Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.D.3.1.4.2.2 Opgørelse af indkomsten ved omstrukturering

Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan indkomsten opgøres, når et selskab deltager i en omstrukturering.

Afsnittet indeholder:

  • Delårsopgørelser ved omstrukturering med tilbagevirkende kraft
  • Delårsopgørelser ved omstrukturering med skuffeselskab eller nystiftet selskab
  • Delårsopgørelser ved spaltning af et ultimativt moderselskab
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Delårsopgørelser ved omstrukturering med tilbagevirkende kraft

Reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, 1.-4. pkt., om delårsopgørelser ved opgørelse af sambeskatningsindkomsten gælder, uanset om selskabet i forbindelse med eller efter koncernforbindelsens ophør deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør eller etablering. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, 5. pkt.

SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, 5. pkt., skal ses i sammenhæng med FUL (fusionsskatteloven) § 5, stk. 3, og SEL (selskabsskatteloven) § 8 A, stk. 2, 3.pkt., om den skattemæssige fusionsdato.

Hvis et selskab, der deltager i en omstrukturering, er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, rykkes det skattemæssige virkningstidspunkt for omstruktureringen til tidspunktet, hvor koncernforbindelsen ophører eller etableres, dvs. til det tidspunkt hvor omstruktureringen er vedtaget i de deltagende selskaber. Se FUL (fusionsskatteloven) § 5, stk. 3. Det gælder for følgende omstruktureringer:

  • Skattefri fusion
  • Skattefri spaltning
  • Skattefri tilførsel af aktiver
  • Skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft.

OBS - Dette gælder ikke, når der etableres koncernforbindelse med skuffeselskaber eller med nystiftede selskaber.

Et uafhængigt selskab, der ikke er en del af en koncern, kan ikke fusioneres ind i en koncern med tilbagevirkende kraft. Baggrunden for, at der skal foretages en delårsopgørelse, når et uafhængigt selskab fusioneres ind i en koncern, er, at det ikke skal have betydning, om et selskab fusioneres (direkte) ind i en koncern, eller om koncernen først køber selskabet og derefter fusionerer det med et andet koncernselskab. Se bilag 10 i forarbejderne til lov nr. 343 af 18. april 2007 - L 110 2006-07, og SKM2010.624.SR. Se afsnit C.D.5.2.4.3.2 Hvornår etableres eller ophører koncernforbindelse, således at der skal fastsættes en særlig skattemæssig fusionsdato om, hvornår koncernforbindelse etableres eller ophører i relation til den skattemæssige fusionsdato.

Der skal dermed udarbejdes en delårsopgørelse for perioden fra indkomstårets begyndelse indtil det tidspunkt, hvor omstruktureringen bliver vedtaget. Det medfører, at et uafhængigt indskydende selskabs indkomst ikke kan føres ind i en koncern med tilbagevirkende kraft.

Reglerne om medregning af indkomst fra et selskab, som kun er koncernforbundet med en koncern en del af indkomståret, går forud for de regler i skattelovgivningen, der giver mulighed for at gennemføre overdragelser og omstruktureringer med skattemæssig tilbagevirkende kraft. Med andre ord har sambeskatningsreglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, forrang i forhold til reglen i FUL (fusionsskatteloven) § 5, stk. 1. Formålet med dette er, at det ikke skal være muligt at flytte indkomst ind eller ud af en koncern med tilbagevirkende kraft.

Det vil således ikke påvirke størrelsen af den indkomst, der skal medregnes til sambeskatningsindkomsten hos den sælgende koncern, at et solgt selskab efter salget indgår i en omstrukturering med tilbagevirkende kraft til før det tidspunkt, hvor selskabet blev solgt.

Muligheden for at foretage en skattefri omstrukturering med skattemæssig tilbagevirkende kraft begrænses altså af sambeskatningsreglerne i de situationer, hvor

  • en koncernforbindelse etableres eller ophører, og
  • et uafhængigt selskab bliver fusioneret ind i en koncern

da det ikke skal være muligt at flytte indkomst ind eller ud af en koncern med tilbagevirkende kraft.

Eksempel

Eksemplet viser, hvordan muligheden for at omstrukturere skattefrit med tilbagevirkende kraft begrænses af sambeskatningsreglerne, når en koncernforbindelse etableres eller ophører.

Selskab X sælges den 1. april 2012 af koncern A til koncern B. Koncern B beslutter den 30. juni 2012, at fusionere selskab X efter reglerne i fusionsskatteloven med et andet af koncernens selskaber, Y, med fusionsdato 1. januar 2012. Alle selskaber har kalenderårsregnskab.

Det modtagende selskab beskattes af indkomsten i Y for hele 2012 og af indkomsten i X fra 1. april - 31. december 2012. Det modtagende selskab succederer i de skattemæssige værdier i Y pr. 1. januar 2012 og de skattemæssige værdier mv. pr. 1. april 2005 i selskab X.

Se også

Se også afsnit C.D.5.2.4 Fusionsdatoen - FUL § 5 om omstruktureringer med tilbagevirkende kraft.

Praksis for delårsopgørelser ved omstrukturering med tilbagevirkende kraft

Se SKM2010.625.SR, der handler om en skattefri spaltning og illustrerer, at et indskydende selskab kan have to spaltningsdatoer:

  • Én spaltningsdato for aktivitet, der forbliver i koncernen og
  • Én spaltningsdato for aktivitet, der forlader koncernen.

Fremover skal spaltningsdatoen fastlægges i overensstemmelse med SKM2008.188.SR der er omtalt i afsnit C.D.5.2.4.3.2 Hvornår etableres eller ophører koncernforbindelse, således at der skal fastsættes en særlig skattemæssig fusionsdato

Se SKM2010.765.SR, der handler om en skattefri ophørsspaltning, hvor det indskydende selskab får to spaltningsdatoer. Det ene af de modtagende selskaber bliver påvirket af sambeskatningsreglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, selvom selskabet ikke har været, eller bliver sambeskattet med andre selskaber.

Før spaltning

Efter spaltning

 

Anparterne i X ApS var ejet af selskabet Y Ltd. med 9/13 og A med 4/13. Der gennemførtes en skattefri ophørsspaltning af X ApS. Aktiviteten i X ApS blev dermed opdelt i to selskaber med hver sin ejer. Ved ophørsspaltningen blev der etableret koncernforbindelse mellem Y Ltd. og det nystiftede X2 ApS. Koncernetableringen anses for sket ved indkomstårets begyndelse. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, 7. pkt.

X1 ApS er ikke koncernforbundet med noget andet selskab efter spaltningen. Da der er tale om et nystiftet selskab, sker der ikke ophør af en koncernforbindelse. Da X1 ApS ikke er, eller har været, en del af en koncern, vil spaltningsdatoen for selskabet være det regnskabsmæssige virkningstidspunkt. Se FUL (fusionsskatteloven) § 5, stk. 1. Indkomsten fra de aktiver og passiver, der spaltes ud af koncernen, skal dog først medregnes hos det modtagende selskab fra vedtagelsesdatoen. Det indskydende selskab har i denne situation to spaltningsdatoer:

  • En spaltningsdato for den aktivitet, der forbliver i koncernen (det regnskabsmæssige virkningstidspunkt), og
  • En spaltningsdato for den aktivitet, der forlader koncernen (vedtagelsesdatoen).

Man kan sige, at indkomstopgørelsen i X1 ApS bliver påvirket af SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, selvom X1 ApS ikke har været, eller bliver sambeskattet med andre selskaber. Selvom spaltningsdatoen for X1 ApS er det regnskabsmæssige virkningstidspunkt, skal indkomsten medregnes i X 1 ApS frem til vedtagelsesdatoen. Afgørelsen præciserer dermed, at den praksis, der kommer til udtryk i SKM2008.188.SR om to spaltningsdatoer, kun er relevant for spaltningsdatoen i det indskydende selskab. X1 ApS succederer i aktiver og passiver pr. den spaltningsdato, som det indskydende selskab har for den aktivitet, der udspaltes til X1 ApS. Det vil, for aktiver og passiver, der forlader koncernen, sige vedtagelsesdatoen.

Når spaltningsdatoen for det indskydende selskab fastlægges, ses der på, om aktiver/passiver forlader eller indtræder i en koncern.

Ved fastlæggelse af spaltningsdatoen for det modtagende selskab, ses der på, om selskabet, indtræder i eller forlader en koncern.

Delopgørelser ved omstrukturering med skuffeselskab eller nystiftet selskab

Etablerer et selskab koncernforbindelse ved at stifte et nyt selskab eller ved at købe et skuffeselskab, anses koncernforbindelsen for etableret ved begyndelsen af indkomståret. Bestemmelsen anvendes ikke, hvis selskabet i forbindelse med stiftelsen tilføres aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke er en del af koncernen. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, 6. - 7. pkt.

Definition: Skuffeselskab

Ved et skuffeselskab forstås et selskab, som ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed før etableringen af koncernforbindelsen, og hvis egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut.

SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, 6. - 7. pkt., omfatter de situationer, hvor et moderselskab etablerer et datterselskab ved nystiftelse eller via et skuffeselskab fx ved en tilførsel af aktiver fra moderselskabet eller ved spaltning af et eksisterende datterselskab. I disse situationer anses koncernforbindelsen for etableret ved indkomstårets begyndelse uanset det faktiske erhvervelses- eller stiftelsestidspunkt. Det er dog en betingelse for de lempeligere regler, at det modtagende selskab ikke tilføres aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke er en del af koncernen. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, 7. pkt.

Reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, 6. - 7. pkt., der gør det muligt at foretage koncerninterne omstruktureringer med tilbagevirkende kraft ved at anvende nystiftede selskaber og skuffeselskaber, medfører ikke et brud på princippet om, at indkomst fra en periode før koncernetableringen, ikke kan flyttes ind i en koncern, og at indkomst fra en periode, hvor der er koncernforbindelse, ikke kan flyttes ud af en koncern. I modsætning til eksisterende selskaber, der har en erhvervsmæssig aktivitet, er der ikke i skuffeselskaber eller nystiftede selskaber indkomst af særlig betydning.

Et nystiftet selskab bliver ultimativt moderselskab eller moderselskabet spaltes

Hvis et nystiftet selskab bliver ultimativt moderselskab, gælder reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, 6.-7. pkt. kun i to tilfælde:

  • Ved en aktieombytning, hvor der ikke - i forbindelse med aktieombytningen - etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber.
  • Ved spaltning af et ultimativt moderselskab, som kun har ét direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet.

Se SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, 8. - 9. pkt.

I disse to situationer anses koncernforbindelsen mellem det nye ultimative moderselskab og de øvrige koncernselskaber ligeledes for etableret ved indkomstårets begyndelse uanset det faktiske erhvervelses- eller stiftelsestidspunkt.

Indkomsten i et skuffeselskab medregnes i sambeskatningsindkomsten i den koncern, som skuffeselskabet er en del af ved udløbet af dets indkomstår.

Eksempel 1: Erhvervelse af et skuffeselskab

Erhverver en koncern med et indkomstår, der følger kalenderåret, den 1. maj 2012 et skuffeselskab, hvis indkomstår 2012 løber fra den 1. juli 2011 til den 30. juni 2012, vil skuffeselskabets indkomstår 2012 blive forlænget, så det slutter den 31. december 2012. Hvis koncernen den 1. juni 2012 foretager en tilførsel af aktiver fra et andet koncernselskab, der har været en del af koncernen hele indkomståret, til skuffeselskabet, vil tilførselsdatoen være den 1. januar 2012. Skuffeselskabet vil således succedere i det indskydende selskabs skattemæssige værdier pr. 1. januar 2012. Til skuffeselskabets indkomst medregnes hele (rente)indkomsten fra 1. juli 2011 og indkomsten fra den tilførte gren af virksomheden fra den 1. januar til den 31. december 2012. Hele denne indkomst medregnes til sambeskatningsindkomsten.

 

Der skal ikke udarbejdes delårsopgørelser for skuffeselskaber. Derfor skal hele indkomsten i et skuffeselskab for det pågældende indkomstår indgå i sambeskatningsindkomsten. Som det fremgår af eksemplet, vil det sige, at hele skuffeselskabets indkomst fra indkomstårets begyndelse skal medregnes i sambeskatningsindkomsten, uanset om skuffeselskabet har påbegyndt indkomståret før eller efter selskaberne i koncernen. Det har den konsekvens, at hvis skuffeselskabet i eksemplet er erhvervet fra en anden koncern, vil denne koncern ikke skulle medregne nogen del af indkomsten i skuffeselskabet for indkomståret 2012 til sambeskatningsindkomsten.

Hvis eksempel 1 "vendes om", så det er koncernen, der har indkomstår fra den 1. juli til den 30. juni, og skuffeselskabet, der har kalenderårsregnskab, vil skuffeselskabets indkomstår ved erhvervelsen blive omlagt, så det slutter den 30. juni 2012.

Tilførselsdatoen efter FUL (fusionsskatteloven) § 5 vil være den 1. juli 2011, selvom skuffeselskabets skæringsdag er den 1. januar 2012. Til skuffeselskabets indkomst for indkomståret 2012 medregnes indkomsten i den tilførte virksomhed fra den 1. juli 2011 til den 30. juni 2012 og skuffeselskabets (rente)indkomst i dets indkomstår 2012, som løber fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2012. Hvis skuffeselskabet er erhvervet fra en anden koncern, medregnes (rente)indkomsten indtil den 31. december 2011 i denne koncerns sambeskatningsindkomst. Derved undgås, at den sælgende koncerns selvangivne indkomst (for indkomståret 2011) ændres som følge af, at skuffeselskabet sælges til en koncern med bagud forskudt indkomstår.

Eksempel 2: Erhvervelse af et skuffeselskab

Alle selskaberne i eksemplet har indkomstår, der følger kalenderåret.

Koncern A køber et skuffeselskab af koncern B den 1. juli. Selskabet ejer pr. definition ikke afskrivningsberettigede aktiver og har kun haft renteindtægter af indskudskapitalen frem til 1. juli.

Skuffeselskabet anses for at have etableret koncernforbindelse med koncern A den 1. januar, dvs. ved begyndelsen af indkomståret. Det indebærer, at renteindtægterne i perioden 1. januar - 1. juli medregnes hos koncern A i stedet for koncern B. Endvidere kan der foretages normale (fulde) afskrivninger på de afskrivningsberettigede aktiver, som skuffeselskabet eventuelt erhverver efter 1. juli.

Eksempel 3: Stiftelse af et datterselskab

Et selskab stifter et datterselskab ved kontant indskud den 1. juli.

Der kan foretages normale (fulde) afskrivninger, uanset om datterselskabet er stiftet kontant eller ved apportindskud, idet selskaberne anses for at have været koncernforbundne hele indkomståret.

Delopgørelser ved spaltning af et ultimativt moderselskab

Hovedregel

Ved en ophørsspaltning af et ultimativt moderselskab vil samtlige datterselskaber blive anset for at have forladt koncernen på det tidspunkt, hvor spaltningen vedtages. Selskaberne skal derfor som udgangspunkt opgøre deres indkomst i det pågældende indkomstår efter reglerne i SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5. SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, bestemmer, at der kun er sambeskatning med et selskab, mens der er koncernforbindelse eller med andre ord, hvornår der skal udarbejdes delårsopgørelser.

Reglen hænger sammen med skattefrie omstruktureringer efter fusionsskatteloven, idet den skattemæssige fusions, spaltnings- og tilførselsdato fastsættes under hensyn til SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5.

Undtagelse

Der er dog en væsentlig undtagelse hertil: Når et ultimativt moderselskab spaltes, skal reglerne om delårsopgørelse ikke anvendes, hvis følgende fire betingelser alle er opfyldt:

a)  Moderselskabet har kun ét direkte ejet datterselskab.
b)  Moderselskabet har i det pågældende indkomstår ikke haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet.
c)  De modtagende selskaber stiftes ved spaltningen eller er skuffeselskaber.
d)  Ved spaltningen etableres eller ophører der ikke koncernforbindelse mellem andre selskaber end dem, der i forvejen er koncernforbundne.

Se SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, 9. pkt. Det er således muligt i denne situation at spalte et ultimativt holdingselskab med tilbagevirkende kraft.

Bemærk

Bestemmelsen knytter betingelser til både moderselskabet og til datterselskaberne. Der er dog ikke tale om de samme betingelser, men om betingelser af forskellig karakter.

Formålet med undtagelsen i SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, 9. pkt., er at smidiggøre reglerne ved koncerninterne omstruktureringer, så koncernforbindelse ved nystiftelse af et selskab eller køb af et skuffeselskab anses for etableret ved begyndelsen af indkomståret.

Det er således ikke hensigten at øge mulighederne for at føre indkomst ind og ud ad koncernen med tilbagevirkende kraft.

Ad a) Kun ét direkte ejet datterselskab af moderselskabet

Betingelsen om, at moderselskabet kun må have ét direkte ejet datterselskab, skal forhindre, at den underliggende koncern med tilbagevirkende kraft splittes ved spaltningen. Se SKM2007.918.SR, hvor det ultimative moderselskab i en skattefri ophørsspaltning havde mange direkte ejede datterselskaber og derfor ikke opfyldte betingelserne i SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, 9. pkt., for at tillægge spaltningen tilbagevirkende kraft skattemæssigt.

Ad b) Anden erhvervsmæssig aktivitet i moderselskabet

Betingelsen om, at moderselskabet i det pågældende indkomstår ikke må have haft anden aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet, skal begrænse muligheden for at flytte indkomst ud af en koncern med tilbagevirkende kraft. Fx forhindrer reglen, at fortjeneste ved salg af fast ejendom kan flyttes ud af koncernen.

Se SKM2008.277.SR, hvor det ultimative moderselskab leasede to biler ud til tredjemand, hvilket blev betragtet som "anden erhvervsmæssig aktivitet," og betingelsen for at kunne foretage en skattefri spaltning med skattemæssig tilbagevirkende kraft var derfor ikke opfyldt.

Moderselskabet er ikke udelukket fra at anvende reglen i SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, 9. pkt., hvis overskydende likviditet anvendes til passiv kapitalanbringelse i obligationer og aktier. Udlån til koncernselskaber eller udførelse af administrative funktioner udelukkende for koncernselskaber betragtes heller ikke som erhvervsmæssig aktivitet i denne forbindelse. Se skatteministerens kommentar af 27. februar 2007 til høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (Bemærkningerne til Lov nr. 343 af 18. april 2007, bilag 10, side 10 - L 110 2006-07.)

Der er ikke megen administrativ praksis på området, men problemstillingen blev dog indirekte kort berørt af Skatterådet i SKM2008.689.SR.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der kan anvendes en bred fortolkning ved afgørelsen af, om en aktieinvestering er "anden erhvervsmæssig aktivitet". Det betyder, at grænsen i disse situationer reelt går ved koncernforbindelsen. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31 C. Egentlig aktiv kapitalanbringelse som fx næringsvirksomhed med aktier kan naturligt ikke være omfattet af undtagelsen, da der er tale om erhvervsmæssig aktivitet.

Se også

Se også afsnit C.D.5.2.4.3.2 Hvornår etableres eller ophører koncernforbindelse, således at der skal fastsættes en særlig skattemæssig fusionsdato om, hvornår der etableres eller ophører koncernforbindelse, således at der skal fastsættes en særlig skattemæssig fusionsdato.

Ad c) De modtagende selskaber er nystiftede selskaber eller skuffeselskaber

De modtagende selskaber skal enten stiftes i forbindelse med spaltningen eller være skuffeselskaber efter SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, 6. pkt. Et skuffeselskab er et selskab, som ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed før etableringen af koncernforbindelsen, og hvis egenkapital fra stiftelsen har henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, 9. pkt.

Ad d) Ikke ændring i koncernforbindelse mellem andre selskaber

Betingelsen om, at der ikke ved spaltningen må etableres eller ophøre koncernforbindelse mellem andre selskaber, kan have betydning, når der blandt aktionærerne i det ultimative holdingselskab er aktionærer, som er selskaber. Hvis en aktionær, der er et selskab, ved spaltningen bliver koncernforbundet med et eller flere af det ultimative moderselskabs datterselskaber - typisk som følge af at andre aktionærer vederlægges kontant - vil spaltningen ikke kunne gennemføres med skattemæssig tilbagevirkende kraft. Begrundelsen for dette er, at datterselskaberne ellers med tilbagevirkende kraft ville blive inddraget under sambeskatning med "aktionærselskabet" og andre selskaber, der er koncernforbundet med aktionærselskabet. Med andre ord skal det ikke være muligt med tilbagevirkende kraft at bringe indkomsten i datterselskaberne ind i sambeskatningsindkomsten for aktionærselskabets koncern.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet

SKM2012.528.SR

B A/S erhvervede de resterende 95 % af selskabskapitalen i C P/S i december 2010, så ejerskabet blev 100 %. Den 4. august 2011 blev det vedtaget at omdanne C P/S til C A/S ved en skattefri tilførsel af aktiver. Aktierne i F ApS blev overdraget fra D ApS til C A/S. C A/S fusionerede skattefrit med sit datterselskab F ApS og med sit moderselskab B A/S med C A/S som det modtagende selskab. Alle selskaber, der deltog i omstruktureringerne, var 100 % ejede datterselskaber i den samme koncern og indgik i national sambeskatning. B A/S og F ApS havde skattemæssig fusionsdato den 1. oktober 2010, mens C A/S havde skattemæssig fusionsdato den 4. august 2011. Hele indkomsten i B A/S inkl. andelen af indkomsten i C P/S medregnes med virkning fra 1. oktober 2010 hos C A/S. Indkomsten i C P/S fra 1. oktober 2010 til 3. august 2011 skulle altså ikke medregnes hos B A/S, der var bortfusioneret fra den 1. oktober 2010. Da der var tale om en koncernintern transaktion kunne fusionen få tilbagevirkende kraft og den formelle tilførselsdato får reelt ingen betydning.

Det har betydning for afgørelsens udfald, at der er tale om en koncernintern omstrukturering, hvor alle deltagende selskaber indgik i koncernen på forhånd.

SKM2010.782.SR

Delårsopgørelse ved grænseoverskridende fusion af to søsterselskaber. C ApS og D i Y-land var søsterselskaber. Før fusionen påtænktes det at indskyde aktierne i C ApS i D, så D ville blive moderselskab til C ApS. Herefter skulle D og C ApS fusioneres med D som modtagende selskab. Der ville ikke opstå en dansk filial af det modtagende selskab. C ApS ophørte ved fusionen og udtrådte dermed af sambeskatningskredsen. Da aktiver og passiver forlod en dansk sambeskatningskreds, var fusionsdatoen vedtagelsesdatoen. Delårsopgørelse skulle udarbejdes.

Afgørelsen belyser spørgsmålet om delårsopgørelse ved en grænseoverskridende fusion.

SKM2010.765.SR

Ophørsspaltning af selskab. Spaltningsdatoen for begge de modtagende selskaber er det regnskabsmæssige virkningstidspunkt. For den aktivitet, der forbliver i koncernen, er spaltningsdatoen for det indskydende selskab det regnskabsmæssige virkningstidspunkt. For den aktivitet, der forlader koncernen, er spaltningsdatoen for det indskydende selskab vedtagelsesdatoen. Der er dermed to spaltningsdatoer for det indskydende selskab.

Afgørelsen kan ses som en præcisering af SKM2010.625.SR og SKM2008.188.SR. Afgørelsen præciserer, at den praksis, der kommer til udtryk i SKM2008.188.SR om to spaltningsdatoer, kun er relevant for spaltningsdatoen i det indskydende selskab.

SKM2010.625.SR

Der skal fastsættes to spaltningsdatoer, når en spaltning medfører, at nogle aktiver og passiver forbliver i koncernen, mens andre aktiver og passiver spaltes ud af koncernen. For de aktiver og passiver, der spaltes ud af koncernen, er spaltningsdatoen lig med vedtagelsesdatoen. Der skal fremover praktiseres i overensstemmelse med SKM2008.188.SR og ikke SKM2009.223.SR.

Afgørelsen bringer praksis i overensstemmelse med loven og dens forarbejder. For en præcisering af afgørelsen, se SKM2010.765.SR

SKM2010.624.SR

Når et helt uafhængigt ikke-koncernselskab fusionerer ind i en koncern, er fusionsdatoen vedtagelsesdatoen efter FUL (fusionsskatteloven) § 5, stk. 3, og den dagældende SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 3 (Nu SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5). Et uafhængigt ikke-koncernselskab kan ikke fusioneres ind i en koncern med tilbagevirkende kraft. Der skal ikke længere praktiseres efter SKM2009.58.SR og SKM2008.692.SR.

Afgørelsen ændrer praksis for fusionsdatoen ved fusion af uafhængige ikke-koncernselskaber, når disse fusioneres ind i en koncern. Praksis bringes i overensstemmelse med lovbemærkninger og ministersvar.

SKM2008.858.SR

Spaltningsdato. Ophør af koncernforbindelse. Et ultimativt moderselskab, D, med to datterselskaber, E og F, skulle spaltes til tre nystiftede holdingselskaber. D's koncernforbindelse til datterselskaberne ville ophøre ved spaltningen. Situationen var ikke omfattet af den dagældende SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 3, 6. -7. pkt., (nu SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5., 6. - 7. pkt.,) om nystiftede selskaber, da der ikke blev etableret en koncernforbindelse inden for en allerede bestående sambeskatningskoncern. Koncernforbindelsen mellem moderselskabet, D, og datterselskaberne, E og F, ophørte derfor på tidspunktet, hvor spaltningen blev vedtaget.

SKM2008.689.SR

Spaltning af ultimativt moderselskab med ét datterselskab. Selskabet havde desuden 25 pct. af aktiekapitalen i et børsnoteret selskab, hvilket var selskabets hovedaktivitet. Endelig ejede selskabet en andel på 50 pct. i et partrederi og en lille andel i et kommanditselskab. Deltagelse i partrederiet var udtryk for, at selskabet deltog i en skattetransparent konstruktion, som måtte karakteriseres som erhvervsmæssig aktivitet som nævnt i den dagældende SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 3, 9. pkt. (Nu SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, 9. pkt.) Den dagældende SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 3, 9. pkt., kunne ikke anvendes. Spaltningsdatoen er dermed vedtagelsesdatoen.

SKM2008.227.SR

Anden erhvervsmæssig aktivitet. Skattefri spaltning af ultimativt moderselskab, som havde ét datterselskab og herudover kun havde tilgodehavender på datterselskabet, likvide midler og to biler. De to biler blev anvendt af direktionen som firmabiler, da bilerne blev leaset ud til tredjemand, som stillede bilerne til rådighed for direktionsmedlemmerne. Moderselskabets ejerskab til to biler som leasinggiver var ikke passiv kapitalanbringelse. Derfor faldt spaltningen uden for den dagældende SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 3, 9. pkt. (Nu SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, 9. pkt.) Spaltningsdatoen er dermed vedtagelsesdatoen.

SKM2008.188.SR

Spaltningsdato. Ophørsspaltning. To spaltningsdatoer. Et selskab, F, var ejet dels af to personer, person 1 og person 2, dels af et selskab ejet af person 2, E. E og F var sambeskattede. F blev ophørsspaltet til to nystiftede selskaber, G og H. G ville efter spaltningen være koncernforbundet med E. Der var to spaltningsdatoer.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at afgørelsen skal fortolkes sådan, at der er to spaltningsdatoer for det indskydende selskab. Hvad angår de aktiver, der udspaltes til det modtagende selskab, hvor koncernforbindelsen ikke ophører, er spaltningsdatoen datoen for den udarbejdede åbningsstatus. Hvad angår de aktiver, der udspaltes til det modtagende selskab, der ikke er koncernforbundet, er spaltningsdatoen vedtagelsesdatoen.

SKM2007.918.SR

Kun ét direkte ejet datterselskab. Ophørsspaltning af familieejet ultimativt moderselskab. Selskabet havde mere end et direkte ejet datterselskab og opfyldte derfor ikke betingelsen i den dagældende SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 3, 9. pkt. (Nu SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5, 9. pkt.) Spaltningen ville have skattemæssig virkning fra vedtagelsestidspunktet. Der skulle udarbejdes delårsopgørelser i alle koncernens selskaber.

SKM2007.791.SR

En udenlandsk koncern var ejet af fire søskende. Tre af aktionærerne ville etablere et dansk holdingselskab ved en skattefri aktieombytning. Holdingselskabet skulle herefter spaltes til tre holdingselskaber - et til hver aktionær. FUL (fusionsskatteloven) § 5, stk. 3, om delårsopgørelser opgjort efter den dagældende SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 3, (nu SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5) skulle ikke anvendes, da der hverken blev etableret eller ophørte koncernforbindelse ved spaltningen.

SKM2006.526.SR

Skattefri fusion. Fusionsdato. Delårsopgørelse. Fusion mellem tre ikke-koncernforbundne selskaber, A, B og C. De to indskydende selskaber, A og B, var sambeskattet med hver sit moderselskab, D og E. Det modtagende selskab, C, var ikke sambeskattet. Fusionen skulle have virkning fra den 1. januar og skulle vedtages den 1. juni. Ved fusionen ville A's og B's koncernforbindelser med deres moderselskaber ophøre. A's og B's indkomst skulle derfor opgøres efter den dagældende SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 3 (nu SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 5). Fusionen havde først skattemæssig virkning for A og B fra tidspunktet, hvor fusionen blev vedtaget. Indkomsten fra 1. januar - 31. maj skulle indgå i sambeskatningsindkomsterne i D- og E-koncernerne. Indkomsten fra 1. juni - 31. december skulle beskattes i det modtagende selskab C. For C havde fusionen skattemæssig virkning fra den 1. januar.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.