C.D.8.5.3 Skattepligtens omfang - kommuners elaktivitet
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af elvirksomheder, der før 1. januar 2000 var en del af den kommunale forvaltning.
Afsnittet indeholder:
- Historik
- Netvirksomhed mv. i kommunalt regi
- Foreningsbeskatning
- Kommuners overgang til selskabsbeskatning
- Regnskabsmæssig udskillelse af netvirksomhed.
Historik
Elvirksomheder, der før 1. januar 2000 var en del af den kommunale forvaltning, skal som udgangspunkt udskilles til selskaber med begrænset ansvar, det vil sige til aktieselskaber, anpartsselskaber eller andelsselskaber med begrænset ansvar. Se elforsyningslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. Elaktivitet vil herefter ikke længere kunne udøves under den for kommunerne gældende skattefritagelse i SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 2. De selskaber, hvortil den kommunale elvirksomhed udskilles, vil være skattepligtige efter enten SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2 e.
Netvirksomhed mv. i kommunalt regi
Kommuner kan fortsat varetage netvirksomhed samt produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding i kommunalt regi. Se elforsyningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Tilsvarende kan visse mindre anlæg eller visse mindre omfattende aktiviteter, der i medfør af elforsyningslovens § 2, stk. 4, er undtaget fra lovens bestemmelser, og som derfor ikke kræves udskilt til et selskab med begrænset ansvar, drives i kommunalt regi.
Kommuner er skattepligtige af sådanne aktiviteter i eget regi efter enten SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller § 3, stk. 7. Skattepligten efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2 f, eller § 3, stk. 7, omfatter samtidig kommunens indtægter ved virksomhed, der er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1. Dette indebærer, at kommuner, der efter elforsyningsloven skal overdrage elvirksomhed til et selskab med begrænset ansvar, men som endnu ikke har fået overdraget denne virksomhed, er skattepligtige af indtægt herved. Skattepligten efter de to bestemmelser omfatter ikke en kommunes indtægt ved produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding. En sådan indtægt vil således være omfattet af den generelle skattefritagelse af kommuner i SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 2.
Kommuner er som udgangspunkt skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 7, men kan vælge at overgå til beskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2 f, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 8.
Bestemmelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2 f, indebærer en beskatning svarende til beskatningen af aktieselskaber efter lovens § 1, stk. 1, nr. 1. Beskatningen efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 7, følger en model svarende til den, der kendes fra beskatningen af foreninger mv. omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. Det nærmere indhold af den objektive skattepligt efter de to bestemmelser gennemgås i det følgende.
Foreningsbeskatning
Kommuner er som nævnt ovenfor som udgangspunkt skattepligtige efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 7. Kommuner er derved som udgangspunkt skattepligtige af erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og virksomhed, som efter elforsyningslovens § 2, stk. 4, er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser. Fra 1. januar 2002 omfatter skattepligten efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 7, også kommuners indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, som er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1. Se lov nr. 313 af 21. maj 2002 § 11, nr. 8, jf. § 19, stk. 9. Kommuner, der efter elforsyningsloven skal overdrage elvirksomhed til et selskab med begrænset ansvar, men som endnu ikke har fået overdraget denne virksomhed, er således skattepligtige af indtægt herved efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 7.
Skattepligten efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 7, omfatter kun indtægten ved denne nærmere angivne elnæringsvirksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til elnæringsvirksomheden. Hvis en kommune producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten også indtægten ved varmeproduktion. Skattepligten omfatter ikke indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald.
Skattepligten efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 7, svarer til beskatningen efter § 1, stk. 1, nr. 6, af foreninger mv. Se afsnit C.D.8.11. Foreninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, er kun skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Andre indtægter omfattes ikke af skattepligten. Renteindtægt af obligationer, pantebreve og lignende værdipapirer henregnes ikke til den erhvervsmæssige indtægt. Dog skal obligationsrenter medregnes til den skattepligtige indkomst, når de har direkte tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Renter af bankindeståender er normalt heller ikke skattepligtige for foreningen, men i det omfang disse indeståender eller rentebærende aktiver i øvrigt bruges som driftskapital i erhvervsvirksomheden, skal også sådanne renter medregnes ved indkomstopgørelsen. Den rent passive kapitalanbringelse falder således uden for begrebet erhvervsmæssig virksomhed og dermed uden for skattepligten.
Denne grænsedragning mellem indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og passiv kapitalanbringelse gælder også for kommuner med skattepligtig elnæringsvirksomhed. Kommunens besiddelse af aktier eller andele i selvstændige elselskaber anses efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 7, sidste pkt., ikke for udøvelse af elnæringsvirksomhed, og en eventuel fortjeneste ved afståelse af aktierne vil således være omfattet af skattefritagelsen for kommuner i SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 1, nr. 2, ligesom udbyttet skal henføres under skattefritagelsen.
Kommuners overgang til aktieselskabsbeskatning
For kommuner, som ønsker at overgå fra beskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 7, til aktieselskabsbeskatning efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2 f, anvendes reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 5 C, stk. 2, også for så vidt angår aktiver og passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af beskatningen.
Herudover anvendes SEL (selskabsskatteloven) § 5 D på de aktiver og passiver, der hidtil ikke har været omfattet af skattepligten. Se SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 8.
Se afsnit C.D.1.6.1 Generelt om overgang mellem beskatningsformer om overgang mellem beskatningsformer.
Har en kommune først valgt at blive beskattet på linje med aktieselskaber efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2 f, kan kommunen ikke senere blive beskattet efter bestemmelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 3, stk. 7.
Skattepligten efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2 f, omfatter kommunens indtægter ved netvirksomhed og virksomhed, som efter elforsyningslovens § 2, stk. 4, er undtaget fra elforsyningslovens bestemmelser. Fra 1. januar 2002 omfatter skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 2 f, også kommuners indtægter ved virksomhed, som er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, jf. lov nr. 313 af 21. maj 2002 § 11, nr. 1, jf. § 19, stk. 9. Kommuner, der efter elforsyningsloven skal overdrage elvirksomhed til et selskab med begrænset ansvar, men som endnu ikke har fået overdraget denne virksomhed, er således skattepligtige af indtægt herved efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2 f.
Udover indtægt ved ovennævnte virksomhed omfatter skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 2 f, fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til sådan virksomhed. Hvis kommunen producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten også indtægt ved varmeproduktion. Skattepligten omfatter ikke indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald.
Vælger en kommune at blive skattepligtig efter SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 2 f, vil grænsedragningen mellem indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og passiv kapitalanbringelse, som den kendes fra beskatningen af foreninger mv. omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, ikke længere være relevant ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den pågældende kommune. Fx vil eventuelle tilskud fra den øvrige del af kommunen til den regnskabsmæssigt udskilte virksomhed, som omfattes af skattepligten, skulle henregnes til den pågældende virksomheds skattepligtige indkomst efter SL (statsskatteloven) § 4.
Regnskabsmæsssig udskillelse af netvirksomhed
Netvirksomheder skal efter elforsyningslovens regler udarbejde en åbningsbalance med de aktiver og passiver, som kan henføres til netvirksomheden. Det er denne regnskabsmæssigt udskilte virksomhed, der herefter bliver omfattet af skattepligten. Herefter vil fx ejerandele i elproduktionsvirksomheder mv., som ejes direkte af netvirksomheden, være omfattet af skattepligten. Tilsvarende skal der foretages en klar regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver og passiver, der kan henføres til de mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, der efter elforsyningslovens § 2, stk. 4, undtages fra lovens bestemmelser, så der kan ske beskatning af indtægter og omkostninger, som kan henføres hertil.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelser |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Skatterådet og Ligningsrådet |
||
>SKM2019.367.SR< |
Kommune A ejer 100% af et antal solcelleanlæg, der er opstillet på forskellige institutioner og idrætsanlæg. El fra solcelleanlæggene afsættes delvist til nettet. Derudover ejer Kommune A x % af H Kraftvarmeselskab I/S, som producerer el i G1 Kraftvarmeværk og i H Gasmotor. Kommuner er som udgangspunkt undtaget fra skattepligt jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1 nr. 2. Kommune A har skattepligtig indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed med produktion af el dels fra solcelleanlæggene, dels fra sin deltagelse i H Kraftvarmeselskab I/S. Kommune A har for alle el-aktiviteter valgt, at beskatning skal ske efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7. Kommune A ønskede bekræftet, at den skattepligtige indkomst vedrørende elproduktion fra kommunens solcelleanlæg og fra kommunens andel på x % af el-aktiviteten i H Kraftvarmeselskab I/S skulle opgøres under ét. Skatterådet bekræftede i SKM2014.404.SR, at en kommune, der havde flere solcelleanlæg, kunne anse disse for at udgøre én samlet virksomhed, da det fremgår af forarbejderne til selskabsskattelovens § 3, stk. 7, at der skal foretages en klar regnskabsmæssig udskillelse af ”elselskabets” økonomi. Kommunen skulle derfor opgøre den skattepligtige indkomst samlet og under ét for alle kommunens solcelleanlæg. Kommune A var en selvstændig juridisk person, og har for alle el-aktiviteter valgt at blive beskattet efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7. Kommune A havde endvidere i overensstemmelse med forarbejderne foretaget en klar regnskabsmæssig udskillelse af ”elselskabets” samlede økonomi. Skatterådet bekræftede, at Kommune A’s skattemæssige resultat vedrørende den direkte drift af solcelleanlæggene og Kommune A’s andel af el-aktivitet i H Kraftvarmeselskab I/S kunne opgøres under ét, således at overskud og underskud fra aktiviteterne kunne modregnes ved beregningen af Kommune A’s samlede skattepligtige indkomst ved sine el-aktiviteter. Det var således alene nettoindkomsten ved elproduktion, der beskattes. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil