A.D.18 Tvangsopløsning
Indhold
Dette afsnit omhandler reglerne om tvangsopløsning af selskaber.
Afsnittet indeholder:
- Lovgrundlaget
- Betingelser for tvangsopløsning
- Frist til afhjælpning
- Reglerne om likvidation anvendes
- Ingen indkaldelse af fordringshaverne
- Skatteforvaltningens forholdsregler
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Lovgrundlaget
Kapitalselskaber kan tvangsopløses på begæring af Erhvervsstyrelsen. Bestemmelserne herom findes i selskabslovens §§ 225-229. Selskabslovens § 230 indeholder en særlig bestemmelse om tvangsopløsning ved domstolene i tilfælde af kapitalejermisbrug.
Betingelser for tvangsopløsning
Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, om fornødent efter selskabslovens § 226, hvis en af følgende situationer opstår:
- Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget kapitalselskabets godkendte årsrapport i behørig stand efter årsregnskabsloven. Efter årsregnskabsloven § 138, stk. 1, skal årsrapporten være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning. Dog er fristen fire måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, der omhandler statslige aktieselskaber og virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som har pligt til at aflægge årsrapport efter lovens § 3, stk. 1.
- Kapitalselskabet ikke har den ledelse eller det hjemsted, der er foreskrevet i loven eller i selskabets vedtægter.
- Kapitalselskabet ikke har anmeldt en revisor, selv om det er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
- Kapitalselskabet ikke har anmeldt en revisor, selv om generalforsamlingen i øvrigt har besluttet, at selskabets årsrapport skal revideres.
- Selskabets ledelse ikke har reageret på fordringer på indkaldt selskabskapital, der har vist sig ikke at kunne opfyldes.
Se selskabslovens § 225, stk. 1.
Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten på kapitalselskabets hjemsted om at opløse selskabet, hvis
- opløsning ikke vedtages af selskabet i tilfælde, hvor
- dette er påbudt i lovgivningen, eller
- dette er påbudt i selskabets vedtægter, eller
- dette er påbudt af Erhvervsstyrelsen efter reglerne i selskabsloven, se § 217, stk. 2, 2. pkt., eller
- likvidator ikke bliver valgt.
Se Selskabslovens § 226, stk. 1.
Hvis kapitalselskabets opløsning er besluttet af retten efter selskabslovens § 230, gælder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende. Se selskabslovens § 226, stk. 2.
Frist til afhjælpning
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist til afhjælpning af en mangel efter selskabslovens § 225, stk. 1. Se selskabslovens § 225, stk. 2. Afhjælpes manglen ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan styrelsen træffe beslutning om tvangsopløsning. Erhvervsstyrelsens frist er efter fast praksis fire uger.
Reglerne om likvidation anvendes
For en tvangsopløsning gælder reglerne om likvidation, da skifteretten eller den, som retten har bemyndiget hertil, dog træffer afgørelser i selskabets forhold. Se selskabslovens § 227, stk. 3, 2. pkt.
Ingen indkaldelse af fordringshaverne
Ved tvangsopløsning indkaldes fordringshaverne ikke, men de kan få kendskab til opløsningen gennem Erhvervsstyrelsens system, www.cvr.dk.
Skatteforvaltningens forholdsregler
Skatteforvaltningen giver sædvanligvis ikke møde i forbindelse med en tvangsopløsningssag - det gør RIM.
Skatteforvaltningen kan have en interesse i, at selskabet efter omstændighederne tages under konkursbehandling i stedet for blot at blive opløst efter en analogi af KL § 143. Foreligger der en sådan situation, skal Skatteforvaltningen indlede et samarbejde med RIM.
I tilfælde hvor Skatteforvaltningen bliver opmærksom på, at et selskab opfylder betingelserne for tvangsopløsning efter selskabslovens § 226, kan Skatteforvaltningen eventuelt kontakte Erhvervsstyrelsen og gøre denne opmærksom på, at selskabet opfylder betingelserne for tvangsopløsning. Skatteforvaltningen kan på denne måde eventuelt foranledige selskabet tvangsopløst ved skifteretten.
Bemærk
Likvidation eller tvangsopløsning af et selskab afskærer ikke en fordringshaver fra at indgive konkursbegæring mod selskabet. Selskabets ledelse vil stadig formelt tegne selskabet, indtil der måtte være udpeget en likvidator, eller indtil selskabet eventuelt opløses efter KL § 143 analogt. Det er en forudsætning for udmeldelse af en likvidator, at der forinden er indkaldt til møde i skifteretten. Se fx UfR 2006, 1920 VLK.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKM-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
UfR 2006, 1920 VLK | Et aktieselskab blev af Erhvervsstyrelsen begæret tvangsopløst af skifteretten som følge af manglende indsendelse af årsregnskab. Uden afholdelse af retsmøde udmeldte skifteretten en likvidator og underrettede selskabets direktør herom. Direktøren kærede afgørelsen til landsretten, der bemærkede, at det følger af fast praksis, at skifteretterne indkalder en repræsentant for selskabet til at møde op, inden der træffes dispositioner ud fra en modtaget tvangsopløsningsbegæring. Da en udmeldelse af likvidator desuden har betydning for selskabets mulighed for genoptagelse, hjemviste landsretten sagen til fornyet behandling hos skifteretten. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil