C.E.3.4.3.5 Udlodning til modtagere der ikke er nære slægtninge m.m.
Indhold
Dette afsnit beskriver regler om udlodning til modtagere, der ikke er nære slægtninge m.m.
Afsnittet indeholder:
- Personer omfattet af reglen
- Regel
- Regler for dødsfald før 1. januar 2009.
Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodning.
Personer omfattet af reglen
Reglen omfatter personer, der ikke er afdødes længstlevende ægtefælle, samlever, barn, barnebarn, bror eller søster, brors eller søsters barn eller barnebarn, nær medarbejder, tidligere nær medarbejder eller tidligere ejer.
Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af samlever i dødsboskattelovens forstand.
Regel
Der kan kun ske udlodning med succession i værdier, der svarer til andelen af dødsboet. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 37, stk. 1, 3. pkt.
Når udlodning overstiger modtagerens andel i dødsboet
Udlodning, der overstiger modtagerens andel i dødsboet, sker uden succession med deraf følgende retsvirkninger for dødsboet og modtageren. Det betyder, at overskydende udlodning anses for omfattet af reglerne om
- salg fra dødsboet - se DBSL (dødsboskatteloven) § 27 og afsnit C.E.3.3.4 Dødsboets salg og andre afståelser om dødsboets salg og andre afståelser.
- modtagerens indkomstskattepligt af udloddede aktiver - se DBSL (dødsboskatteloven) § 35 og afsnit C.E.3.4.1.1 Hvornår overgår indkomstskattepligten fra dødsboet til udlodningsmodtager? om indkomstskattepligt af udloddede aktiver, herunder især hovedreglen i afsnit C.E.3.4.1.2 Udlodningsmodtagers anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum om udlodningsmodtagers anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum.
Se DBSL (dødsboskatteloven) § 37, stk. 1, 4. pkt.
Når den samlede udlodning indeholder aktiver med forskellige anskaffelsestidspunkter, skal gevinst vedrørende de først anskaffede aktiver beskattes i dødsboet, mens der kan succederes i de yngste aktiver. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 37, stk. 1, 5. pkt.
Når det skal afgøres, om en afståelse til en legatar eller arving, der ikke er nær slægtning m.m., overstiger den pågældendes andel i dødsboet, skal der tages hensyn til beregnede passivposter efter BAL (boafgiftsloven) § 13 a. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 37, stk. 2.
Baggrunden for denne regel i forhold til dødsboets egentlige gældsposter er, at passivposter efter BAL (boafgiftsloven) § 13 a er begrænset til tilfælde, hvor der til overtagelsen af aktivet er knyttet et eventuelt fremtidigt skattetilsvar. Hertil kommer, at passivposten er maksimeret ved lov, så dødsboet og modtageren ikke frit kan regulere størrelsen i opadgående retning. Derfor kan disse passivposter trækkes fra ved opgørelsen af aktivets værdi. Det gælder ikke for gældsposter, hvor det står dødsboet og modtageren frit for at vælge, om gældsposten skal følge aktivet eller dækkes af dødsboet forud for udlodningen. Se bemærkninger til § 37, stk. 2 i 1996-97 - L 90 (som fremsat): Forslag til Lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven).
Eksempel
Eksemplet viser
- værdien af udlodningen overstiger udlodningsmodtagers andel i dødsboet og
- den pågældende ikke er nær slægtning mv.
Eksemplet viser også forskellen mellem, hvordan
- en udloddet gældspost og
- en passivpost efter BAL (boafgiftsloven) § 13 a
indgår ved afgørelse af om udlodningen overstiger den pågældendes andel i dødsboet.
Eksemplet har følgende forudsætninger:
- En person arver i alt 750.000 kr. fra sin fætter, der udgør den pågældendes andel af arven.
- Beløbet er sammensat således:
- 300.000 kr. anparter i X ApS, der udgør hele aktiekapitalen, til kurs 375 eller i alt 1.125.000 kr.
- Overtagelse af afdødes private kassekredit med kr.144.000 kr.
- En eventuel forskel udlignes kontant mellem dødsboet og arvingen.
Afdøde har anskaffet anparterne således:
- 200.000 kr. ved skattefri virksomhedsomdannelse, hvor anparternes skattemæssige anskaffelsessum blev fastsat til (negativt) -125.000 kr. (efter 18. maj 1993, så overgangsreglen i ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 47, stk. 1 skal ikke bruges).
- 100.000 kr. ved nytegning nogle år senere til kurs 200.
- Dødsboet beregner den maksimale passivpost, der er 22 procent, fordi indkomsten er aktieindkomst.
Anparter fordelt mellem succession og beskatning, når dødsboet IKKE beregner passivpost |
Kursværdi |
Succession kan ske for maksimalt 750.000 kr., der svarer til 200.000 á kurs 375. |
750.000 |
Beskatning i dødsboet skal ske for de resterende anparter, 100.000 á kurs 375 |
375.000 |
Anparter i alt 300.000 á kurs 375 |
1.125.000 |
Beregning af fortjeneste samtlige anparter |
Beløb |
|
Anparternes udlodningsværdi udgør for 300.000 kr. |
1.125.000 |
|
Anskaffelsessummen udgør |
|
|
Negativt beløb ved skattefri virksomhedsomdannelse |
-125.000 |
|
Købesum ved nytegning af 100.000 kr. |
200.000 |
-75.000 |
Samlet fortjeneste for 300.000 kr. anparter |
1.050.000 |
Beregning af udlodningsværdi efter passivpost |
Beløb |
Udlodningsværdi |
1.125.000 |
Ved udlodning med succession af alle 300.000 kr. anparter, kan beregnes passivpost med 22 procent af fortjenesten på 1.050.000 |
-231.000 |
Alle anparters udlodningsværdi fratrukket passivpost |
894.000 |
Da andelen i dødsboet kun udgør 750.000, kan succession ikke ske i alle 300.000 kr. anparter, selv om beløbet fratrukket den overtagne kassekredit svarer til andelen i dødsboet (894.000-144.000=750.000) |
|
Anparter fordelt mellem succession og beskatning i dødsboet |
Beløb |
|
Succession |
943.792 |
943.792 |
Passivpost for 251.678 anparter (231.000 x 251.678 / 300.000) |
-193.792 |
|
Udlodningsværdi fratrukket passivpost |
750.000 |
|
Beskatning i dødsboet |
181.208 |
|
Samlet udlodningsværdi for 300.000 kr. anparter (uden fratrukket passivpost) |
1.125.000 |
Fortjeneste for anparter, der skal beskattes i dødsboet |
Beløb |
Udlodningsværdi for 48.322 kr. anparter á kurs 375 |
181.208 |
Andel af anskaffelsessum: 75.000 x 48.322 / 300.000 |
-12.080 |
Fortjeneste ved udlodning af anparter, der skal indgå i dødsboets aktieindkomst for bobeskatningsperioden |
169.128 |
Se også
Se afsnit
- C.E.9.3 om beregning af passivpost
- C.E.3.4.3.1 om betingelser for succession
- C.E.3.4.3.2 om retsvirkninger af succession
- C.E.3.4.3.3 når virksomhed indgår i udlodning
- C.E.3.4.3.4 om udlodning til nære slægtninge mv.
- C.E.3.4.3.6 om udlodningsmodtager, der ikke er hjemmehørende i Danmark
- C.E.3.4.3.7 når hovedaktionæraktier indgår i udlodning.
Regler for dødsfald før 1. januar 2009
Dette skema viser hvilke regler, der er anderledes, når dødsfald er sket før 1. januar 2009:
Hvis dødsfaldet er sket... |
Så er... |
før 1. januar 2009 |
nær medarbejder, tidligere nær medarbejder eller tidligere ejer omfattet af personkredsen, der ikke kan succedere i værdier, der overstiger pågældendes andel i dødsboet |
før 1. juli 2008 |
samlever omfattet af personkredsen, der ikke kan succedere i værdier, der overstiger pågældendes andel i dødsboet |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil