Hvornår er der tale om kunstgenstande i forhold til brugtmomsordningen? Hvornår betragtes en vare som en kunstgenstand?
D.A.18.3.3 Begrebet "kunstgenstande" ML § 69, stk. 4
Indhold
Dette afsnit handler om definitionen af begrebet "kunstgenstande", som kan omfattes af brugtmomsordningen, hvis momsen ved købet er beregnet efter de særlige regler om kunstneres førstegangssalg af egne kunstværker i xML § 30x, stk. 3, eller hvis videreforhandleren selv har indført kunstværkerne fra lande udenfor EU. Se xML § 69, stk. 4x.
Afsnittet indeholder:
- Definition: "Kunstgenstande"
- Eksempler på varer, der ikke er "kunstgenstande"
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser med videre
Definition: "Kunstgenstande"
Følgende varer er omfattet af begrebet "kunstgenstande":
| a) | Varer, der hører under KN-kode 97 01 i den kombinerede nomenklatur i Toldtariffen. Det vil sige malerier, kollager og lign. tegninger og pasteller, der af kunstneren udelukkende er udført i hånden. | |
| b) | Varer, der hører under KN-kode 97 02 i den kombinerede nomenklatur i Toldtariffen. Det vil sige originale stik, tryk og litografier. | |
| c) | Skulpturer, der hører under KN-kode 97 03 i den kombinerede nomenklatur i Toldtariffen, udført af kunstneren, herunder afstøbninger af skulpturer i et antal på højst otte eksemplarer. | |
| d) | Tapisserier og vægtekstiler der hører under KN-kode 58 05 og 63 04 i den kombinerede nomenklatur i Toldtariffen, udført i hånden på grundlag af kunstnerens originale tegninger, såfremt der ikke findes mere end otte eksemplarer af hver. | |
| e) | Keramiske unika udført af kunstneren og signeret af denne. | |
| f) | Emaljearbejder på kobber udelukkende udført i hånden i et antal på højst otte eksemplarer, som nummereres og signeres af kunstneren eller af kunstnerens atelier, bortset fra bijouterivarer og guld- og sølvsmedearbejder. | |
| g) | Fotografier taget af kunstneren, aftrykt af denne eller under dennes tilsyn, signeret og nummereret i et antal på op til 30 eksemplarer, uanset formater og underlag. Fotografier blev omfattet af definitionen af "kunstgenstande" fra og med 1. juli 2006. Se [lov nr. 518 af 7. juni 2006]. |
Listen er udtømmende. Se xML § 69, stk. 4x.
Se også
For en uddybning af KN-kode 58 05, 63 04 og 97 01 -97 03, se Toldtariffens [kapitel 97].
Ad a) Varer under KN-kode 97 01
Varer under KN-kode 97 01 omfatter ikke bygnings- og maskintegninger samt egne tegninger til industrielle kommercielle, topografiske eller lignende formål, hånddekorerede industriprodukter, malede teaterkulisser, atelierbagtæpper og lignende.
Ad b) Varer under KN-kode 97 02
Ved originale stik, tryk og litografier forstås et begrænset antal direkte aftryk i sort/hvis eller farve af én eller flere plader, der er kunstneren udelukkende er udført i hånden. Det er uden betydning, hvilken teknik og hvilket materiale, kunstneren har anvendt. Dog må der ikke være benyttet nogen mekanisk eller fotomekanisk proces.
Ad c) Skulpturer, der hører under KN-kode 97 03, herunder afstøbninger på højst 8 eksemplarer
Afstøbninger af skulpturer i et antal på højst otte eksemplarer, kontrolleret af kunstneren eller dennes arvinger er også omfattet af begrebet kunstgenstande. Antallet på otte støbninger kan dog overskrides, såfremt støbningen er foretaget før d. 1. januar 1989, og skulpturen ikke har karakter af en handelsvare. Se xML § 69, stk. 4, nr. 2x.
Ad e) Keramiske unika udført af kunstneren og signeret af denne
Det forhold, at kunstneren arbejder ud fra et tema og fremstiller forskellige varianter, fratager ikke nødvendigvis genstandene deres karakter af unika. Se TfS 2000, 156.
Ad g) Fotokunst
Det er ikke alle fotografier, der kan anses for fotokunst. Fx er portrætfotos fremstillet med henblik på salg til afbillede personer eller deres nærtstående ikke fotokunst.
Et fotografisk værk vil som udgangspunkt være fotokunst, hvis det er udført af en person, der er medlem af en af følgende foreninger:
- Kunstnersamfundet
- Billedkunstnernes Forbund
- Unde kunstnere og Kunstformidlere (UKK)
- Danske Billedkunstneres Fagforening
eller har gennemgået en uddannelse på en af følgende uddannelsesinstitutioner:
- Kunstakademiets Billedkunstskoler
- Det Fynske Kunstakademi
- Det Jyske Kunstakademi
- En udenlandsk uddannelsesinstitution på samme niveau.
Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt et foto kan anses for kunst, kan Skattestyrelsen anmode Akademiraadet om en udtalelse herom.
Eksempler på varer, der ikke er "kunstgenstande"
Følgende eksempler på varer (ikke udtømmende) er ikke "kunstgenstande":
- Messehagler. Se SKM2001.644.TSS, hvor Told- og Skattestyrelsen udtalte, at messehagler ikke er omfattet af begrebet "kunstgenstande" i xML § 69x, stk. 4. Messehagler er ikke omfattet af position 61.14 eller 62.11 i den kombinerede nomenklatur, og ML (momsloven) § 69, stk. 4 henviser ikke til disse positioner.
- Udsmykningsydelser, fx i form af skulpturer, der er integrerede i bygningsinstallationer samt vand og lysinstallationer, der udsmykker en bygning. SKM2007.540.SR. Se afsnit D.A.5.7 Kunstnerisk virksomhed ML § 13, stk. 1, nr. 7).
- Værker af håndsværksmæssig art med karakter af handelsvarer og varer med kommerciel karakter til dekoration og udsmykning. Se SKM2011.349.LSR om glasarbejder, der ikke kunne anses for unika og derfor ikke var omfattet af KN-kode 97 03.
- Aftryk af barnehænder og -fødder i fx gips eller metaller. Se SKM2011.348.LSR om sådanne aftryk i bronze.
- Portrætfotos fremstillet med henblik på salg til afbillede personer eller deres nærtstående.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv:
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| EU-Domme | ||
| >C-145/18, Regards Photographiques SARL< | >EU-Dommen omhandler betingelserne for, at et fotografi kan anses for en kunstgenstand. EU-Domstolen udtaler, at momssystemdirektivets artikel 311, stk. 1, nr. 2) , sammenholdt med bilag IX, del A, nr. 7 fastlægger, hvilke fotografier, der kan betragtes som kunstgenstande. Domstolen bemærker, at afgrænsningen sker ud fra objektive kriterier, som i det væsentlige angår fotografiets ophavsmands identitet og legitimation, fremgangsmåde for aftrykning, signering, nummerering og en begrænsning i antallet af eksemplarer. Domstolen konkluderer på den baggrund, at ethvert andet kriterium, navnlig den kompetente nationale skatte- og afgiftsmyndigheds vurdering af fotografiernes kunstneriske karakter, derved er udelukket. < | >På tidspunktet for opdateringen var dommens konsekvenser for dansk ret under overvejelse. < |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2011.349.LSR | Sagen omhandlede salg af forskellige individuelt håndproducerede glasarbejder, fx vaser, skåle, smykker og figurer samt vinglas, vandkander og fyrfadslysestager. Ingen af genstandene var ens. Landsskatteretten fandt, at der var tale om værker af håndsværksmæssig art med karakter af handelsvarer, og varer med kommerciel karakter til dekoration og udsmykning, som ifølge de indledende bemærkninger til kapitel 97 i Toldtariffen ikke er omfattet KN-kode 97 03. Landsskatteretten udtalte, at virksomhedens glasarbejder måtte anses for handelsvarer, når de efter deres ydre form ligner tilsvarende produkter, der fremstilles industrielt eller håndværksmæssigt. De befinder sig dermed i en økonomisk konkurrencesituation med sådanne lignende glasarbejder. Der var dermed tale om kunsthåndværk og ikke kunstgenstande (skulpturer). Det ændrede ikke ved bedømmelsen, om glasarbejderne var håndproduceret i et begrænset antal, eller at de var samlingsobjekter eller udstilles på museer uden nogen sinde at blive brugt som ex fade og vaser. | |
| SKM2011.348.LSR | Sagen omhandlede salg af bronzeaftryk af barnehænder/-fødder. Landsskatteretten fandt, at aftrykkene var af håndsværksmæssig art med karakter af handelsvarer, og varer med kommerciel karakter til dekoration og udsmykning, som ifølge de indledende bemærkninger til kapitel 97 i Toldtariffen ikke er omfattet KN-kode 97 03. Varen var et aftryk af en barnehånd/-fod, der gennem gentagelse af den samme håndværksmæssige proces bearbejdes til et bronzeaftryk. Derved var der ikke tale om kunstværker med deres karakter af helt personlige frembringelser, hvorved indehaveren giver et æstetisk ideal udtryk. | |
| TfS 2000, 156 | Sagen omhandlede keramiske genstande (frøer, damer med hat, kvinde/mand). Landsskatteretten fandt, at der var tale om keramiske unika. Det forhold, at kunstneren arbejdede ud fra et tema kunne ikke fratage genstandende deres karakter af unika. | |
| SKM2007.540.SR | Skatterådet svarede, at en kunstners samlede leverance udgjorde en samlet kunstnerisk udsmykningsydelse, der var momsfritaget efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 7. Der var ikke tale om levering af kunstgenstande, da der var tale om skulpturer, der var integrerede bygningsinstallationer. | Sagen er omtalt i afsnit D.A.5.7 Kunstnerisk virksomhed ML § 13, stk. 1, nr. 7). |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil