C.D.9.1.4.1 Fælles regler om skattepligt for foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven
Indhold
Dette afsnit handler om de skattemæssige regler for de foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, samt om afgrænsningen til andre lovregler.
Afsnittet indeholder:
- Foreninger omfattet af FL § 2
- Afgrænsning
- Foreninger der ikke er omfattet af fondsloven
- Indtræden og udtræden af fondsloven
- Oplysningspligt
- Udlevering af regnskab og bestyrelsesoversigt
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Foreninger omfattet af FL § 2
Foreninger, der er omfattet af FL § 2, er skattepligtige efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 2 eller nr. 3.
FL § 2 omfatter
- arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne tilhører, og
- foreninger, hvis midler hovedsageligt består af bidrag fra de ovennævnte faglige foreninger, hvis foreningen har som formål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til.
Afgrænsning
Skattestyrelsen afgør i forbindelse med registreringen, om en forening er omfattet af fondsbeskatningsloven. Grundlaget for afgrænsningen er en konkret vurdering af
- foreningens formål som det står i vedtægterne og
- foreningens faktiske virke.
Disse foreninger svarer som hovedregel til gruppen af faglige foreninger, hvor kontingentudgifter er fradragsberettigede for medlemmet. Der vil normalt være tale om fradragsret efter LL (ligningsloven) § 13. Se afsnit C.A.4.3.1.3 om fagforeningskontingenter og arbejdsløshedsforsikringer efter LL (ligningsloven) § 13.
Fradraget kan også være begrundet i de almindelige regler om fradrag for omkostninger, der vedrører den skattepligtige indkomst. Se SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Se afsnit C.C.2.2.2.10 om beskrivelsen af fradragsret for de selvstændige erhvervsdrivende.
Om et kontingent rent faktisk er fradragsberettiget efter LL (ligningsloven) § 13 eller SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, er uden betydning for, om foreningen er omfattet af fondsloven. Ligningsrådet har i en konkret sag dog bemærket, at der var tale om dobbeltorganisation. Der var derfor ikke fradragsret for kontingentet efter LL (ligningsloven) § 13. Ligningsrådet bemærkede, at foreningen efter praksis således også af denne årsag ville falde uden for gruppen af foreninger, der var omfattet af FL § 2. Se TfS 1994, 432 LR.
Foreninger der ikke er omfattet af fondsloven
Fællesudvalg mellem fagforbund og arbejdsgiverforeninger anses i almindelighed ikke for omfattet af FL § 2, hvis
- formålet udelukkende er at formidle uddannelse, studieophold, arrangere konferencer og lignende, og
- samtlige midler, og ikke blot et eventuelt afkast, anvendes til formålet.
Hvis et sådant fællesudvalg opfylder betingelserne for at blive anset for et selvstændigt skattesubjekt, er fællesudvalget skattepligtigt efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. Det samme gælder de såkaldte uddannelsesfonde og lignende. Se TfS 1994, 432 LR.
Foreninger med velgørende, kulturelle eller fritidsbetonede formål er ikke omfattet af fondsloven. Disse foreninger er skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, i det omfang, de har indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed.
Indtræden og udtræden af fondsloven
Fondsloven omfatter kun foreninger, hvis aktiver overstiger 250.000 kr. Se FL § 2, stk. 2.
Bliver aktiverne i en faglig forening 250.000 kr. eller mindre, er foreningen ikke længere omfattet af fondsloven, og dermed bliver den undtaget fra fondsbeskatningsloven.
Overstiges beløbsgrænsen på 250.000 kr. senere, omfattes foreningen igen af fondsloven og dermed af fondsbeskatningsloven. Se afsnit C.D.9.2.3 Overgang fra én beskatningsform til en anden om de skattemæssige konsekvenser af foreningers udtræden og indtræden i fondsbeskatningsloven.
Består foreningen af en hovedforening og en række afdelinger, vil også afdelingerne være skattepligtige, hvis de selvstændigt opfylder betingelserne for at være omfattet af fondsloven.
Oplysningspligt
Foreninger skal, på samme måde som fonde, senest tre måneder efter oprettelsen sende vedtægter og en fortegnelse over medlemmer af ledelsen til Skattestyrelsen. Vedtægtsændringer og meddelelse om ændringer i ledelsens sammensætning skal sendes til Skattestyrelsen sammen med oplysningsskemaet. Se FL § 48, stk. 2, og FL § 49, stk. 2.
I de tilfælde, hvor aktiverne i en forening øges fra 250.000 kr. eller derunder til over 250.000 kr., skal ledelsen senest tre måneder herefter sende vedtægter og fortegnelse over ledelsens medlemmer til Skattestyrelsen.
Udlevering af regnskab og bestyrelsesoversigt
Enhver har ret til at få en kopi af en foreningers vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om sammensætningen af bestyrelse eller ledelse hos Skattestyrelsen. Se FL § 56.
Der er et gebyr på 150 kr. for at udlevere kopier og oplysninger. Se bekendtgørelse nr. 1181 af 23. december 1993 om gebyr for udlevering af oplysning vedrørende fonde og visse foreninger.
Vedrører den samme henvendelse flere forskellige oplysninger om den samme forening, opkræves der kun 150 kr. Vedrører henvendelsen derimod oplysninger om flere foreninger mv., opkræves der 150 kr. pr. enhed.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
|
Landsskatteretskendelser |
||
|
SKM2012.649.LSR |
Landsskatteretten anså en forening for skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, da foreningen ikke blev anset for at varetage sine medlemmers økonomiske interesser, jf. fondslovens § 2, stk. 1, nr. 2. Foreningen havde bl.a. til formål at skabe en effektiv ramme for udvikling og drift af klubhold indenfor en nærmere bestemt sportsgren på eliteniveau i Danmark samt at virke aktivt og ansvarligt for varetagelsen af klubbernes interesser inden for rammer af den pågældende sportsgren i Danmark. | |
|
SKM2011.599.LSR |
En forening havde som formål at varetage medlemmernes fælles interesse som erhvervsdrivende virksomheder, at danne grundlag for medlemmernes fælles fremtid som en landsdækkende enhed, at stå for fælles markedsføring af medlemskontorerne som en enhed, at etablere og eje serviceselskaber samt at formidle samarbejde og vidensudveksling mellem medlemmerne. Der kunne kun være et medlem inden for et bestemt større afgrænset geografisk område. Medlemskab af Foreningen er således begrænset til bestemte "distributionsområder", der er lokalt og geografisk afgrænset. Som virksomhed har man desuden ikke krav på at blive medlem af Foreningen, uanset at der ikke er et medlem i et bestemt område. Foreningen ansås for omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 4. |
Landsskatteretten vurderede ikke, om foreningen kunne være omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. |
|
SKM2010.190.LSR |
En forening havde efter sine vedtægter blandt andet til formål at formidle og arrangere salgsfremmende foranstaltninger, at fremme aktiviteter til fordel for de enkelte butiksindehavere (lejere af salgsareal) og for indkøbscentret som sådant og i øvrigt at bidrage til at gøre indkøbscentret så attraktivt som muligt for kunderne. Foreningen var i 1990 blevet slettet fra Fondsregistret, da den ikke blev anset for omfattet af (den dagældende) registreringspligt efter fondsloven. Landsskatteretten fandt, at foreningen ikke var skattepligtig efter fondsbeskatningsloven, men i stedet efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at foreningen var blevet slettet af Fondsregistret, og at foreningen måtte anses at varetage medlemmernes interesser i relation til selve lejemålets og centrets attraktion for kunderne og dermed kun indirekte kunne anses at varetage medlemmernes økonomiske interesser. |
|
|
TfS 1997, 744 LSR |
Landsskatteretten fandt, at en forening (LO-amt) ikke var omfattet af FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 3, men derimod af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, idet foreningen ikke varetog medlemmernes økonomiske interesser. |
|
|
SKM2019.167.SR |
Skatterådet bekræftede, at en overenskomstfastsat udviklings- og samarbejdsfond udgjorde et selvstændigt skattesubjekt og at kompetenceudviklingsfonden ville være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. |
|
|
SKM2019.166.SR |
Skatterådet bekræftede, at en overenskomstfastsat kompetenceudviklingsfond udgjorde et selvstændigt skattesubjekt og at kompetenceudviklingsfonden ville være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. |
|
|
TfS 1994, 532 LR |
Sagen handlede om en forening, hvis arbejde i overvejende grad rettede sig mod markedsføring og lignende serviceprægede ydelser til medlemmerne. Foreningen blev ikke anset for omfattet af FL § 2, stk. 1, nr. 1, idet den ikke var en faglig sammenslutning, der havde til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, medlemmerne tilhørte. Foreningen blev herefter anset for skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. |
|
|
TfS 1994, 432 LR |
Sagen drejede sig om en forening, hvis formål ifølge vedtægterne var at formidle uddannelse, studieophold og lignende til foreningens medlemmer. Foreningens aktivitet var ikke rettet mod øgede indtægter, men kun mod at fordele nogle midler. I overensstemmelse med (daværende) fondsregisters praksis fandt Ligningsrådet, at foreningen ikke var omfattet af FL § 2, idet den ikke havde til formål at varetage medlemmernes faglige og økonomiske interesser. Disse interesser blev varetaget af en fagforening og en medarbejderforening, der var en underafdeling heraf. Der forelå således dobbeltorganisering, og eventuelt kontingent til foreningen kunne ikke anses for fradragsberettiget efter LL (ligningsloven) § 13. Efter praksis ville foreningen således også af denne årsag falde uden for gruppen af foreninger, der er omfattet af FL § 2. Foreningen blev anset for omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil