Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2020-1
<< >>

C.D.3.1.1 Introduktion til national sambeskatning

Indhold

Afsnittet beskriver lovgrundlaget for national sambeskatning.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Lovens baggrund, formål og historik
  • Bekendtgørelser.

Regel

Koncernforbundne selskaber og foreninger mv. skal sambeskattes. Se SEL (selskabsskatteloven) § 31, stk. 1. National sambeskatning er altså obligatorisk.

Lovens baggrund, formål og historik

Reglerne om national sambeskatning findes i selskabsskatteloven. Se LBK nr. 1164 af 6. september 2016.

Sambeskatning opstod i praksis omtrent samtidig med, at statsskatteloven af 1903 indførte indkomstbeskatningen. Indtil 1960 var der ingen lovbestemmelser om sambeskatning. I 1960 blev sambeskatningen lovfæstet. Der var tale om frivillig sambeskatning. Reglerne om frivillig sambeskatning bundede i ønsket om at kunne behandle koncerner ens uanset organisering.

Reglerne om sambeskatning blev grundlæggende ændret med lov nr. 426 af 6. juni 2005. Sambeskatning mellem koncernforbundne danske selskaber og koncernforbundne udenlandske selskabers faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark (national sambeskatning) blev gjort obligatorisk.

Indtil sambeskatningsreglerne blev ændret i 2005, blev et dansk selskab beskattet på grundlag af sine samlede skattepligtige indkomster, uanset om de var optjent i Danmark eller i udlandet, jf. globalindkomstprincippet i SL (statsskatteloven) § 4. Da sambeskatningsreglerne blev ændret, indførtes territorialprincippet i selskabsskatteloven. Det medførte, at et dansk selskab ikke skal medregne indtægter og udgifter fra faste driftssteder og faste ejendomme i udlandet, når det opgør sin skattepligtige indkomst. National sambeskatning omfatter som udgangspunkt kun virksomhed på dansk territorium.

Samtidig blev der indført et globalpulje princip, der medfører, at hvis der vælges international sambeskatning, skal denne omfatte alle koncernforbundne udenlandske og nationale selskaber og faste driftssteder.

Baggrunden for ændringerne var en række uhensigtsmæssigheder i de tidligere regler. Bl.a. kunne udenlandske koncerner undgå beskatning af deres danske aktiviteter ved at vælge sambeskatning med underskudsgivende aktiviteter i udenlandske datterselskaber mv. I forbindelse med ændringerne i sambeskatningsreglerne blev der indført overgangsregler for genbeskatning af de udenlandske underskud, der tidligere var udnyttet i dansk indkomst.

Skemaet nedenfor viser de væsentligste ændringer af reglerne om national sambeskatning i de senere år.

Koncerndefinitionen blev justeret med virkning for indkomstår, der begynder den 1. marts 2010 eller senere. 

Den justerede koncerndefinition vil overordnet set kun i mindre omfang føre til ændringer i kredsen af de selskaber, der omfattes af en sambeskatning. Der er dog nuanceforskelle mellem den tidligere og den nuværende koncerndefinition. Det tillægges nu afgørende betydning, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i et selskab, uanset om der formelt besiddes ejerandele. Det er altså ikke længere afgørende, hvem der "besidder" ejerandelene. Der kan foreligge et koncernforhold, selv om moderselskabet ikke ejer kapitalandele i dattervirksomheden.

Der foreligger bestemmende indflydelse, selv om moderselskabet ikke ejer et flertal af stemmerettighederne, hvis "moderselskabet har råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer". Se SEL (selskabsskatteloven) § 31 C, stk. 4.

Se også:

Se afsnit C.D.2.3.1 Territorialprincippet - SEL § 8, stk. 2 om territorialprincippet i SEL (selskabsskatteloven) § 8, stk. 2.

  • Se bekendtgørelse nr. 186 af 24. februar 2010 om ikrafttrædelse af den justerede koncerndefinition.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. og dato

 

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

Lov nr. 1557 af 13. december 2016

Ændring af regel om sambeskatning ved konkurs

§ 3

Lov nr. 528 af 28. maj 2014 

Udvidelse af værnsreglen mod dobbeltfradrag for tab på koncerninterne fordringer 

§ 2

Lov nr. 591 af 18. juni 2012

Underskudsbegrænsning på sambeskatningsniveau og solidarisk hæftelse i sambeskatning.

§ 2

Lov nr. 516 af 12. juni 2009

Ændring af koncerndefinitionen som følge af selskabsloven.

§ 18

Lov nr. 540 af 6. juni 2007

Ophævelse af forbud mod, at visse elforsyningsvirksomheder kan indgå i sambeskatning.

§ 1

Lov nr. 343 af 18. april 2007

Justering af sambeskatningsreglerne.

§ 1

Lov nr. 426 af 6. juni 2005

Obligatorisk national sambeskatning og globalpuljeprincip i sambeskatningen.

§ 1

 

Bekendtgørelser

 

Udover reglerne i selskabsskatteloven findes der regler, der har betydning for sambeskattede selskaber  i følgende bekendtgørelser:

  • Bek. nr. 1296 af 14. november 2018 - Bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder)
  • Bek. nr. 1295 af 14. november 2018- Bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for større virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder)
  • Bek. nr. 1299 af 9. november 2018 - Bekendtgørelse om sambeskatning af selskaber m.v. (Sambeskatningsbekendtgørelsen)
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.