Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

G.A.3.6.2.7 Skyldners pligter overfor restanceinddrivelsesmyndigheden ved fraflytning til udlandet

xIndholdx

Dette afsnit handler om de grundlæggende pligter, som en skyldner, der har gæld til inddrivelse hos xrestanceinddrivelsesmyndighedenx, har ved fraflytning til udlandet.

Bestemmelserne beskrevet i dette afsnit er xindsat i gældsinddrivelsesloven ved lov nr. 551 af 29. maj 2018.x

>Afsnittet indeholder:<

  • Skyldners oplysningspligt overfor xrestanceinddrivelsesmyndighedenx
  • Hvis skyldner er uden fast bopæl i udlandet
  • Konsekvenser af manglende opfyldelse af oplysningspligten

Skyldners oplysningspligt overfor xrestanceinddrivelsesmyndighedenx

Når en skyldner, der har gæld under inddrivelse hos xrestanceinddrivelsesmyndigheden xpå mindst 100 kr., fraflytter Danmark, har denne pligt til inden udrejsen at give xrestanceinddrivelsesmyndigheden xoplysning om fraflytningen. Se xgældsinddrivelseslovens x§ 16 a, stk. 1, indsat ved lov nr. 551 af 29. maj 2018.

Oplysningspligten omfatter:

  • Skyldners personnummer
  • Skyldners fulde navn eller adresseringsnavn
  • Skyldners hidtidige adresse i Danmark, herunder bopælskommune
  • Skyldners fremtidige adresse i udlandet, herunder bopælsland
  • Datoen for skyldners fraflytning til udlandet

xSe gældsinddrivelseslovens § 16 a, stk. 2, indsat ved lov nr. 551 af 29. maj 2018x

Oplysningspligten gælder ikke, når varigheden af skyldners ophold i udlandet ikke overstiger 6 måneder, hvis skyldner er tilsluttet Digital Post. Er skyldner ikke tilsluttet Digital Post, gælder oplysningspligten også i disse situationer. xSe gældsinddrivelseslovens § 16 a, stk. 6, indsat ved lov nr. 551 af 29. maj 2018.x

Skyldner har efter udrejsen til udlandet pligt til at opdatere oplysningerne senest 14 dage, efter at forholdene har ændret sig. xSe gældsinddrivelseslovens § 16 a, stk. 4, indsat ved lov nr. 551 af 29. maj 2018.x

Hvis skyldner ikke selv er i stand til at opfylde sin oplysningspligt og anmelde flytningen, skal dette i stedet gøres af den, der er ansvarlig for den pågældende skyldner, som eksempelvis en værge. xSe gældsinddrivelseslovens § 16 a, stk. 7, indsat ved lov nr. 551 af 29. maj 2018.x

I nogle situationer kan xrestanceinddrivelsesmyndigheden xhave truffet afgørelse eller indgået en aftale med skylder om en afdragsordning for den gæld, som skyldner har under inddrivelse hos xrestanceinddrivelsesmyndighedenx. Hvis dette er tilfældet, er skyldner ikke forpligtiget til at give xrestanceinddrivelsesmyndigheden xoplysning om fraflytningen, og ej heller til at opdatere oplysningerne, senest 14 dage efter at forholdene har ændret sig. Dog er dette under forudsætning af, at skyldner overholder afdragsordningen. Hvis skyldner efter sin fraflytning fra Danmark undlader at betale sine afdrag ifølge aftalen, indtræder oplysningspligten igen, og skyldner skal senest 14 dage fra afdragets forfald give xrestanceinddrivelsesmyndigheden xde nødvendige oplysninger om fraflytningen, eller opdatere eksisterende oplysninger som er givet til xrestanceinddrivelsesmyndighedenx. xSe gældsinddrivelseslovens § 16 a, stk. 5, indsat ved lov nr. 551 af 29. maj 2018.x

Hvis skyldner er uden fast bopæl i udlandet

I de tilfælde hvor skyldner ikke har en fast bopæl i udlandet, kan denne i givet fald ikke oplyse en fremtidig bopælsadresse.

I stedet har skyldner pligt til at give xrestanceinddrivelsesmyndigheden xoplysning om en kontaktadresse, medmindre skyldner er tilsluttet Digital Post. xSe gældsinddrivelseslovens § 16 a, stk. 3, indsat ved lov nr. 551 af 29. maj 2018.x

I disse tilfælde har skyldner efter udrejsen ligeledes pligt til at opdatere oplysningerne, senest 14 dage efter at forholdene har ændret sig. xSe gældsinddrivelseslovens § 16 a, stk. 4, indsat ved lov nr. 551 af 29. maj 2018.x

Konsekvenser af manglende opfyldelse af oplysningspligten

Hvis skyldner eller den som er ansvarlig for skyldneren ikke opfylder sin oplysningspligt overfor xrestanceinddrivelsesmyndigheden xsom fastsat i xgældsinddrivelseslovens § 16 a, indsat ved lov nr. 551 af 29. maj 2018x, medfører dette konsekvenser for skyldneren eller den pågældende som er ansvarlig for skyldneren.

Medmindre højere straf er forskyldt efter øvrige lovgivning, straffes skyldner eller den som er ansvarlig for skyldneren efter xgældsinddrivelseslovens § 16 b, indsat ved lov nr. 551 af 29. maj 2018x med bøde, når denne forsætligt eller ved grov uagtsomhed:

  • Undlader at opfylde sin oplysningspligt efter xgældsinddrivelseslovens § 16 a, stk. 1 og stk. 7, indsat ved lov nr. 551 af 29. maj 2018x
  • Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om personnummer, navn, hidtidige og fremtidige adresseoplysninger eller kontaktadresse ved manglende fast bopæl og flyttedato efter xgældsinddrivelseslovens § 16 a, stk. 2 og stk. 3, indsat ved lov nr. 551 af 29. maj 2018x
  • Undlader at opfylde sin pligt om at opdatere oplysninger omkring udrejse senest 14 dage efter ændring af forholdene efter xgældsinddrivelseslovens § 16 a, stk. 4, indsat ved lov nr. 551 af 29. maj 2018x

I den situation hvor det skønnes, at ovenstående overtrædelser ikke vil medføre højere straf end bøde, kan xrestanceinddrivelsesmyndigheden xi et bødeforlæg tilkendegive, at sagen skal afgøres uden retssag, hvis den der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen, og erklærer at være parat til at betale den bøde, der er angivet i bødeforlægget, indenfor en nærmere angivet frist. Fristen for betaling af bødeforlægget, kan efter anmodning forlænges. Hvis bøder bliver vedtaget, bortfalder den videre forfølgning.

Når en sag afgøres administrativt, er det xrestanceinddrivelsesmyndigheden xsom opkræver bøden. Bøden anses for modtaget til inddrivelse hos xrestanceinddrivelsesmyndighedenx, når bøden ikke er blevet betalt i rette tid. Se xgældsinddrivelseslovens § 16 c, indsat ved lov nr. 551 af 29. maj 2018.x 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.