G.A.3.1.2.4.3.3 Hvilke indtægter skal/skal ikke medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten?

Indhold

Det månedlige afdrag til betaling af gælden opgøres på baggrund af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst. Dette afsnit beskriver, hvordan RIM opgør nettoindkomsten, når der foretages en betalingsevnevurdering.

Afsnittet indeholder:

• >Regelgrundlag<
• Nettoindkomsten
• Indtægter, der medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten
• Indtægter, der ikke medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten
• Over sigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser, mv.

>Regelgrundlag

Reglerne om opgørelsen af nettoindkomsten i betalingsevnevurderingen fremgår af bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen) § 19<

Nettoindkomsten

Skyldners nettoindkomst opgøres som alle indtægter med fradrag af

1. Skat, AM-bidrag samt ATP-bidrag
2. Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren
3. Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 550 kr. til offentlig transport (reguleres årligt -> 790 kr. i 2020<) eller under særlige omstændigheder forventede og uforudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj
4. Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening
5. Bidrag til efterlønsordning
6. Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten til et trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution, eller som kirkeministeren har godkendt som trossamfund ved i medfør af ægteskabslovens § 16, at bemyndige en præst i trossamfundet til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter ægteskabslovens § 16, kan der ikke fradrages yderligere beløb til trossamfund.

Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 4 og> SKM2019.597.GÆLDST.<

Særligt vedrørende transportomkostninger

Landsskatteretten nåede i en xafgørelsex til det resultat, at et månedligt fradrag på 4.985 kr. i transportudgifter ved beregning af nettoindkomsten ikke kunne anses for rimelige udgifter. Se SKM2009.339.LSR.
Landsskatteretten anførte, at klageren efter en samlet vurdering ikke opfyldte betingelserne for at få godkendt fradraget, selv om klageren ved at benytte offentlige transportmidler ikke kunne møde på sin arbejdsplads kl. 8.00. Landsskatteretten lagde vægt på

• udgifterne til bilen i forhold til udgiften, hvis klageren benyttede offentlige transportmidler
• klageren ikke ville flytte nærmere på sin arbejdsplads på grund af lav husleje
• skattecentret havde meddelt klageren en rimelig frist til at indrette sig, så han kunne afdrage på gælden.

Satsregulering

Beløbet i inddrivelsesbekendtgørelsen § 19, stk. 4, nr. 3 (rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten) reguleres hvert år pr. 1. januar. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 44.

>For 2020 er satserne offentliggjort i SKM2019.597.GÆLDST.<

Særligt vedrørende kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening.

Landsskatten har i en kendelse udtalt, at udgifter mod ufrivillig arbejdsløshed ikke kan anses for et kontingent til en arbejdsløshedskasse eller fagforening, eller i øvrigt som en omkostning ved erhvervelsen af indkomsten. Se SKM2012.254.LSR.

Indtægter, der medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten

Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 1.

Det samme gælder skyldnerens samlevende. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 29.

Som udgangspunkt medregnes alle indtægter. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2.

Fri bil og multimediebeskatning indgår derfor også i skyldners nettoindkomst, da disse indgår i skyldners A-indkomst. Se SKM2011.470.LSR, >dette antages ligeledes, at måtte gælde lignende vederlag, der indgår i skyldners A-indkomst.<

Som indtægt medregnes også følgende:

• udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler.
• udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende.

Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 3.

Der er således ikke i bekendtgørelsen grundlag for at undtage ratepension fra lønindeholdelse. Der kan derfor foretages indeholdelse i ratepensioner.

Indtægter, der ikke medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten

Følgende indtægter medregnes ikke:

1. Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade.
2. Børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn.
3. Boligstøtte og andre boligydelser.

>Ad 1.

En ikke økonomisk skade er f.eks. svie og smerte, tort og varigt mén. Hvorimod dækning af udgifter til genoptræning, psykologhjælp eller løbende hjælp til husleje er til dækning af en økonomisk skade. Hvis der modtages en godtgørelse, forsikringssum mv. er det således væsentligt, hvad den er givet for.

Ad 2. og 3.

Indtægterne skal dog fratrækkes i forbindelse med opgørelsen af udgifterne, da man skal bruge nettoudgifterne. Se inddrivelsesbekendtgørelsens §§ 20, 21 og 24.<

Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Nedenfor angives relevante afgørelser fra Landsskatteretten, der forholder sig til hvilke indtægter, der skal medregnes ved opgørelse af nettoindkomsten og hvilke, der ikke skal.