E.A.7.1.5 Virksomheder omfattet af den volumenbaserede afgift (oplagshavere)

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke virksomheder, som skal lade sig registrere som oplagshavere som følge af den volumenbaserede afgift på emballager, dvs. emballager til vin, spiritus, øl, sodavand mv.

Afsnittet indeholder:

• Regler for virksomheder, som fremstiller emballager omfattet af den volumenbaserede afgift
• Regler ved mellemhandel
• Regler for virksomheder, der modtager varer fra udlandet
• Regler for aftapningsvirksomheder
• xBagatelgrænse for oplagshaverex
• Registrerede varemodtagere
• Krav til lokaler
• Lønarbejde.

Bemærk

Se afsnit E.A.1.4 Afgiftspligtige virksomheder og personer (registrering) om de generelle regler for registrering.

Virksomheder, som er registrerede som oplagshavere, kan indføre eller modtage emballager fra udlandet uden at betale afgift ved modtagelsen. De kan også købe emballager i ubeskattet stand fra andre registrerede oplagshavere, hvis emballagerne er beregnet til videresalg. Det gælder dog for aftapningsvirksomheder, at emballagerne skal være beregnet til påfyldning. Se EMBAL § 3a.

Regler for virksomheder, som fremstiller emballager omfattet af den volumenbaserede afgift

Virksomheder, der fremstiller emballager til drikkevarer efter EMBAL § 1, nr. 1 og 2, dvs. emballager til bl.a.

• øl
• vin
• frugtvin
• spiritus
• sodavand
• vand/mineralvand
• limonade mv. med kulsyre
• vand/mineralvand uden kulsyre uden og med smag

skal anmelde sig til registrering som oplagshaver.

Reglerne om registrering som oplagshaver findes i EMBAL § 3, stk. 1.

Bemærk:

Efter 1. juli 2019 behøves virksomheder, som udelukkende fremstiller emballager, som er omfattet af pant- og retursystemet, jf. bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017, ikke længere registrere sig som oplagshaver efter EMBAL, eftersom der ikke længere skal svares afgift af disse emballager. Se § 6 i lov nr. 1728 af 27. december 2018.

Regler ved mellemhandel

Virksomheder, der driver mellemhandel (grossisthandel) med emballager til drikkevarer eller påfyldte emballager, se EMBAL § 1, nr. 1 og 2 (vin, spiritus, øl, mv.), kan anmelde sig til registrering som oplagshaver, men har ikke pligt til at være registreret (frivillig registrering).

Ved mellemhandel forstås her videresalg en gros til fx andre handlende eller aftapningsvirksomheder.

Reglerne for mellemhandlere findes i EMBAL § 3, stk. 2, som ændret ved lov nr. 1532 af 27. december 2014.

Bemærk:

Efter 1. juli 2019 kan virksomheder, som driver mellemhandel udelukkende med emballager, som er omfattet af pant- og retursystemet, jv.f bekendtgørelse nr. 540 af 22. maj 2017, ikke længere registrere sig som oplagshaver efter EMBAL, eftersom der ikke længere skal svares afgift af disse emballager. Se § 6 i lov nr. 1728 af 27. december 2018.

Regler for virksomheder, der modtager varer fra udlandet

Fra 1. juli 2019 er det muligt for virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet med henblik på salg, at registrere sig som oplagshaver. Se EMBAL § 3, stk. 4 og § 6 i lov nr. 1728 af 27. december 2018.

Regler for aftapningsvirksomheder

Virksomheder, der aftapper eller påfylder drikkevarer mv. omfattet af EMBAL § 1, nr. 1 og 2 (vin, spiritus, øl, mv.) på emballage, fx bryggerier og mineralvandsfabrikanter, kan anmelde sig til registrering som oplagshaver.

Reglerne for aftapningsvirksomheder findes i EMBAL § 3, stk. 3.

Bemærk:

Efter 1. juli 2019 kan virksomheder, som udelukkende aftapper eller påfylder emballager, som er omfattet af pant- og retursystemet, jf. bekendtgørelse nr. 540 af 27. maj 2017, ikke længere registrere sig som oplagshaver efter EMBAL, eftersom der ikke længere skal svares afgift af disse emballager. Se § 6 i lov nr. 1728 af 27. december 2018.

Se også

Se afsnit E.A.7.1.13 Registrerede varemodtagere omfattet af emballageafgiften om registrering som varemodtager.

Bagatelgrænse for oplagshavere

Virksomheder kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og indbetale afgift, hvis mængden af udleverede afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt. Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår. For de virksomheder der har et regnskabsår, som overstiger 12 måneder, fx et nystiftet selskabs første regnskabsår, regnes den årlige periode efter 12 på hinanden følgende måneder. Se EMBAL § 3, stk. 8.

Bagatelgrænsen er ikke et bundfradrag. Virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for at undlade at lade sig registrere som oplagshaver, skal derfor afregne den fulde afgift.

Virksomheder, der ikke er registreret for afgift, skal lade sig registrere på det tidspunkt, hvor der er kendskab til, at bagatelgrænsen vil blive overskredet i løbet af regnskabsåret. Virksomheden omfattes herefter af lovens pligt til løbende at angive og afregne afgift fra registreringstidspunktet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke skal angives og betales afgift af varer, som er udleveret forud for registreringstidspunktet.

Virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsen på 10.000 kr., skal løbende føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt. Se EMBAL § 9, stk. 11.

En oplagshaver kan lade sig afmelde fra registrering, hvis mængden af udleverede afgiftspligtige varer i et regnskabsår ikke har oversteget en afgift på 10.000 kr. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i den forbindelse er tale om virksomhedens senest afsluttede regnskabsår. Virksomheden skal angive og afregne afgift, indtil virksomheden er blevet afmeldt.

Se § 3 i lov nr. 1431 af 5. december 2018.

xRegistreredex varemodtagere

Virksomheder, der indfører eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, og som ikke er registreret som oplagshaver, skal som udgangspunkt xanmelde sig som registreret varemodtagerx. Se afsnit E.A.7.1.13 Registrerede varemodtagere omfattet af emballageafgiften.

Krav til lokaler

Virksomheden kan nægtes registrering som oplagshaver eller få registreringen tilbagekaldt, hvis virksomhedens lokaler er eller senere bliver indrettet på en sådan måde, at Skattestyrelsens kontrol ikke kan udføres på rimelig måde. Se EMBAL § 3, stk. 4.

Lønarbejde

Skattestyrelsen kan efter ansøgning give en oplagshaver tilladelse til at lade større partier varer fremstille for sin regning (lønarbejde) hos en anden oplagshaver (fabrikationsvirksomheden).

Skattestyrelsen kan efter ansøgning desuden give tilladelse til, at virksomheder, der ikke har erhvervsmæssig fremstilling af afgiftspligtige varer, registreres som oplagshaver i de tilfælde, hvor virksomheden er eneforhandler af en vare, som virksomheden lader fremstille for sin regning (lønarbejde) hos en anden oplagshaver. Se EMBAL § 3b.