A.A.11.2.1 Aktørerne i skønsforretningen og deres roller

Indhold

Dette afsnit handler om aktørerne og deres roller i syns- og skønsprocessen, herunder hvordan valget af skønsmand foregår, og hvordan tvister under syns- og skønssager bliver afgjort.

Afsnittet indeholder:

• Aktørerne og deres roller
• Tvister under syns- og skønssager
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Aktørerne og deres roller

Aktørerne i en syns- og skønssag er

• skatteankestyrelsen, skatteankenævnet eller Landsskatteretten
• klageren og eventuel klagerens repræsentant
• Skatteforvaltningen
• byretterne i Danmark.

Hverken skatteankestyrelsen, skatteankenævnet eller Landsskatteretten kan anmode om, at der holdes syn og skøn, men kan i stedet, hvis de finder, at der er behov for syn og skøn, opfordre parterne i klagesagen til at anmode om syn og skøn.

Både klageren og Skatteforvaltningen kan som part anmode om, at der holdes syn og skøn. I langt de fleste tilfælde er det klageren, der anmoder om syn og skøn. Den der anmoder om syn og skøn bliver omtalt som rekvirenten og modparten som rekvisitus eller skønsindstævnte.

Når rekvirenten anmoder om syn og skøn bliver Skattestyrelsen (told- og skatteforvaltningen) part i sagen. Se SFL (skatteforvaltningsloven) § 47, stk. 4.

I SKM2017.413.BR var der indgivet anmodning om afholdelse af syn og skøn om hvorvidt en ejendom var anvendt til erhvervsmæssig udlejning, og i givet fald hvad lejelindtægterne ville udgøre.

Anmodningen var indgivet af en statsautoriseret revisor på vegne af en skatteyderen.

SKAT nedlagde påstand om afvisning af anmodningen om afholdelse af syn og skøn, da et syn og skøn om hvorvidt ejendommen var anvendt til erhvervsmæssig udlejning ville medføre en ikke tilladt juridisk vurdering fra skønsmandens side. 

SKAT gjorde samtidig opmærksom på, at det hverken i anmodningen om syn og skøn eller på anden måde var fremlagt oplysninger, der dokumenterede, at indgivelsen af anmodningen om syn og skøn var sket af en repræsentant, der, jf. retsplejeloven § 260 kunne indgive en sådan anmodning. 

Retten gav SKAT medhold og afviste anmodningen om afholdelse af syn og skøn, da en statsautoriseret revisor ikke opfylder kravet til i retssager, at give møde på vegne af andre jf. retsplejeloven §§ 260 og 261, der, jf. § 343, også var gældende i sager om syn og skøn.

I SKM2017.740.BR havde en skatteyder indgivet anmodning om tilladelse til afholdelse af syn og skøn, hvor der skulle vurderes om der blev drevet virksomhed med udlejning samt hvad den mulige lejeindtægt kunne udgøre. SKAT påstod begæringen afvist jf. retsplejelovens § 343 jf. § 341, i det SKAT mente, at skønsmanden ville blive anmodet om, at foretage en retlig bedømmelse som udelukkende kunne foretages af den administrative klageinstans eller af domstolene. Retten gav SKAT medhold, og afvist begæringen.

I SKM2011.636.VLR blev det afgjort at en ansat i SKAT havde rettergangsfuldmagt jf. retsplejelovens § 260 stk. 3, nr. 4 og derfor på vegne af told- og skatteforvaltningen kunne kære byrettens kendelse til landsretten.

Ved syn og skøn overtager byretten den del af processen, som vedrører tilvejebringelsen af skønserklæringen.

Hvordan dette i praksis skal ske fremgår af lov nr. 1867 af 29. december 2015 om bl.a. ændring af retsplejeloven. Formålet var at indføre hjemmel til at stille krav om, at retten og parterne i borgerlige retssager skal anvende et digitalt sagsbehandlingssystem (en sagsportal på internettet) ved anlæggelse og behandling af disse retssager.

Lovændringen indebærer, at papirbilag og brevpost i borgerlige retssager blev udfaset i 2017.

