C.E.12.1.2.9.1 Beskatning i dødsboet når én af flere virksomheders konjunkturudligningshenlæggelser efter VSL afsnit II indgår i dødsboet

Indhold

Dette afsnit beskriver de regler, der gælder for dødsboet, når

• én af flere virksomheder indgår i afdødes eller den længstlevende ægtefælles konjunkturudligningshenlæggelser efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit II forud for dødsåret
• dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Afsnittet indeholder:

• Resumé
• Dødsboer omfattet af reglen
• Hovedregel
• Grundbeløb, når både fællesbo og særbo skiftes men hver for sig
• Undtagelse.

Resumé

Den forholdsmæssige andel af henlæggelser til konjunkturudligning, der vedrører virksomheder, som afdøde enten ejer eller har drevet forud for dødsåret, skal indgå i dødsboets skattepligtige indkomst for

• enten mellemperioden
• eller bobeskatningsperioden

med mindre konjunkturudligningshenlæggelserne udloddes med succession.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) afsnit II,

• kapitel 4 (dødsboer, der er skattefritaget)
• kapitel 5 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Hovedregel

Når flere virksomheder drives af samme person, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved brug af konjunkturudligningsordningen.

Så længe de to ægtefæller er i live, bliver overskud af erhvervsvirksomhed beskattet hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er uden betydning, hvem der ejer den. Se KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 1.

Når en af ægtefællerne dør, og dødsboet bliver skiftet, overgår beskatningen fra og med dødsåret fra den ægtefælle, der har drevet erhvervsvirksomheden, til den ægtefælle, der ejer den. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 4, stk. 1.

For dødsboet betyder det, at der kan indgå én (eller nogle men ikke alle) af flere virksomheder i dødsboet. Det vil være tilfældet, når

• afdøde er ejer af virksomhed(er), som
• • afdøde har drevet sammen med den længstlevende ægtefælles virksomhed(er)
  • den længstlevende ægtefælle har drevet sammen med pågældendes egen virksomhed eller egne virksomheder
• afdødes særbo skiftes adskilt fra fællesboet og omfatter
• • én eller flere virksomheder, der har været drevet af afdøde eller den længstlevende ægtefælle sammen med én eller flere virksomheder, der tilhører afdødes andel af fællesboet.

Når dødsboet omfatter én (eller nogle men ikke alle) af flere virksomheder, indgår ikke hele konjunkturudligningshenlæggelsen, men kun

• en forholdsmæssig del af henlæggelse efter konjunkturudligningsordningen ved udgangen af indkomståret før dødsåret
• inklusiv tilhørende konjukturudligningsskat

i dødsboets skattepligtige indkomst.

Den forholdsmæssige del skal beregnes efter forholdet mellem

• den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, der kan henføres til den virksomhed eller de virksomheder, der indgår i dødsboet, og
• hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret for den af ægtefællerne, der har drevet virksomhederne.

Indgår henlæggelse til konjunkturudligning for flere indkomstår, der er beskattet med forskellige konjunkturudligningsskatteprocenter, medregnes en forholdsmæssig del af hver af disse.

Det eller de forholdsmæssige beløb med fradrag af et grundbeløb indgår i den skattepligtige indkomst for dødsboets

• mellemperiode, når dødsboet er skattefritaget, jf. DBSL (dødsboskatteloven) § 11, stk. 3
• bobeskatningsperiode, når dødsboet ikke er skattefritaget, jf. DBSL (dødsboskatteloven) § 25, stk. 3.

Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligste henlæggelse.

Grundbeløbet udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 11, stk. 5 og § 25, stk. 5.

Se også

Se afsnit C.C.5.3.1.2.3 Kapitalafkastgrundlaget om, hvordan kapitalafkastgrundlaget opgøres, når VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit II bruges.

Bemærk

Hovedreglen gælder også, når

• én (eller nogle men ikke alle) af den længstlevende ægtefælles erhvervsvirksomheder, som
• • afdøde har drevet sammen med egne virksomheder eller
  • den længstlevende ægtefælle har drevet sammen med andre virksomheder

bliver udloddet til andre arvinger eller legatarer, fordi beskatningen skal ske i dødsboet, selv om den længstlevende ægtefælle er ejer. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 4, stk. 2.

Se også

Se afsnit

• C.E.14 om definition af legatar
• C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL (dødsboskatteloven) §§ 11 og 25 er reguleret til for dødsåret.
• C.E.12.1.2.2. om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 4 (skattefritagne dødsboer)
• C.E.12.1.2.3 om beskatningen, hvis dødsboet er omfattet af DBSL (dødsboskatteloven) kapitel 5 (ikke skattefritagne dødsboer).
• C.E.12.1.2.9.2 om betydning for den længstlevende ægtefælle, når en af flere virksomheder indgår virksomhedsordning
• C.E.12.4, hvis særboet skiftes, mens fællesboet udleveres til ægtefællen efter reglerne om uskiftet bo, og der indgår henlæggelse til konjunkturudligning efter VSL (virksomhedsskatteloven) afsnit II
• C.E.12.1.2.8 om udlodning af den længstlevende ægtefælles virksomhed til andre arvinger

Grundbeløb når både fællesbo og særbo skiftes men hver for sig

Selvom der opstår to selvstændige skattesubjekter, når både et fællesbo og et særbo skiftes hver for sig, får dødsboerne kun ét grundbeløb tilsammen.

Grundbeløbet fordeles forholdsmæssigt mellem de to dødsboer efter størrelserne af henlæggelser til konjunkturudligning inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat ved udgangen af indkomståret før dødsåret, der beskattes i hvert af dødsboerne. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 11, stk. 1, 2. pkt. (dødsboer der er skattefritaget) og DBSL (dødsboskatteloven) § 25, stk. 1, 2. pkt. (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Hvert dødsbos andel af grundbeløb trækkes dernæst fra i tidligste henlæggelse. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 11, stk. 1, 3. pkt. (dødsboer der er skattefritaget) og DBSL (dødsboskatteloven) § 25, stk. 1, 3. pkt. (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Undtagelse

I det omfang henlæggelse til konjunkturudligning bliver udloddet med succession til

• en arving eller
• den længstlevende ægtefælle

efter DBSL (dødsboskatteloven) § 39, stk. 3, gælder hovedreglen om beskatning i dødsboet ikke. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 11, stk. 4 (dødsboer, der er skattefritaget) eller DBSL (dødsboskatteloven) § 25, stk. 4 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).

Bemærk

Det er en forudsætning for udlodning af konjunkturudligningshenlæggelse med succession, at den virksomhed, som henlæggelsen knytter sig til, også udloddes til samme udlodningsmodtager.

Se også

Se afsnit

• C.E.14 om definition af udlodning og af succession
• C.E.12.1.2.4. om udlodningsmodtagers muligheder for at overtage konjunkturudligningshenlæggelse på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession)
• C.E.12.1.4 om beskatning af udlodningsmodtager, der overtager henlæggelse til konjunkturudligning på afdødes eller den længstlevende ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).