E.A.4.3.9.4 Eksempler på beregning af afgiftslempelse for forskellige varmeproduktionsanlæg

Indhold

Afsnittet gennemgår seks eksempler på principper og metoder for beregning af afgiftslempelsen.

Afsnittet indeholder:

• Varme produceret ved en el-patron
• Varme produceret af afgiftspligtige brændsler på et varmeproduktionsanlæg
• Varme produceret af både afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige brændsler
• Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er jord, luft eller anden vedvarende energi
• Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er en ekstra røggasveksler
• Varme produceret i en varmepumpe, hvor der kun tilføres energi i form af el til varmepumpen
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

Følgende forudsætninger gælder for alle beregningseksempler i nedenstående seks afsnit:

• Der bliver ikke taget udgangspunkt i virkelige driftsforhold med hensyn til størrelsen af energiforbrug og varmeproduktion.
• Det er satserne på afgiftspligtigt brændsel og elektricitet for perioden 2016, der bliver brugt.
• Det er beløbsgrænserne for tilbagebetaling til varmeproducenter (maksimal energiafgift/CO₂-afgift for varme ab anlæg/værk) for perioden 2016, der bliver brugt.

Varme produceret ved en el-patron

Når der skal beregnes afgiftslempelse i forbindelse med produktion af varme ved brug af en el-patron, gælder følgende:

• Forbruget af elektricitet i el-patronen og varmeproduktionen ab anlæg/værk skal indgå i beregningen.
• Andet forbrug af elektricitet fx til at pumpe fjernvarmevandet ud i nettet og andet driftsforbrug af elektricitet er ikke omfattet.
• Ved forbrug af elektricitet i en el-patron kan der regnes med en virkningsgrad på 1. Det vil sige, at der produceres 1 kWh varme for hver kWh elektricitet, der forbruges.

Eksempel på beregning af afgiftslempelse for en opgørelsesperiode i 2016

Forudsætninger - afgifter:

Forudsætninger - energimængder:

Beregning af afgiftslempelse:

Momsregistrerede producenter af varme, varmt vand og kulde

Den 1. januar 2012 trådte nye regler i kraft, hvorefter momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme til forbrug, har ret til delvis godtgørelse af elafgift af elektricitet, som anvendes til den pågældende varmeproduktion mv.

Efter delvis godtgørelse af elafgiften svarer afgiftsbelastningen herefter til den reducerede elafgift (elvarmeafgift), der gælder for el-opvarmede helårsboliger.

Varmeproducenter, der vælger at få afgiftslempelse efter el-patronordningen, har ikke ret til også at få delvis godtgørelse af elafgiften for det samme forbrug af elektricitet.

Se også

Se også afsnit E.A.4.6.3 Energiprodukter og elektricitet om de nærmere regler for delvis godtgørelse af elafgiften.

Varme produceret af afgiftspligtige brændsler på et varmeproduktionsanlæg

Når der skal beregnes afgiftslempelse ved produktion af varme i et varmeproduktionsanlæg, fx en spidslast- og reservekedel, hvori der udelukkende anvendes afgiftspligtige brændsler til varmeproduktion, gælder følgende:

• Forbruget af afgiftspligtigt brændsel og varmeproduktion ab anlæg/værk skal indgå i beregningen.
• Forbrug af afgiftspligtigt brændsel, der anvendes i forbindelse med "prøvestarter" af varmeproduktionsanlæg/kedler, kan regnes med, når prøvestarten er foranlediget af lov- og sikkerhedskrav for varmeproduktionsanlæg. Der skal være tale om et nødvendigt forbrug ved varmeproduktion, og varmeproducenten må ikke have nogen økonomisk interesse i at foretage flere prøvestarter end nødvendigt.
• Brændselsforbruget til prøvestarter skal være meget begrænset.

Eksempel på beregning af afgiftslempelse for en opgørelsesperiode i 2016

Eksemplet viser produktion af varme i en naturgaskedel.

Forudsætninger - afgifter:

Forudsætninger - energimængder:

Beregning af afgiftslempelse:

*Da loftet for afgiftslempelse for CO₂-afgift er højere end den faktiske CO₂-afgiftsbelastning for brændslet, kan der ikke ske godtgørelse af CO₂-afgift.

Varme produceret af både afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige brændsler

Når der skal beregnes afgiftslempelse ved produktion af varme i en kedel, hvori der anvendes både afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige brændsler, gælder følgende:

• Forbruget af brændsler og varmeproduktion ab anlæg/værk skal indgå i beregningen.
• Når der anvendes både afgiftspligtige brændsler (afgiftspligtige efter gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven samt afgiftspligtig elektricitet) og ikke-afgiftspligtige brændsler til varmeproduktion, nedsættes maksimumsafgiften for varme ab anlæg/værk for både energiafgiften og CO₂-afgiften forholdsmæssigt.

Eksempel på beregning af afgiftslempelse for en opgørelsesperiode i 2016

Eksemplet vedrører produktion af varme i en kedel, hvor der anvendes både naturgas og halm til varmeproduktion. Eksemplet tager derfor udgangspunkt i gasafgiftsloven og CO₂-afgiftsloven.

Forudsætninger - afgifter:

Forudsætninger - energimængder:

Beregning af maksimal afgift (teoretisk) for varme ab anlæg/værk:

Beregning af faktisk maksimal afgift for varme ab anlæg/værk:

Beregning af afgiftslempelse:

Da loftet for afgiftslempelse for CO2-afgift er højere end den faktiske CO2-afgiftsbelastning for brændslet, kan der ikke ske godtgørelse af CO2-afgift.

Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er jord, luft eller anden vedvarende energi

Når der skal beregnes afgiftslempelse ved produktion af varme i en varmepumpe, der bruger jord, luft eller anden vedvarende energi som varmekilde til produktion af varme, gælder følgende:

• Forbruget af elektricitet til drift af varmepumpen og varmeproduktionen ab anlæg/værk skal indgå i beregningen.
• Andet forbrug af elektricitet, fx til at pumpe fjernvarmevandet ud i fjernvarmenettet, er ikke omfattet.
• Hvis der anvendes en eldreven varmepumpe til at fremstille varme, kan der af 1 kWh elektricitet ofte produceres 3 kWh varme (nogle varmepumper kan producere en større varmemængde). Af de 3 enheder varme kommer den ene enhed (1 kWh) af varmen fra selve elforbruget, mens resten af varmen fremkommer ved, at man "flytter" varme fra den vedvarende energikilde. Jorden eller luften mv. bliver herved koldere, og fjernvarmevandet bliver varmere.

Eksempel på beregning af afgiftslempelse for en opgørelsesperiode i 2016

Forudsætninger - afgifter:

Forudsætninger - energimængder:

Beregning af afgiftslempelse:

Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er en ekstra røggasveksler

Når der skal beregnes afgiftslempelse ved produktion af varme i en eldreven varmepumpe, hvori der anvendes varme fra en ekstra røggasveksler på en kraftvarmeenhed til produktion af varme, og den producerede varme leveres til et fjernvarmenet, så

• flyttes der varmeenergi fra røggasveksleren til fjernvarmesystemet, som vist med sorte pile i nedenstående skitse
• skal forbruget af elektricitet til drift af varmepumpen, varmen fra røggasveksleren og varmeproduktionen ab anlæg/værk indgå i beregningen af afgiftslempelsen.

Dette er vist i nedenstående skitse:

Kraftvarmeproducenter, der anvender V-formel 1,20, skal medregne varmen fra en røggasveksler ved opgørelse af den samlede kraftvarmeproduktion. Der er dermed tale om afgiftsbelagt varme på lige fod med den øvrige varmeproduktion på kraftvarmeenheden.

En varmepumpe er i afgiftsmæssig henseende en selvstændig varmeproduktionsenhed. Dette indebærer bl.a., at kraftvarmeværker, der anvender V-formel 1,20, ikke skal medregne varmen fra varmepumpeanlægget ved opgørelse af den mængde brændsel, som der kan opnås afgiftsfrihed for efter reglerne i fx GASAL § 8, stk. 2.

Varme, der produceres på varmepumpen, er belastet med afgifter både fra varmen fra røggasveksleren og fra elektriciteten til drift af varmepumpen.

En eventuel afgiftslempelse skal derfor opgøres på grundlag af den samlede afgiftsbelastning for varmen, dvs.

• afgift af kraftvarmen og
• afgift af elektricitet til drift af varmepumpen.

Afgiftslempelsen er herefter det beløb, der overstiger maksimumsafgiften for varme ab anlæg/værk.

Bemærk

Beregningen af afgiftsbelastningen pr. energienhed for kraftvarme skal ske på baggrund af den samlede kraftvarmeproduktion og den samlede afgiftsbelastning for det anvendte brændsel til varmeproduktion - opgjort efter kraftvarmereglerne. Se blandt andet GASAL § 8, stk. 2.

Det forudsættes i nedenstående eksempler, at der anvendes naturgas som brændsel.

Eksempel 1 på beregning af afgiftslempelse for en opgørelsesperiode i 2016

Forudsætninger - afgifter (brændsel til varmeproduktion opgjort efter V-formel 1,20):

Forudsætninger - energimængder:

Beregning af afgiftsbelastning på varmen:

Bemærk

Princippet er, at der er afgift på varmen fra kraftvarmeenheden og elafgift på elektricitet til drift af varmepumpen og en maksimal afgift (beløbsgrænse), der samlet nedsætter afgiftsbelastningen på varmen.

Beregning af afgiftslempelse:

Eksempel 2 på beregning af afgiftslempelse for en opgørelsesperiode i 2016

Forudsætninger - afgifter (brændsel til varmeproduktion opgjort efter E-formel 0,67):

Forudsætninger - energimængder:

Beregning af afgiftsbelastning på varmen:

Bemærk

Princippet er, at der er afgift på varmen fra kraftvarmeenheden og elafgift på elektricitet til drift af varmepumpen og en maksimal afgift (beløbsgrænse), der samlet nedsætter afgiftsbelastningen på varmen.

Beregning af afgiftslempelse:

Varme produceret i en varmepumpe, hvor der kun tilføres energi i form af elektricitet til varmepumpen

De grundlæggende regler for opgørelse af afgiftslempelse for varme produceret på varmepumper er beskrevet ovenfor under overskriften "Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er jord, luft eller anden vedvarende energi". Det drejer sig om de tilfælde, hvor varmepumpen tilføres energi ude fra.

Der er nedenfor beskrevet et tilfælde, hvor der kun tilføres energi i form af elektricitet til varmepumpen.

Teknisk grundlag

I dette afsnit beskrives den situation, hvor der skal beregnes afgiftslempelse ved produktion af varme, hvor varmepumpens varmeoptag/varmekilde tages fra den samme varmeakkumuleringstank, som varmen fra varmepumpen leveres til. Denne situation er illustreret i nedenstående skitse.

Energiflowets hovedretning er angivet med de udfyldte/sorte pile.

Varmepumpens kolde side tager energien fra fjernvarmesystemet (akkumuleringstanken). Dette er angivet som [V2].

Varmepumpens varme side tilfører energi til det samme fjernvarmesystem (akkumuleringstank). Dette er angivet som [V1].

Den energitilvækst, der er i den varme, som tilføres fjernvarmesystemet, svarer stort set til den energimængde, der tilføres i form af elektricitet. Energitilvæksten vil aldrig være større end energimængden i den tilførte elektricitet. Det vil sige forskellen mellem [V1] og [V2].

Varmepumpen i dette eksempel fungerer i modsætning eksemplet under overskriften "Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er jord, luft eller anden vedvarende energi" ikke ved, at der optages varme ude fra, fx fra jorden, luften eller solen.

Afgiftsmæssig baggrund

Udgangspunktet er, at en eventuel afgiftslempelse skal opgøres på grundlag af den samlede afgiftsbelastning for varmen, dvs. afgift af

• kraftvarmen tilført akkumuleringstanken og
• elektricitet til drift af varmepumpen.

Afgiftslempelsen er herefter det beløb, der overstiger maksimumsafgiften for varme ab anlæg/værk.

Der kan på visse betingelser ske en forenklet opgørelse af afgiftslempelsen. Denne forenklede metode baserer sig som nævnt i afsnittet "Teknisk grundlag" på, at varmeproduktionen ab anlæg/værk bestemmes som den energimængde, der tilføres fjernvarmesystemet, det vil sige forskellen mellem energimængderne [V1] og [V2].

Udgangspunktet for den forenklede metode er, at værket ikke opnår en afgiftsmæssig fordel ved at anvende metoden.

Betingelser for at anvende metoden

Varmen i akkumuleringstanken er produceret på et decentralt kraftvarmeværk på basis af afgiftspligtige brændsler. Det vil sige, at der er tale om kraftvarme, hvor brændslet til varmeproduktion er opgjort efter kraftvarmereglerne. Se blandt andet GASAL § 8, stk. 2.

Varmepumpen er kun i drift, når der ikke produceres elektricitet, fx i perioder, hvor det ikke kan betale sig at producere elektricitet.

Der bruges udelukkende afgiftspligtige brændsler til produktion af varme, der tilføres varmeakkumuleringstanken. Den forenklede metode for opgørelse af afgiftslempelsen kan dermed ikke anvendes, hvis der tilføres anden varmeenergi end allerede afgiftsbelagt varme til varmepumpen udefra, fx vedvarende energi i form af solvarme.

Bemærk

Der er udelukkende tale om en forenklet metode til opgørelse af afgiftslempelse for fjernvarme og ikke en lempelse i forhold til reglerne beskrevet under overskriften "Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er jord, luft eller anden vedvarende energi".

Nedenfor er vist et eksempel på beregning af afgiftslempelse med udgangspunkt i den forenklede metode.

Eksempel på forenklet beregning af afgiftslempelse for en opgørelsesperiode i 2016

Forudsætninger - afgifter:

Forudsætninger - energimængder:

Beregning af afgiftslempelse:

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.