Hvad indebærer retten til ikke at inkriminere sig selv?

A.C.1.6.1 Konkret mistanke

Indhold

Dette afsnit beskriver de grundlæggende betingelser for adgangen til at anvende oplysningspligter ved mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået en strafbar lovovertrædelse.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvornår foreligger der konkret mistanke
• Brug af oplysningspligter ved mistanke om strafbare lovovertrædelser
• Oplysninger afkrævet fra den mistænkte selv
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser om oplysningspligter ikke overfor den mistænkte, med mindre det kan udelukkes, at de udbedte oplysninger, kan have betydning for bedømmelsen af det strafbare forhold. Se RSL § 10.

RSL § 10 omfatter de tilfælde, hvor der i lovgivningen eller ved bekendtgørelse mv. er fastsat en pligt til at meddele oplysninger til en offentlig myndighed. Det gælder, hvad enten en overtrædelse af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller gennemtvinges ved pålæg af eksempelvis daglige bøder.

Bemærk - vejledningspligt i agterskrivelser og ved partshøring

Reglen i RSL § 10 omfatter derimod ikke de tilfælde, hvor den mistænkte ikke er forpligtet til at afgive oplysninger, og hvor vedkommendes manglende medvirken alene kan blive tillagt processuel skadevirkning. Det kan eksempelvis være i de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen udsender en partshøring eller agterskrivelse. 

Selvom agterskrivelser og partshøring ikke er omfattet af RSL § 10, skal Skatteforvaltningen også i disse tilfælde alligevel i fornødent omfang vejlede en mistænkt person om, at vedkommende ikke har pligt til at afgive oplysninger, der har betydning for det forhold, som mistanken omfatter.

Se hertil blandt andet forarbejderne til retssikkerhedsloven (LF 96 af 26. november 2003, se pkt. 4.3.2 i de almindelige bemærkninger), hvor det fremgår, at: "Som anført omhandler lovforslaget kun tilfælde, hvor der i lovgivningen er fastsat en oplysningspligt. Lovforslaget regulerer således ikke de situationer, hvor myndighederne anmoder en person om oplysninger, uden at der i lovgivningen mv. er pligt til at give oplysninger til myndigheden. Det indebærer imidlertid ikke, at en forvaltningsmyndighed i en sådan situation uden videre kan anmode en mistænkt om oplysninger, der vedrører et strafbart forhold. 

Også i disse tilfælde, hvor der selv uden en mistanke om strafbart forhold ikke ville have været pligt for vedkommende til at give oplysninger, må det antages, at en myndighed i fornødent omfang i forbindelse med en eventuel anmodning om at modtage oplysninger bør vejlede en mistænkt person om, at vedkommende ikke har pligt til at afgive oplysninger af betydning for det eller de forhold, som mistanken omfatter."

Se endvidere pkt. 4.2 i Folketingets Ombudsmands redegørelse af 19. december 2019 om "SKATs indhentelse af oplysninger og mistankevurdering efter retssikkerhedsloven i et konkret sagskompleks".

Hvornår foreligger der konkret mistanke

Det fremgår af forarbejderne til RSL § 10 (LF 96 af 26. november 2003), at "Med hensyn til kravet om, at der skal foreligge en konkret mistanke, må det som udgangspunkt være afgørende om myndighedens mistanke er så stærk, at der vil være grundlag for indenfor strafferetsplejen at rejse en sigtelse eller at tillægge vedkommende en sigtets rettigheder. Der skal således foreligge omstændigheder, spor mv., som på objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for vedkommendes mulige skyld. En person skal normalt anses for sigtet, når mistanken samler sig om vedkommende, og efterforskningen direkte retter sig mod den  pågældende og ikke mod en bredere kreds. Det forudsættes, at det er den myndighed, der i givet fald skal anvende oplysningspligten, som i almindelighed foretager vurderingen af, om der er grundlag for en konkret mistanke. 

Bestemmelsen indebærer, at den mistænkte person i de nævnte tilfælde alene har pligt til at meddele oplysninger, i det omfang det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Om dette er tilfældet må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag. Kan det efter en sådan vurdering ikke udelukkes, at oplysningerne vil kunne have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, kan oplysningspligten ikke anvendes."

Justitsministeriet har i vejledning nr. 9686 af 22. december 2004 om retssikkerhedsloven gengivet dele af lovbemærkningerne og har om hvornår, der foreligger en konkret mistanke tilføjet: "Hvis en myndighed, f.eks. fra naboer konkurrenter eller ansatte i en virksomhed modtager en anmeldelse om forhold, som efter deres karakter kan være strafbare, beror det på en vurdering i det enkelte tilfælde, om der herefter foreligger en konkret mistanke.

I denne vurdering må det bl.a. indgå, hvor troværdig anmeldelsen fremtræder, hvor konkret de pågældende forhold er angivet, og om der i øvrigt i de oplysninger, som myndigheden herudover er i besiddelse af, er holdepunkter for, at der kan foreligge et strafbart forhold."  

Folketingets Ombudsmand har i redegørelse af 19. december 2019 om "SKATs indhentelse af oplysninger og mistankevurdering efter retssikkerhedsloven i et konkret sagskompleks" udtalt sig nærmere om, hvornår der siges at foreligge en konkret mistanke, se blandt andet redegørelsens pkt. 4.

Til illustration af anvendelsesområdet for RSL § 10  se fx SKM2017.559.BR. I afgørelsen fandt RSL § 10 ikke anvendelse, idet konsekvensen for skatteyderne af at undlade at indsende de udbedte oplysninger alene var, at sagen kunne afgøres på det foreliggende grundlag.

Eksempel

Skattesagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt to personer (A og B) var berettigede til fradrag for nogle bestemte renteudgifter.

Byretten anførte, at det var A og B, der som skatteydere havde bevisbyrden for retten til rentefradrag. Konsekvensen af, at de ikke havde godtgjort, at de var berettiget til fradrag for renter, var, at fradragsretten blev nægtet. SKAT kunne derfor anmode A og B om dokumentation for de selvangivne rentefradrag, uden at bestemmelserne i retssikkerhedslovens § 10 og/eller EMRK artikel 6 fandt anvendelse. Se SKM2018.330.BR.

Bemærk

Reglerne i retssikkerhedsloven skal ses i lyset af Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention, om forbud mod selvinkriminering. Se konventionens artikel 6.

Brug af oplysningspligter ved mistanke om strafbare lovovertrædelser

Reglerne i lovgivningen om pligt til at meddele oplysninger til myndigheder gælder ikke, hvis der er konkret mistanke om, at en person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Se RSL § 10. Myndighederne må i disse tilfælde som udgangspunkt afstå fra at benytte oplysningspligterne.

Oplysninger afkrævet fra den mistænkte selv

Om en oplysningspligt kan anvendes, når der foreligger en konkret mistanke om, at en person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, er afhængig af, om oplysningen afkræves den mistænkte selv eller andre end den mistænkte.

Identifikation mellem den juridiske person og fysiske personer

Hvis der er mistanke om, at en juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, skal der ske identifikation mellem den juridiske person og de fysiske personer, der har tilknytning til den juridiske person.

Tilknytningskravet er opfyldt, hvis der er tale om et ansættelsesforhold eller en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Identifikationen skal ske mellem den juridiske person og ansatte, medlemmer af den juridiske person, herunder direktion, den ansatte, aktionærer mv., eller medlemmer af den juridiske persons bestyrelse.

Identifikation mellem ejeren og de ansatte

I enkeltmandsvirksomheder og personligt ejede virksomheder skal der efter retssikkerhedsloven ikke ske identifikation mellem ejeren og de ansatte.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv