A.C.2.1.3.2.2 Adgang til regnskabsmateriale til brug for krydsrevision

Indhold

Dette afsnit handler om Skatteforvaltningens adgang til regnskabsmateriale hos erhvervsvirksomheder og foreninger m.v. til brug for dokumentation af samhandel og udveksling af ydelser med henblik på kontrol af bestemte erhvervsdrivendes skatteansættelse, dvs. adgang til at foretage krydsrevision.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over ændringer
• Kredsen af oplysningspligtige
• Regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter
• Gennemgang på stedet
• Behørig legitimation
• Politiets bistand
• Kontrollen skal være nødvendig 

Regel

Efter SKL (skattekontrolloven) § 57 skal erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, efter Skatteforvaltningens anmodning indsende regnskabsmateriale med bilag såvel for tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der har betydning for kontrol af andre navngivne erhvervsdrivendes skatteansættelse.

Bestemmelsen giver således Skatteforvaltningen hjemmel til at foretage krydsrevision.

Det skal udtrykkeligt fremgå over for den, der afkræves oplysningerne, at oplysningerne skal anvendes til kontrol af en anden navngiven erhvervsvirksomhed.

Såfremt de ønskede oplysninger vedrører ikke identificerbare fysiske eller juridiske personer, vil der skulle foreligge en tilladelse fra Skatterådet efter bestemmelsen i SKL (skattekontrolloven) § 62. Se herom afsnit (A.C.2.1.3.2.7 Skatterådets forudgående godkendelse af oplysningspligt).

SKL (skattekontrolloven) § 57 erstatter hjemlen i den tidligere gældende skattekontrollovs § 6, stk. 1 og 2, til krydsrevision. Der er ikke tale om materielle ændringer i forhold til den tidligere bestemmelse, dog er der den væsentlige ændring, at Skatteforvaltningen skal identificere den erhvervsdrivende, som Skatteforvaltningen ønsker oplysninger om.

Oversigt over ændringer

Kredsen af oplysningspligtige

Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. påhviler erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende. Se SKL (skattekontrolloven) § 57, stk. 1.

Alle juridiske personer, herunder

• offentlige myndigheder
• bestyrelser eller anden øverste ledelse for selskaber
• kommanditselskaber
• kommanditaktieselskaber
• partrederier
• foreninger
• stiftelser
• legater
• andre institutioner

er oplysningspligtige.

Oplysningspligten omfatter også interessentskaber, hvis samtlige interessenter hver for sig er omfattet af SKL (skattekontrolloven) § 57, stk. 1, dvs. selvstændige juridiske personer.

At der er pligt til at indsende regnskabsmateriale m.v. også for juridiske personer, der ikke er erhvervsdrivende, er begrundet i hensynet til at kunne indhente relevante oplysninger i forbindelse med gennemførelse af krydsrevisioner og brancheundersøgelser, idet disse juridiske personer er forbrugere af en lang række varer og ydelser fra erhvervsdrivende.

Det betyder f.eks., at ideelle foreninger skal kunne anmodes om at indsende regnskabsmateriale til dokumentation af indkøb hos en erhvervsdrivende eller til dokumentation af, at den støtte, de har modtaget fra en erhvervsdrivende, er anvendt på en måde, der berettiger den erhvervsdrivende til et fradrag.

Et pålæg om oplysningspligt skal rettes til den pågældende juridiske persons bestyrelse eller øverste daglige ledelse.

Regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter

Efter SKL (skattekontrolloven) § 57, stk. 1, kan skatteforvaltningen anmode om at få indsendt regnskabsmateriale med bilag såvel for tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der har betydning for kontrol af andre navngivne erhvervsdrivendes skatteansættelse. Samme pligt har juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, og uanset om de er skattepligtige eller ej. Se SKL (skattekontrolloven) § 57.

Fortolkningen er som i SKL (skattekontrolloven) § 53. Der henvises derfor til afsnit A.C.2.1.3.1.1.1 Anmodning om regnskabsmateriale, bilag og andre dokumenter Anmodning om regnskabsmateriale, bilag og andre dokumenter.

Gennemgang på stedet

Efter SKL (skattekontrolloven) § 57, stk. 2, kan Skatteforvaltningen til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til hos erhvervsdrivende og juridiske personer, der ikke er erhvervsdrivende, at foretage gennemgang på stedet af regnskabsmateriale, bilag og andre dokumenter.

Reglen giver mulighed for, at Skatteforvaltningen kan foretage udgående kontrol hos erhvervsdrivende og juridiske personer, der ikke er erhvervsdrivende, når det er andre erhvervsdrivendes forhold (krydsrevision), der kontrolleres.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere gældende skattekontrollovs § 6, stk. 4, 1. punktum, dog med den præcisering, at kontrollen alene er rettet mod at gennemgå regnskabsmateriale, bilag og andre dokumenter, hvor materialet forefindes.

Skatteforvaltningen har dermed, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos erhvervsdrivende og juridiske personer, der ikke er erhvervsdrivende til på stedet samt på arbejdssteder uden for den erhvervsdrivendes lokaler, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt, at gennemgå deres regnskabsmaterialet med bilag og andre dokumenter, der kan have betydning for skattekontrollen, og foretage opgørelse af kassebeholdning og lignende. Efter samme regler har Skatteforvaltningen adgang til hos den erhvervsdrivende at foretage opgørelse og vurdering af lagerbeholdninger, besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel.

Ved udtrykket ”på stedet” forstås  den ejendom og i de lokaler, hvorpå eller hvori virksomheden drives, herunder lokaler, hvori regnskabsmateriale m.v. opbevares. Det vil i praksis sige den erhvervsdrivendes forretnings-, fabriks-, kontor- og lagerlokaler. For ikke erhvervsdrivende juridiske personer vil det sige lokaler, der benyttes til formålet med den juridiske enhed.

Efter SKL (skattekontrolloven) § 57, stk. 2, omfatter begrebet ”på stedet” også arbejdssteder uden for den erhvervsdrivendes lokaler fx byggepladser og rullende materiel, der anvendes erhvervsmæssigt, som fx taxier. Kontrol kan dog ikke foretages på ejendomme, der kun tjener til privatbolig eller fritidsbolig. Se den tilsvarende bestemmelse i KSL (kildeskatteloven) § 86, stk. 2.

Ejeren og de hos denne ansatte er forpligtet til at yde Skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen.

Skatteforvaltningen kan ikke mod den erhvervsdrivendes protest fjerne regnskabsmateriale m.v. fra virksomheden. Det kan heller ikke ske ved magtanvendelse fra politiets side, fordi der er tale om et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, og Skatteforvaltningen ikke har noget besiddelseskrav eller hjemmel til at beslaglægge det pågældende regnskabsmateriale m.v. Af samme grund kan regnskabsmaterialet m.v. heller ikke kræves udleveret gennem en fogedsag, idet der ikke foreligger noget eksekutionsgrundlag. Regnskabsmaterialet m.v. må i så fald indhentes gennem oplysningspligter og eventuelt under anvendelse af administrative sanktioner, herunder daglige tvangsbøder. Skatteforvaltningen er dog berettiget til at udskrive eller fotokopiere dokumenter og regnskabsmateriale m.v. fra den erhvervsdrivendes regnskabssystem.

Skatteforvaltningens adgang til regnskabsmateriale m.v. består, uanset hvilken form materialet ligger i. Der er således også adgang til materiale, der foreligger i elektronisk form. Skatteforvaltningen vil efter bestemmelsen have adgang til på stedet at gennemgå registreringerne i virksomhedens systemer.

Behørig legitimation

Skatteforvaltningen vil skulle fremvise behørig legitimation i forbindelse med et kontrolbesøg. Af legitimationen skal fremgå, hvem den pågældende er, samt at denne repræsenterer Skatteforvaltningen. Virksomhedskontrollen vil kunne foretages uden retskendelse.

Politiets bistand

Efter bestemmelsen i SKL (skattekontrolloven) § 57, stk. 3, yder politiet om fornødent Skatteforvaltningen bistand til gennemførelse af kontrollen efter stk. 1 og 2.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 6, stk. 7, dog er bemyndigelsen om, at justitsministeren efter forhandling med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler, ikke videreført.

Det fremgår af § 2 i politiloven, at politiet yder andre myndigheder bistand efter gældende ret. Politiloven fastsætter rammerne for politiets magtanvendelse, og politiet må alene yde bistand til at overvinde fysiske hindringer for kontrollen.

Politiets bistand efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 57, stk. 3, begrænser sig således til overvindelse af fysiske hindringer for gennemførelsen af kontrollen, f.eks. skaffe adgang til et aflåst rum. Selve kontrollen vil skulle gennemføres af medarbejdere hos Skatteforvaltningen. Hvis der på tidspunktet for politiets bistand ved Skatteforvaltningens kontrolbesøg er – eller i forbindelse hermed opstår – konkret mistanke om et strafbart forhold, herunder i sager som kan behandles administrativt, vil politiets bistand til gennemførelsen af kontrollen skulle ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler, når bistanden har karakter af efterforskning.

Kontrollen skal være nødvendig

Det fremgår direkte af SKL (skattekontrolloven) § 57, stk. 4, at oplysningerne skal være nødvendige for skattekontrollen.

Oplysningerne efter SKL (skattekontrolloven) § 57, stk. 1 og § 57, stk. 2, skal således være nødvendige for skattekontrollen. Heri ligger, at indgrebet skal være egnet til og nødvendigt for at opnå det tilsigtede mål. Det betyder, at samme resultat ikke kan opnås med et mindre vidtgående indgreb, at indgrebet er egnet til at opnå det ønskede formål, og at indgrebet står i rimeligt forhold til de mål, der forfølges.

Bestemmelsen om udgående kontrol vil kunne finde anvendelse i de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende bestemmelsen i § 57, stk. 1 om indsendelse af oplysninger. En udgående kontrol af andres skattemæssige forhold er imidlertid meget indgribende over for den erhvervsdrivende, der udsættes for kontrollen, og bør derfor kun foretages, når Skatteforvaltningen vurderer, at oplysningerne ikke vil kunne tilvejebringes på anden måde, eller den oplysningspligtige selv foretrækker en dialog med Skatteforvaltningen på stedet om hvilke oplysninger, der er nødvendige.

Hvis en udgående kontrol skønnes nødvendigt, skal det tilstræbes, at kontrolbesøget ikke hindrer den erhvervsdrivende i at udføre sin daglige virksomhed. Desuden skal det tilstræbes, at det foretages efter forudgående aftale med virksomheden og i samarbejde med denne. Uanmeldte kontrolbesøg bør således kun foretages, hvis det skønnes, at formålet med kontrollen kan forspildes ved en forudgående varsling. I normalsituationen vil kontrollen være varslet og blive foretaget efter aftale mellem virksomheden og Skatteforvaltningen, hvilket også gør det lettere for virksomheden at finde det rigtige materiale frem. Denne aftale vil også omfatte, om kontrollen skal ske ved indsendelse af regnskabsmateriale m.v. eller ved besøg i virksomheden.