Dette betyder, at alle borgerlige retssager som udgangspunkt kun behandles digitalt, og at sagerne hos retterne ikke længere eksisterer på papir. Kravet om, at sagerne skal behandles på domstolenes sagsportal, indebærer, at alle sagsskridt foregår via sagsportalen. Alle processkrifter og dokumenter skal således indleveres på sagsportalen, og anmodninger til retten skal fremsættes på sagsportalen. Anke, kære, anmodning om genoptagelse, anmodning om tilladelse til at appellere en afgørelse efter den ordinære appelfrists udløb (oprejsningsbevilling) og anmodning om ekstraordinær genoptagelse og anke skal ligeledes ske ved anvendelse af domstolenes sagsportal. Det vil ikke være muligt at sende skriftligt materiale på papir til retten, medmindre der er særlig hjemmel til det.

En del af arbejdet hos domstolene bliver automatiseret, så systemet kommer med forslag, f.eks. til affattelsen af en udeblivelsesdom, som retten så kan godkende eller tilrette. Rettens domme, kendelser og meddelelser skal på tilsvarende vis tilgå brugerne digitalt.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem til retten på det tidspunkt, hvor den er tilgængelig for retten. Det vil sige på det tidspunkt, hvor meddelelsen kan behandles eller læses af retten. Det er uden betydning, om retten faktisk læser eller behandler meddelelsen.

Domstolsstyrelsen har fået hjemmel til, at fastsætte regler for om igangværende sager, og herunder appel - og kæresager, skal behandles efter loven og dermed efter det digitale sagsbehandlingssystem.

Anmodning om syn og skøn skal sendes af rekvirenten til byretten på det sted, hvor genstanden, som ønskes vurderet, befinder sig.

I anmodningen skal der være indeholdt en kort beskrivelse med angivelse af hvad der er den overordnede ramme for det begærede syn og skøn og herunder hvad genstanden for syn og skønnet er samt hvorfor der er behov for syn og skøn. Det skal også anføres, hvad syn og skønnet skal medvirke til bevis af.

Denne korte beskrivelse benævnes "skønsrammen" og må ud over, at være kort også forudsættes at være objektiv og neutral i sin fremstilling. Opstillingen af "skønsrammen" får efterfølgende den betydning, at der ikke kan forventes tilladt, at der stilles spørgsmål der ikke kan indeholdes i "Skønsrammen" jf. retsplejelovens § 197.

I SKM2016.2.ØLR var parterne ikke enige om 2 afsnit, om et aktuelt forhold i rekvirentens skønsramme. Østre Landsret tillod ikke, at disse 2 afsnit blev medtaget i skønsrammen, da der uanset den friere mulighed for, at stille spørgsmål fortsat skulle være tale om spørgsmål der er inden for skønsmandens kompetencer, og som ikke er overflødige jf. retsplejelovens § 341, være utilbørlige i et forsøg på, at lede skønsmanden i en bestemt retning eller dreje sig om retlige spørgsmål, der tilkommer retten, at træffe afgørelse om.

I begæringen behøver der derimod ikke være formuleret nogle spørgsmål til skønsmanden. Det vil dog ofte være tilfældet.

Ved udformningen af skønstemaet er der som alt overvejende hovedregel pligt til, at anvende en særlig blanket som Domstolsstyrelsen har udarbejdet. Dette fremgår af BKG nr. 1442 af 4. december 2015. Blanketten kan findes på www.domstol.dk.

Rekvirenten skal skriftligt underrette skatteankestyrelsen, skatteankenævnet eller Landsskatteretten om, at der er anmodet om syn og skøn. Sammen med underretningen skal der sendes en kopi af rekvirentens anmodning med byrettens påtegning samt en kopi af skønstemaet.

Byretten forkynder via Domstolsstyrelsens www.minretssag.dk anmodningen om syn og skøn for skønsindstævnte. Som modpart i sagen (skønsindstævnte/rekvisitus) skal angives: Skattestyrelsen, Erhverv, Erhvervsprocesser, EP 3 - Klageproces, >Engelholm Allé 1<, 2630 Taastrup. Hvis anmodningen hurtigere ønskes, at komme til Skattestyrelsens kendskab, kan den ud over ovenstående også sendes som mail til: synogskon@sktst.dk. (Krypteret mail). Efter domstolenes indførelse af en sagsportal, hvor alle civile sager behandles, er det vigtigt i anmodning om tilladelse til afholdelse af syn og skøn, at anføre Skattestyrelsens CVR nr., som er 19552101.

Ved indgivelse af anmodningen til byretten om tilladelse til afholdelse af syn og skøn, betaler rekvirenten en retsafgift på 400 kr. Se retsafgiftslovens § 14.

Byretten er ikke forpligtet til at efterkomme en anmodning om syn og skøn. De foretager en selvstændig vurdering af behovet for sagkyndig bistand. Retten vil dog normalt tage en parts anmodning til følge, medmindre en lige så fyldestgørende oplysning af sagen kan ske på anden måde fx gennem sagkyndige erklæringer fra brancheorganisationer.

Eksempel 1: Syn og skøn afvist fordi retten skulle foretage vurderingen og den begærede sammenligning ikke var afgørende

En appellant ønskede syn og skøn om kvaliteten af appellantens regnskabsmateriale samt om regnskabsmaterialets standard i forhold til sammenlignelige virksomheder. Østre Landsret afviste begæringen om syn og skøn, fordi vurderingen af regnskabsmaterialet rettelig skulle foretages af landsretten og ikke af en skønsmand, og fordi den begærede sammenligning med andre virksomheder ikke var afgørende for sagens bedømmelse. Se SKM2009.127.ØLR

Eksempel 2: Syn og skøn tilladt i sag om omsætningsstørrelse

Retten tillod, at der blev afholdt syn og skøn, selvom SKAT begærede anmodningen afvist. Sagen drejede sig om, at SKAT havde forhøjet en skatteyder med formodet udeholdt omsætning. Indkomstforhøjelsen skyldtes, at der i forbindelse med en ransagning blev fundet en kalender, i hvilken dagens omsætning var anført. Denne omsætning var væsentlig højere end den selvangivne, og SKAT forhøjede derfor indkomsten. SKAT gjorde gældende, at parterne ikke var uenige om beregningen foretaget af SKAT, men om hvilken omsætning der skulle medregnes, og at skønsmanden reelt kom til at svare på spørgsmål, der var af retlig karakter, samt endelig at skønsmanden desuden kom til at foretage en prøvelse af skatteyderens egne optegnelser over omsætningen, og at der mere hensigtsmæssigt kunne spørges den relevante brancheorganisation. Retten kom frem til at der var tale om et skøn over faktuelle forhold, og at der ikke var tale om en retlig vurdering. Se SKM2008.921.BR,

Eksempel 3: Syn og skøn afvist fordi brancheorganisation skulle svare/retlig vurdering

Vestre Landsret besluttede, at de af sagsøgerens spørgsmål i spørgetemaet, der vedrørte en mere generel vurdering af motorsportsbranchen i Danmark, skulle stilles til en relevant brancheorganisation og ikke til en konkret udmeldt skønsmand. Den resterende del af sagsøgerens spørgetema blev ikke tilladt, idet besvarelsen heraf ville indebære en retlig vurdering af kriterier, som parterne ikke var enige om, samt en bevismæssig bedømmelse som skulle foretages af landsretten på baggrund af de oplysninger, der bliver tilvejebragt gennem forklaringer og fremlagte dokumenter. Se SKM2007.550.VLR

Eksempel 4: Syn og skøn afvist i sag om tilsidesætteligt regnskabsgrundlag

Landsretten bestemte, at der ikke kunne afholdes syn og skøn om et efterfølgende regnskab, der var udarbejdet på grundlag af et tilsidesætteligt regnskabsgrundlag. Se SKM2006.136.ØLR.

Tvister under syns- og skønssager

Under syns- og skønssagen afgør byretten eventuelle tvister mellem parterne om

• syn og skøn overhovedet er hensigtsmæssigt
• formulering af spørgsmål til skønsmanden (skønstemaet)
• en skønsmand er egnet og bør udpeges og
• hvilket bilagsmateriale skønsmanden skal have udleveret.

Byrettens afgørelser kan kæres til landsretten. Retsplejelovens § 389a om begrænsning af kæreadgangen finder ikke anvendelse i sager om syn og skøn i og med, at det - i første omgang - ikke er byretten der skal afgøre sagen men den administrative klageinstans. Se Højesterets dom i U2015.3715 H.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: