Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.F.9.2.2.8.2 Bermuda - Gennemgang af aftalerne

Indhold

  • Aftale om udveksling af oplysninger i skattesager (TIEA)
  • Aftale om adgang til gensidig aftaleprocedure i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders fortjeneste (MAP)
  • Aftale om dobbeltbeskatning af fysiske personer
  • Aftale om skibe eller fly i international trafik.

Aftale om udveksling af oplysninger i skattesager

Artiklen svarer til dele af modelaftalen. Se afsnit C.F.8.2.2.26 Artikel 26: Udveksling af oplysninger (artikel 26) om udveksling af oplysninger og afsnit C.F.8.1.2.1 Grundlag for udveksling af oplysninger om grundlag for udveksling af oplysninger.

Aftalen indeholder i artikel 4 en definition af "skatteunddragelse af grov karakter". Baggrunden er, at der i artiklen om udveksling af oplysninger efter anmodning (artikel 5) findes en særlig bestemmelse om, at en overordnet medarbejder ved partens kompetente myndighed skal afgive erklæring om, at en anmodning er relevant og nødvendig, medmindre der er tale om skatteunddragelse af grov karakter (artikel 5, stk. 6). En sådan erklæring skal også afgives, hvis der anmodes om oplysninger om en person, der hverken er hjemmehørende eller statsborger i nogen af parterne (artikel 5, stk. 7).

"Relevant" er defineret i artikel 4, stk. 2.

"Nødvendig" er defineret i den tilhørende protokol.

Aftale om adgang til gensidig aftaleprocedure i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders fortjeneste

Se afsnit C.F.8.2.2.9 Artikel 9: Forbundne foretagender (artikel 9) om associerede foretagender.

Aftale om undgåelse af dobbeltbeskatning af fysiske personer

Artikel 1: Fysiske personer omfattet af aftalen

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. 

Artiklen indeholder ikke modelovenskomstens artikel 1, stk. 2 og artikel 1, stk. 3.

Se afsnit C.F.8.2.2.1 Artikel 1: Personer omfattet af overenskomsten om OECD's modeloverenskomst artikel 1.

Artikel 2: Skatter omfattet af aftalen

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.2 Artikel 2: Skatter omfattet af modeloverenskomsten om OECD's modeloverenskomst artikel 2.

Bemærk

Bermudas lønskat (payroll tax) er ikke omfattet af DBO'en.

Artikel 3: Almindelige definitioner

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

"Part" betyder Bermuda eller Danmark alt efter sammenhængen.

"International trafik" betyder enhver transport med skib eller fly, der anvendes af et foretagende, der er hjemmehørende i en part, medmindre skibet eller flyet udelukkende anvendes mellem steder i den anden part.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.3 Artikel 3: Almindelige definitioner om OECD's modeloverenskomst artikel 3.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

På Bermuda anses fysiske personer for at være skattemæssigt hjemmehørende, når de er ordinært bosiddende (ordinarily resident).

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.4 Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted om OECD's modeloverenskomst artikel 4.

Artikel 5: Personligt arbejde i tjenesteforhold

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.15 Artikel 15: Indkomst fra personligt arbejde i ansættelsesforhold om OECD's modeloverenskomst artikel 15.

Artiklen indeholder en bestemmelse om arbejdsudleje. Se artikel 5, stk. 3.

Vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et skib eller et fly, der anvendes i international trafik af et foretagende i en part ("part" betyder Danmark eller Bermuda, alt efter omstændighederne), kan beskattes i denne part. Se artikel 5, stk. 4.

Lønindkomst, som en i Danmark hjemmehørende person har tjent ved arbejde ombord på et af SAS' luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i Danmark. Se artikel 5, stk. 4.

Se også

Se også afsnit C.F.8.3.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15.

Artikel 6: Bestyrelseshonorarer

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.16 Artikel 16: Bestyrelseshonorar om OECD's modeloverenskomst artikel 16.

Artikel 7: Kunstnere og sportsfolk

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.17 Artikel 17: Entertainere og sportsudøvere om OECD's modeloverenskomst artikel 17.

Artikel 8: Pensioner

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Pensioner og lignende vederlag, sociale ydelser og betalinger efter enhver anden ordning af midler tilvejebragt af Danmark eller Bermuda, kan beskattes der, hvorfra udbetalingen foretages.

Offentlige pensioner er omfattet af artikel 8.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.18 Artikel 18: Pensioner om OECD's modeloverenskomst artikel 18.

Artikel 9: Offentligt hverv

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Hvis arbejdet udføres i den part, der ikke udbetaler lønnen, kan lønnen kun beskattes i denne part, hvis personen er hjemmehørende i denne part og ikke blev hjemmehørende i denne part kun med det formål at udføre hvervet.

Offentlige pensioner er omfattet af artikel 8.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.19 Artikel 19: Offentligt hverv om OECD's modeloverenskomst artikel 19.

Artikel 10: Studerende

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.20 Artikel 20: Studerende om OECD's modeloverenskomst artikel 20.

Artikel 11: Ophævelse af dobbeltbeskatning

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Danmark giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som Bermuda kan beskatte efter DBO'en.

Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i Bermuda, lempes skatten efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der stammer fra Bermuda.

I Bermuda skal dobbeltbeskatning undgås efter Bermudas lovgivning.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.23 Artikel 23 A og 23 B: Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning om OECD's modeloverenskomst artikel 23.

Artikel 12: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.25 Artikel 25: Gensidig aftaleprocedure (Mutual Agreement Procedure) om OECD's modeloverenskomst artikel 25.

Artikel 13: Ikrafttræden

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.30 Artikel 30: Territorial udvidelse om OECD's modeloverenskomst artikel 30.

Artikel 14: Opsigelse

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.31 Artikel 31: Ikrafttræden om OECD's modeloverenskomst artikel 31.

Aftale om undgåelse af dobbeltbeskatning af foretagender, der driver skibe eller fly i international trafik

Artikel 1: Definitioner

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

"Part" betyder Bermuda eller Danmark, alt efter sammenhængen.

"International trafik" betyder enhver transport med skib eller fly, der anvendes af et foretagende, som drives af en person, et selskab, eller enhver anden sammenslutning af personer, der er hjemmehørende i en part, medmindre skibet eller flyet udelukkende anvendes mellem steder i den anden part.

"Indkomst ved drift af skibe eller fly i international trafik" betyder indtægter, bruttoindkomster og fortjeneste opnået ved:

  • Drift af skibe og fly til transport af passagerer og gods
  • Udleje af skibe eller fly ubemandet (on charter basis), når udlejen er af underordnet betydning i forhold til driften af skibe og fly i international trafik
  • Salg af billetter og tilsvarende dokumenter og ydelse af tjenesteydelser, der er forbundet ved sådan drift, enten for foretagendet selv eller for ethvert andet foretagende, når sådant salg af billetter eller tilsvarende dokumenter eller ydelse af tjenesteydelser er direkte forbundet med eller af underordnet betydning i forhold til driften af skibe og fly i international trafik brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder anhængere og lignende udstyr til transport af gods eller varer, når brugen, rådighedsstillelsen eller udlejen er direkte forbundet med eller af underordnet betydning i forhold til driften af skibe eller fly i international trafik)
  • Renter af midler, som er indsat direkte i forbindelse med driften af skibe eller fly i international trafik.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.3 Artikel 3: Almindelige definitioner om OECD's modeloverenskomst artikel 3.

Artikel 2: Undgåelse af dobbeltbeskatning

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Indkomst, som et foretagende, der drives af en fysisk person, et selskab, eller enhver anden sammenslutning af personer, der er hjemmehørende i en part, tjener ved drift af skibe eller fly i international trafik, kan kun beskattes i denne part. Det samme gælder fortjeneste ved afståelse af skibe eller fly eller rørlig formue, som er knyttet til driften af skibe eller fly i international trafik.

Dobbeltbeskatning undgås ved, at kun det ene land kan beskatte indkomsten. Ingen af landene har taget progressionsforbehold.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.8 Artikel 8: Fortjeneste ved skibs- og luftfart om OECD's modeloverenskomst artikel 8 om skibs- og luftfart.

Artikel 3: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure kan kun indgives til den kompetente myndighed i bopælslandet.

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.25 Artikel 25: Gensidig aftaleprocedure (Mutual Agreement Procedure) om OECD's modeloverenskomst artikel 25.

Artikel 4: Ikrafttræden

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.30 Artikel 30: Territorial udvidelse om OECD's modeloverenskomst artikel 30.

Artikel 5: Opsigelse

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.31 Artikel 31: Ikrafttræden om OECD's modeloverenskomst artikel 31.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.