopælskriteriet ikke i sig selv udelukker, at samleveren kan være en slægtning til afdøde.

Der kan dog kun være én person som berettiget til ægtefælle- eller samleverpension eller til samleverpension, selv om bopælskravet på samme tid kan være opfyldt af mere end én person.

Minimumsbetingelser

Betingelserne i pensionsbeskatningsloven er minimumsbetingelser. Der er ikke krav om, at samleverpension skal indgå i de ydelser, som pensionsinstituttet tilbyder, eller at samlevere skal have adgang til ægtefælle- eller samleverpension overhovedet. Har samleveren mulighed for at få samleverpension, kan der i vilkårene for pensionsordningen aftales yderligere betingelser. Det kan fx aftales, at en samlever, der er indsat ved navn, også skal have levet sammen med pensionsopspareren ved dødsfaldet og/eller have gjort det i en vis periode for at kunne få ydelsen.

Børnepension

Børnepension betegnes også "børnerenter".En ydelse fra en pensionskasse eller en forsikring skal for at kunne anses for en børnepension gå ud på udbetalinger, der kan tilfalde pensionsopsparerens xefterxlevende børn eller stedbørn (en ægtefælles børn med en anden end ægtefællen) eller børn af personer, der opfylder PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, nr. 4, litra e (samleverpension), dog længst til de er fyldt 24 år eller til den følgende policedag (ved policedag forstås årsdag for policens oprettelse). Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, nr. 4, litra f.

Kollektive aftaler om pensionsordninger kan indeholde vilkår om, at der også bliver udbetalt børnepension i forbindelse med pensionsopsparerens invaliditet eller alderspension.

Der er derfor indsat en tilføjelse i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2 ,stk. 1, nr. 4, litra f, der præciserer, at reglen også omfatter udbetalinger efter kollektive overenskomster, der kan tilfalde pensionsopsparerens børn eller stedbørn eller børn af samlevere, der opfylder PBL § 2, nr. 4, litra e.

Indeholder en pensionsaftale mulighed for, at der kan ske udbetaling af børnepension ved pensionsopsparerens invaliditet eller alderspension, eller indsættes et sådan vilkår i en eksisterende pensionsaftale, uden at det er fastsat i en kollektiv aftale, vil pensionsordningen ikke opfylde betingelserne i  PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, nr. 4, litra f.  

Som hovedregel kan privattegnede pensionsordninger, hvor indbetalingerne skal kunne fradrages efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18, derfor ikke give ret til udbetaling af børnepension ved pensionsopsparerens invaliditet eller alderspensionering.

Der gælder dog en undtagelse, hvis den pensionsordning, der giver ret til udbetaling af børnepension ved pensionsopsparerens invaliditet eller alderspensionering, oprindeligt er oprettet, som led i en kollektiv aftale, men er videreført af pensionsopspareren med private indbetalinger, efter at pensionsopspareren er fratrådt den ansættelse, som den kollektive aftale omfattede. I disse tilfælde vil pensionsordningen fortsat være omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, nr. 4 litra f.   

Skatterådet bekræftede, at selvom der i en aftale om ægtefælle-, samlever- og børnepensionen knyttet til en pensionsordning efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, stk. 1 nr. 4 (a), ikke gjaldt nogen minimumsvarighed for udbetaling, kunne pensionsordningen kvalifceres som en pensionsordning med løbende udbetaling jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, stk. 1, nr. 4 (d, e, og f). Se SKM2013.275.SR. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2014.75.SR

Skatterådet anså en pensionsordning, der bestod af en opsat livsvarig livrente med tilknyttet supplerende kollektiv ydelse (garanteret ydelse), samt en kollektiv tegnet ægtefællepension med ophørende risiko og ophørende udbetaling for at opfylde betingelserne i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, stk. 1, nr. 4, litra a og d, samt §§ 4-5.
Indbetalingerne til pensionsordningsordningen med løbende udbetalinger var fuldt fradragsberettiget efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 18.
Skatterådet fandt, at det ikke havde indflydelse på fradragsretten, hvis udbetalingerne først begyndte ved forsikringstagerens fyldte 75. år, eller hvis pensionsordningen først blev oprettet efter forsikringstagerens fyldte 75. år

SKM2013.275.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at et nyt Pensionsprodukt, som pensionsselskabet ønsker at udbyde, opfylder kravene i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2 om lige store løbende ydelser. Herunder bekræftes det, at en årlig justering af størrelsen af ydelserne, hvor der årligt tages højde for ændringerne i værdien af pensionsordningen som følge af det realiserede afkast og hvor der tages højde for ændringer i den forventede restlevetid for forsikringstager, opfylder kravene i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2 Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at Pensionsproduktet som beskrevet af pensionsselskabet, opfylder kravene i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 5. Skatterådet bekræftede også, at der ikke gjaldt en minimums-
varighed for udbetalinger af ægtefælle-, samlever-, og børnepension

.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.