Hvordan beskæres fradragsretten ved tynd kapitalisering?

C.D.2.4.4.1.5 Beskæring af fradragsretten

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan fradragsretten beskæres, når et selskab er tyndt kapitaliseret.

Afsnittet indeholder:

• I hvilket omfang beskæres fradragsretten?
• Eksempel
• Fradragsbeskæringens rækkefølge
• Vurdering hvert år
• Hvad betyder fradragsbeskæringen for kreditor?
• Ikke omkvalificere renter til udbytte.

I hvilket omfang beskæres fradragsretten?

Fradragsbeskæringen indebærer, at datterselskabet ikke kan foretage fradrag for renteudgifter og kurstab på koncerninterne lån i det omfang,

• forholdet mellem datterselskabets samlede gæld og dets egenkapital efter ydelsen af det koncerninterne lån målt ved indkomstårets udløb overstiger forholdet 4:1 og
• den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr. Se SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 1.

Beskæring af fradrag sker desuden kun for den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital, for at forholdet mellem fremmedkapital (gæld) og egenkapital ved indkomstårets udløb udgør 4:1. Se SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 1, 7. pkt.

Eksempel

Eksemplet viser fradragsbeskæringens omfang.

Det danske selskab A ApS ejes af H Ltd. i udlandet, der ejer F Ltd. i et tredje land og D Ltd. i et fjerde land.

A har i indkomståret en egenkapital på 1 mio. kr., og en gæld på 20 mio. kr. til F, hvoraf der i indkomståret er betalt 1 mio. kr. i rente. A har samtidig et tilgodehavende hos H på 20 mio. kr., og A har modtaget 1,05 mio. kr. i rente på dette tilgodehavende. Herudover har A en likvid beholdning (bankindestående) på 1 mio. kr., der i indkomståret har givet 30.000 kr. i renteindtægt.

Fradragsbeskæringen skal kun anvendes for den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital for, at forholdet mellem fremmedkapital (den samlede gæld) og egenkapital ved indkomstårets udløb udgør 4:1. I eksemplet er forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital 20:1. For at beregne den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital for, at forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital udgør 4:1, nedsættes fremmedkapitalen, indtil forholdet 4:1 er fundet. I dette eksempel:(16,8:4,2 = 4:1). I eksemplet skal 3,2 mio. kr. af gælden på 20 mio. kr. (20-16,8=3,2) dermed omkvalificeres til egenkapital, for at forholdet mellem fremmedkapital (gæld) og egenkapital ved indkomstårets udløb udgør 4:1 (16,8:4,2 = 4:1). Det vil sige, at der alene skal ske fradragsbeskæring for så vidt angår renterne af disse 3,2 mio. kr. Fradragsbeskæringen bliver herefter:

Fradragsbeskæring:

3,2 mio. kr. × 1 mio. kr.      = 0,16 mio. kr.
          20 mio. kr. 

A kan altså fradrage 1 mio. kr. - 0,16 mio. kr. eller 0,84 mio. kr. af renterne til F.

Eksemplet kommer fra bilag 39 til lov nr. 221 af 31. marts 2004 (L 119 FT 2003-04).

Fradragsbeskæringens rækkefølge

Kurstab kan dog fradrages i kursgevinster på samme lån i efterfølgende indkomstår. Se SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 1, 3. pkt.

Er der både koncernintern kontrolleret gæld og kontrolleret gæld til tredjemand, beskæres fradraget

1. først for den koncerninterne kontrollerede gæld 
2. dernæst for den kontrollerede gæld til tredjemand.

Se SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 1, 8. pkt.

Beskæringen af fradrag foretages

1. først for dansk kontrolleret gæld 
2. dernæst for udenlandsk kontrolleret gæld. Se SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 1, 9. pkt.

Fradraget beskæres ikke for beløb, der kan beskattes her i landet efter SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra d, jf. SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 1, 10. pkt. (renter af kontrolleret gæld).

Vurdering hvert år

Fradraget beskæres både i låneåret og i senere indkomstår, hvor forholdet overstiger 4:1, og hvor den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr.

Gælden og egenkapitalen, der skal indgå ved beregningen af fradragsbeskæringen i et senere indkomstår, er gæld og egenkapital ved udløbet af det pågældende indkomstår, mens renteudgifter og kurstab er de faktiske renteudgifter og kurstab i det pågældende indkomstår.

Det skal således hvert år vurderes, om der er grundlag for at beskære fradragsretten. Hvis datterselskabet i et indkomstår over for skattemyndighederne godtgør, at forholdet mellem selskabets samlede fremmedkapital og egenkapital ikke længere overstiger forholdet 4:1 eller godtgør, at den kontrollerede gæld ikke overstiger 10 mio. kr., beskæres fradraget således ikke i dette indkomstår.

Hvad betyder fradragsbeskæringen for kreditor?

Skattepligtige omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1 eller SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra a (faste driftssteder), skal ikke medregne renter og kursgevinster til den skattepligtige indkomst, hvis debitor ikke kan få fradrag for de tilsvarende beløb efter SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 1. Det gælder dog ikke for renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for. Se SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 6.

Tilsvarende skal renter og kursgevinster ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for fuldt skattepligtige selskaber og faste driftssteder i Danmark, hvis lånedebitor er hjemmehørende i et andet land, der er medlem af EU eller EØS, og ikke kunne have fået fradrag for de tilsvarende beløb, hvis debitor havde været skattepligtig i Danmark, og ikke – efter regler om tynd kapitalisering i det andet land – har fået fradrag for de tilsvarende beløb. Det gælder dog ikke for renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for. Se SEL (selskabsskatteloven) § 11, stk. 7. Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 2018. Da de danske regler herom har været i strid med EU-retten i en periode, har Skattestyrelsen udsendt et styresignal om mulighederne for genoptagelse for tidligere indkomstår. Se SKM2019.6.SKTST. 

Ikke omkvalificere renter til udbytte

Renteudgifter skal ikke omkvalificeres til udbytte, og der skal derfor ikke indeholdes kildeskat som på udbytte omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 2, stk. 1, litra c, eller KSL (kildeskatteloven) § 2, stk. 1, nr. 6. Også i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne anses rentebetalingen som rente og ikke som udbytte.

Se også

Se afsnit C.D.1.2.3.6 om begrænset skattepligt af visse koncerninterne renter.