Hvad forstås ved toldværdien? Hvornår kan varens værdi anvendes i forbindelse med fortoldning? Svarer toldværdien til, hvad der skal betales for varen?

F.A.10.2.1.1 Varens værdi

Som hovedregel skal varens transaktionsværdi anvendes ved beregning af toldværdien af indførte varer, hvis visse betingelser er opfyldt. Se afsnit F.A.10.2.2 Betingelser for at anvende transaktionsværdien Betingelser for at anvende transaktionsværdien.

Transaktionsværdien er den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne ved salg til eksport til EU's toldområde, eventuelt justeret for en række specifikke priselementer eller supplerende betalinger.

Se EUTK art. 70, stk. 1.

Det gælder fx for omkostninger til forsendelse, emballage, eventuelt provenu ved videresalg, royalties og licensafgifter.

EU-Domstolen har bekræftet dette, og har bl.a. udtalt, at den pris, som faktisk er betalt eller skal betales for varerne, normalt udgør grundlaget for beregningen af toldværdien. Se sag C-15/99 Sommer, præmis 22.

Toldværdien skal altså afspejle den reelle økonomiske værdi af en importeret vare og skal derfor tage hensyn til samtlige af de bestanddele af denne vare, som har en økonomisk værdi. Se sag C-306/04, Compaq Computer International Corporation, præmis 30.

Transaktionsværdien skal fastsættes på det tidspunkt, hvor toldangivelsen er antaget, og på basis af det salg, der ligger til grund for varens salg til eksport til EU, og er det salg, der fandt sted umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor varerne er blevet bragt ind i EU's toldområde.

Se GF art. 128, stk. 1.

Det er et krav i EUTK art. 70, at de indførte varer har været genstand for et salg. Varer, der er leveret gratis eller til låns, til leje eller i kommission, opfylder ikke dette krav.

Bemærk dog, at EUTK ikke definerer begrebet "salg". EU-Domstolen har dog udtalt, at "begrebet salg omfattet af artikel TK 29, stk. 1 (nu EUTK artikel 70, stk. 1), er omfattet af EU-retten, og derfor skal fortolkes i lyset af de formål, som forfølges med den pågældende ordning, og den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår, samt at begrebet skal fortolkes bredt." Se sag C-116/12, Christodoulou, præmis 35 og 45.

Hvis varerne er solgt til eksport til EU, mens de har været under midlertidig opbevaring, eller har været omfattet af reglerne om særlige procedurer, bortset fra intern forsendelse, end-use eller passiv forædling, skal toldværdien baseres på dette salg.

Se GF art. 128, stk. 2.

Art. 128 i GF skal læses sammenhængende, hvilket vil sige, at man først undersøger, om varerne er omfattet af stk. 1, og herefter om varerne er omfattet af stk. 2, hvis de ikke er omfattet af stk. 1.

Hele bestemmelsen i GF art. 128 dækker altså over den situation, hvor varerne sælges til eksport til EU. Forskellen er blot tidspunktet for dette salg.

Foreligger der ikke noget salg til eksport til EU, kan transaktionsværdien ikke anvendes, og toldværdien skal fastsættes efter en af de sekundære metoder, sådan som de er beskrevet i afsnit F.A.10.6 Sekundære metoder til fastsættelse af transaktionsværdien.

Hovedreglen er derfor, at hvis der foreligger et salg til eksport, når varerne ankommer til EU, er det dette salg, der er grundlaget for toldværdien, og varerne er omfattet af bestemmelsen i GF art. 128, stk. 1. Salget skal være det umiddelbare salg inden varernes fysiske indførsel i EU's toldområde. Dette gælder uanset om varerne ved deres ankomst oplægges på toldoplag og fortoldes fra dette.

Det afgørende i GF art. 128, stk. 1, er derfor, om der er sket et reelt salg af varerne fra en køber til en sælger inden varernes ankomst til EU's toldområde.

Et typisk eksempel på anvendelse af GF art. 128, stk. 1, er varer, der sælges fra virksomhed A i USA til virksomhed B i Danmark. Her skal transaktionsværdien af salget mellem virksomhed A og virksomhed B lægges til grund ved fastsættelsen af toldværdien. Dette gælder, uanset om den danske virksomhed bringer varerne i fri omsætning med henblik på eget forbrug eller for at videresælge varerne i fortoldet tilstand.

Tilsvarende gælder, hvis virksomhed A i USA sælger til virksomhed B i Danmark, som herefter sælger varen til virksomhed C i Frankrig. Her er det stadig salget mellem virksomhed A og virksomhed B, der skal lægges til grund for toldværdien, da det er dette salg, som ligger umiddelbart forud for varernes fysiske indførsel i EU. Dette gælder, uanset om varen sælges fortoldet eller ufortoldet fra virksomhed B til virksomhed C, da det er det sidste salg før varernes fysiske indførsel til EU's toldområde, der skal anvendes. Se GF art. 128, stk. 1.

Er der ikke sket et salg, før varerne er ført ind i EU's toldområde, er situationen omfattet af GF art. 128, stk. 2.

Det vil være tilfældet i de situationer, hvor varerne er genstand for et salg, mens de befinder sig i EU og opfylder betingelserne i EUTK art. 70 om salg til eksport, fordi de er oplagt på toldoplag, og tolden dermed er suspenderet. Når sådanne salg finder sted, skal transaktionsværdien fra toldoplagssalget bruges som grundlag for toldværdien.

GF art. 128, stk. 2 gælder derfor, hvis en udenlandsk virksomhed overfører varer fra et lager i USA til et lager i EU, hvorfra varerne sælges til EU-virksomheder. I dette tilfælde er salget til eksport først sket, efter at varerne fysisk er bragt ind i EU's toldområde, men der har ikke været noget salg forud for varernes transport til EU.

Et andet eksempel er, hvis varerne sendes fra sælger A i USA til importør B i Danmark, hvor varerne lægges på midlertidigt oplag. Mens varerne ligger på midlertidigt oplag, sælges varerne fra sælger A til importør B, som videresælger til køber C i Danmark. Dette scenarie vil være omfattet af GF art. 128, stk. 2, da der sker et salg til eksport til EU (salget fra sælger A til importør B), efter at varerne er bragt ind i EU's toldområde.

,Det afgørende for GF art. 128 som helhed og tolkningen af artiklen er derfor, om der er sket et salg til eksport til EU, og om salget er sket før eller efter, at varerne fysisk er ført ind i EU's toldområde. Dette er konformt med den hidtidige lovgivning og praksis for fastsættelse af toldværdien.

Metoden med transaktionsværdien kan ikke anvendes for varer, der indføres af en filial eller et salgskontor, fordi et salg forudsætter, at der er indgået en aftale mellem juridiske enheder, det vil sige to selvstændige fysiske eller juridiske personer.

Metoden med transaktionsværdien kan heller ikke anvendes, når værdien af varer til eksport skal fastsættes, da disse varer ikke er solgt med henblik på eksport til EU. Dette skyldes, at en vares pris i en bestemt toldzone afspejler markedssituationen i denne zone. Dette er fastslået af EU-Domstolen i sag C-46/16, LS Customs Service.