Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.D.8.7.6.1 Introduktion

Indhold

Dette afsnit giver en introduktion til de regler, der finder anvendelse ved beskatning af andelshavere, der er medlem af en kooperationsbeskattet juridisk enhed. Det kan være en forening eller et selskab, herunder aktie- eller anpartsselskaber.

 Afsnittet indeholder:

  • Generelt om beskatning af andelshavere
  • Beskrivelse af regelsættet for beskatningen af andelshavere
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Generelt om beskatning af andelshavere

En kooperationsbeskattet enhed bliver ikke beskattet på samme måde som et almindeligt selskab. Den skattepligtige indkomst opgøres derimod som en procentdel af formuen efter reglerne i selskabsskatteloven.

Denne beskatningsform gælder alene for de juridiske enheder, der er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 3.

Det overskud eller den formueakkumulation der er i foreningen hænger sammen med, at andelshaverne har fået for lidt for de produkter, de har leveret til foreningen, eller har betalt for meget for de produkter, som foreningen har leveret til andelshaverne.

Denne særlige beskatningsform for andelsforeninger modsvares imidlertid af, at den løbende indtjening, der udloddes/udbetales til medlemmerne, beskattes som erhvervsindkomst – og dermed for personer som personlig indkomst - alene med den undtagelse, at udbetaling af en normal forrentning af en indbetalt medlemskapital beskattes som kapitalindkomst.

En andelsforening vil typisk have et overskud. Det skyldes, at andelsforeningen i årets løb vil tilpasse sine afregningspriser i samhandlen med sine andelshavere.

Udbetaling af disse midler skal fordeles i forhold til andelshavernes stedfundne omsætning med andelsforeningen og er skattepligtige for andelshaveren.

Midler der stammer fra en indbetalt medlemskapital er derimod midler, der allerede har været beskattet hos andelshaveren.

Det er derfor væsentligt at kvalificere en udbetaling korrekt. Dette kan bl.a. gøres ved en undersøgelse af andelsforeningens vedtægter.

Se også

Se også afsnit

  • C.D.1.1.8 om den subjektive skattepligtig for kooperative foreninger

  • C.B.2.8 om andelsbeviser

  • C.D.8.7.2 om formueopgørelse

Som følge af denne særlige beskatningsform for en andelsforening kan der således opstilles tre regelsæt, der regulerer, hvordan en andelshaver beskattes:

  • Udbetalinger af indbetalt medlemskapital
  • Andre udbetalinger fra andelsselskabet

  • Forrentning af indbetalt medlemskapital

Se også

Se også afsnit

  • C.D.8.7.6.2 om indbetalt medlemskapital

  • C.D.8.7.6.3 om beskatning af udbetalinger, efterbetalinger og lignende betalinger

Beskrivelse af regelsættet for beskatningen af andelshavere

Beløb fra andelshaverens omsætning med andelsforeningen, har ikke tidligere været beskattet hos andelshaveren. De er skattepligtige efter LL (ligningsloven) § 16 A og SL (statsskatteloven) § 4.

Beløbene beskattes som personlig indkomst for andelshaveren efter PSL (personskatteloven) § 4, stk. 4. Se SKM2016.294.SR.

Hvis der i stedet er tale om udbetaling af midler, der stammer fra en indbetalt medlemskapital, vil der omvendt være tale om midler, som tidligere er blevet beskattet hos andelshaveren. Denne situation opstår typisk, når en andelshaver udtræder fra andelsforeningen.

Hvis der er indbetalt til en medlemskapital vil foreningen som hovedregel tilbyde tilbagekøb af denne. Dette medfører, at afståelsessummen (hele salgssummen/det modtagne beløb) som udgangspunkt er skattepligtig indkomst efter LL (ligningsloven) § 16 B, stk. 1, og medregnes som personlig indkomst efter PSL (personskatteloven) § 4, stk. 4.

Det er dog muligt efter LL (ligningsloven) § 16 B, stk. 2, nr. 6, at søge Skattestyrelsens tilladelse (dispensation) til, at LL (ligningsloven) § 16 B, stk. 1, ikke skal anvendes, men at afståelsen i stedet behandles efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 18.

Hvis ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 18 finder anvendelse sker beskatningen af fortjenesten, hvilket vil sige forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Gevinsten eller tabet medregnes til kapitalindkomsten efter PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 5.

Gebyr i form af administrationsomkostninger forbundet med udtrædelsen vil kunne fradrages i udbetalinger efter LL (ligningsloven) § 16 B, stk. 1, samt indgå i avanceopgørelsen efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 18.

Bod for ulovlig udtræden indgår derimod ikke i avanceopgørelsen og er derfor ikke fradragsberettiget efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 18. Tilsvarende vil beløbet ikke kunne fradrages i henhold til LL (ligningsloven) § 16 B, stk. 1, idet bestemmelsen alene omhandler en positiv afståelsessum.

Det fremgår dog af Skattedepartementets meddelelse gengivet i TfS 1987.453 DEP, at en bod betalt for ulovlig udtræden kan være fradragsberettiget.

Skattedepartementet udtalte i sin meddelelse, at: ”Efter omstændighederne vil der kunne være tale om, at beløbet er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6a som en driftsudgift. Det vil typisk være tilfældet, hvor andelshaverens udtræden er driftsøkonomisk begrundet, f.eks. hvor boden eller gebyret kan anses for betalt for at erhverve en højere indkomst efter udtræden af selskabet.”

Hvor der sker normalforrentning af indbetalt medlemskapital efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 3, beskattes renteindtægterne efter PSL (personskatteloven) § 4, stk. 1, nr. 1, som kapitalindkomst.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser
 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Andet

TfS 1987.453 DEP

Skattedepartementet udtalte, at en bod eller gebyr i forbindelse med andelshaverens udtræden efter omstændighederne kan anses som en fradragsberettiget driftsudgift.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.