Hvem kan få omkostningsgodtgørelse i forbindelse med en skattesag? Hvem kan være part i en sag? Anses en rådgiver for at være part i en sag om omkostningsgodtgørelse?

A.A.13.3 Hvem kan få godtgørelse?

Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for, hvem der kan få godtgørelse. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 53.

Afsnittet indeholder:

• Personer omfattet af reglen
• Betingelser/Krav til personen
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Personer omfattet af reglen

Fysiske og juridiske personer, herunder dødsboer

• der klager,
• der er part i en klagesag, eller
• der af en myndighed er inddraget i en klagesag,

kan få omkostningsgodtgørelse.

Selskaber, der er skattepligtige efter SEL §§ 1 eller 2, og fonde, der er skattepligtige efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, er ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse, i det omfang den sagkyndige bistand er udført inden den 1. januar 2017. 

Betingelser/Krav til personen

For at være omfattet af reglen skal den fysiske eller juridiske person være enten den:

• der ifølge lovgivningen er berettiget til at klage over en afgørelse i en sag som nævnt i SFL (skatteforvaltningsloven) § 55 eller indbringer en sådan afgørelse for domstolene. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 53, stk. 1, nr. 1, eller den
• som i øvrigt må anerkendes som part i en sag. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, og § 53, stk. 1, nr. 2, eller den
• som en myndighed inddrager i en sag omfattet af SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, fordi myndigheden skønner, at den pågældende har en direkte retlig interesse i sagens udfald, eller den
• der har direkte interesse i at en sag føres.

Hvem er klageberettiget

Den, der ifølge SFL (skatteforvaltningsloven) § 35 a, stk. 2, er berettiget til at klage over afgørelsen i en sag som nævnt i SFL (skatteforvaltningsloven) § 55, eller som kan indbringe en sådan afgørelse for domstolene. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 53.

Hvornår er man part i en sag?

Om man kan anses for at være part i en sag afgøres efter almindelige forvaltningsretlige regler, dvs. om man har væsentlig, direkte, retlig og individuel interesse i sagens udfald. Se afsnit A.A.7.2 Partsbegrebet.

Eksempel

En rådgiver anses for at være part i en sag om omkostningsgodtgørelse, såfremt kravet på omkostningsgodtgørelse er overdraget til rådgiver.

Eksempel

En aktionær anses som part i selskabets skattesag, når aktionæren i forbindelse med selskabets likvidation eller konkurs får overdraget retten til at føre selskabets skattesag, således at aktionæren får ret til det eventuelle provenu, der kommer ud af skattesagen.

Eksempel

En sælger af tømt overskudsselskab ønsker at føre selskabets skattesag og anerkendes som part i denne, idet størrelsen af Skatteforvaltningens erstatningskrav mod sælgeren har direkte sammenhæng med selskabets skatteansættelse.

Eksempel

Foretager et selskab omstrukturering, fx skattefri ophørsspaltning, anses selskabet som part. Godtgørelsesmæssigt anses en eller flere af aktionærerne ikke for at være part.

Eksempel

Et selskab anses som part i et andet selskabs sag og dermed berettiget til omkostningsgodtgørelse efter SFL § 53, stk. 1, nr. 2. Selskabets afledte interesse i det andet selskabs momssag anses for så tilstrækkelig væsentlig, at selskabet har partsstatus. Der er herved henset til, at udfaldet af klagesagen havde en umiddelbar betydning for selskabet, da enhver nettotilbagebetaling skulle videregives til bl.a. selskabet. Se SKM2011.323.LSR.

Eksempel

Et selskab anses ikke for godtgørelsesberettiget i forbindelse med klage til skatteankenævnet for ansatte i selskabet. Selskabets afledte interesse i udfaldet af de ansattes skattesager anses ikke for så væsentlig, at den kan begrunde, at selskabet anses som part i de ansattes skattesag.

Hvordan bliver man inddraget i en sag?

Skatteforvaltningen, Skatteankestyrelsen, skatteankenævnene og Landsskatteretten kan inddrage tredjemand når det skønnes, at denne kan have væsentlig interesse i den materielle afgørelse i en skatte- eller afgiftssag.

Direkte interesse i at en sag føres

Det sker, at en kreds af skatte- eller afgiftspligtige med ensartede sager går sammen om at få prøvet én af sagerne ved klage, eller ved at indbringe sagen for domstolene. I et sådant tilfælde kan alle have en direkte retlig interesse i sagens førelse og udfald.

Derfor kan de få omkostningsgodtgørelse for en egen klagesag og for udgifter i forbindelse med prøvesagen. Den enkeltes ret til godtgørelse afhænger af graden af den enkelte deltagers retlige interesse i udfaldet af prøvesagen og udgifternes tilknytning til sagen.

En sådan retlig interesse er der, når skattemyndighederne har givet tilsagn om, at afgørelsen i prøvesagen vil blive lagt til grund i ansøgerens klagesag. Om dokumentationskrav i sådanne sager, se afsnit A.A.13.13 Dokumentation i forbindelse med en ansøgning Dokumentation i forbindelse med ansøgning.

Biintervention

Biintervention finder sted, hvis fx en fagforening indtræder i en sag til støtte for arbejdstager eller en part, fordi den har en retlig interesse i retssagens udfald.

En biintervenient anses som udgangspunkt ikke for at være part i en sag og derfor ikke godtgørelsesberettiget.

Eksempel

En rådgivers afledte retlige interesse i udfaldet af en klients skattesag anses ikke for så væsentlig, at rådgiver anses som part i klientens skattesag. Derfor er en rådgiver ikke berettiget til omkostningsgodtgørelse af sine omkostninger til biintervention i klientens skattesag for Højesteret. Se SKM2008.135.LSR. Folketingets Ombudsmand udtaler i FOB nr. 2008.312, at han samlet set ikke vil have grundlag for at kritisere, at Landsskatteretten ikke betragtede rådgiver som part i sagen. Ombudsmanden mener ikke, at rådgiverens afledede interesse i skattesagen var af en sådan karakter, at Landsskatteretten burde have anset rådgiveren for part. Ved vurderingen har Ombudsmanden anvendt det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: