Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-2
<< >>

A.C.2.9.1 Underretning af Hvidvasksekretariatet hos anklagemyndigheden (SØIK)

Indhold

Dette afsnit handler om Skatteforvaltningens forpligtelser til at underrette Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om oplysninger, der har til formål at bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme.

Afsnittet indeholder:

  • Skatteforvaltningens underretningspligt
  • Hvornår og hvordan foretages underretning
  • Forholdet til databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og tavshedspligt
  • Eventuelle konsekvenser af en underretning til Hvidvasksekretariatet

Skatteforvaltningens underretningspligt

Med lov nr. 651 af 8. juni 2017 blev der vedtaget en ny hvidvasklov (lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme), hvor der er lagt op til en målrettet og effektiv indsats i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering hos både myndigheder og omfattede virksomheder og personer. Hvidvaskloven har baggrund i EUs 4. hvidvaskdirektiv. Se lovbekendtgørelse nr. 380 af 2. april 2020.

Begrebet hvidvask er defineret i hvidvasklovens § 3.

Den ændrede hvidvasklov ændrer ikke på Skatteforvaltningens forpligtelser til at indberette oplysninger, men lovfæster gældende praksis. I hvidvasklovens § 28 er der således indsat en bestemmelse om tilsynsmyndighedernes og Skatteforvaltningens underretningspligt, som lovfæster Skatteforvaltningens underretningspligt.

Efter denne bestemmelse er Skatteforvaltningen på samme måde som tilsynsmyndighederne pålagt en underretningspligt, hvis myndigheden får kendskab til forhold, der formodes at have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Får en tilsynsmyndighed eller Skatteforvaltningen kendskab til forhold, der formodes at have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, som er omfattet af underretningspligten i hvidvasklovens § 26, stk. 1, skal myndigheden underrette Hvidvasksekretariatet herom. Tilsynsmyndighederne kan ved inspektioner eller på anden måde få kendskab til forhold, der kan have tilknytning til hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme, og i så fald skal disse underrette Hvidvasksekretariatet herom. Skatteforvaltningen skal på samme måde som tilsynsmyndighederne underrette, hvis de får kendskab til forhold, der kan have tilknytning til hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme. Dette kan fx være tilfældet ved kendskab til store beholdninger af kontanter ved personers ud- eller indrejse af landet eller uledsagede forsendelser af stor værdi, som sendes ud af eller ind i landet. 

Det påhviler de enkelte styrelser i Skatteforvaltningen at vurdere, hvornår der skal ske underretning til Hvidvasksekretariatet. 

Hvornår og hvordan foretages underretning

Hvidvasksekretariatet skal underrettes omgående, når der konstateres mistænkelige forhold, der kan have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det står i hvidvasklovens § 26, stk. 1.

Det betyder, at så snart en mistanke er opstået, skal der ske underretning til Hvidvasksekretariatet, medmindre en umiddelbar undersøgelse af forholdet viser, at mistanken kan afkræftes fuldstændigt. Kravene til afkræftelse af mistanken betyder ikke, at der skal iværksættes en omfattende undersøgelse eller krav om, at der skal indhentes yderligere oplysninger om forholdet. Det betyder blot, at der skal underrettes, hvis en undersøgelse inden for rimelige grænser, fx ud fra de foreliggende oplysninger i sagen, enkelte systemopslag eller lignende, ikke kan afkræfte mistanken.

Underretningen om mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering skal ske digitalt til Hvidvasksekretariatet. Reglerne om digital underretning fremgår af bekendtgørelse nr. 1403 af 1. december 2017 om indsendelse af underretning mv. til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Forholdet til databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og tavshedspligt

Den registrerede person har ikke ret til indsigt i personoplysninger, der er eller vil blive behandlet efter hvidvasklovens § 26 stk. 1 og 2. Det står i hvidvasklovens § 26, stk. 5.

Dette betyder tillige, at den registrerede person ikke har ret til i indsigt i, at der er sket underretning til Hvidvasksekretariatet om vedkommende. Bestemmelsen fraviger således databeskyttelsesforordningens art. 15 om, at hvis en person fremsætter begæring, skal den dataansvarlige give den pågældende meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende samt indsigt i en række forhold vedrørende behandlingen af oplysninger om den pågældende.

Efter hvidvasklovens § 38 er der tavshedspligt om, at der i konkrete tilfælde er foretaget underretning til Hvidvasksekretariatet. Tavshedspligten er en nødvendig - i øvrigt EU-bestemt - lovmæssig foranstaltning for at forebygge hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Tavshedspligten skal samtidig sikre, at der ikke lægges hindringer i vejen for officielle eller retlige undersøgelser, analyser, efterforskninger eller procedurer, som skal sikre at forebyggelse, efterforskning og afsløring af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme ikke bliver bragt i fare.

I tilfælde, hvor en underretning til Hvidvasksekretariatet indeholder oplysninger, der ikke er indsamlet hos den registrerede, skal den registrerede ved videregivelse af oplysningerne til Hvidvasksekretariatet derfor ikke gives konkret meddelelse herom i medfør af databeskyttelsesforordningens art. 14. Der skal heller ikke gives konkret meddelelse, hvis oplysningerne måtte være indhentet fra den registrerede selv. Det følger af databeskyttelseslovens § 22, stk. 2, nr. 4 og 8.

Se også afsnit A.A.6.1.3 Skattemyndighedernes særlige tavshedspligt efter hvidvaskloven om tavshedspligt, når Skatteforvaltningen modtager oplysninger, som hidrører fra en underretning efter hvidvaskloven, som er modtaget fra Hvidvasksekretariatet.

Eventuelle konsekvenser af en underretning til Hvidvasksekretariatet

En indberetning til Hvidvasksekretariatet vil som udgangspunkt ikke have konsekvenser for Skatteforvaltningens fortsatte opgaver vedrørende den pågældende person eller virksomhed. Skatteforvaltningens opgave er ikke at efterforske sager efter hvidvasklovgivningen. Denne kompetence tilkommer politi og anklagemyndighed. Selv om der er mistanke om, at der er sket en overtrædelse af hvidvasklovgivningen, vil Skatteforvaltningen således kunne fortsætte sine opgaver, hvis formålet hermed er at tilvejebringe oplysninger til brug for behandling af andre spørgsmål end straf.

Kommer Skatteforvaltningen fx under et kontrolbesøg i besiddelse af oplysninger, der giver anledning til underretning af hvidvaskoplysninger, vil dette være uden betydning for Skatteforvaltningens kontrol, når formålet udelukkende er at opgøre grundlaget for skatte- og afgiftskravet. Dette svarer til den gældende praksis, der følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 2. Se Den juridiske Vejledning, afsnit A.C.1.5 Forholdet til strafferetsplejen.

Se også regler om Skatteforvaltningens adgang til at anmode om visse oplysninger, der er indberettet og opbevaret efter hvidvaskloven:

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.