Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

D.A.6.2.3.4 Bopæl, sædvanligt opholdssted eller "etableringssted"

Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår leverandørens/kundens bopæl/sædvanlige opholdssted er relevant som tilknytningsmoment og beskriver, hvad der forstås ved "bopæl" og "sædvanligt opholdssted". Afsnittet beskriver også, hvor en ikke-afgiftspligtig juridisk person anses for etableret, og hvornår dette sted er relevant som tilknytningsmoment.

Afsnittet indeholder:

  • Hvornår er bopæl/sædvanligt opholdssted/"etableringsstedet" relevant som tilknytningsmoment?
  • Definition: Bopæl
  • Definition: Sædvanligt opholdssted
  • Definition:"Etableringsstedet" for ikke-afgiftspligtige juridiske personer
  • Fastlæggelsen af "etableringsstedet", bopælen eller det sædvanlige opholdssted
  • Etableret i mere end et land - bopæl i et land, sædvanligt opholdssted i et andet.

Hvornår er bopæl/sædvanligt opholdssted/"etableringsstedet" relevant som tilknytningsmoment?

I visse tilfælde kan leveringsstedet være dér, hvor leverandøren/kunden har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. Tilsvarende kan leveringsstedet være dér, hvor en kunde, der er en ikke-afgiftspligtig juridisk person, er etableret. Det gælder følgende ydelser:

  • Ydelser omfattet af ML (momsloven) § 16, stk. 1 (hovedregel 1 om leverancer til afgiftspligtige personer: Kundens bopæl eller sædvanlige opholdssted anvendes som tilknytningsmoment, hvis kunden hverken har etableret et sted for sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted, hvortil ydelsen leveres. Se momsforordningens artikel 21, stk. 3).
  • Ydelser omfattet af ML (momsloven) § 16, stk. 4 (hovedregel 2 om leverancer til ikke-afgiftspligtige personer: Leverandørens bopæl eller sædvanlige opholdssted anvendes som tilknytningsmoment, hvis leverandøren hverken har etableret et sted for sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres).
  • Ydelser omfattet af ML (momsloven) § 21 b, stk, 2, om anden udlejning end korttidsudlejning af transportmidler til ikke-afgiftspligtige personer.
  • Teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede ydelser, der leveres til ikke-afgiftspligtige personer: Leveringsstedet fastlægges fra 2015 der, hvor kunden er etableret eller har sin bopæl eller sædvanligt opholdssted, uanset hvor leverandøren er etableret (se lov nr. 554 af 2. juni 2014, § 1, nr. 5, § 11, stk. 2, samt direktiv 2008/8/EF, artikel 5).
  • Ydelser omfattet af ML (momsloven) § 21 d, der leveres til ikkeafgiftspligtige personer: Leveringsstedet fastlægges ud fra, om kunden er etableret eller har bopæl eller sædvanligt opholdssted indenfor eller udenfor EU (fra 2015 omfatter bestemmelsen ikke teleydelser samt radio- og tv-spredningstjenester).

Definition: Bopæl

Ved "bopæl" forstås den adresse, der er indført i folkeregisteret eller et andet lignende register eller den adresse, som den pågældende har opgivet til de berørte skattemyndigheder. Dette gælder dog ikke, hvis der er bevis for, at denne adresse ikke afspejler de virkelige omstændigheder. Se momsforordningens artikel 12.

Definitionen gælder for fysiske personer, uanset om de er afgiftspligtige eller ej.

Definition: Sædvanligt opholdssted

Ved "sædvanligt opholdssted" forstås det sted, hvor en person normalt bor som følge af personlig eller erhvervsmæssig tilknytning. Se momsforordningens artikel 13, 1. led.

Hvis personen erhvervsmæssigt er tilknyttet et andet land end det land, hvor vedkommende har den personlige tilknytning, er det den personlige tilknytning, der lægges til grund ved fastlæggelsen af det sædvanlige opholdssted. Dette gælder også, hvis der ikke er nogen erhvervsmæssig tilknytning. Se momsforordningens artikel 13, 2. led.

Definitionen gælder for fysiske personer, uanset om de er afgiftspligtige eller ej.

Definition:"Etableringsstedet" for ikke-afgiftspligtige juridiske personer

Ved "etableringssted" forstås her ikke begrebet etableringssted i dets normale betydning. Ved "etableringssted" forstås her i stedet det sted, hvor en ikke-afgiftspligtig juridisk person er etableret.

Ved artikel 1, nr. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1042/2013 er der med virkning fra 1. januar 2015 indsat en ny artikel 13a i momsforordningen. Efter den nye artikel 13a er det sted, hvor en ikke-afgiftspligtig juridisk person er etableret, jf. artikel 56, stk. 2, første afsnit i momssystemdirektivet (ML (momsloven) 21 b, stk. 2) og artiklerne 58 og 59 i momssystemdirektivet, som ændret ved direktiv 2008/8/EF (ML § 21 c og ML (momsloven) § 21 d),

a) det sted, hvor denne har sit hovedkontor, eller

b) ethvert andet forretningssted kendetegnet ved en tilstrækkelig permanent karakter og passende struktur med hensyn til de menneskelige og tekniske midler, således at det kan modtage og anvende de ydelser, som dette forretningssted får leveret, til egne formål.

Definitionen gælder alene for ikke-afgiftspligtige juridiske personer, som ikke er momsregistrerede eller registreringspligtige. Ikke-afgiftspligtige juridiske personer, som er momsregistrerede eller registreringspligtige, anses ved anvendelsen af leveringsstedsbestemmelserne for afgiftspligtige personer, se D.A.6.2.2.3 Leverancer til ikke-afgiftspligtige momsregistrerede juridiske personer.

Fastlæggelsen af "etableringsstedet", bopælen eller det sædvanlige opholdssted

I momsforordningens artikler 20 og 23 er der fastsat regler for fastlæggelsen af bopælen eller det sædvanlige opholdssted for fysiske personer. Artikel 23 indeholder endvidere regler for fastlæggelsen af "etableringsstedet" for ikke-afgiftspligtige juridiske personer. 

Ydelser leveret til afgiftspligtig person

I momsforordningens artikel 20 er der fastsat regler for fastlæggelsen af bopælen eller det sædvanlige opholdssted for fysiske afgiftspligtige personer.

Hvis der leveres ydelser omfattet af artikel 44 i momssystemdirektivet (ML (momsloven) § 16, stk. 1) til en afgiftspligtig person, og denne afgiftspligtige person i mangel af et hjemsted for den økonomiske virksomhed eller fast forretningssted har sin bopæl og sit sædvanlige opholdssted i kun ét land, er denne ydelse afgiftspligtig i dette land.

Leverandøren fastsætter dette sted på grundlag af oplysninger fra kunden, som leverandøren verificerer efter normale kommercielle sikkerhedsprocedurer, herunder vedrørende kontrol af identitet eller betaling. Disse oplysninger kan omfatte det momsregistreringsnummer, som er udstedt af den medlemsstat, hvor kunden er etableret. Se momsforordningens artikel 20.

Ved artikel 1, nr. 2), litra d), nr. i), er der ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1042/2013 med virkning fra 1. januar 2015 i momsforordningen indsat en række formodningsregler og regler om afvisning af formodningerne til brug ved fastlæggelsen af kundens bopæl og sædvanlige opholdssted i forbindelse med levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede ydelser samt anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning (momsforordningens nye artikler 24a-24f). Se D.A.6.2.3.5 Formodningsregler (fra 2015).

Visse ydelser leveret til ikke-afgiftspligtige personer

I momsforordningens artikel 23 er der fastsat regler for fastlæggelsen af "etableringsstedet", bopælen eller det sædvanlige opholdssted i forbindelse med følgende ydelser:

  • Ydelser omfattet af ML (momsloven) § 21 b, stk, 2, om anden udlejning end korttidsudlejning af transportmidler til ikke-afgiftspligtige personer.
  • Teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede ydelser, der leveres til ikke-afgiftspligtige personer: Leveringsstedet fastlægges fra 2015 der, hvor kunden er etableret eller har sin bopæl eller sædvanligt opholdssted, uanset hvor leverandøren er etableret (se lov nr. 554 af 2. juni 2014, § 1, nr. 5, og § 11, stk. 2, samt direktiv 2008/8/EF, artikel 5).
  • Ydelser omfattet af ML (momsloven) § 21 d, der leveres til ikke-afgiftspligtige personer: Leveringsstedet fastlægges ud fra, om kunden er etableret eller har bopæl eller sædvanligt opholdssted indenfor eller udenfor EU (fra 2015 omfatter bestemmelsen ikke længere teleydelser samt radio- og tv-spredningstjenester).

Leverandøren fastlægger det sted, hvor kunden er etableret eller har bopæl eller sædvanligt opholdssted på grundlag af oplysninger fra kunden. Leverandøren skal verificere oplysningerne ved normale kommercielle sikkerhedsprocedurer, eksempelvis vedrørende kundens identitet og betaling. Se momsforordningens artikel 23.

Ved artikel 1, nr. 2), litra d), nr. i), er der ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1042/2013 med virkning fra 1. januar 2015 i momsforordningen indsat en række formodningsregler og regler om afvisning af formodningerne til brug ved fastlæggelsen af kundens etableringssted ("etableringssted", bopæl og sædvanligt opholdssted) i forbindelse med levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede ydelser samt anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning (momsforordningens nye artikler 24a-24f). Se D.A.6.2.3.5 Formodningsregler (fra 2015).

Etableret i mere end et land - bopæl i et land, sædvanligt opholdssted i et andet

Hvis ydelser, der er omfattet af artikel 56, stk. 2, første afsnit, i momssystemdirektivet (ML (momsloven) § 21 b, stk. 2) eller artikler 58 og 59 i momssystemdirektivet, som ændret ved direktiv 2008/8/EF, artikel 5 (ML § 21 c og ML § 21 d, leveres til en ikke-afgiftspligtig person, der er etableret i mere end et land, eller som har sin bopæl i et land og sædvanligt opholdssted i et andet, prioriteres:

a) i tilfælde af en ikke-afgiftspligtig juridisk person det sted, der henvises til i litra a) i momsforordningens artikel 13a, medmindre der er bevis for, at tjenesteydelsen anvendes på det forretningssted, der henvises til i litra b) i den pågældende artikel

b) i tilfælde af en fysisk person dennes sædvanlige opholdssted, medmindre der er bevis for, at ydelsen anvendes på personens bopæl.

Se momsforordningens artikel 24, som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1042/2013.

Se også

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.