G.A.3.1.7.9 Fastsættelse af afdragsbeløbet og de enkelte indtægts- og udgiftsposter

Indhold

xAfsnittet handler om, fastsættelse af afdragsbeløbet i gældssaneringssagen, herunder hvilke indtægts- og udgiftsposter der accepteres i forbindelse med en gældssanering.x

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlaget
• xFastsættelsen af afdragsbeløbetx
• xIndtægtsposter der er omfattede af gældssaneringenx
• xHvilke udgiftsposter accepteres?x
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Lovgrundlaget

De nærmere regler om fastsættelsen af det beløb, som skyldneren i tilfælde af en eventuel gældssaneringskendelse skal betale til sine kreditorer, herunder husstandens indtægts- og udgiftsposter findes i gældssaneringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008), der bygger på anbefalingerne i gældssaneringsbetænkningen, betænkning nr. 1449/2004.

> <

xFastsættelsen af afdragsbeløbet

Ved fastsættelsen af det beløb, som skyldneren skal betale sine kreditorer, er det som udgangspunkt husstandens samlede indtægter og udgifter, der skal lægges til grund. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 3, stk. 1 og UfR 1998.45/2 HK.

Det månedlige afdrag kan dog ikke overstige skyldnerens nettoindkomst. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 3, stk. 2.

Husstandsprincippet kan fraviges i de situationer, hvor skyldnerens gæld i al væsentlighed stammer fra tiden før samlivets påbegyndelse. I disse sager skal skyldneren maksimalt betale kreditorerne sin nettoindkomst med fradrag af halvdelen af husstandens rimelige fællesudgifter. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 3, stk. 3.

>Ved fravigelse af husstandsprincippet, kan afdrag på ægtefællens eller samleverens gæld ikke medregnes som en accepteret udgiftspost<.x

xIndtægtsposter der er omfattet af gældssaneringenx

>Ved fastsættelsen af det beløb, som skyldneren skal betale sine kreditorer i forbindelse med gældssaneringen, er det som udgangspunkt husstandens samlede nettoindkomst, der skal lægges til grund.

Opgørelse af nettoindkomsten

Nettoindkomsten udgør husstandens indkomst, med fradrag af:

• Skat, arbejdsmarkedsbidrag, særligt pensionsbidrag samt ATP-bidrag.
• Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, og når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche mv., er tale om sædvanlige indbetalinger.
• Rimelige udgifter ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 800 kr. pr. måned (2020-niveau) til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj. Vedligeholdelsesudgiften skal kun dække de forventede og forudsete udgifter til bilens løbende vedligeholdelse i afdragsperioden. Budgettet skal derimod ikke tage højde for uforudsete reparationsomkostninger.
• Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening.
• Bidrag til efterlønsordning.
• Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten til et trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution, eller som kirkeministeren har godkendt som trossamfund ved at indføre trossamfundet i Trossamfundsregistret. Se Lov om trossamfund uden for folkekirken § 7, stk. 4. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat, kan der ikke fradrages yderligere beløb til andre trossamfund.

Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 4, stk. 4.

Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle eller samlever. Se gældssaneringsbekendtgørelsen  § 4, stk. 1.

Nettoindkomsten omfatter alle indtægter, bortset fra:

• Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer, mv. der kompenserer for en ikke-økonomisk skade
• Børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter der vedrører husstandens børn, og
• Boligsstøtte og boligydelser

Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 4, stk. 2.

På den baggrund, skal en eventuel erstatningssum der anses som kompensation for mistet fremtidig indtægt, indgå i gældssaneringsbudgettet som en indtægt. Dette gælder også renteindtægter fra udbetalte erstatninger og ydelser fra forsikringer.

Erstatninger for erhvervsevnetab mv., der skal kompensere for mistet fremtidig indtægt, skal ligeledes inddrages i gældssaneringen, i det omfang erstatningen udgør kompensation for indtægt, der ville være modtaget i afdragsperioden. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 4, stk. 3, nr. 2.

Mén- og invaliditetsgodtgørelser og lignende, der er af personlig karakter, og som skal kompensere for en ikke-økonomisk skade, skal ikke inddrages i gældssaneringssagen. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 4, stk. 2, nr. 1.<

xSærligt vedrørende pensionsordninger 

En udbetaling i afdragsperioden fra en såkaldt summaordning, dvs. en pensionsordning, der kommer til udbetaling med et engangsbeløb, skal normalt tages forholdsmæssigt med i skyldnerens budget som en indtægt. Den forholdsmæssige del udgør i almindelighed 5/600 af den samlede sum for hver måned, der fra udbetalingstidspunktet er tilbage af afdragsperioden. Hermed ligestilles summaordninger og rateordninger, dvs. pensionsordninger, der kommer til udbetaling i årlige rater. Udbetalinger fra rateordninger i afdragsperioden skal indgå i gældssaneringssagen som enhver anden ordinær indtægt. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 4, stk. 3, nr. 1.

Pensionsordninger, der udbetales som engangssummer, og som skal indgå i gældssaneringssagen, udbetales til kreditorerne på én gang. Dette beløb bør normalt fordeles blandt fordringshaverne i umiddelbar forlængelse af udbetalingen af pensionsordningen til skyldneren.x

xHvilke udgiftsposter accepteres?x

>Ved fastsættelsen af det beløb, som skyldneren skal betale sine kreditorer, er der nøje retningslinjer i gældssaneringsbekendtgørelsen for hvilke udgifter der kan fradrages i gældsaneringsbudgettet som særskilte poster:

1. rimelige boligudgifter,
2. nettoudgifter til husstandens mindreårige børn, herunder udgifter til samvær,
3. bidragsforpligtelser
4. udgifter til særlige behov,
5. udgifter til ganske særlige behov,
6. rimelige ydelser på gæld der ikke er omfattet af gældssaneringen,
7. ydelser på ægtefællen eller samleverens gæld, og
8. rådighedsbeløb.

Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 3, stk. 1, nr. 1-9.

a) Rimelige boligudgifter

Ved rimelig nettoboligudgifter, forstås udgifter til lejebetaling, ydelser på prioritetsgæld, fællesudgifter vedrørende ejendommen, ejendomsskat, ejendomsværdiskat, el, gas, vand og varme, renovation og lignende samt bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle eller samlever og husstandens hjemmeboende mindreårige børn med fradrag af boligstøtte og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 5.

b) Nettoudgifter til husstandens mindreårige børn

Skyldner kan fradrage sine udgifter til husstandens mindreårige, hjemmeboende børn i det omfang udgifterne overstiger de samlede indtægter i forbindelse med børnefamilieydelser, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter der vedrører barnet. Barnets personlige formue eller indtægter efter selvstændige arbejdsindsats er ikke omfattet heraf. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 6, stk. 1-2.

Nettoudgiften opgøres separat for hvert barn. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 6, stk. 4.  

Hvis husstandens indtægter vedrørende hjemmeboende, mindreårige børn ikke kan dække de angivne udgifter, kan et beløb til dækning af den resterende del af udgifterne medtages på gældssaneringsbudgettet som en særskilt post. Er der derimod efter dækning af de angivne udgifter fortsat en del af ydelserne tilbage til familiens disposition, skal disse ikke indgå i gældssaneringsbudgettet som en indtægt. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 6, stk. 1.

Som udgifter til børn medregnes:

• Udgifter vedrørende pasning af barnet. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 6, stk. 3, nr. 1.
• Udgifter til barnets særlige behov, og barnets ganske særlige behov. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 6, stk. 3, nr. 3
• Udgifter til samvær med mindreårige børn. Som udgifter til samvær med børn medregnes rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren. Her tænkes primært på transportomkostninger for barnet og skyldner. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 7.
• Bidragsforpligtelser. Som bidragsforpligtelser medregnes skyldnerens og dennes ægtefælles eller samlevers pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 8.
• Et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 6, stk. 3, nr. 4

I de tilfælde, hvor en skyldners barn bor en større del af tiden hos skyldneren, må det i det enkelte tilfælde vurderes, om udgifterne skal behandles efter reglerne om udgifter vedrørende hjemmeboende børn eller efter reglerne om samvær med børn. I denne vurdering indgår samværets omfang. Hvis skyldneren har sit barn boende halvdelen af tiden - fx hver anden uge - vil skyldneren i budgettet kunne medtage halvdelen af det beløb, der normalt afsættes som rådighedsbeløb for et barn af tilsvarende alder.

Rådighedsbeløb vedrørende husstandens mindreårige børn

Rådighedsbeløbet udgør (i 2020-niveau):

• 1.790 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år,
• 2.300 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år indtil det fyldte 7. år og
• 3.300 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år indtil det fyldte 18. år.

Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 6, stk. 3, nr. 4 og bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om gældssanering (bekendtgørelse nr. 1513 af 18. december 2019).

I den situation, hvor der er fælles forældremyndighed over et barn og barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der hos den forælder hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i stedet for udgifter til samvær, fradrages et beløb der forholdsmæssigt svarer til rådighedsbeløbet. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 7, stk. 2.

Særligt vedrørende husstandens børn over 18 år

Udgifter til husstandens hjemmeboende børn over 18 år, kan ikke fradrages i gældssaneringsbudgettet. Børn over 18 år anses - ligesom fx bedsteforældre m.fl., der bor hos skyldneren - som logerende i relation til gældssaneringssagen. Dette indebærer, at udgifterne vedrørende disse familiemedlemmer ikke kan medtages på budgettet, og at indtægter, herunder fx husleje, fra disse familiemedlemmer skal anføres som en særskilt indtægt på budgettet.

c) Bidragsforpligtelser

Som bidragsforpligtelser medregnes skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 8.

Den del af børnebidraget, der kan fradrages, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af børnebidragsloven kapitel 2 i lov om børns forsørgelse. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 8, stk. 2.

Den del af underholdsbidraget, der kan fradrages, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af ægteskabsloven kapitel 5. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 8, stk. 3.

d) Udgifter til særlige behov

Opregningen af accepterede udgiftsposter i gældssaneringsbekendtgørelsen, er som udgangspunkt udtømmende. Dette betyder, at øvrige udgiftsposter typisk må afholdes af skyldnerens rådighedsbeløb og hvis skyldneren fx har valgt at lade sine børn gå i privatskole eller tage ophold på en efterskole, skal udgifterne derfor som udgangspunkt dækkes af rådighedsbeløbet.

Skifteretten vil dog have mulighed for helt undtagelsesvist at medtage andre faste udgifter på budgettet, hvis disse er påkrævede for at dække skyldnerens og dennes husstands særlige behov. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 3, stk. 1, nr. 5.

Som udgifter til særlige behov kan medregnes nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle.

Dette vil dog kun gælde i det omfang, udgiften ikke kan afholdes inden for en særlig ydelse mv., der er af personlig karakter og må antages at skulle kompensere skyldneren for en ikke-økonomisk skade. Det bør dog kun gælde i de tilfælde, hvor der er en åbenbar årsagssammenhæng mellem den indtrufne skade, der har udløst den særlige ydelse, erstatning eller lignende, og en udgift til medicin eller lignende i skyldnerens budget. I sådanne tilfælde må skyldneren primært afholde udgiften af en sådan ydelse mv., selvom denne i øvrigt kan holdes ude af gældssaneringssagen.

Det samme gælder, hvis skyldneren får et tilskud, der skal dække en nærmere konkretiseret udgift, fx tilskud til diverse hjælpemidler. I disse tilfælde vil udgiften også kun kunne medtages på budgettet, hvis tilskuddet ikke dækker udgiften fuldt ud.

e) Ganske særlige behov

Rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldneren eller dennes husstand kan helt undtagelsesvist fradrages når det er konkret begrundet i husstandens helt særlige forhold. Der er tale om en meget snæver undtagelsesregel; udgiften skal være meget velbegrundet og der stilles strenge krav til dokumentationen for de særlige forhold, fx erklæringer fra læger eller psykologer.

f) Rimelige ydelser på gæld der ikke omfattes af gældssaneringen

Skyldner kan fradrage rimelige ydelser på gæld, som efter skifterettens beslutning ikke omfattes af gældssaneringen. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 3, stk. 1, nr. 8 og konkursloven § 199, stk. 1, 2. pkt.

g) Ydelser på gæld som ægtefællen hæfter for

Ydelser på gæld, som skyldners ægtefælle eller samlever hæfter for, kan fradrages, i det omfang afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoindkomst, med fradrag af halvdelen af de accepterede udgifter. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 12.

Gæld, der vedrører ægtefællens eller samleverens nuværende bolig og transportmiddel, kan ikke fradrages efter denne bestemmelse.

h) Rådighedsbeløbet

I overensstemmelse med Konkursrådets forslag for størrelsen af skyldnerens rådighedsbeløb, som bygger på Forbrugerinformationens husholdningsbudgetter og dermed en vurdering af de faktiske udgifter til de enkelte poster, som skal dækkes af rådighedsbeløbet, er der fastsat et rådighedsbeløb. Se gældssaneringsbekendtgørelsen §§ 11 og 3, stk. 1, nr. 7. Dette beløb reguleres årligt og senest i bekendtgørelse nr. 1513 af 18. december 2019. 

I 2020 udgør det månedlige rådighedsbeløb:

• For en enlig: 6.560 kr.
• For en person, der lever i parforhold, forhøjes dette med 4.570 kr.

Husstanden kan endvidere fradrage et rådighedsbeløb for hvert hjemmeboende, mindreårigt barn i husstanden.

Se mere om rådighedsbeløb for husstandens børn ovenfor i afsnit ”Nettoudgifter til husstandens mindreårige børn”.<

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: