C.D.6.1.3.1 Grenkrav når det indskydende selskab ikke ophører
Indhold
Dette afsnit beskriver en betingelse for skattefri spaltning, når det indskydende selskab ikke ophører.
Afsnittet indeholder:
- Betingelse
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
Se også afsnit
- C.D.6.1.3.2 om vederlæggelse af selskabsdeltagerne (også en af de objektive betingelser for skattefri spaltning)
- C.D.6.1.3.3 om begrebet "selskab i en medlemsstat" (også en af de objektive betingelser for skattefri spaltning).
Betingelse
Det er en betingelse for at spalte et selskab uden ophør, at de aktiver og passiver, som udspaltes til et eller flere modtagende selskaber, hver især udgør en gren af en virksomhed, således som dette begreb forstås i forbindelse med tilførsel af aktiver (grenkravet). Se FUL (fusionsskatteloven) § 15 c, stk. 2 og § 15 a, stk. 3.
I TfS1996, 899 SKM har Skatteministeriets Departement udtalt sig om, hvad der skal forstås ved en gren af en virksomhed, jf. FUL (fusionsskatteloven) §§ 15 a, stk. 3 og 15 c, stk. 2. Departementet opfatter lovens ordlyd således, at der skal være tale om en materielt identificerbar enhed i selskabet, og at vurderingen heraf baserer sig på forholdene, inden den påtænkte opdeling gennemføres. Ved denne vurdering kan der efter Departementets opfattelse herefter ikke som det overvejende væsentlige lægges vægt på spørgsmålet om evnen til at fungere ved hjælp af egne midler. Der skal i højere grad anlægges en organisatorisk synsvinkel.
Bemærk
Denne betingelse gælder kun for grenspaltninger.
Se også
Se også afsnit C.D.6.2.3.1 Gren af en virksomhed (afsnittet om tilførsel af aktiver med tilladelse) om afgrænsningen af en virksomhedsgren.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Skatterådet og andre |
||
SKM2012.321.SKAT | Grenkrav. Et selskab drev grusgravningsvirksomhed dels fra egen ejendom, dels på lejebasis ved graveindvindingsaftaler fra fremmede ejendomme. Selskabet ønskede at udspalte sin ejendom til et søsterselskab. Derefter villle udvinding og afsætning fortsat ligge i det indskydende selskab, mens ejendom og råstof kom til at ligge i det modtagende selskab. Grenkravet ansås for opfyldt. Tilladelse. | |
SKM2011.90.SR |
Grenkrav. Aktiepost. E A/S, som var ønsket spaltet, var ejet ligeligt af fire investorer. Ved spaltningen var det ønsket at overføre 25 pct. af aktiverne og passiverne til et selskab, der var ejet udelukkende af én af de fire investorer. Den primære aktivpost i E A/S bestod i aktier i et andet selskab. 25 pct. kapitalandele kunne ikke anses for en gren. Grenspaltningen kunne derfor ikke gennemføres skattefrit efter FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 3. |
|
SKM2006.97.SKAT |
Grenspaltning af datterselskab (D). Ved den skattefri spaltning skulle aktiver og passiver i samtlige ejendomme i D udskilles til et selvstændigt ejendomsselskab. Derved blev ejendommene adskilt fra den øvrige aktivitet i D. M havde finansieret D's erhvervelse af ejendommene, ligesom M også havde finansieret andre investeringer, der var foretaget i D. På denne vis var der opstået en mellemregningskonto mellem selskaberne. Ved grenspaltningen blev mellemregningskontoen opdelt, således at den gæld, der relaterede sig til erhvervelse af ejendommene, blev indskudt i det nystiftede ejendomsselskab sammen med ejendommene, mens den øvrige gæld forblev i det indskydende selskab. Tilladelse uden vilkår. |
|
SKM2001.80.LR |
Grenkrav i relation til fælleseje om fast ejendom og varemærker. Det indskydende selskab ejede nogle faste ejendomme, som hidtil havde været benyttet af begge grene i virksomheden. Ejendommene skulle også fremover benyttes af begge grene - dvs. af både det indskydende selskab og af det modtagende selskab. Det samme gjorde sig gældende for varemærker. De pågældende ejendomme og varemærker kunne ikke entydigt placeres i en af grenene. Det indskydende selskab ønskede derfor, at der ved spaltningen skulle opstå fælleseje mellem det indskydende selskab og det modtagende selskab om de pågældende aktiver. Ligningsrådet gav tilladelse hertil, idet Ligningsrådet ikke fandt, at etableringen af fællesejet var i strid med grenkravet. Tilladelse uden vilkår. |
|
SKM2001.79.LR |
Behandling af krav opstået efter spaltningen. Fordelingsaftale. Et selskab ønskede før en skattefri spaltning afklaret, om det indskydende selskab og det modtagende selskab kunne indgå en aftale om, hvordan det skulle forholde sig med hensyn til krav, der vedrørte tiden inden spaltningen, men som først opstod efter spaltningen. Hovedprincippet, som selskabet ønskede, gik ud på, at den gren, der havde givet anledning til kravet i sidste ende skulle afholde udgifterne hertil. Visse krav ville ikke kunne henføres til nogen af grenene; der var tale om sager, der kunne benævnes fælles sager. Ved sådanne krav ville selskaberne anvende en fordelingsnøgle på x pct. til det indskydende selskab og y pct. til det modtagende selskab. Fordelingsnøglen x pct./ y pct. var baseret på omsætningen i de to grene, og fordelingsnøglen svarede også til antallet af medarbejdere i de to grene. Ligningsrådet tiltrådte, at den omtalte aftale om fordeling af skattekrav og andre krav samt af tilbagebetalinger, som selskaberne agtede at indgå med hinanden, lå indenfor rammerne af den meddelte tilladelse til spaltning. Accepten af fordelingsaftalen blev givet på vilkår, at selskaberne hvert år med indgivelse af selvangivelsen i særskilt bilag til selvangivelsen skulle angive, 1) om der er i det forløbne indkomstår blev honoreret krav eller modtaget tilbagebetalinger, som henhørte under den beskrevne aftale, og 2) præcisere og forklare, hvordan sådanne krav/ tilbagebetalinger blev placeret i de to selskaber. Ligningsrådet lagde vægt på, at det indskydende selskab og det modtagende selskab begge var/ skulle være børsnoterede selskaber. Selvom ejerkredsen ved spaltningens vedtagelse var identisk, ville aktionærkredsen i de to selskaber qua børsnoteringen hurtigt blive ændret i forhold til hinanden. De to aktionærkredse ville efterfølgende have modsatrettede interesser. Tilladelse med vilkår. |
|
SKM2001.78.LR |
Vilkår. Grenkravet. Egne aktier. Spaltning uden ophør af det indskydende selskab. Selskabet ønskede at udspalte en mindre del af en post egne aktier til det modtagende selskab. Baggrunden herfor var, at det modtagende selskab skulle anvende aktierne til afdækning af udstedte aktieoptioner til medarbejdere. Ligningsrådet fandt, at posten egne aktier ikke var en del af den gren af virksomheden, som skulle udspaltes til det modtagende selskab. Der blev derfor stillet vilkår om, at hele selskab A's beholdning af egne aktier forblev i det indskydende selskab. Tilladelse med vilkår. |
|
TfS 2000, 329 LR |
Grenspaltning. Et låneprovenu med tilhørende tilbagebetalingsforpligtelse skulle adskilles ved spaltningen. Ifølge sædvanlig praksis tillades en sådan adskillelse ikke, idet det er i strid med grenkravet i FUL (fusionsskatteloven) § 15 a, stk. 3. I denne sag var der imidlertid helt ekstraordinære omstændigheder, som helt konkret medførte, at Ligningsrådet gav tilladelse til adskillelse. Der var ikke tale om en vilkårlig opdeling uden forretningsmæssig begrundelse, men tale om en opdeling, der var baseret på regnskabsdata for de sidste 10 år forud for spaltningen. Afgørelsen er således ikke udtryk for ændring af den bestående praksis, men derimod for en nuancering. Tilladelse uden vilkår. |
|
TfS 1998, 13 LR |
Gren af en virksomhed. Et aktieselskab A A/S var ønsket spaltet uden ophør af det indskydende selskab. I det indskydende selskab var der to biler, hvoraf den ene blev anvendt erhvervsmæssigt i den virksomhed, der var ønsket udspaltet. Ligningsrådet gav tilladelse til spaltningen, men fastsatte vilkår om, at den bil, der blev anvendt erhvervsmæssigt ligeledes skulle udspaltes til det modtagende selskab. Tilladelse med vilkår. |
|
TfS 1996, 899 SKM |
Gren af en virksomhed. Skatteministeriets Departement har udtalt sig om, hvad der skal forstås ved en gren af en virksomhed, jf. FUL (fusionsskatteloven) §§ 15 a, stk. 3, og 15 c, stk. 2 |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
Erhvervsmæssig sommerhusudlejning
Registreringsafgift for nye og brugte motorkøretøjer
Registreringsafgift ved indførsel af brugt bil