Hvornår har SKAT pligt til at give et svar?

A.A.4.2 Forholdet til vejledningspligten og Skatteforvaltningens pligt til at give en uformel forhåndstilkendegivelse

Indhold

Dette afsnit handler om forholdet til vejledningspligten i forvaltningsloven og Skatteforvaltningens pligt til at give en forhåndstilkendegivelse.

Afsnittet indeholder:

• Betydningen af vejledningspligten i forvaltningsloven
• Konkret vurdering om Skatteforvaltningen er forpligtet til at give forhåndsbesked
• Hvis anmodningen samtidig er omfattet af reglerne om bindende svar
• Hvis Skatteforvaltningen giver en forhåndstilkendegivelse uden at være forpligtet til det
• Oversigt over udtalelser fra Ombudsmanden.

Betydningen af vejledningspligten i forvaltningsloven

Skatteforvaltningen er forpligtet til at yde vejledning og bistand til borgere og virksomheder, der retter henvendelse om spørgsmål inden for Skatteforvaltningens afgørelsesområde. Se FVL § 7. Se om vejledningspligten i FVL § 7 i afsnit A.A.7.4.1 Vejledningspligt.

FVL § 7 indeholder derimod ikke en forpligtelse for Skatteforvaltningen til at give en uformel forhåndstilkendegivelse. Ombudsmanden har i en sag udtalt, at FVL § 7 alene indebærer en pligt for en myndighed til at yde vejledning, men derimod ikke en pligt til at give forhåndsbesked om en fremtidig forvaltningsafgørelse. Om myndigheden er forpligtet til at give en forhåndstilkendegivelse skal afgøres ud fra andre kriterier. Se nedenfor om FOB 1995.258.

Men vejledning og forhåndstilkendegivelse kan ligne hinanden, og ofte er der en glidende overgang fra vejledning til forhåndstilkendegivelse. Det kan være svært at sætte en klar grænse for, hvornår vejledning bliver til forhåndstilkendegivelse.

Så længe vejledning alene er generel, fx alene angår de generelle regler om adgangen til aktieombytning, adskiller vejledning sig tydeligt fra forhåndstilkendegivelsen. Men vejledning kan også blive meget konkret, og vejledningspligten indebærer også, at myndigheden skal give vejledning om gældende ret, men afstemt til den konkrete sag, herunder oplyse om borgerens retlige muligheder og om hans aktuelle retsstilling.

Konkret vurdering om Skatteforvaltningen er forpligtet til at give forhåndsbesked

Om Skatteforvaltningen i særlige tilfælde kan forpligtes til at give en uformel forhåndstilkendegivelse skal afgøres ud fra almindelige forvaltningsretlige principper om retten til forhåndstilkendegivelse, udviklet i retspraksis og ombudsmandspraksis.

Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om Skatteforvaltningen er forpligtet til at give en uformel forhåndstilkendegivelse.

Der findes hverken almindelige forvaltningsretlige eller særlige skatteretlige regler om, hvornår en myndighed kan forpligtes til at give en uformel forhåndstilkendegivelse.

Ombudsmanden har udtalt, at pligten til at give forhåndstilkendegivelse beror på en samlet, konkret vurdering af

• om den, der anmoder, har en væsentlig retlig interesse i forhåndsbeskeden
• sagens art
• myndighedens placering og funktion
• de oplysninger, der er blevet forelagt den pågældende myndighed.

Se Ombudsmandens udtalelse i FOB 1995.258.

Ved vurderingen af, om borgeren/virksomheden kan anses at have en væsentlig retlig interesse, kan der fx tages hensyn til økonomiske og personlige interesser samt om borgeren har handlemuligheder og valgmuligheder.

Samlet set skal der foretages en vurdering af på den ene side hensynet til borgerens situation og på den anden side hensynet til myndighedens sagsbehandling samt risikoen for at give et forkert svar.

Hvis anmodningen samtidig er omfattet af reglerne om bindende svar

Hvis en anmodning fra en borger/virksomhed samtidig må vurderes at falde ind under reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 8 om bindende svar, kan Skatteforvaltningen henvise borgeren/virksomheden til at anmode om et bindende svar efter dette regelsæt.

Hvis borgeren/virksomheden ikke ønsker at benytte sig af adgangen til at få et bindende svar, selv om henvendelsen omfattes af dette regelsæt, anses vejledningsforpligtelsen for opfyldt ved Skatteforvaltningens henvisning til at benytte reglerne om bindende svar. Skatteforvaltningen er med andre ord ikke forpligtet til at give en uformel forhåndstilkendegivelse i disse tilfælde.

Hvis Skatteforvaltningen giver en forhåndstilkendegivelse uden at være forpligtet til det

Skatteforvaltningen kan vælge at give en borger/virksomhed en uformel forhåndstilkendegivelse, selv om Skatteforvaltningen ikke er forpligtet til det. Se om muligheden for at indsætte forbehold om den bindende virkning i afsnit A.A.4.5 Forbehold i forhåndstilkendegivelsen.

Vælger Skatteforvaltningen således fx at give en uformel forhåndstilkendegivelse i et tilfælde, hvor anmodningen samtidig er omfattet af reglerne om bindende svar, gælder de sædvanlige betingelser for, om den uformelle forhåndstilkendegivelse undtagelsesvis er bindende. Se afsnit A.A.4.3 Betingelser for at støtte ret på en forhåndstilkendegivelse.

Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Skemaet viser relevante udtalelser på området: