G.A.3.1.7.13 Genoptagelse af gældssaneringssagen
Indhold
Afsnittet handler om muligheden for genoptagelse af gældssaneringssager.
Afsnittet indeholder:
- Genoptagelse af gældssaneringssager
- Møde i skifteretten
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser, mv.
Genoptagelse af gældssaneringssager
Når ganske særlige hensyn til skyldneren taler for det, kan skifteretten på begæring genoptage gældssaneringssagen med henblik på at ændre gældssaneringskendelsens bestemmelser. Se konkursloven § 228, stk. 1. Skifteretten kan dog ikke forhøje den procent, hvortil fordringerne i den oprindelige kendelse blev nedsat til. Efter omstændighederne kan skifteretten lade hele gælden bortfalde, i modsætning til tidligere, hvor skifteretten ikke kunne ændre selve nedsættelsesprocenten.
Ændring af nedsættelsesprocenten kan kun ske i de situationer, hvor der er sket en markant ændring af skyldners økonomiske situation, og hvor en forlængelse af afdragsperioden ikke med rimelighed kan udligne denne nye økonomiske situation.
Har skyldneren pådraget sig væsentlig ny gæld efter kendelsen om gældssanering, skal det for at ligestille både gamle og nye fordringshavere overvejes, om der er grundlag for at meddele skyldneren gældssanering på ny, frem for at ændre nedsættelsesprocenten. I modsat fald ville de fordringshavere, hvis gæld er stiftet efter afsigelsen af kendelsen om gældssanering, kunne få fuld dækning for deres fordringer og dermed blive væsentligt bedre stillet end de fordringshavere, som måtte tåle en yderligere nedsættelse af deres fordringer. Se fx UfR 2015.168 VLK, hvor en oplysning til skifteretten om, at en person, der havde fået gældssanering i 2013, efterfølgende havde stiftet ny gæld, ikke skulle anses som en ansøgning om genoptagelse af gældssaneringssagen, men som en ansøgning om ny gældssanering.
Møde i skifteretten
Inden skifteretten træffer afgørelse om ændring af gældssaneringskendelsen, indkaldes skyldneren og fordringshaverne til et møde i skifteretten. Se konkursloven § 228, stk. 2. Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant for kommunen til mødet.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Landsretten |
||
UfR 2015.168 VLK |
En henvendelse til skifteretten om, at en person, der havde fået gældssanering i 2013, efterfølgende havde stiftet ny gæld, ikke skulle anses som en ansøgning om genoptagelse af gældssaneringssagen, men som en ansøgning om ny gældssanering. |
|
UfR 2004.886 VLD |
Afgørelse om ophævelse af gældssanering kunne ikke træffes uden forudgående indkaldelse af kreditorerne. |
|
UfR 1998.342 VLK |
Gældssaneringskendelse ophævet, fordi skyldner groft havde tilsidesat sine forpligtelser bl.a. ved ikke at betale afdrag eller skaffe midler til udlodning og ved at skifte job, hvilket betød en indtægtsnedgang på 6.000 kr. pr. måned. |
|
UfR 1995.923 VLK |
Selv om skyldner havde gjort sig skyldig i alvorlig tilsidesættelse af sine betalingsforpligtelser ifølge gældssaneringskendelsen, var der ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at tilsidesættelsen kunne betegnes som grov, hvorfor kendelsen ikke blev ophævet. |
|
UfR 1987.742/2 ØLK |
Skyldneren havde under gældssaneringssagens behandling været klar over, at han ville få tilbagebetalt et større beløb som for meget betalt skat. Betingelserne for ophævelse af kendelse om gældssanering var derfor til stede, men da kreditorerne ikke ville protestere mod gældssanering, hvis beløbet blev fordelt mellem dem, ophævede landsretten kendelsen, og sagen blev hjemvist til fortsat behandling i skifteretten |
|
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil